Original og modig
Jyllands-Posten 26. august
I takt med tidsånden udsendes i disse år på dansk ældre værker af en række liberale tænkere, som ikke fik lov at blande sig i debatten, da marxismen dominerede. Seneste skud på stammen er et hovedværk af den tysk-fødte filosof Hannah Arendt.
Hannah Arendt: MENNESKETS VILKÅR. Oversat af Christian Dahl. 400 sider, 375 kr. Gyldendal

Af HENRIK GADE JENSEN
Hannah Arendt hører til det 20. århundredes mest spændende politiske tænkere med originale og modige vinkler på samtidens problemer. Hun (1906-1975) var jøde, voksede op i Königsberg og flygtede i 1933 via Paris til USA, hvorefter hun blev amerikansk statsborger.
Hannah Arendt er svær at sætte i bås. Med trebindsværket Det totalitære samfundssystems oprindelse, som foreligger på dansk, distancerede hun sig fra venstrefløjen ved at forstå kommunisme og nazisme som varianter af et mønster.
Til dansk er også oversat en lille bog vendt mod 68-oprøret: Om vold, tænkning og moral. Selv svarede Arendt på spørgsmålet, om hun var konservativ eller liberalist: »Jeg er fuldstændig ligeglad.«Hun slap i moralsk henseende helskindet igennem en kritik af den amerikanske integrationspolitik i 1950’erne, hvor skolebørn blev busset, dvs. bragt til og fra skole for at tvinge integration frem. Også feminismen og zionismen kritiserede hun.
Nu udkommer så i dansk oversættelse det teoretiske værk fra 1958, The Human Condition.
Arendt ser antikkens bystat som et ideal, hvor mennesket defineres som et politisk væsen, der realiserer sig i offentlighed ved at virke for fællesskabet.

af vi ikke filosoffer mest kendt for analysen af Eichmann & ondskabens banalitet. Jeg var 13 dengang og prøvede – forgæves – at begribe rækkevidden af det jeg så fra rettergangen i Israel .


Ypperlig kronik :

Kronik: Meningsparasitterne lammer den offentlige debat
I 30 år var en af englands mest lysende politiske begavelser, en paria, noget katten havde slæbt ind.

Af Henrik Gade Jensen,
Sandheden er nyttig, men ikke for den, der siger den. Derfor har det offentlige liv i Danmark udviklet sig til en parasitkultur, hvor den enkelte løser problemerne privat efter bedste evne og aldrig kunne drømme om at ytre sig offentligt om kontroversielle emner. Også selv om hver enkelt kan se, at det ville være bedre, hvis alle handlede anderledes, skriver dagens kronikør.
Problemer erkendes først, når de ikke mere kan løses, siger Niccolo Machiavelli. Det er en pessimistisk, men ganske dækkende iagttagelse.
Problemer i deres vorden syner og mærkes ikke, og det er unødigt og måske upopulært at trække opmærksomheden hen mod dem. For måske går alting over af sig selv. Og hvem vil lege mørkemand?
Den modsatte opfattelse gav den engelske politiker Enoch Powell engang udtryk for: »Det er det politiske håndværks opgave at sikre sig mod onder, som kan forhindres. Men her støder politikken på vanskeligheder med dybe rødder i menneskenaturen. En vanskelighed består i, at sådanne onder naturligvis ikke er synlige, før de optræder.
I hver fase af et problems udvikling er der plads til tvivl og uenighed om, i hvilken grad problemerne er virkelige eller indbildte. Derfor får de heller ikke så megen opmærksomhed som aktuelle problemer, der er mere uomtvistelige og presserende. Deraf opstår fristelsen i al politik om kun at interessere sig for den umiddelbare nutid på bekostning af fremtiden.«
Powell udtrykte disse ord som indledning til sin sidenhen berømte tale i 1968, der kritiserede britisk indvandringspolitik.
Enoch Powell så noget, der var på vej. Og følte en forpligtelse til at gøre opmærksom på det. Han talte om, at det ville koste blod.
I dag efter terrorhandlingen i London kan vi ane hans pointe. Virkningen af talen, hvor Enoch Powell kritiserede den igangværende britiske indvandringspolitik, som langsomt var begyndt at ændre samfundet, kom prompte.
Enoch Powell blev fyret som skyggeminister, røg øjeblikkeligt ud af det konservative partis ledelse og en lovende politisk karriere blev standset.
Skal vi tale om problemer, før de kan mærkes eller blive akutte? Eller skal vi undlade og så skubbe miseren foran os?
Når det gælder miljøproblemer, har det altid været tegn på ansvarlighed at gøre et problem ud af de mindste kim. Enhver tvivl kom ansatsen til gavn. Det var grønt og ædelt så tidligt som muligt at kunne spotte et fremtidigt miljøproblem.
Helt modsat har det været med indvandringen.
Her var der ingen problemer og en foruddiskontering om fremtidige konflikter blev affærdigt som racisme og fremmedhad. Så stopper kritikken. Så vælges parasitstrategien: pudse glorien, lukke øjnene og åbne munden for fraser. Og så håbe at andre vil tage sorteper.
—————-
Da Enoch Powell i 1968 talte ud om problemerne i England, begik han offentligt selvmord. I dag kan enhver se, at han havde ret i alt, hvad han sagde. Hellige køer kan kun slagtes i fællesskab, sagde SF’eren Poul Dam engang. Før der er konsensus i fællesskabet om at gøre noget ved et problem, er det klogeste at være tavs som et rockervidne. Men resultatet – samlet og utilsigtet på samfundet af alles tavshed – bliver en offentligt mening fyldt med løgn og latin og fraser og tirader.
JP kronik : Meningsparasitterne lammer den offentlige debat

Rivers of Blood talen. den klassisk dannede og højt begavde Powell henviser til Virgils udtallelse om Tiberen, der skal flyde af blod. Og nej, Powell havde ikke noget med BNF, BNP eller andra semi og helnazister at gøre, heller ikke siden.
http://theoccidentalquarterly.com/vol1no1/ep-rivers.html
Om hele balladen i 1968
http://www.answers.com/topic/rivers-of-blood-speech

The Churchill Society,London

To Honour and Commemorate The Memory and Great Achievements of
the lateRt Hon Enoch Powell MBE.
A few notes about Enoch Powell
and why he was the greatest British Statesman since Churchill.
http://www.churchill-society-london.org.uk/EPowell.html

“Cremona is a racist city”
” Relations with Muslims have been especially difficult. Nearly a dozen members of a former mosque were arrested in recent years, and two were convicted in July for belonging to an extremist cell plotting to carry out terror attacks. The plots included blowing up the cathedral here, which dates from 1107.”

“Flow of Muslim Immigrants Strains the Reputation for Tolerance of a Small Italian Town”

http://www.nytimes.com/2005/08/27/international/europe/27cremona.html