24
nov
Seneste opdatering: 24/11-07 kl. 2253
1 kommentar - Tryk for at kommentere!

 webb_alfsson_137281l_1195934747.jpg
problemet  er nok , “svenska folket ” associerer nok helt noget andet ved  Dannebrog, end   den svenske  jouraliststand.

“Mitt stöd till DF på denna blogg fick Barometern att göra detta bildcollage på sin ledarsida.

DET ÄR MIN UPPFATTNING ATT DETTA ÄR HUVUDORSAKEN TILL DEN MINSKADE BROTTSLIGHETEN I DANMARK.

Detta faktum är dock tabu att beröra i svensk media men för var och en som studerat BRÅ:s rapport om brott bland invandrare och svenskar förstår att detta är huvudorsaken till skillnaderna mellan Malmö och Köpenhamn. Skillnaderna kommer att bli ännu större i framtiden då Malmö under 2006 fick 6500 nya invandrare till kommunen medan ca 1500-2000 svenskar flyttade ut ur kommunen. Var och en kan säkert räkna ut hur utvecklingen i Malmö kommer att fortskrida.Inte bara Malmö utan hela Sverige kommer att få en utveckling mot mer kriminalitet och grovare brottslighet och det kan vi tacka de mångkulturella förespråkarna för.”

Thoralf Alfsson

 Erik Meir Carlsen »Pia K. rejser sofavælgerne«

interessant  analyse, hvor EMC dog prætenderer at vide  mere  om  HVEM der stemmer  DF, end vi ved. “De underprivilligerede”……..

Valget har ikke skadet Dansk Folkepartis mulighed for fortsat at spille en rolle som de underpriviligeredes parti. De kommende opgør om EU-politikken og en eventuel lavkunjunktur vil være ideelle betingelser for partiets fortsatte vækst
Novembervalgets mest markante resultat var stemmeprocenten. 87 procent* af danskerne gik til stemmeboksen. Det placerer Danmark i international særklasse. Alle vore nabolande har i de seneste årtier oplevet faldende stemmeprocenter. Danmark har fastholdt et enestående højt niveau for valgdeltagelse.

Forskerne er ikke i tvivl om, hvad grunden er til, at Danmark udmærker sig på denne måde:

Dansk Folkeparti sikrer, at det danske demokrati fungerer langt bedre end andre landes. Mere generelt kunne man måske sige, at den kreative danske partifornyelse har holdt dansk politik på sporet i en dynamisk udvikling, der ikke alene sørger for, at et meget stort flertal af borgerne aktivt bidrager i den politiske proces, men også har udvirket en tilpasningsdygtighed, der har gjort den danske velfærdsstat mere robust og konkurrencedygtig end nabolandenes.

Ny orientering

Dansk Folkepartis voksende tilslutning betyder, at store grupper borgere med lavere uddannelse deltager i demokratiet og bliver repræsenteret, hvor de i andre demokratier ofte ender som passive tilskuere til en politisk proces, der domineres af bedre uddannede. …[…]

Vækstbetingelser
Dansk Folkeparti får formentlig gode betingelser for at udvikle den relativt nye partidannelse til en bredere identitet end den oprindelige ensidige fokusering på udlændingepolitikken. Realiteten i dansk politik er i dag, at de meget kontroversielle elementer i den stramme udlændingepolitik i dag har meget bred tilslutning i Folketinget, og at valgkampen gjorde det klart, at den eneste tænkelige alternative regeringsmulighed ville have betydet en videreførelse af den stramme udlændingepolitik. Men selv om udlændingedagsordenen i den forstand er udtømt, tyder ikke meget på, at Dansk Folkepartis nøgleplacering, som talerør for især mindre privilegerede befolkningsgrupper, er overstået.  Læs det hele i Information

 (*Ved det svenske 2006  valg stemte 81.9 procent – i Norge 2005 var procenten  77,4)

Når gerningmænd bliver  ofre

alt dette og meget mere, gjorde  de  iflg. SVT bare fordi de blev slået derhjemme  af forældrene. Men det er ikke  forældrenes skyld, det er  deres “samfunds”. Skolen måtte lukkes, men det var andres skyld, eller rettere – ingens. I Sverige er det ikke let  at blive erklæret personlig skyldig i noget. De egentlig skyldige, er de der foreslår praktiske løsninger, som ikke er rent  psykolog bavl.

  (Da Henrik Stangerup i 1973 udgav “Manden der ville være skyldig“, hans Kallocain, 1984, Fagre nye Verden,  – om en mand der har myrdet sin kone, men ikke kan få lov at blive  dømt og sone sin skyld  for  lutter  “behandlere og samfunskritikere”, blev Stangerup indkaldt til  ukammeratlig samtale  på Gyldendal, et stormøde ikke ulig Kulturrevolutionens bekendelsesmøder med  hele centralkomitteen, Rifbjerg, Jesper Jensen osv. Det endte i skandale. Stangerup eksploderede  og udvandrede. I Sverige  ville han end ikke være blevet indkaldt. Han ville rent åndeligt  forsvinde, ophøre med at eksistere, blive en ikke-person. )

 Skoldilemma

Hermodsdalsskolan i Malmö har blivit riksbekant. Vandalisering och hot mot lärare har där varit mer vanligt förekommande än på kanske någon annan högstadieskola i Sverige.I Sydsvenskan publicerades en “meritlista”:

* December 2004: Metodiskt krossar någon 38 fönsterrutor på skolan.

* Mars 2005: Anlagd brand inne på en toalett i rasthallen. Personal och elever lyckas släcka branden.

* April 2005: Anlagd brand på en av skolans toaletter.

* Maj 2005: Rektorn Jytte Lindborg beslutar att flytta 20 bråkiga elever från skolan.

* Maj 2005: Räddningstjänst rycker ut till skolan efter larm om ammoniakutsläpp. Elever börjar då kasta sten på brandbilarna. Det upphör först efter att polis anländer.

* Maj 2005: Stort gängslagsmål med 30-tal ungdomar inblandade.

* November 2005: Stadsdelsfullmäktige i Fosie beslutar att rusta upp skolan för 30,5 miljoner kronor. Moderaterna motsätter sig planerna och menar att eleverna ändå kommer att förstöra skolan.

* December 2005: Ett femtontal staketstolpar rivs upp vid skolan. Kostnaden för kommunen: 20.000 kronor.

* December 2005: Skolan nära att brinna ner. En vaktmästare upptäcker en morgon att det har brunnit i en soffa i ett elevutrymme. Brandrisken var överhängande, men elden självdog.

* Januari 2006: En våldsam brand förstör fyra klassrum, eller cirka 400 kvadratmeter av skolan. Branden är troligen anlagd och det beräknas kosta 9 miljoner kronor att bygga upp skolan.

* April 2006: En 28-årig lärare på skolan hotas med en luftpistol av två elever. När eleverna försöker avlossa ett skott kommer det dock bara luft.

SVT:s “Dokument inifrån” sände i november 2007 ett program om denna invandrartäta skola.     BGF  

(se programmet  online)

 »Tiden skriger på kulturkonservatisme« 

En DF-vælgers bekendelser
Af Katrine Winkel Holm – Sognepræst

Tiden skriger på kulturkonservatisme, men den går man forgæves efter hos de Konservative. Konservatismen har trange kår i dette land. Derfor er DF aldrig for alvor blevet stueren.Ville der være et VKO-flertal i dag, hvis valget var foregået som i Viggo Hørups dage? Dengang vælgerne stod på byens torv og afgav deres stemme ved at række hånden i vejret. Dengang man i fuld offentlighed måtte stå ved sin stemme og ikke kunne sige »Venstre« eller »Socialdemokratiet« til meningsm

ålerne lige efter at man i stemmeboksen havde sat havde kryds ved Dansk Folkeparti.

Jeg tror det ikke.

For det er det samme valg efter valg: I meningsmålingerne får DF en markant lavere tilslutning end i virkeligheden. En vis procentdel er simpelthen bange for, at det skal slippe ud, at de har gjort det unævnelige. Det var derfor DF fik et mandat mere i virkeligheden end i exit polls’ene. Mandatet udgøres af den procentdel af vælgerne, der ikke ville have vovet at række poten i vejret på byens torv.

Latterligt med en sådan mangel på civilcourage. Men ikke uforståeligt. For forskere, kulturpersonligheder og journalister er alle rørende enige: Man er enten dum eller ond, hvis man stemmer DF.

Ond, fordi tilhængere af stram udlændingepolitik simpelt hen ikke kan være »anstændige«. Og hvis DF hævder, at de faktisk ikke er racister, skal de nok blive belært af kulturpersonligheder som f.eks. popsangeren Steffen Brandt, der i Jyllands-Posten proklamerede, at DF har et »meget trist syn på mennesker med et andet udseende«. At de er racister med andre ord. Det er løgn, det ved han sandsynligvis også godt. Men i kampen for anstændigheden må man godt tage uanstændige midler i brug. Så bliver det ligesom mere tydeligt, at de onde er onde. Og det er godt.

Og så er man også lidt dum. DF er jo et arbejderparti. Uhyre fint, skulle man tro. Socialdemokratiet har jo altid pralet af at være det. Men når arbejdere stemmer Dansk Folkeparti er de ikke længere arbejdere, men tabere. Et »tabernes parti«, kaldte den radikale Dennis Nørmark DF her i avisen for nylig. De landsbytossede underklassemennesker med anhængertræk og grimme skjorter. Den får ikke for lidt, når valgforskerne ruller sig ud. DF »repræsenterer det indadvendte« kunne Johannes Andersen således oplyse og hans kollega Rune Stubager kunne supplere, at der i gymnasiet foregår »en socialisering i et humanistisk sæt af værdier«, hvad der er grunden til, at få med studentereksamen stemmer DF. På den diskrete måde fik forskeren sagt to ting: DF er inhuman og der foregår en politisk ensretning i gymnasieskolen.

Det første er vrøvl og vidnesbyrd om mandens egne fordomme, det andet har efter alt at dømme mere på sig.

Man er jo en minoritet, hvis man som gymnasielærer ikke stemmer SF, men hvis man stemmer DF, er folk ved at besvime. En gymnasielærer fortalte efter valget sin samfundsfagsklasse, at han havde stemt DF og redegjorde også hvorfor. Klassen reagerede ved simpelthen at nægte at tro på det. For gymnasielæreren var hverken ond eller dum. Han var smart, velklædt og hørte vel nærmest hjemme i caffè latte-segmentet. Han havde heller ikke fået en hjerneblødning – hvad der ifølge Weekendavisens Martin Krasnik er nødvendigt for at kunne stemme DF. Så hvordan kunne han?

Måske kunne han stemme på Dansk Folkeparti, fordi DF er det eneste parti, der tager kulturkampen mod islamismen alvorligt. Det eneste parti, der har rygrad nok til at stå ved den stramme udlændingepolitik, som Fogh og Bendtsen under valgkampen var klar til at skippe af hensyn til Khader. Og det eneste parti der for alvor lægger vægt på de traditionelle kulturelle institutioner. For integration handler ikke kun om at tjene sine egne penge, men også om at høre til og slå rod. Men der skal jo gerne være noget at slå rod i.

Derfor må Danmark ikke blive et kulturelt tomrum, hvor vi pakker alt, hvad vi står for, af vejen for ikke at støde selvudnævnte talsmænd for muslimerne.

Tiden skriger på kulturkonservatisme, men den går man forgæves efter hos de konservative. Det var DF, der foreslog morgensang genindført i skolerne – ikke de konservative. Det er DF, der forsvarer dansk suverænitet over for EU – ikke de Konservative. Og det er DF, der klarest tager opgøret med kampen mod kundskaber på skoleområdet. Alligevel, eller netop derfor, ser de Konservative særligt skævt til partiet.

Konservatismen har trange kår i dette land. Derfor er DF aldrig for alvor blevet stueren.

Skal den konservatisme, partiet står for, nogensinde blive det, må vi vælgerne til at stå ved vores støtte. Ikke kun i stemmeboksen, men også på byens torv.

Lørdagens Perspektiv skrives på skift af Uffe Ellemann-Jensen, Peter Kurrild-Klitgaard, Katrine Winkel Holm og Mikael Jalving.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Anonym

    Flot skrevet.
    Lige på en prik.