Efter en pause siden JP i 2002 gave 10-20 svenskere adgang til deres spalter for at udtrykke det de ikke mente at kunne sige i svenske aviser, er Sveriges debatten igen blusset op efter Karen Jespersen artiklen d. 19/2. Dennegang i Berlingske Tidende. Ikke en dag uden et lille læserbrev, eller en større artikel – senste Richard Jomshofs. Bladet har, hvad der nok mĂĄ kaldes Danmark eneste benhĂĄrde politiske satire, hvor bla. Hedegaard skriver. For mine svenske læsere er han nok mest kendt for medforfatterskab til denne bog. Her fra klummen Groft Sagt, d. 13./1 – om svensk valgteknik.
Svensk helhedsløsning
Det har længe været svært at finde ud af, hvad formandsopgøret i Socialdemokratiet i grunden handler om — hvis man ser pĂĄ det rent politiske. Nu synes der imidlertid sĂĄ smĂĄt at dukke klare konturer frem bag floskeltĂĄgerne, i det mindste inden for udlændingepolitikken. Og man kan kort udtrykke modsætningerne mellem kandidaterne som følger: Frank Jensen vil have et svensk socialdemokrati, dvs. et parti med en Marianne Jelved-agtig udlændingepolitik, mens Helle Thorning-Schmidt hælder i retning af en dansk løsning. Til fordel for den svenske model taler, at socialdemokraterne har kunnet regere næsten uafbrudt ĂĄrti efter ĂĄrti uden at blive udfordret af nye partier som Dansk Folkeparti. Og det skyldes ikke, at Sverige har lagt lĂĄg pĂĄ debatten, siger det socialdemokratiske medlem af Riksdagen Luciano Astudillo til Weekendavisen. Man har tvært imod ført en stenhĂĄrd debat.
Men inden danske socialdemokrater føler sig fristet af den svenske løsning, bør det nok understreges, at debat alene ikke gør det. Vil man holde DF-lignende partidannelser nede, skal de forfølges over en bred front — med fyringer, udelukkelse af medierne, statspropaganda, overfald pĂĄ partiforsamlinger o.lign. Desuden vil det gøre underværker, hvis man gĂĄr over til svenske valgregler. PĂĄ den anden side af Sundet sætter man ikke kryds pĂĄ en anonym stemmeseddel, men skal tage en særlig seddel for det parti, man vil stemme pĂĄ. De ligger frit fremme i hver sin partibunke, og det er derfor en smal sag at holde øje med vælgerne. Det store spørgsmĂĄl er imidlertid, om danske socialdemokrater har modet til at føre en fast politik, eller om de bliver hængende i halve løsninger.
Lars Hedegaard
