2
dec
Seneste opdatering: 3/12-07 kl. 1630
9 kommentarer - Tryk for at kommentere!

(og her menes  ikke petroleum)  –  mest de mørke, underlige billeder man ikke rigtig forstår (klik f. helskærm).Der er ikke noget kedeligere end en høj, skyfri sommerhimmel. (Foto © Snaphanen)

Mandag_032.jpg

 Elegance  eller en smutter ?

dette  indikerer en udlændingeandel på mindst 50 % – sandsynligvis langt, langt  mere.

Brist på pengar gör att många dömda våldtäktsmän inte får någon behandling i fängelserna. Problemet är att männen ofta har dåliga kunskaper i svenska språket och några resurser för att anställa tolkar finns inte
 – Det är olyckligt att så många står utanför programmen. Av dem som får behandling ser vi en 30—50-procentig förbättring, säger Elisabeth Kwarnmark, psykolog inom Kriminalvården.På Salberga, landets största anstalt för våldtäktsmän, kan endast 24 personer av 49 delta i terapin

Våldtäktsmän får ingen behandling

 »Landet der ville være skyldigt«

Jesus tog alverdens skyld på sig, men det er ikke nær nok for en  svensk minister  for inkludering og genus-lighed. Svensk jern og kæder….og kuglelejer måske ?   Sabuni kender  nok ikke den lille video om historiens uden sammenligning  værste slaveholdere:

Export av järn till kedjor och bojor för slavar. Eget slavfort i dagens Ghana samt handel via kolonin S:t Barthélemy. I Stockholm på söndagen, FN:s dag för avskaffande av slaveriet, uppmärksammades att inte heller Sverige var oskyldigt i slavhandeln från Afrika.  – Det är viktigt att uppmärksamma dagen och Sveriges roll i slaveriet, säger integrations- och jämställdhetsminister Nyamko Sabuni (fp), som talade inför cirka 150 åhörare i Kungsträdgården med tända svarta stearinljus, till TT.

Sabuni talade om svensk slavskuld  Svenskarna måste rannsaka sin självbild. Våra skolböcker behöver uppdateras, så att även Sveriges del i slavhandeln lyfts fram, säger Sabuni.

 der er  megen skyld der skal fordeles. Samme aften kan man se i SVT,  at det er  mændene der  er skyld i  at indlandsisen smelter. Gad  vidst hvad  kvinder er  skyld i i Sverige, landet hvor de  ikke engang er  herrer (!) over, om de  sælger deres egen krop eller ej. SVT – en feminisme-kværn der er  gået  besærk – kan nok få den til at fryse til is igen.

 Barnerøvspolitik

Groft sagt er stærkt imponeret over det borgerlige parti, Ny Alliance. Med Naser Khader, Anders Samuelsen og Gitte Seeberg i spidsen, tre politikere, som ikke kunne skabe karriere i deres moderpartier, har partiet allerede indledt sin selvmorderiske vej mod udslettelse. Efter at Naser Khader tabte valgkampen, er den vildt stirrende Anders Samuelsen nu trådt i karakter, og hans første store stunt var at sikre, at hans lille-bitte-borgerlige parti markerer, at de egentlig hører til på venstrefløjen i dansk politik. Dette vil formodentlig overraske en del af partiets vælgere. Pia Kjærsgaard sagde dog allerede på valgaftenen, at det parlamentariske Danmark går hårde tider i møde. Denne fine analyse er nu allerede bekræftet. Kilder bekræfter, at statsministeren ikke bare er rasende, men direkte furiøs. Til gengæld er han også så realistisk, at han undlader at udskrive det nyvalg, som alle andre ville være fristet af. Det ville med sikkerhed udelukke den lille parentes, Ny Alliance, for altid, men der er jo også vælgerbefolkningen at tage hensyn til. Det ved Anders Samuelsen alt om. Men det bliver hans barnerøvspolitik ikke mere spiselig af. Han er færdig i dansk politik. Ligesom Khader og Seeberg. Ingen kan tage dette alvorligt mere.
Egon Balsby, Groft  Sagt, Berlingske 

Kim Møller: »Vejen til Damaskus«

Trykkefrihedsselskabets Bibliotek
 
Efter sin succesrige lancering af internettidsskriftet sappho.dk starter Trykkefrihedsselskabet nu en bogserie med titlen Trykkefrihedsselskabets Bibliotek. I tråd med Sapphos profil vil Biblioteket koncentrere sig om tekster af høj kvalitet og betydelig samfundsmæssig interesse – og ofte tekster, som ikke har de etablerede forlags bevågenhed.
 
Trykkefrihedsselskabets Bibliotek udgives i et samarbejde mellem redaktionen af sappho.dk og forlaget Lysias, som har bøgerne i kommission.
Bibliotekets første bind bliver

Kim Møller: Vejen til Damaskus: Dansk islamforskning 1885-2005, der udkommer den 31. januar 2008. 152 sider, Pris: 178 kr. Udkommer 31. januar 2008.

 Benyt Sapphos særtilbud og spar 50 kr

Sådan gør du: Indsæt 128 kr på  reg. 4310 kontonr. 4310487449 i Danske Bank

Bemærk at kontonummeret ikke er identisk med sappho.dks almindelige konto.

Beløbet skal være os i hænde senest 18. december 2007. Så sender vi dig bogen inden udgivelsesdagen. Husk at angive tydeligt navn og adresse

For hundrede år siden stod der respekt om dansk islamforskning. I dag må vi nøjes med ideologiske skønmalerier. Nu udgiver Sappho bogen, der fortæller, hvordan det gik til:

Vejen til Damaskus:
Dansk islamforskning
1885-2005, Af Kim Møller,cand.mag. og redaktør af
bloggen uriasposten.net

Forord af Lars Hedegaard

Denne bog, der bygger på et historiespeciale, som forfatteren i sommeren 2006 indleverede til Aarhus Universitet, er enestående på to måder: Dels er Kim Møller den første historiker, der har sat sig for at beskrive udviklingen i dansk islam-forskning over en så lang periode. Og dels er det formentlig sidste gang i lang tid, at en universitetshistoriker tør binde an med en sådan opgave.

Forklaringen er lige til: Afhandlingen blev belønnet med karakteren syv, hvilket betyder, at Kim Møller ikke skal gøre sig håb om nogen universitetskarriere eller forskerstilling inden for det skatteyderbetalte system. Kim Møller forstod ikke denne bedømmelse i lyset af, at hans vejleder og censor i deres skriftlige udtalelse havde vurderet hans arbejde som “velskrevet” og havde pointeret, at han havde dokumenteret “stor viden om den danske forskning i islam” og desuden demonstreret “analytisk grundighed og systematik” i sin kildebehandling.

Men efter en klage – som blev afvist – kom forklaringen frem i ankenævnets skriftlige redegørelse: Vejleder og censor kunne simpelthen ikke acceptere Møllers analyse af Edward Said og hans anti-“orientalistiske” opgør med den klassiske vestlige islam-forskning. Desuden rummede specialet “en markant, og dog ikke-ekspliciteret, politisk stillingtagen i vor samtids diskussioner om islam”.

Kim Møllers største brøde var imidlertid, at han ikke havde behandlet islam-forskeren Jørgen Bæk Simonsen med tilstrækkelig nænsomhed. Som forfatteren dokumenterer, har Bæk Simonsen – uden at fortælle hvorfor – i løbet af et par år totalt ændret metodik. Fra at have anskuet islam som en religiøs konstruktion med en række klart identificerbare karakteristika gik han pludselig over til at betragte islam som identisk med herboende muslimers selvforståelse, dvs. som et fænomen, som man ikke kan sige noget sammenfattende om. Denne påvisning af Bæk Simonsens paradigmeskift fandt universitetet uacceptabel. Som det hed i ankenævnets afvisning: “Det tages end ikke i betragtning, at bruddet kunne være foranlediget af forskellige former for ny, videnskabelig erkendelse hos en i faglige kredse meget anerkendt forsker på sit felt.”

Altså: Jørgen Bæk Simonsen er en meget anerkendt forsker, og derfor har Kim Møller pligt til at fremkomme med en videnskabelig forklaring på en holdningsændring, som samme Jørgen Bæk Simonsen ikke selv har ønsket at redegøre for.

Som Kim Møller skriver i en artikel i tidsskriftet Nomos (2007:1), kan han vanskeligt betragte afgørelsen som andet end en “paradigmatisk magtdemonstration. En historiestuderende må ikke forholde sig historiografisk til islam, med mindre det gøres på Jørgen Bæk Simonsens præmisser”.

På danske universiteter er vogterne af de vedtagne paradigmer nu så magtfuldkomne, at de end ikke behøver at dække sig ind med henvisning til videnskabelighed, alsidighed, metodisk pluralisme eller almindelig fairness.

Men i denne magtfuldkommenhed ligger også en fare for systemet. I en situation, hvor universiteterne og de officielle forskningsinstitutioner ikke længere producerer ny viden, men ser det som deres hovedopgave at reproducere bestemte ideologiske yndlingsforestillinger, vil det omgivende samfund snart lære at vende det døve øre til de statsanerkendte forskere.

På et tidspunkt vil samfundet begynde at efterspørge reel viden om fænomenet islam i stedet for de skønmalerier, der udbredes fra universiteterne.

Kim Møllers bog er et uomgængeligt bidrag til forståelsen af, hvordan dansk islam-forskning er endt i denne situation.
Lars Hedegaard

Omslag_02_12_2007_13_45_50.jpg
 

 Bagsidetekst:

Mens Frants Buhl og de andre store islamforskere afkristnede dansk orientalistik, har Jørgen Bæk Simonsen på sin vis påbegyndt en islamisering, og mentalt set har dansk islamforskning i perioden 1885 til 2005 foretaget en rejse fra København til Damaskus.

Fra bogen Vejen til Damaskus´:

Islamforskerne er børn af deres tid. Det gjaldt for store islamforskere som Frants Buhl og Johannes Østrup, og det gælder for vore dages islamforsker Jørgen Bæk Simonsen. Kim Møller viser i denne bog om islamforskningens historie, at Jørgen Bæk Simonsens forskning og forfatterskab i høj grad er påvirket af den standende politiske debat om islam.

Jørgen Bæk Simonsen ændrede sine konklusioner markant fra 1990 og fremefter, da den offentlige debat i Danmark polariserede sig i for eller mod islam. Jørgen Bæk Simonsens forfatterskab bliver stedse mere politisk, ideologisk og multikulturelt orienteret i takt med, at fronterne trækkes op i den offentlige debat om islam og integration. Han opsluges af islams egen fortolkning og fjerner sig mere og mere fra det strengt filologisk-videnskabelige arbejde.

Det er første gang, at dansk islamforskning er belyst historisk og underkastet et kritisk, videnskabeligt arbejde. Bogen er rigt dokumenteret med noter og henvisninger og kan derfor også anvendes af universitetsstuderende.  (foto  Snaphanen)

P1040312.JPG

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Jesper Østerholm Rasmussen

    Tja… jeg har selv i min studiettid ført en ensom kamp imod den politiske korrekthed, er idag ene forsørger for en familie på fem, og offentlig ansat, så jeg er af bitter erfaring begyndt at vælge mine kampe med omhu, da der jo altså skal brød på bordet og tøj på kroppen. Der er ikke tvivl om at hvis man advokere et multikulturelt, vensterorinteret synspunkt, eller vinkel så bliver det hele noget lettere. Det er hvis man vil gøre karierre indenfor den akedemiske verden eller for mit eget vedkommende indenfor det offentlig. Det handler jo om menneskesyn! ikke sandt?

  • Jesper Østerholm Rasmussen

    Ups “akademisk”… et lidt kritiske ord at stave forkert 🙂

  • Nå, troede det var mig. Jeg skal stave som en ørn, så elendigt jeg sætter kommaér 🙂

  • Sortalf

    Det er virkelig et godt initiativ. Jeg vil bestræbe mig på at købe alle de bøger trykkefrihedsselskabet udgiver.

  • Pingback: MortenD : Sverige er et sjovt land()

  • Thanks! gut text

  • Dear web-master ! I looked your site and I want to say that yor very welle

  • Оглянись и посмотри на других женщин.
    Ты видишь: они не так молоды, умны, стройны, красивы, образованны или материально обеспечены, как ты.
    Но с некоторыми из этих женщин рядом находятся такие мужчины, о которых тебе можно только мечтать.
    Ты можешь думать, что эти женщины совсем не симпатичны, но они пользуются успехом у мужчин.
    Почему же они замужем, а ты все еще одна? Долгое время я тоже была в категории одиноких женщин,
    пока не создала анкету на сайте http://zamuz-blog.freehostia.com – выхожу замуж где сразу же познакомилась с 2 мужчинами. Один из европы,
    второй из Америки. Я безумно счастлива, через неделю уезжаю в Америку

  • Bjovulf

    Could we have a translation,please, Elena ? 😉