29
Jul
Seneste opdatering: 29/7-05 kl. 1402
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!


foto © webmaster
den sidste vadmels-humanist er ikke født endnu. Poul Pot får børn og børnebørn hver dag. De har bare mere chicke navne – Oliver, Nicolai, von Trier, Carsten Cosmopolit og den slags………….
Saddam er også far
Klumme.Weekendavisen
Historien om Poul-Pot, en dansk revolutionær.
FARSHAD KHOLGHI
ALLEREDE som barn oplevede Poul-Pot uretfærdighedens sande væsen. Det skete, da en af klassekammeraterne spændte ben for den 65-årige lærer, Hr. Toft. Den arme mand blev dømt til at være sengeliggende i tre måneder for at komme sig over en smertefuld hofteoperation.
Det uretfærdige var Hr. Tofts tilbagevenden til skolen allerede efter kun en måned, som så medførte, at eleverne skulle vinke farvel til den storbarmede vikar, Trine. Efter denne traumatiske oplevelse indgik Poul-Pot et løfte med sig selv om at bekæmpe uretfærdigheden, hvor end den herskede.
En oversigt over Poul-Pots kampe for retfærdigheden:
Da Khomeini kom til magten i Iran og slagtede befolkningen, arrangerede Poul-Pot en demonstration for at få legaliseret hashen i Danmark.Da Saddam i 1986 gassede kurderne i Irak, arrangerede Poul-Pot en happening på Rådhuset, hvor han – meget skæv – dansede nøgen og krævede USAs tilbagetrækning fra Vietnam.
Da Salman Rushdie blev dømt til døden af Khomeini, samlede Poul-Pot alle forfatterne og demonstrerede for flere bibliotekspenge.Da talebanerne med pisk tvang kvinderne til at iklæde sig burkha, kæmpede Poul-Pot for muslimske kvinders ret til at gå med burkha i Danmark.
Med tiden blev Poul-Pot betragtet som en skarpsindig samfundsrevser af Politiken. Han skrev bøger og artikler. Blandt hans bøger kan nævnes: Jeg så verden holde fem minutters pause.
MEN det var først angrebene på World Trade Center den 11. september, der rystede Poul-Pots verdensbillede.»Et angreb på talebanerne var i sig selv terror,« skrev Poul-Pot i digtsamlingen “Jeg var i Mullah Omars seng, og han var blid.” Da turen kom til at få væltet Iraks diktator Saddam, arrangerede Poul-Pot massive fredsdemonstrationer. »At fjerne et lands folkevalgte præsident er ulovligt. Man må ikke blande sig i et suverænt lands interne anliggender,« skrev Poul-Pot i sin politiske bestseller, Saddam er også far.
Under Bushs besøg i Danmark kaldte han præsidenten et »asshole« og overbragte præsidenten et brev, hvori han fordømte USAs udenrigspolitik og den hårde retorik over for Irans nyvalgte præsident.
Derefter rejste Poul-Pot til Iran for at mødes med landets præsident. Han ønskede at vise sin sympati for Iran og sit had til det imperialistiske USA.
Mødet med den iranske præsident forløb fint. »Dialog er det vigtigste,« tænkte Poul-Pot ved sig selv, da han sad sammen med præsidenten og skulle til at spise feta og brød. Så kom præsidentens kone ind i stuen. Hun var indhyllet i et telt, men hendes øjne fangede hans hjerte og gjorde ham vild. Han kunne ikke få øjnene væk fra denne velduftende femmands-iglo. Dette var nok til at forvandle præsidenten til Othello. Poul-Pot blev omgående smidt i fængsel – beskyldt for at flirte med præsidentfruen.I flere måneder fik han tæsk, blev ydmyget, fik hevet sine negle af fra roden og blev udsat for alt andet opfindsomt, de uhygggelige bødlers fantasi kunne fostre.
EN aften fik Poul-Pot den fatale besked om, at vogternes råd havde dømt ham til døden. FNs udsendte diplomat fortalte ham – via censurerede breve – at man overvejede at indlede en dialog med Iran om hans frigivelse. Han måtte væbne sig med tålmodighed.På sin vej til henrettelsen skreg Poul-Pot alt, hvad han kunne, og kaldte på Bush. Poul-Pots eneste håb var, at Bush ville besætte Iran og befri ham.Militssoldaterne gjorde klar til at skyde. Men i sidste sekund blev området besat af amerikanske specialstyrker.
Fermt overmandede amerikanerne de iranske soldater.Poul-Pots overraskede, men uendelig glade øjene bød amerikanerne velkommen. »I have a message for you, sire,« sagde soldaten og tændte en lille monitor. Det var en direkte besked fra Bush sendt via satelit: »Tusind tak for dine kritiske kommentarer og dit modspil. Du har endelig overbevist mig. Jeg vil ikke længere blande mig i andre landes interne problemer. Og det iranske problem har jeg trygt overladt til Europa og FN. Du må ha’ det godt, og pas godt på dig selv.«
Poul-Pot græd, da de amerikanske soldater rømmede fængslet og overlod det hele til militssoldaterne, så de i fred kunne udføre deres lands love og ordrer.
(Det varer nok en rum tid inden Kholghi inviteres på kantinens højtbelagte og den 33. oplæsning af Ringenes Herre i det nok så berømte hjørneværelse- foto © webmaster)



Salman Rushdie

Indien og Pakistan har pinlige æresbegreber om voldtægt, KrD & N.Y.Times
July 10, 2005
India and Pakistan’s Code of Dishonor
Ære og skam Ofte er en voldtaget kvindes bedste valg i Indien og Pakistan at begå selvmord. Hun er stemplet som uren og kan som sådan blive tvunget til at forlade sin mand og familie, skriver forfatteren Salman Rushdie . (Eng. & DK)
http://upl.silentwhisper.net/uplfolders/upload9/rushdie_NYT_krd.doc


Comments are closed.