28
mar
Seneste opdatering: 28/3-05 kl. 2212
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

ang. påståede beskyldninger for diskrimination, skal man altid ta dem med et gran af salt. Indvandringsfortalere overdriver gerne, modstander underdriver sikkert. Mon ikke Olesen spiller på titlen på det Bergman manuskript som Bille August filmatiserede i 1992?
http://makeashorterlink.com/?A300344CA
27. marts 2005 03:00 J
Sverige: Den gode viljes land
Af HENRIK VINTHER OLESEN,

I Sverige er den gode vilje over for indvandrere sat i system, og lovene skræddersyet til beskyttelse mod diskriminering. Men trods årtiers massive indsats er der fortsat udbredt diskrimination, indvandrerne bor i ghettoer uden kontakt med det svenske samfund, og indvandrerne er fortsat bagud i uddannelse og på arbejdsmarkedet.
Afsløringen rystede det regelrette og politisk korrekte svenske folk.

Gennem 10 år havde en særlig efterretningsafdeling i det kommunale boligselskab i Malmø registreret uønskede beboere i et hemmeligt arkiv kaldet Den Svarta Lista – Den Sorte Liste.
På listen blev mulige beboere registreret efter etnisk herkomst og andre kendetegn. Det er ganske vist i Sverige ulovligt at registrere folk ud fra deres etniske tilhørsforhold, men det afholdt ikke medarbejderne i Malmø Kommunale Bostadsbolag, MKB, fra at føre listen og efterfølgende afvise mulige lejere.

Ikke flere indvandrere i vores bostadsbolag.
Skandalen blev fuldstændig, da avisen Sydsvenskan i dagene efter den første afsløring kunne føje til, at de MKB-chefer, der kategorisk havde afvist at kende til listens eksistens, flittigt havde deltaget i udarbejdelsen af den.
Listen, eller rettere Sydsvenskans afsløring af dens eksistens, var imidlertid andet og mere end en tilfældig skandale om diskrimination efter etnisk tilhørsforhold:

Det var et bovskud mod den svenske opfattelse af at være borger i et system, hvor der ikke – og da slet ikke i offentligt regi – skeles til race, religion eller etnisk baggrund.
Sverige har en af Europas mest detaljerede lovgivninger, når det gælder integration og forbud mod diskrimination . Landet har i snart 20 år haft en Ombudsmand mod Etnisk Diskriminering, alle etniske minoriteter tilbydes på de kommunale skoler undervisning i deres modersmål, og der er satset milliarder på at bekæmpe den sociale nød i storbyernes indvandrerghettoer. Sverige er erklæret multikulturelt, landet har hele to ministerier med udlændinge som eneste ansvarsområde – ét for indvandring og ét for integration – og i landets bedste fodboldrække, Allsvenskan, spiller i år for første gang en ren indvandrerklub, Assyriske.

———–
Det isolerede samfund
Samme tendens ser man i Sveriges vel mest berømte bydel, Rosengård i Malmø.
Byen har mistet 30.000 industriarbejdspladser over de seneste 30 år. I dag er hver fjerde indbygger indvandrer fra én af 164 folkegrupper.

Og andelen vokser: I Malmøs skoler er 60 pct. af børnene nu indvandrere eller efterkommere af en indvandrer. De har alle ret til at blive undervist i deres modersmål i Sveriges særlige modersmålsundervisning.
Kender nogen Rosengård og områdets problemer, er det socialantropolog og forsker ved Lunds Universitet Aje Carlbom. Gennem tre år boede han i Rosengård. Bydelen ligger fem minutters bil kørsel fra Malmø Centralstation, men er reelt ikke en del af det svenske samfund.
I udkanten af området ligger Nordens største moské, de færreste af bydelens beboere har job, men er på overførselsindkomst, og på gaderne og i butikkerne klarer man sig let uden at kunne svensk.
På biblioteket i Rosengård Centrum vidner bogreolerne om, at vi befinder os i en by med mange nationaliteter og sprog: Arabiske, kinesiske, bosniske, somaliske og palæstinensiske bøger og tegneserier har hver sin reol.
Her – i hvad Malmø Stad kalder et internationalt kvarter – boede Aje Carlbom sammen med sin hustru Sara Johnsdotter 1995-1998 som led i sin forskning. Resultatet er på én gang beretningen om et samfund, hvor beboerne føler sig trygge. Men også en beretning om fuldstændig isolation fra det omliggende samfund.
Skiltene, der viser hen til frisører og børnehaver, er på arabisk. Sproget i Rosengård Centrum er et hvilket som helst af de over 40 sprog, der tales i byen, og kun sjældent svensk.
Gaderne er rene og bygningerne pæne efter renoveringer for millioner. Bystyret har forbudt gadehandel og MKB – selskabet med den sorte liste – har forbudt opsætning af nye parabolantenner.

————
Udsatte unge mænd
Forsker Aje Carlbom peger i den forbindelse på, at det svenske samfund blandt nogle indvandrere er en modstander, ikke en samarbejdspartner.
»Er man stærkt troende, så er man i reglen kritisk over for samfundet med dets seksuelle frigørelse, kriminalitet, narko, løsagtige svenske kvinder og alt andet. De føler, de bliver diskrimineret, og ingen river dem ud af vildfarelsen, for de taler kun med hinanden og ser kun arabisk tv. Der er meget få kontakter mellem svenskere og indvandrere: De eneste svenskere, de har kontakt med, er offentligt ansatte,« siger han.
Specielt én gruppe særligt udsat: De unge muslimske mænd. Tidligere kunne de i Malmø mødes i moskeen for at diskutere politik og religion, men det gav gnidninger, og så forbød den relativt liberale moskéledelse, at der bliver diskuteret politik i moskeen.
»I stedet forsøger mange grupperinger nu at få fat i de unge, og der er kommet mere radikale grupper. Fortsætter indvandringen fra den arabiske verden, så vil de etniske enklaver ekspandere. Der vil komme flere og flere moskeer, etniske butikker og markedet for Islam vil øges. Og man vil ikke se integration ind i det svenske samfund, men ind i andre etniske grupperinger,« siger Aje Carlbom.
Men altså ingen integration ind i det svenske samfund.
Trods den gode vilje.

læs Aje Carlbom her:
“Han flyttede til landet annorlunda” :- Rosengård
http://www3.lu.se/info/lum/LUM_01_00/01_rosengard.html

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.