21
sep
Seneste opdatering: 21/9-07 kl. 1612
2 kommentarer - Tryk for at kommentere!

“Sømanden med papkassen” fhv. formand for Sømandsforbundet, og fhv. medlem af Folketinget Preben Møller Hansen holder siesta foran sin kro, Den Danske Kro. “Jeg er blevet en gammel skid. Jeg kan ikke se noget”. Desværre havde jeg ikke tid til at blive og høre alle de røverhistorier jeg gerne ville. Jeg tager indenom med videokameraet en dag. Foto © Snaphanen.

P1020300.JPG 

»Muslimen Husam i Berwaldhallen« 

i forgårs. “Efter några meningar på bruten svenska om hur sårade rättrogna muslimer är vänder han sig direkt till Lars Vilks. Men för själva hotet använder han arabiska, vilket tolkas omgående av en panelist. “Jag hoppas att ditt öde blir en lärdom för andra”, säger han menande.” (se alle fotos på Nima Daryamadj´ Nordic Dervish)

ikke_navngivet.jpg 

Radio Ørebro ønskede  Mahmoud  Aldebe idag at “islamofobi” skal være strabart i Sverige. Det tvivlede vi nu heller ikke på.

Weekendavisens Klaus Wivel var tilstede den aften. Det  lykkedes  ham ikke at bemærke Husam og de  bedende  muslimer, der stod med ryggen til scenen):

I pausen spørger Weekendavisen Arne Ruth, hvad der er sket i Sverige.

»Først vil jeg pointere, at havde jeg været chefredaktør på Dagens Nyheter under den danske Muhammed-krise, ville jeg have trykt karikaturerne. Det kan jeg sige med nogenlunde sikkerhed. De danske tegninger var vigtige, for de påviste konsekvenserne af selvcensur: At det medfører en samfundsmæssig blokering.«

Skal man forstå, hvorfor svenske aviser ikke bragte tegningerne, må man søge tilbage i tiden, forklarer Arne Ruth.

»Mit hjemland har været afskåret fra historien. Vi har været neutrale og har derfor slet ikke mærket den så hårdt som andre europæiske lande: de historiske virkninger af nazismen og kommunismen, for eksempel. Det er den dybdepsykologiske forklaring på den svenske afvisning af de danske tegninger.«

Men hvad har ændret sig?

»Nu – i aften! – er der sket et gennembrud. Lars Vilks’ sympatiprovokation har ændret det hele. Da jeg først blev indbudt til det her arrangement, troede jeg, at det ville gå ligesom det forrige møde, jeg nævnte i min tale: at kun en håndfuld mennesker ville dukke op. Men ex-muslimerne har fået en kæmpe opmærksomhed i Sverige. Nu er de en ubestridelig kategori. Vi kan ikke længere komme uden om dem.«

En dame med langt, gråt hår og ring i næsen forklarer:

»Indtrykket af Jyllands-Postens tegninger her i Sverige var, at det hele var lidt småracistisk – en højreorienteret avis og den slags. Og at jeres statsminister dummede sig og var arrogant, da han ikke ville mødes med de muslimske ambassadører. Vi ser jo på Danmark som meget langt til højre. I Sverige derimod har vi gjort alt det rigtige – vores statsminister mødtes med ambassadørerne og fik afdæmpet situationen.«

Hendes udlægning fortæller det hele: “Når hovedparten af den svenske presse har publiceret Lars Vilks’ hund, skyldes det, at han er en berømt kunstner, verdenskendt for sine provokationer. Det skyldes også, at han umuligt kan anklages for at løbe et højreracistisk ærinde. Lars Vilks’ tegning er i Sverige blevet en sag for dem på venstrefløjen, som stadig holder Oplysningstidens klassiske religionsskeptiske dyder i hævd.”

 Udlagt: Det er ikke hvad der siges  om gøres, det er  hvem der siger  og gør. Og så selvfølgelig måden hvorpå. Vel har Sverige  sine “racister”, men de er det på en pænere  måde end JP og Kjærsgaard, og stilen er jo manden. Sig så  ikke at svenske  journalisters  Danmarks-bashing ikke har haft effekt. Om ikke Vilks  bliver  angrebet ?  Idag er det  Pierre Schori´s tur til at angribe  Vilks (Schori er et studium værd) – og Reinfeldt´s attityde fandt jeg et godt udtryk for her:

Preemptive Appeasement
Europe’s new strategy for the war on terror. Weekly Standard

Mødekultur
Under striden om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger viede Politikens Tøger Seidenfaden hele sin ordrigdom til at gøre Anders Foghs – helt korrekte – afvisning af de muslimske ambassadører ansvarlig for de ophidsede horders optræden i Mellemøsten, Pakistan osv. I sin leder i tirsdags om Sveriges Muhammed som hund-ballade noterede Seidenfaden så triumferende, at den svenske statsminister »har som en selvfølge og med succes mødtes med de bekymrede muslimske ambassadører«. – »Hvad kom der ud af det møde? Ingenting! Lad det stå og blinke for sig selv«, noterede Fogh – ifølge Berlingske i går – på Greve Gymnasium i onsdags. Den, der triumferer sidst, triumferer bedst, som et gammelt ord meget vel kunne hedde.
Claes Kastholm Hansen , Groft Sagt, Berlingske

Flemming Rose

Herbert Pundiks reportager fra Afrika er hele bogen værd, og klummerne er interessante, bevares, men han har taget fejl i de fleste af tidens væsentligste debatter.
Før jeg fik denne samling af Herbert Pundiks artikler til anmeldelse, nød jeg det privilegium at anmelde Tøger Seidenfadens ‘Absolut Tøger’, chefredaktørens klummer og ledere fra 20 år i den offentlige debat, til en anden publikation. Det er interessant læsning, og jeg kan ikke sige mig fri for den kætterske tanke, at en sammenligning af Pundiks reportager og Seidenfadens klummer giver noget af svaret på den krise, ’systemet Politiken’ befinder sig i.
Anmeldelse : Profession Reporter Politiken 21 september 2007

Svenske opklaringsprocenter 

Foranlediget  af den  svenske presses konsekvente camouflage  af indvandrerkriminelle, fik jeg lyst til at se  på politiets opklaringsprocenter. Politiet er som bekendt ofte afhængige af samarbejde med offentligheden, og her er pressen mildt sagt ikke til megen hjælp. Et par  udvalgte typer anmeldte forbrydelser i 2006 (bemærk at Sverige  har fem gange  så mange  mord som Danmark, og hertil kommer 190 “vållande til annans  död”, ofte grænsetilfælde):

Mord :  240  –  167  opklarede = 70 %.  73 mord var altså uopklarede.

Grov misshandel, ikke dødelig  : 77. 1o9  – 37.127 opklarede = 48 %

Grov voldtægt:  4.208 – 2308 opklarede = 42 %

Det er ret gode  odds for at gå fri for de groveste kriminelle. I Danmark opklares mellem 97 og 100 % af alle mord. I de seks største byer opklares mellem 50 og 71 % af alle anmeldte voldtægter (2005) Se Brå statistik “Opklarede forbrydelser”  og Rapport om kriminalitet, 2005 pdf. Hvis  svensk presse virkelig ville,  kunne de  utvivlsomt  pynte  lidt på de  sørgelige tal. Det har et politi brug for, der siger de er ved at miste  magten over kriminaliteten.

“Det åbne samfund” 

Estimated Muslim population (1970–2006) Sweden

Year Number of Muslims

1970   1,000
1980   30,000
1985   50,000
1988   100,000
1990   120,000
1992   140,000
1994   160,000
1996   200,000
1998   250,000
2000  325,000
2005  375,000
2006  400,000

Source: Sander and Larsson, EU map org. , Sweden . s.10 pdf   EU map org. – andre lande

Mr. Singapore

interesserer mig da jeg har boet der under hans styre – meritokratiet, som han kalder det:

Mr. Lee: Why should I be against democracy? The British came here, never gave me democracy, except when they were about to leave. But I cannot run my system based on their rules. I have to amend it to fit my people’s position. In multiracial societies, you don’t vote in accordance with your economic interests and social interests, you vote in accordance with race and religion. Supposing I’d run their system here, Malays would vote for Muslims, Indians would vote for Indians, Chinese would vote for Chinese. I would have a constant clash in my Parliament which cannot be resolved because the Chinese majority would always overrule them. So I found a formula that changes that…

Der Spiegel : Lee Kuan  Yew: “It’s Stupid to be Afraid”

Mass migration and a ‘fractured’ Britain

» In a British police force tongue-tied by political correctness, Julie Spence stands out as a senior officer who tells both sides of the truth about mass immigration. The Cambridgeshire Chief Constable is quick to acknowledge the economic benefits brought by foreign workers.

But she doesn’t shrink, either, from spelling out the debit side of the influx into her rural patch of tens of thousands of newcomers, speaking 90 languages, with ‘different standards’ from our own.

Many immigrants carry knives or drinkdrive, she says, because that’s what they do in their home countries. Others import feuds from abroad. Meanwhile, local resentment of the newcomers is causing increasing numbers of ‘critical incidents’.

Inevitably, the dramatic change in the make-up of the local population has put great strain on police resources.

Isn’t it refreshing to find a senior officer who speaks plainly about the problems caused by immigration on this unprecedented scale?

Similar tensions are being felt everywhere – not only by the police (Romanians alone committed 1,080 crimes in London in the first half of this year) but in housing, healthcare and schools.

The truth is we’re becoming a nation increasingly fractured along ethnic lines. And you needn’t take our word for that.

It’s the conclusion of the Commission for Racial Equality in its final report before it becomes part of the superquango on human rights.

To achieve an integrated Britain, says the CRE, we need to have ‘interaction between all sections of society and participation by all sections of society’.

That may sound rich, coming from an organisation that has spent most of its 30-year existence preaching the separatist creed of multiculturalism. But better a late conversion than none at all.

Shouldn’t the CRE now press its newfound wisdom to its logical conclusion – and say we should close the floodgates to more immigrants until we’ve integrated those already here?

Daily Mail via Document.no

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?