I den udstrækning engelske politikere læser litteratur, er det vel Harry Potter og børsnoteringerne. Der findes faktisk forfattere der skriver om virkeligheden – resten prøver bare.
Jyllands-Posten 18. august
Radikalisme blandt andengenerations-indvandrere har optaget førende britiske forfattere i mindst 10 år.
Af Heidi Amsinck, Jyllands-Postens korrespondent
Den form for ekstremisme, der den 7. juli fik fire unge britiske muslimer til at sprænge sig selv og 52 andre mennesker i luften under Londons morgenmyldretid, kom ikke ud af den blå luft.Den havde allerede en en række år været afspejlet i britisk litteratur – nogle gange med nærmest skræmmende paralleller til de fire selvmordsterroristers livshistorier.
Den britiske forfatter Hanif Kureishi, hvis far var indisk muslim, beskrev for nylig i avisen The Guardian, hvordan han efter faderens død begyndte at besøge forskellige moskeer i London.Det var i de tidlige 1990’ere efter fatwaen mod Salman Rushdie, og efter at Kureishi første gang havde besøgt Pakistan.
Unge fundamentalister
“Måske prøvede jeg at finde noget af min far, men jeg var også begyndt at researche på det, som senere skulle blive til Det sorte album (fra 1995, red.), en roman om en gruppe studerende – unge radikale muslimer i Vestlondon, der brænder De Sataniske Vers og senere angriber en boghandel,« skriver Kureishi.
Ud af samme research kom også en novelle og senere en film for BBC i 1997, Min søn fanatikeren, der handler om Ali, en søn af pakistanske indvandrere i Nordengland, som bliver fundamentalist, mens faderen forelsker sig i en prostitueret.
»Jeg mente, at race, identitet og kultur var de store temaer, som det post-kolonialistiske Europa stod overfor, og at de ville udspille sig i konflikter mellem generationerne. De britisk-fødte børn af immigranter var ikke bare mere religiøse og politisk radikale end deres forældre, hvis prioritet havde været at slå sig ned i deres nye land, men de afskyede også deres forældres moderation og ønske om at gå på kompromis med Storbritannien – noget, de opfattede som svagt,« skrev Hanif Kureishi.
Han fortæller om, hvordan han for over 10 år siden blev skræmt fra vid og sans af samtalerne med de unge fundamentalister, mens han samtidig som forfatter forstod, at der var godt stof i dem.»Jeg fandt sessionerne så intellektuelt sløvende og klaustrofobiske, at jeg bagefter plejede at skynde mig til den nærmeste pub og drikke meget hurtigt for at sikre mig, at jeg stadig var i England,« skrev Hanif Kureishi i The Guardian.»Men jeg elsker England. De lader én gøre næsten hvad som helst her,« siger faderen.»Det er det, der er problemet,« svarer Ali.
Andre, nyere britiske forfattere som Monica Ali og Zadie Smith har også beskæftiget sig med islamisk ekstremisme i bøgerne Brick Lane og Hvide tænder.