29
sep
Seneste opdatering: 5/5-12 kl. 1123
4 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Hvor man end vender sig på “Danmarks Sociale Forum” støder man på højere eller lavere Enhedslistemedlemmer, yngre  og ældre – mest ældre og solidaritet med det ene og det andet, og husk lige ikke at glemme Che Guevara og bølle-bank til Israel og USA. Hele foretagendet er bærer Enhedslistens stempel og er symptomatisk for en venstrefløj i krise. I 80´ erne trak kommunisternes Land og Folk festival tyve-tredive tusinde på en weekend. Denne lørdag talte jeg mellem 2 og 400 mennesker. Honecker, Mao og  Ceaucescu fra firserne er afsløst af andre  plusord og Pilsner Urquell er  ikke længere en revolutionær pilsner. Ellers synes på overfladen  alt det  samme. Men der er  krise  og uenighed og krisen hedder Asmaa. Det ligner  også en intern krise mellem unge  og gamle, hvor de  unge  er de mest ubekymrede over at få en islamist i partitoppen. De har ikke  hørt Asmaa og Abu Laban på samme talerstol som undertegnede. De virkelig pikerede er ældre.

Det var selvfølgelig Tina Magaard der havde fået mig til at tage i den gamle Kødby. Hun skulle have diskuteret med Asmaa Abdol Hamid om “Venstrefløjen og Islamismen”, men Asmaa havde sendt en stedfortræder, – Hans Jørgen Vad, en Enhedslistemand, skolelærer med indremissionsk baggrund – og kommer først selv i morgen. Det var måske meget klogt af hende.

Tina Magaard måtte tage imod drøje hug fra de forsamlede Enhedslistemedlemmer, men hun tog det med oprejst pande. Eksempel : “Dét du siger der, er nøjagtig det som Brix, Hedegaard og Uriasposten siger, hvordan har du det med det?” fremturede et  yngre partimedlem flere  gange. Mere suspekte  personager kan man jo næppe dele  holdninger med.  Et andet ville krydsforhøre Magaard om hun var lesbisk, katolik og hvad hun stemte på, men blev dog stoppet. Også islamofob-stemplet var selvfølgelig  fremme. Magaard tog grovhederne pænt og holdt sig  strikt  saglig. Ordstyreren havde ære af sin indsats. Gnisterne føg  , Magaard var salt i såret, og det ville  være synd at sige, hun var mellem venner.

I det hele taget var hovedundtrykket af seancen en alvorligt decimeret, yderste venstrefløj i dyb splid med sig selv, og det meste kom til at handle om Asmaa, der jo ikke var der. Få i forsamlingen havde nogen mere indgående viden om islam, hvad de villigt  medgav. Det skulle da lige være en iraner der tillod sig at minde  om hvad Ayatollah Khomeini  gjorde ved kommunisterne, da de var færdige med at hjælpe ham til magten. Alligevel skelner de  i Enhedslisten behårdt mellem islam og islamister, og Asmaa er  bare “islam” , det siger hun selv. –   Her et par foto indtryk.  Jeg håber at video af seancen vil være online inden alt for længe.  Den er på to timer og ikke helt uinteressant, og det var det heller ikke  at være en flue  på væggen til et problem, der overhovedet ikke er mit. Jeg vil da virkelig håbe  at Asmaa bliver  i Enhedslisten og hiver dem ud af Folketinget, hvis nogen skulle  spørge mig. (fotos © Snaphanen)

maagard.jpgche_1.jpgP1020511.jpgP1020526_1.JPGP1020484_2.JPG

 Workshop i Danmarks Sociale Forum 29. september 2007 med emnet islamisme og venstrefløj – forenelige størrelser?      af Lene Kattrup

 Allerede på vej op ad trappen kunne man fornemme en dyster stemning. Noget tungt eller ubehageligt lå i luften. Man kan sige meget om venstrefløjen, men der plejer at være en god positiv stemning, når de mødes, præget af indbyrdes fællesskab, højt til loftet og rummelighed, når de er sammen med vennerne, og der ikke er for mange højreorienterede til stede. Det var nu ikke det, der var problemet. Det er i egne rækker, der er en dyb splittelse. En em af islamisme lå hen over mødet. Denne em var som en tyk, klæbende olie, der var svær at få af.  Nogle af de unge mente, at det kun er de gamle venstreorienterede, der ikke har forstået de nye tider. Det er også sandt, at det mest er dem, der ”brokker” sig over den ny linie. Til mødet var der også flere kritiske røster fra erfarne personer med indvandrerbaggrund, der lå på linie med hvad f.eks. Bizhan Alankesh har sagt: ”Især vi flygtninge og indvandrere i Enhedslisten forstår ikke Asmaa. Vi er jo flygtet fra islamisterne” (Berl.23.9.2007).

 Tre gange forsøgte repræsentanter fra Enhedslisten (Pelle Dragsted og Hans Jørgen Vad) at berolige de fremmødte ved tydeligt at erklære, at Enhedslisten tager helt skarpt afstand fra islamismen samt, at socialisme og islamisme ikke kan forenes. Det løste ikke op for stemningen. Det var tydeligt, at en del i forsamlingen ikke lod sig berolige så let. Nok fordi det forekom uhyggeligt og sigende i sig selv, at disse ord fra Enhedslistens top i et lokale propfyldt med Enhedslistefolk overhovedet var nødvendige. Det virkede i sig selv ildevarslende og lidt uhyggeligt. Nogle vil sige, at når vi overhovedet er kommet dertil, at det er nødvendigt for Enhedslisten at komme med den slags forsikringer, så viser det jo, at noget er ravruskende galt. De Konservative har netop holdt landrådsmøde i samme weekend. Her hørte man ikke, at partitoppen måtte forsikre sine medlemmer om, at De Konservative tager af stand fra gammeltestamentlige fundamentalister eller fra fascismen, eller at man stadig er tilhænger af kønnenes ligeværd, at ateisme er ok osv. Det er ikke ligesom ikke nødvendigt.

 Sagen er, at Enhedslisten er kommet til at flirte med en person, som nogle mener, er islamist og har for tætte forbindelser til Islamisk Trossamfund og dets internationale storebror, Det Muslimske Broderskab, samt Tariq Ramadan.
Dette kom gentagne gange frem ved workshoppen, selv om også en del forsøgte at undertrykke den debat. Fra partiets side blev det klart erklæret, at man tog afstand fra Det Muslimske Broderskab, som man regner for et klart antidemokratisk og islamistisk foretagende, men Islamisk Trossamfund kendte man ikke så godt desværre, så her kunne man ikke udtale sig. Når partiet har opstillet en person til Folketinget, så virker det ikke så gennemtænkt, at man ikke kender til Islamisk Trossamfund, som denne person bl.a. repræsenterende i en sag, hvor hun ønskede en dansk avis dømt i henhold til blasfemiparagraffen. Som i øvrigt er en paragraf, dette parti altid har tordnet imod og ønsket afskaffet. Det er ikke mærkeligt, at de gamle venstreorienterede har svært ved at følge med. Deres fløj og deres parti/partier plejede at gå ind for individers frihed og for kønnenes ligestilling. Nu har de en spidskandidat, der har fortalt, at hun holdt op med at dyrke sport, da hun kom i puberteten for at bære islamtørklædet, som hun selv siger ikke har noget med tradition at gøre, men er et religiøst, islamisk valg. Religion eller ej, det er et symbol, som islamisterne bruger i mange lande, som rigtig mange piger og kvinder må bære pga. tvang, og som klart markerer en meget stor forskel på kønnene. Hun måtte holde op med at gå til håndbold, fordi hun skulle gå med det, fordi hun tilhører kvindekønnet. Helt ærligt, dette passer jo ikke ret godt med Enhedslistens idealer om ligestilling mellem kønnene.

Det var mit indtryk, at man blandt spørgerne fandt mange, der var ret blanke, hvad angår konkret viden om islam og/eller islamismens indhold, og det påvirkede debatten.

De to oplægsholdere var Tina Magaard fra Aarhus Universitet, der fortalte en del om islamismen og gav sin vurdering om Asmaa Abdol-Hamids forbindelse hertil, og så Hans Jørgen Vad fra Enhedslisten. Sidstnævnte sagde, at han har en klar grænse, der siger, at politik og love aldrig må begrundes på religion. Men da han blev spurgt, om det så ikke gjorde ham lidt nervøs, at folketingskandidaten om sin tilslutning til Danmarks love har sagt, at: ”Islam er sharia og sharia er islam. I utroligt mange elementer i dansk lovgivning finder man sharia og omvendt. Der står i Koranen, at man skal følge lovgivningen i det land, man bor, og det gør jeg”. (Fyens Stiftstidende 15/1 2006), så svarede han benægtende. Jeg synes, han var ude i en modsigelse, for Asmaa begrunder jo her sin tilslutning til vores love på Koranens indhold. Det kan næppe være til debat, begrundelsen fremstår ret tydeligt.Spørgsmålet er, om ikke Enhedslisten havde været meget bedre tjent med at vælge en demokratisk, moderat, sekulær muslim med socialistisk sindelag.        Lene Kattrup 30.9.07

»Mer hets mot muslimer på SvD:s ledarsida«

skriver  Sveriges  største blog. Lars Vilks  har unægtelig fremkaldt en ny slags opinion på Svenska Dagbladet. Ingen ringe bedrift.  Døm  selv :

Vad förtjänar Vilks?

”Domens dag ska inte komma förrän muslimerna kämpar mot judarna. Muslimerna ska döda dem och judarna ska gömma sig bakom stenar och träd. Stenarna och träden ska säga: Åh, muslim, det är en jude bakom mig. Kom och döda honom.”

Så lät det på de kassettband som salufördes i stora moskén på Södermalm för två år sedan. Och så kunde det låta utan att det brändes några svenska flaggor på gatorna i Tel Aviv, utan att upphovsmännen fick skyddas av Säpo och utan att företrädare för moskén fick pris på sina huvuden. Ingen hade väl heller förväntat sig annat.

När det kommer till sådant som kan upplevas som kränkande mot muslimer och islam vet vi dessvärre att vi ska förvänta oss annat. Det visste också Lars Vilks när han ritade sin teckning av profeten Mohammed som rondellhund. När Vilks nu på Säpos inrådan får lämna sitt hem efter upprepade dödshot står det också klart att han har lyckats utmärkt i sin avsikt att visa var gränsen för europeisk yttrandefrihet numera går.

Hur förhåller vi oss då till denna insikt? Man kan, som Pierre Schori gör i en artikel på Brännpunkt (21/9) ducka för censurfrågan och nöja sig med att kritisera själva publiceringen: ”Yttrandefriheten är grundlagsfäst i Sverige och ingen har krävt något annat. Men denna erövrade rätt måste i globaliseringens tidevarv paras med ett uns av ansvarstagande bortom den egna viljans och nyckernas domäner”, skriver Pierre Schori. Därmed får vi inget svar på frågan vad vi gör den dag vår uppfattning om vad som utgör ansvarsfulla publiceringar inte sammanfaller med den flaggbrännande mobbens i Lahore.

Andra debattörer beskriver hellre radikala islamisters totalitära maktanspråk som omedelbart orsakade av vår egen rasism. Under rubriken ”Skippa skitsnacket om yttrandefrihet” hävdar journalisten Zanyar Adami (Expressen 17/9) att Lars Vilks stöd bland svenskarna beror på att han som ”vit gubbe” har betydligt mer svängrum att uttrycka sig kränkande än vad invandrare har.

Detta bekräftas enligt Adami av att rapparen Ken Ring fick löpa gatlopp i media när han uppmanade till våldtäkt på prinsessan Madeleine – trots att kungahuset är mindre heligt för svenskarna än vad Mohammed är för muslimerna. Kort sagt – publiceringen var möjlig endast eftersom svenskarna är sådana hopplösa rasister och reaktionerna mot publiceringen är helt enkelt reaktioner mot denna vår svenska främlingsfientlighet.

En som har satt fokus på denna inställning till den radikala islamismen är Henryk M Broder, författare till Hurra, wir kapitulieren!, en av förra årets mest uppmärksammade tyska böcker. Broder talar om en ”Godzillalogik” bland europeiska debattörer – istället för att klandra totalitära strömningar inom europeisk islam kritiserar man hellre karikatyrtecknare och publicister. Skulden för bojkotter, protester och mordhot ligger på dem som har provocerat. Och extrema krafter världen över förväntas reagera som Pavlovs – ursäkta uttrycket – hundar på denna kränkande betingning.

Adami erbjuder ett utmärkt exempel på Godzillalogiken. I sin artikel i Expressen konstaterar han att Sverige står inför ett vägval: ”Den ena vägen leder till kärleksfull dialog och försonande ton genom att lyssna på vår stora svenskmuslimska befolkning och rasera barriärer baserade på våra fördomar. Den andra vägen är den hårda vägen. Den väg som bland andra Danmark och USA har valt. I slutet av den vägen kommer vi inte att mötas av några små örfilar. Där väntar en fet högersving.”

Om svenskarna åker på en fet högersving från radikala islamister är det med andra ord vårt eget fel. Underligt nog beror det i så fall på att vi inte har visat oss tillräckligt demokratiska, toleranta och kärleksfulla inför kraven på censur.

Paulina Neuding , Ledarskribent

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

4 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
trackback

[…] Dagbladet Arbejderen, BUPL og  alle  de  andre ultra-leftists, som bevægelsen består  af. Jeg var der  selv. Jeg husker det, som var det igår.  (* en anden gammel rød svensk-dansk, P.O. Enquist, græder i dag ud i Svd over sin overståede  […]

trackback
15 years ago

[…] Læs : Kurt Lundgren :  20 år av total galenskap. Galskaberne døde  dog ikke  da Arvidsson blev mere  voksen. Ny  kom for de  gamle som faldt. Vänsterns bizarra konspirationsfestival – European Social Forum i Malmö. Sidste år  var det i Kødbyen på Vestrebro, hvor Tina Magaard  skulle  prøve at diskutere med Asmaa – der ikke kom – men måtte  nøjes med Enhedslisten, Dagbladet Arbejderen, BUPL og  alle  de  andre ultra-leftists, som bevægelsen består  af. Jeg var der  selv. Jeg husker det som var det igår. […]

trackback

[…] (se også: »Før hed det socialisme – nu hedder det bare social«) […]

trackback

[…] Asmaa turde ikke debatere med Magaard? Published September 30th, 2007 Asmaa Abdol-Hamid , Enhedslisten Danmarks Sociale Forum afholdt debat om “Venstrefløjen og Islamismen”, snaphanen.dk deltog: Det var selvfølgelig Tina Magaard der havde fået mig til at tage i den gamle Kødby. Hun skulle have diskuteret med Asmaa Abdol Hamid om “Venstrefløjen og Islamismen”, men Asmaa havde sendt en stedfortræder, – Hans Jørgen Vad, en Enhedslistemand, skolelærer med indremissionsk baggrund – og kommer først selv i morgen. Det var måske meget klogt af hende. Kilde. […]