9
jun
Seneste opdatering: 9/6-05 kl. 2004
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

SJ Nyheder / lederen
Ryd Nørrebro
De utålelige kriminelle tilstande på Nørrebro i København er det hidtil mest skræmmende eksempel på, hvad den tidligere, ukontrollerede indvandring og åbne adgang for familiesammenførsler har ført med sig.Hver dag bringer nye hårrejsende eksempler på de unge indvandreres terror , både indbyrdes og overfor det civile, demokratiske samfund, og det fjernøstlige islæt i det danske samfund er nu kommet så vidt, at vor justitsminister fra Folketingets talerstol i går var nødsaget til at tage afstand fra anvendelsen af det middelalderlige ritual, blodpenge.Lene Espersen (K) sammenlignede det med afpresning at foreslå blodpenge som kompensation for drab, sådan som den muslimske imam Abu Laban har gjort i Nørrebro-sagen.
– Uanset de gode viljer, så er det et helt uacceptabelt forslag, sagde justitsministeren tirsdag i Folketingets spørgetime og kaldte det “en vanvittig tanke i fuldstændig modstrid med, hvad det danske samfund står for”. Forbrydelser kan aldrig gøres til et privat anliggende mellem folk, fastslog ministeren.Søren Krarup (DF) beskyldte imamen for ond vilje med forslaget, nemlig som et forsøg på at islamisere hovedstaden.
Den opfattelse deles ifølge Jyllands-Posten også af ledende politifolk, idet dilemmaet efter deres opfattelse har udviklet sig til en slags alliance mellem et gangstervælde og militante islamiske fanatikere.
Men hvornår rydder justitsministeren så op på Nørrebro? Politiet har tidligere haft held til ved med en militæragtig aktion at rydde Christiania for narko og narkohandlere. Måske skulle man på tilsvarende vis i en storstilet aktion slå en jernring om Nørrebro og systematisk rydde hver enkelt kvarter, hver enkelt ejendom for våben, narko og mistænkelige elementer.
Der er i denne forbindelse grund til at hæfte sig ved, at Det radikale Venstre, der i sin tid stod bag lovgivningen, som tillod den alt for store indvandring, jo fortsat og på trods af optøjerne på Nørrebro ønsker en tilbagevenden til en mere løs udlændingelovgivning, uanset at dette vil resultere i en større indvandring, som ikke kan absorberes.Også Socialdemokratiet støttede den radikale kurs i 90erne og slog først om efter valgnederlaget i 2001, hvor Fogh-regeringen resolut stoppede den voldsomme tilstrømning.
Men De Radikale har altså intet lært.
SB07. Juni 2005 22:40
http://www.sj-nyheder.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20050608/LEDE R/106080213

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.