17
sep
Seneste opdatering: 17/9-07 kl. 1532
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

når de kræver, at han skal bøje sig for islams påbud om ikke at karikere Muhammed. Muslimerne vil ophæve Vilks’ frihed fra at være underkastet islamisk lov. De vil ikke vise ham det hensyn, som hans religionsfrihed kræver, at de bør vise ham. Men for sig selv kræver de et særligt hensyn, som går ud over, hvad de demokratiske principper berettiger dem til. En sådan ømfindtlighed er farlig for den demokratiske orden.”

 Af Kai Sørlander, filosof, forfatter

For tiden er det Lars Vilks’ tegninger af Muhammed som hund, der ophidser muslimerne. Foreløbig er der dog kun tale om en svagere udgave af balladen efter Jyllands-Postens Muhammed-karikaturer. Muslimerne protesterer og kræver undskyldning; og i realiteten kræver de et forbud mod sådanne tegninger. De mener, at demokratiet bør vise dem det hensyn at forbyde alle former for krænkende tegninger af Muhammed. Det skal så i øvrigt være del af et alment forbud mod at krænke religiøse symboler.   Bør et demokrati bøje sig for dette ønske? Bør vi vise muslimerne det hensyn, at vi indfører et alment forbud mod at krænke religiøse symboler, således at det også bliver forbudt at karikere Muhammed? Hvad skal vi svare på muslimernes krav?Lars Vilks’ tegninger og religionsfrihedens konsekvenser   180 Grader

Pia Kjaersgaard: Du är feg Reinfeldt
– Fredrik Reinfeldt är feg. Jag tycker det är hemskt att han inte stödjer chefredaktören bättre, säger hon till den danska tidningen Berlingske Tidende. Kvällsposten  (eneste avis der refererer Kjærsgaard, udkommer kun i  det sydligste Sverige.)

I Malaysia tror de  Vilks er dansker, så “hit-men” kan få lidt svært ved at finde  ham. Powerline er  syrlig overfor  Sverige: Maybe other European countries will take comfort from the idea that Swedes are being targeted because of Sweden’s staunch support of our efforts in Afghanistan and Iraq. Mange svenskere  er ikke ret stolte over Reinfeldts  kampgejst (Reinfeld tycker precis som de muslimska företrädarna…) og han synes da  også helt at have  overset den overordnede lærdom fra  Muhammedkrisen: Salamimetoden og at  eftergivenhed  nu,  kun gør det værre senere hen. Et  behjertet menneske skulle lade  Reinfeldt høre  Tina Magaard fra  27. feb. 2007  (1 t. 27 min.). Reinfeldt behøver  ikke et skund tvivle  på at svenske muslimer vil kræve  ytringsfriheden indskrænket, modereret, friseret efter Seidenfaden/Jelved/Søvndal- modellen. –  blot indtil videre  ikke med vold. På Nerikes  Allehanda føler Flemming Rose´s kollega sig efterladt på Allah´s mark:

“Jag känner bestörtning, rädsla och vrede. Och jag slåss med en känsla av overklighet denna vackra höstdag – det här är väl inget farligt, säger den. Jag vet att jag delar detta med mina kollegor varav Ulf Johansson är en. Vi NA-journalister har en vansklig seglats och blytunga dagar framför oss. Hotet är uttalat mot Ulf och därmed mot oss; det är skarpt läge för det fria ordet. Plötsligt befinner vi oss i en situation som närmar sig den som är vardag för många kollegor i delar av världen. Att vara journalist är ett farligt jobb.”

“Att vara journalist är ett farligt jobb.” (0g kunstner – min tilføjelse). I de få ord gemme sig en helt  ny svensk erkendelse, der – når man betænker  Sveriges historie –  må være  endnu  mere  chokerende, end den var i Danmark. Herfra  kan det koste at stå fast på sine  overbevisninger. Herfra er frihedsrettigheder og flotte  principper  ikke længere  nødvendigvis  gratis. Svenske politikere  har fået endnu en bid af det “ny samfund”, de har arbejdet så hårdt og længe på. Som man kan se  interesserede  emnet politik/islam/kunst/ytringsfrihed  Vilks inden Rondellhundene:

Osama på Kongens Nytorv

Usama bin Laden, utklädd till Muhammed, har placerat en bomb
På Kongens Nytorv i Köpenhamn intill ryttarstatyn av Christian V

 (Vilksnet, 2 februar 2006)

usamamuhliten.jpg 

Vilks selv er ramt af fatalisme:“I’m starting to grow old. I could die at any time – it’s not a catastrophe” . Men for Sverige……………?

Redan nu anses Vilks vara en säkerhetsrisk

180 Grader : Hver fjerde svensker vil begrænse ytringsfriheden

Kronik : Ikke et indvandrerproblem, et muslimsk problem
Frankrigs  udenrigsminister : World should brace for possible war over Iran

Calling the nuclear standoff “the greatest crisis” of present times, the minister said: “We will not accept that the bomb is manufactured,” and hinted that military plans were on the way. AFP

»Plyndringssituationen« set fra Amager Fælled:

 “Plyndringer demokratiserer protesten”
mikkel4_fh.jpg
Ungdomshusaktivisterne er for defensive, når de undskylder optøjerne den 1. september på Nørrebro, mener en forsker fra Københavns Universitet, der kalder plyndringerne »en slags uartikuleret antikapitalisme«.

I medieoffentlighedens efterbearbejdning af urolighederne lørdag den 1. september har det til forskel fra andre gange ikke så meget været de militante konfrontationer mellem aktivister og politi, der har givet anledning til fordømmelse.Ph.d. Mikkel Bolt Rasmussen, adjunkt på Københavns Universitets Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, anlægger imidlertid et helt andet perspektiv på begivenhederne og herunder især plyndringerne:– Butiksplyndringerne kan ses som en slags uartikuleret antikapitalisme. Det, der skete lørdag aften og nat på Runddelen og andre steder på Nørrebro, var, at folk gik til angreb på vareøkonomien, udtaler han således til Modkraft.dk.

– Det var i den forstand et naturligt svar på et unaturligt samfund styret af jagten på profit.– I plyndringssituationen bliver det pludselig muligt at se bort fra, at der er tale om nogle salgsobjekter, der står i Irma eller hvad det nu er. Det er i det perspektiv, at sådan nogle plyndringer altid er interessante.  – Butiksplyndringerne kan ses som en slags uartikuleret antikapitalisme. Det, derskete lørdag aften og nat på Runddelen og andre steder på Nørrebro, var, at folk giktil angreb på vareøkonomien, mener Ph.d. Mikkel Bolt Rasmussen. [..]

Ungdomshusbevægelsen i defensiven
Efter Mandagsmødet den 3. september udsendte ungdomshusbevægelsen en pressemeddelelse, hvori man forholder sig til begivenhederne lørdag aften og nat.

I udtalelsen accepterer aktivisterne tilsyneladende også præmissen om, at det, der skete på Nørrebro lørdag aften og nat, var forkert.I hvert fald vil de gerne pointere, skriver de, at »det er trist, at bevægelsen er blevet presset til et sted, hvor der opstår begivenheder som i weekenden«. [..]

Hvad mener du med nye brudflader?

– Noget af det, der måske var det mest interessante den lørdag, er, at tilfældige forbipasserende benytter sig af muligheden til at gå ind og stjæle sprut. Faktisk finder der jo en form for folkelige plyndringer sted. Der bliver pludselig synliggjort nye brudflader, at der er nogen, der for et kort øjeblik er ligeglade med den private ejendomsret.

I plyndringerne »demokratiseres« modstanden
Mikkel Bolt Rasmussen finder det interessant, at plyndringerne, i modsætning til andre mere traditionelle aktionsformer som eksempelvis gadekamp, har et inkluderende aspekt:

– I de her plyndringer er det ikke bare de sædvanlige ungdomshusaktivister, der deltager, påpeger han.

– Lige pludselig er der nogle nye subjekter, nogle nye grupper, der melder sig på banen. Man kan næsten sige, at der i plyndringerne sker en slags demokratisering af protesten.  

  Plyndringerne fremstår selvfølgelig ikke som et velartikuleret politisk udsagn, men det er netop det interessante. Hvis de er noget, er de en form for skrig, hvori en helt umiddelbar blanding af ubehag og lystfuld tilbageerobring af det offentlig rum, kombineret med ligegyldighed over for den private ejendomsret, kommer til syne.

Modkraft:  Forsker: »Plyndringer demokratiserer protesten«  8 september 2007

min kommentar: “I rest my case” og  ønsker  Mikkel fra Lolland mange  “lystfulde tilbageerobringer” ude  på KUA.

Der er forskel på den gode gadekamp og den selviscenesatte riot-mode, mener to militante aktivister. Den gode gadekamp tager hensyn, og har altid et politisk udgangspunkt.

Den gode gadekamp

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?