7
nov
Seneste opdatering: 7/11-07 kl. 1331
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

 Knuffar, bråk och skitsnack bakom ryggen – på Sofias skola blev man mobbad för att vara etniskt svensk.
– När Sofia började mellanstadiet på en av Södertäljes skolor var hon en av få etniska svenskar i sin klass. Utan att hon själv först var medveten om det blev hon en del av en minoritet – men under de kommande åren skulle hon bli väl medveten om vad det kan betyda.  Sofia berättar om glåpord som jävla svenne, isande blickar och knuffar. Ibland var gränserna mellan skolans grupper särskilt tydliga – som när hennes kompisar som inte var etniska svenskar bara hälsade på varandra.

Mobbades för att hon är svensk

Kvinde i Sverige

Alla vittnar om rädslan för att drabbas av våldsbrott.
Trots att det främst är männen som drabbas, är det kvinnorna som är mest rädda.
Nästan var fjärde svensk kvinna känner sig otrygg när hon går ensam i mörkret i närheten av sitt hem, visar den omfattande undersökningen European Social Survey.
Ungefär var femte kvinna, 21,5 procent, är rädd för att bli rånad eller misshandlad.

Rädslan stor för att drabbas av våldsbrott

Om at tyde Pravda

Enhver  med lidt øvelse kunne   gennemskue  massevoldtægten  i Malmø forleden. Det er dog altid  godt at kunne  torpedere svenske journalisters røgslør  med  facts:

Ammar Naji Daeh och Hadir Abdulkarim

Så ser rapporteringen ut i svensk media men som vanligt inte ett ord om etnicitet, läs det som borde rapporterats i media här nedan.

De båda pojkar, 16 och 15 år gamla, båda med invandrarbakgrund, som är misstänkta för delaktighet i den uppmärksammade gruppvåldtäkten där en 16-årig flicka våldtogs och en annan utsattes för ett våldtäktsförsök under måndagseftermiddagen i en källare på Bangatan i Malmö, häktades på fredagen.
polisenstelefonitj_3F_3Fnst0704_.png

.INVANDRARGÄNG VÅLDTOG SVENSKA FLICKOR.

Krogerup : Lad os i det mindste være saglige
Af Lene Kattrup , Ganløse

Peter Kocsis har den 2. november læst én af mine kildeangivelser (læs nu også de andre). Han finder det ikke bekymrende, at der i denne refereres, hvordan Tariq Ramadan (TR) til et møde sagde til en dansk muslim, der ville gå ind i politik, at hun ikke behøvede at sige hele sandheden om sit forhold til sharia som lovgivningsgrundlag, hvis hun blev spurgt. Som nævnt har TR ved flere lejligheder ikke villet tage afstand fra sharialovens straffebestemmelser. Det er dokumenterbart.

Det gentog sig ved mødet på Krogerup den 16. oktober og blev bemærket af andre tilhørere end undertegnede. Ole Schmidt skrev i Helsingør Dagblad den 19. oktober, at TR dominerede mødet taletidsmæssigt, samt at hans svar på spørgsmålet om sharialoven, var: »ganske udflydende og uden substans. Hvis man havde forventet en klar afstandtagen til disse middelalderlige lovregler, blev man skuffet« og »den særdeles veltalende professors svar var for mig ikke tilfredsstillende på dette væsentlige spørgsmål, og spørgsmålet for mig er desværre, hvor meget tillid man kan have til professor Tariq«.
På vej ud fra mødet mødte jeg selv en del personer, der gav udtryk for bekymring.
Hans Pinstrup skrev i 2002 om Ramadans bog, »At være en europæisk muslim«, at udover bogens indhold giver anledning til bekymring, så finder man bedre ud af, hvilke holdninger Ramadan har, når han udfordres af en islamforstandig opponent. Han refererer fra et diskussionsmøde på Politiken mellem Pittelkow og Ramadan, at: »Anderledes var det straks, når det lykkedes Pittelkow at komme til orde og stille sine yderst relevante spørgsmål. Så udstillede Ramadan det problem, som vi som kristne demokrater gang på gang støder på, når vi søger dialogen med muslimerne: Talen bliver dobbelttydig. På den ene side blev vi forsikret om, at enhver muslim i et europæisk land vil overholde landets love, på den anden side var det ikke muligt at få Ramadan til klart og tydeligt at tage afstand fra sharia-lovene.«

Modige debattører
Jeg har jo netop bedt Krogerup om i fremtiden, som det var tilfældet til dette møde på Politiken, at huske, når de inviterer personer, som Tariq Ramadan eller andre, der ikke har frasagt sig sharialoven som lovgrundlag i vores lovgivning, da at sørge for islamkyndige og modige debatmodstandere.
Pinstrup gør en præcis iagttagelse efter min opfattelse. Det er ikke nok, at et lands borgere giver tilslutning til at ville overholde eksisterende love. De må også ønske at opretholde demokratiet. Det forudsætter en accept af politisk ligeværdighed, af ligestilling mellem kønnene, lighed for loven, og accept af at lovene aldrig kan være givet af en Gud og religiøst begrundede, men derimod må være menneskeskabte og rationelt begrundede. Desuden en accept af vores frihedsrettigheder, især religionsfriheden og ytringsfriheden. Derfor bliver enhver borger, muslim som ikke-muslim, nødt til utvetydigt at frasige sig sharialoven som helt eller delvist grundlag for vores lovgivning. Ellers åbnes der for en islamisering af demokratiet og dermed en indskrænkning eller gradvis afskaffelse af det. Vi bør i stedet foretrække en demokratisering af islam (en reformation). Alternativer hertil er, at den enkelte muslim, der lever i et vestligt demokrati, fortolker således, at der lægges luft til den del af islam, der konflikter med demokratiet.
Mange muslimer har selv gjort opmærksom på, at en forudsætning for begge dele er, at vi giver plads til kritik af religion. Som svar til Anni Brems (1/11.) vil jeg sige, at hun bør skelne mellem kritik af islam og kritik af muslimer. Jeg kritiserer den politiske del af islam, islamismen. En sådan kritik ønsker islamisterne forbudt, det ønsker de sekulære, demokratiske muslimer ikke. Hvis en religion fredes for kritik, har historien vist os, at den ofte får politisk magt. Det gælder alle religioner, men islam har et særligt potentiale herfor. Anni Brems må gøre op, om hun vil tillade mig og andre muligheden for at udøve religionskritik, uden hun straks kommer med dæmoniserende beskyldninger om, at man så ikke kan lide muslimer. Der er ikke belæg for at konkludere sådan ud fra det, jeg har skrevet. Og det en helt forkert konklusion. Jeg kæmper for individets frihed og ser, at islamismen udgør en fare. Lad os i det mindste være saglige Anni Brems.

Frederiksborg Amts Avis 07 november 2007

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?


Comments are closed.