7
dec
Seneste opdatering: 8/12-07 kl. 1807
7 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Irriterede netskribenter  vil have de blævrende læbers Poulsen Googlebombet.(grådighed).Læs  hvordan man gør  her. Det er ikke til at sige, hvornår man sidst har oplevet én, der så effektivt har lagt  både sin fortid og sin fremtid i ruiner. Og med lidt held også Ny Aliance, hvis det ikke  allerede ligger der. Er  han rigtig velforvaret ?  Jesper Strudsholm i Politiken : 

Det første, Jørgen Poulsen læser i avisen, er børslisterne. Det ved enhver, der har spist morgenmad med ham. Men da han i et af sine første interview som nyudnævnt generalsekretær for Dansk Røde Kors blev konfronteret med denne vane, lod han forstå, at det skyldtes interessen for klodens tilstand.
»Hvis jeg endte på en øde ø og kun kunne få én spalte fra avisen, så ville jeg bede om børskurserne. De viser nemlig, hvordan verden ser ud. Alt andet er snak,« sagde han til Ekstra Bladet.  –   Sandheden er, at også Poulsens privatøkonomi påvirkes af børskurserne. Det ved de medarbejdere hos Røde Kors, der fik møder afbrudt af hastesamtaler fra hans aktiehandler. Og det ved Danmarks Radios Frank Esmann, der i begyndelsen af 1990’erne var korrespondent i Washington samtidig med Jørgen Poulsen.
Her gav Poulsen gerne gode råd om valutahandel, og de to mænd fik ifølge Esmann »en del tid til at gå med at diskutere dollarens kurs i forhold til schweizerfranc og hollandske gylden«.

Frank Esmann kaldte derfor Jørgen Poulsen for »krejleren«. Det var kærligt ment, for Esmann anså mest de finansielle tryllekunster for et kuriosum

Portræt: En linedanser mellem smartness og samvittighed

Frivillighed ?

 Basra’s murderous militias tell Christian women to cover up or face death

 Norsk  homo-fatwa efterlyses

Europa afventer  i spænding Al-Qaradawi´s humør lige den dag. (Han er  81 år og bor ikke engang i Europa ligesom  yderligere 12  af de 33  medlemmer af fatwarådet heller ikke gør).  Nye tider, nye skikke. De såkaldt “progressive” har skaffet os en tid på halsen, hvor man ligefrem skal glæde sig over ikke  at være  jøde, bøsse  eller kvinde. Idel fremskridt – made in S,R & SF.

Om rådet säger ja till dödsstraff och därmed säger att det är rätt att använda våld mot homosexuella…. Det kommer att få konsekvenser för homosexuella i hela Europa, säger Skeiv Verdens vice ordförande Eirik Roen till Blikk.no
Till Blikk säger Roen att man lever i en “spänd situation” och att han fruktar för medlemmarnas liv. Han tror att det finns en liten chans till att det europeiska fatwarådet kommer ta avstånd från dödsstraff då det är en religiös “domstol”.

Det europeiska fatwa-rådet, European Islamic Council for Fatwa and Research, består av teologer som ger europeiska muslimer råd i olika frågeställningar. Rådet träffades i Stockholm senast i juli 2003 då bland annat frågan om terrorhandlingar diskuterades. Rådet är baserat i Dublin med Shejk Yusuf Al-Qaradawi som ordförande. Han har tydligt uttalat sig negativt mot den europeiska synen på homosexualitet.-  Sommaren 2004 publicerades senast en fatwa från Al-Qaradawi där han förklarade att homosexualitet “är en omkastning av den naturliga ordningen, en förvrängning av mannens sexualitet och ett brott mot kvinnors rättigheter (det samma gäller på samma sätt för lesbiska)”

Islamisk Råd ber om fatwa-råd i homofrågor

Hans Hauge: Oh, to be in Britain

Tabish Khair mentions the “contradictions of Capitalism”. It is, indeed, a contradiction that the Danish state pays him so generously for spreading the message of international socialism, let alone why he happily accepts being paid by such a state. But, surely, one day, he hopes he can return to Britain. Oh, to be in England.     

New  Statesman: A Danish row on British shores

 Stolthed  og fordom

“Som sossar ska vi vara stolta över att många människor har fått en fristad i vårt land. Det är och ska vara en naturlig förlängning av vår ideologi. Men vi ska också komma ihåg att den otrevliga och oacceptabla utvecklingen i Danmark, där man inte längre diskuterar invandring och integration utan i första hand muslimer och islam, började med ett kommunalt uppror.”

Eric Sundström   Fel tänkt måste bli rätt gjort
 

»Islam’s Silent Moderates«  

By AYAAN HIRSI ALI – N.Y.T.

The woman and the man guilty of adultery or fornication, flog each of them with 100 stripes: Let no compassion move you in their case, in a matter prescribed by Allah, if you believe in Allah and the Last Day. (Koran 24:2)

IN the last few weeks, in three widely publicized episodes, we have seen Islamic justice enacted in ways that should make Muslim moderates rise up in horror.

A 20-year-old woman from Qatif, Saudi Arabia, reported that she had been abducted by several men and repeatedly raped. But judges found the victim herself to be guilty. Her crime is called “mingling”: when she was abducted, she was in a car with a man not related to her by blood or marriage, and in Saudi Arabia, that is illegal. Last month, she was sentenced to six months in prison and 200 lashes with a bamboo cane.

Two hundred lashes are enough to kill a strong man. Women usually receive no more than 30 lashes at a time, which means that for seven weeks the “girl from Qatif,” as she’s usually described in news articles, will dread her next session with Islamic justice. When she is released, her life will certainly never return to normal: already there have been reports that her brother has tried to kill her because her “crime” has tarnished her family’s honor.

We also saw Islamic justice in action in Sudan, when a 54-year-old British teacher named Gillian Gibbons was sentenced to 15 days in jail before the government pardoned her this week; she could have faced 40 lashes. When she began a reading project with her class involving a teddy bear, Ms. Gibbons suggested the children choose a name for it. They chose Muhammad; she let them do it. This was deemed to be blasphemy.

Then there’s Taslima Nasreen, the 45-year-old Bangladeshi writer who bravely defends women’s rights in the Muslim world. Forced to flee Bangladesh, she has been living in India. But Muslim groups there want her expelled, and one has offered 500,000 rupees for her head. In August she was assaulted by Muslim militants in Hyderabad, and in recent weeks she has had to leave Calcutta and then Rajasthan. Taslima Nasreen’s visa expires next year, and she fears she will not be allowed to live in India again.

It is often said that Islam has been “hijacked” by a small extremist group of radical fundamentalists. The vast majority of Muslims are said to be moderates.

But where are the moderates? Where are the Muslim voices raised over the terrible injustice of incidents like these? How many Muslims are willing to stand up and say, in the case of the girl from Qatif, that this manner of justice is appalling, brutal and bigoted — and that no matter who said it was the right thing to do, and how long ago it was said, this should no longer be done?

Usually, Muslim groups like the Organization of the Islamic Conference are quick to defend any affront to the image of Islam. The organization, which represents 57 Muslim states, sent four ambassadors to the leader of my political party in the Netherlands asking him to expel me from Parliament after I gave a newspaper interview in 2003 noting that by Western standards some of the Prophet Muhammad’s behavior would be unconscionable. A few years later, Muslim ambassadors to Denmark protested the cartoons of Muhammad and demanded that their perpetrators be prosecuted.

But while the incidents in Saudi Arabia, Sudan and India have done more to damage the image of Islamic justice than a dozen cartoons depicting the Prophet Muhammad, the organizations that lined up to protest the hideous Danish offense to Islam are quiet now.

I wish there were more Islamic moderates. For example, I would welcome some guidance from that famous Muslim theologian of moderation, Tariq Ramadan. But when there is true suffering, real cruelty in the name of Islam, we hear, first, denial from all these organizations that are so concerned about Islam’s image. We hear that violence is not in the Koran, that Islam means peace, that this is a hijacking by extremists and a smear campaign and so on. But the evidence mounts up.

Islamic justice is a proud institution, one to which more than a billion people subscribe, at least in theory, and in the heart of the Islamic world it is the law of the land. But take a look at the verse above: more compelling even than the order to flog adulterers is the command that the believer show no compassion. It is this order to choose Allah above his sense of conscience and compassion that imprisons the Muslim in a mindset that is archaic and extreme.

If moderate Muslims believe there should be no compassion shown to the girl from Qatif, then what exactly makes them so moderate?

When a “moderate” Muslim’s sense of compassion and conscience collides with matters prescribed by Allah, he should choose compassion. Unless that happens much more widely, a moderate Islam will remain wishful thinking.

Ayaan Hirsi Ali, a former member of the Dutch Parliament and a resident scholar at the American Enterprise Institute, is the author of “Infidel.”

New York Times

se også:

Ayaan Hirsi Ali beskrives av flere som ekstrem. Det reflekterer full forvirring om begrepene. Ayaan Hirsi Ali er ikke ekstrem, hun er radikal: dvs. hun går til roten av problemene. Det blir helt feil å måle henne feks. mot teleevangelisten Mouez Masoud. Det er snakk om to helt ulike tilnærminger, og begge trengs.

Europa er ikke et islamsk hus

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Lars Findsen På Crack (islamofob)

    Ang. historien om Qaradawi og homoseksualitet er der her nogle ting omkring dette jeg tidligere har postet på Uriasposten:

    En fatwa postet på IslamOnline (al-Qaradawis site, svjh) gengiver disse holdninger til homoseksualitet i tre af de fire sunnimuslimske lovskoler:

    In the Hanafi school of thought, the homosexual is punished through harsh beating, and if he/she repeats the act, death penalty is to be applied.

    As for the Shafi`i school of thought, the homosexual receives the same punishment of adultery (if he/she is married) or fornication (if not married). This means, that if the homosexual is married, he/she is stoned to death, while if single, he/she is whipped 100 times.

    The Hanbalite school of law is “…the most conservative school of Islamic jurisprudence.” It is widely followed in the Arab world. Its founder, Ahmad ibn Hanbal (780-855 CE):

    “…argued that human reasoning was not a reliable guide to truth and that the Qur’an and the habitual behavior of Muhammad, literally understood, offered sufficient guidance for later practice. As a result, Hanbalites uniformly urged execution, usually by stoning.

    http://www.religioustolerance.org/hom_isla1.htm

    Man kan vel i den aktuelle situation sige at det vil være ‘godt’ hvis de udstedte en umisforståelig fatwa som multikulturalisterne bare ikke kan spinne væk. Lad os få virkeligheden frem i lyset. Så kunne Asmaa Abdol-Hamid blive nødt til at vælge side – og hun er mig bekendt en af Qaradawis støtter.

  • “Lad ikke medlidenhed røre dig i denne sag”. Det var da godtnok klar tale “from the horses mouth”(eller Guds, iflg nogen). Hvordan kan man stadigvæk hævde, at islam ikke er anti-humanistisk, når sådan et vers er at finde i dens “direkte instruktioner fra Gud”?

    VH
    Jacob

  • Lars Findsen På Crack (islamofob)

    Du kender selvfølgelig godt svaret: Man henviser til blodige beskrivelser af krigshandlinger i Det Gamle Testamente, og til strenge lovreligiøse påbud om urene kvinder og stening af homoseksuelle. Voila! Det ene formodes så at ophæve det andet – hvordan klargøres aldrig.

    Møder man disse forsøg på opstilling af moralsk ækvivalens hos nogen man debatterer med, er den ultrakorte gendrivelse således: Grusomhederne i GT er deskriptive, de handler altså om specifikke handlinger for tusinder af år siden, og de lovreligiøse påbud efterleves ikke i dag; ingen stater praktiserer ‘jødisk’ stening, og ingen jødiske kvinder udsættes for syreangreb for ikke at tildække sig. Koranens bud er derimod præskriptive, dvs. almentgyldige bud til alle tider. Muhammeds grusomme krigshandlinger tjener som forbillede i dag (som da gidslet Nick Berg under påberåbelse af Muhammed fik savet hovedet af af Moussa al-Zarqawi). Nogen tilsvarende legitimering ud fra jødedommens eller kristendommens historie og dogmatik er ikke mulig.

    Apologeter bruger således uigennemtænkte forsøg på opstilling af moralsk ækvivalens. En anden strategi er at henvise til flinke almindelige muslimer – hvilket kun siger noget om hvordan disse personer lever, ikke om deres religions/ideologis dogmatik.

  • Til det elskelige Crackhead:

    “Du kender selvfølgelig godt svaret: Man henviser til blodige beskrivelser af krigshandlinger i Det Gamle Testamente, og til strenge lovreligiøse påbud om urene kvinder og stening af homoseksuelle. Voila! Det ene formodes så at ophæve det andet – hvordan klargøres aldrig.”

    Ja, jeg plejer så også at svare noget i retning af “ja, det VAR grove løjer, men ingen kristne eller jøder agitere I DAG for at indfører Moselov overalt på kloden, og selv ikke i den hovedsageligt jødiske stat Israel praktisere man stening for at arbejde på en lørdag.”.

    Crackhead:

    “Grusomhederne i GT er deskriptive, de handler altså om specifikke handlinger for tusinder af år siden, og de lovreligiøse påbud efterleves ikke i dag; ingen stater praktiserer ‘jødisk’ stening, og ingen jødiske kvinder udsættes for syreangreb for ikke at tildække sig. Koranens bud er derimod præskriptive, dvs. almentgyldige bud til alle tider”

    Hmm, det var så en ny nuance til overstående argumentationsgang. Er du sikker på, at det teologisk holder vand(er ikke så stiv i teologi)? Tak for den.

    Jacob abu-Al-anti-Jihad

  • Lars Findsen På Crack (islamofob)

    “Er du sikker på, at det teologisk holder vand<“

    Israelitternes modstandere i GT har jo ingen relevans i dag. De eksisterer mig bekendt ikke engang – selv om filistrene måske rent filologisk er ophav til palæstinenserne. Deres modstandere og de foragtede afgudsdyrkere spiller roller i israelitternes egen historie – de er ikke set som eller brugt som ‘jødedommens fjender’ i almindelighed. Selv om både jødedommen og islam er lovreligioner, er de jo så forskellige som tænkes kan. Jøderne opfatter sig bekendt som Guds udvalgte folk, men det er ikke forstået som om de har krav på hele verden, sådan som islam (bl. a. i Koranen 9:29) mener at have. Jødedommen er som bekendt ikke missionerende, i modsætning til islam. Nu skal jeg heller ikke påstå at være stiv i det teologiske, men det eneste præskriptive jeg kan få øje på i jødedommen er de ultraortodokses krav på land som engang har været jødisk – det er stadig uendeligt langt fra islams krav på den ganske verden.

    Modsætningen hertil i islams krav om universalitet og præskriptivitet kan du se bekræftet hos alle fire sunnimuslimske lovskoler, og som jeg nævnte, i hverdagens rædsler begået den dag i dag. Jeg er ikke bekendt med nogen toneangivende muslimsk talsmand som eksplicit og troværdigt har brudt med det præskriptive og med supremacismen – i givet fald ville han (hvis han var sunni) være en kætter i alle fire lovskoler, og således ikke toneangivende.

    MSM vil ikke røre denne hot potato med en ildtang, men prøver at sløre den grimme virkelighed ved at tale om “islamister” og “fundamentalister”, uden at udpege en mainstream som har brudt med det præskriptive – det kan de nemlig ikke.

  • Lars Findsen På Crack (islamofob)

    Jeg fik ikke inkluderet kristendommen her, men i og med at denne ikke er en lovreligion, bliver det også en håbløs opgave at opstille ækvivalente legitimeringer ud fra Bibelen eller fra historien. Klassikeren korstogene, var mig bekendt ikke teologisk begrundet, men var som udgangspunkt en reaktion på muslimernes erobringstog ind i tidligere kristne lande. Mange forsøg bliver gjort på at opstille ækvivalens med forhold i kristendommens historie, men de falder uden undtagelse på at de netop er historie, ikke noget som nogle mainstreamkirkesamfund i dag ville bruge som legitimation for uhyrligheder. Kristendommen har været gennem adskillige selvopgør, i dag nærmest i form af selvflagellantisme, hvor man bukker og kryber i ‘respekt’ for islam og undskylder i ét væk. Prøv at finde et tilsvarende opgør indenfor islam.

    Muhammed kaldes “uswa hasana, al-insan al-kamil”, rollemodel og perfekt menneske. Ser vi på hans levnedsforløb er dette højst uheldigt. En værre person at efterligne kan vanskeligt findes. Hvorimod dette ikke kunne siges om Jesus.

  • Pingback: Kan du ikke finde nogen enlige mødre at stjæle fra, nu du er i gang? « Den Onde Regering™()