Antalet anmälda våldtäkter ökar dramatiskt
Antalet anmälda våldtäkterna har ökat dramatiskt på ett år. Polisen vet inte varför. – Jag har faktiskt inget svar på varför det är så, säger kriminalinspektören Christina Hamilton.
Det senaste året har antalet anmälda våldtäkter ökat väsentligt. Under april-juni i år anmäldes 23 procent fler våldtäkter [hele landet] än samma period i fjol. Det ökade kroglivet och alkoholkonsumtionen nämns som tänkbara orsaker till ökningen. Expressen

Kommentar: Det er betydeligt lettere at komme til lovlig alkohol hele døgnet i København. Alligevel havde Stockholms Län 414 anmeldte voldtægter i andet kvartal 2007, hvor Storkøbenhavn havde 32. Tolv gange gange flere i Stockholm, der havde en øgning på 35 % i perioden. Ny undskyldning udbedes. Kan det ikke have været den regnfulde sommer, eller er der rentud en mangel på genusprofessorer og HTB kompetencer?

Akademisk kursus i krænkelse
“I Sverige är det nämligen en rättighet att få kränka varandra – och om du är så modig att du ger dig på religiösa grupper ger det pluspoäng. Högst poäng ger det att ge sig på muslimer – endast de modigaste och mest dödsföraktande vågar spela det spelet. Den senaste i raden att hjältemodigt försvara rätten att kränka (eller, som det brukar heta, ”testa yttrandefrihetens gränser”) är konstnären Lars Vilks. Han har avbildat profeten Muhammed som rondellhund. Vilks vill ”diskutera yttrandefrihetens gränser” men varför utnyttja yttrandefriheten till att kränka? Kränkningar föder bara fler kränkningar – den som inte tror mig kan kolla inläggen på Vilks hemsida. Plötsligt uppenbarar sig en legitim plats att spy sitt hat och sina fördomar, och både muslimer och icke-muslimer deltar av hjärtans lust.”

Moralisk gräns, lektor Ann Heberlein, der har skrevet en hel afhandling om krænkning. Lykken er at være krænket på den akademisk blåstemplede måde. Hun har også skrevet en med den for en teolog ret pikante titel: “Onani, homosexualitet och den heliga kärnfamiljen“.
Heberleins svada påmindede mig om disse ord om akademikere og virkeligheden, sagt i anden sammenhæng af Harvardprofessor i menneskerettigheder Michael Ignatieff:

“Filosoffen Isaiah Berlin bemærkede engang, at problemet med akademikere og kommentatorer er, at de er mere optagede af, hvorvidt ideer er interessante, end af hvorvidt de er sande. På samme måde som professionelle tænkere lever politikere af ideer – blot har de ikke råd til den luksus kun at beskæftige sig med ideer, der er interessante. De må arbejde med det beskedne antal ideer, der tilfældigvis er sande, og med det endnu mindre antal ideer, der tilfældigvis er brugbare i det virkelige liv. I den akademiske verden er falske ideer blot falske og ufrugtbare, om end det kan være morsomt at lade dem indgå i tankeeksperimenter. I det politiske liv kan falske og ufrugtbare ideer ødelægge livet for millionvis af mennesker og føre til et uhyrligt spild af værdifulde ressourcer. Som intellektuel må man tage ansvaret for at forfølge sine ideer udi deres yderste konsekvens, uanset hvor de måtte føre hen. En politikers ansvar er at bemestre disse konsekvenser og forhindre dem i at forvolde skade.Jeg har erfaret, at god dømmekraft i politik slet ikke ligner god dømmekraft i det intellektuelle liv. For den intellektuelle er vurderinger et spørgsmål om at generalisere og fortolke bestemte kendsgerninger ved at se dem som udslag af en eller anden stor idé. I politik er alt nøjagtigt, hvad det er og ikke nogen anden ting. Specifikke sagforhold vejer tungere end generelle. Hang til at teoretisere er en hæmsko.”

Den dag vi uddanner alle til akademikere, går det først virkelig galt.