21
dec
Seneste opdatering: 22/12-07 kl. 0815
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Det forholder sig omvendt af hvad  man tror iflg. engelsk undersøgelse  refereret af Patrick Sookhdeo i Bryssel 18 oktober i år: Muslimer  over  50 år, er  de  mest religiøse, og jo rigere de bliver , desto flere  penge  poster de  i muslimske  organistationer  og infrastruktur. Fundamentalisme  er ikke et fattigdoms- eller “utanförskaps-problem”, det er en inkorporeret del af den ideologiske  religion og utilgængelig for social terapi * :

Ifølge rapporten mener næsten 40 pct. af de adspurgte muslimer, at »fysisk vold som reaktion på Vestens trussel mod islam« er i orden. Her kommer det an på, hvad der opfattes som trussel, og hvilke forhold »Vesten« gøres ansvarlig for, hedder det.  Det bekræftes også, at det langtfra kun er dårligt uddannede og underprivilegerede muslimer, som føler sig tiltrukket af fundamentalisme. Seks-otte pct. af adspurgte muslimske studerende er skeptiske over for demokratiet og går ind for shariaen, eller islamisk ret.

(* Regeringens integrationspolitik bygger, som det mesta andra i deras politik, på att “få folk i arbete”. Sker det kommer de kriminella gängen upplösas, stenkastningen mot brandmän och polis upphöra, den extrema islamismen dö ut, etc. Liksom vänsterblocket tror man att invandrares överrepresentation i brottsstatistiken beror på “utanförskapet” (detta bisarra nyspråksord). Det är emellertid helt felaktigt. Som synes i tabellen återstår en stor del av den enorma överrepresentationen när man standardiserat med avseende på kön, ålder, inkomst och utbildning
Arbete löser inte alla problem)

Tysk muslim-rapport udløser bekymring

Det er dumt at forstyrre europæerne i deres søvn

og nu bliver  Europa  næppe  shiitisk, selvom det er en beskeden trøst.

Iran: Europe will become a Muslim continent, says Khamenei’s spokesman

 »Nettet – en kloaktilslutning«

 men med  kilder og oaser. God jul fra Kastholm:

NETTET HAR DEN EGENSKAB, at det fjerner hæmningerne hos en del mennesker. Der knytter sig noget intimt til nettet, noget, der kalder på betroelser og overskridelse af naturlige grænser. Nettet har en tendens til at eliminere det, som gør det muligt for menneskene at leve i samfund, opretholde en civilisation: de naturlige hæmninger, respekten for hinandens grænser, indlevelsesevnen, realitetsfornemmelsen. Der er i det hele taget en farlig sideeffekt ved de medier, der blev udviklet efter Anden Verdenskrig, og som i løbet af den sidste halve snes år har fået en dominerende plads i vores dagligdag: TV i dets normnedbrydende, billedmæssigt og tematisk skruppelløse varianter, de menneskelivsforagtende computerspil, nettet, mobiltelefonen.

Kommentar: Læst og påskrevet

 »Journalistløftet«

 “Ansvarlig og samvittighedsfuld journalistik” – ordene giver  udslag på shit-detektoren , sådan her et års tid  efter Tøger Seidenfaden-Mette Winge syndromet. Og så er  journalister  altså heller – selvom de  snart hedder cand.public´cer –  ikke mere verdenshistoriske og indflydelsesrige, selvom de gerne  vil tro det.

Journalistuddannelsen på Syddansk Universitet vil fremover lade sine elever aflægge et højtideligt løfte, når de bliver færdiguddannede.
 Læger har gjort det i mange år, og i fremtiden vil journalister også afslutte deres uddannelse med at aflægge et højtideligt løfte.
 – Vi lever i en tid, hvor alle kan være journalister med et par klik på computerskærmen. Vi vil gerne skelne mellem skidt og kanel og synes, det er værd at stræbe efter at være særligt ansvarlige og samvittighedsfulde, siger Troels Mylenberg, der er leder af Center for Journalistik.
 – Derfor er vi nu gået i gang med at skabe et sæt af værdier, som vi gerne vil have, at journalister fra SDU skal kendes på, siger han.

Journalister skal aflægge løfte

 »A Magistrate’s Warning«

GoV og Uriasposten har denne, men den er så vigtig til forståelse af europæiske  enklavers allernærmeste  fremtid, at jeg også poster den, om ikke  andet så for at kunne  finde den ved en senere  lejlighed:

Here are the words of Magistrate Jean de Maillard on November 28, 2007 just after the rioting in Villiers-le-Bel began to subside. The text, posted at Gaelle Mann, had to be abridged:

“I have to admit that I would not like to be in government today. Nor would I want to live in Villiers-le-Bel. Even less to be a member of the riot police. For I fear that the riots at Clichy-sous-Bois two years ago are only the appetizer of what we are going to have to swallow in the near future.”  [..]

“I think that what I’m about to say may shock you, and it is not with pleasure that I say it, nor out of provocation. But this is a grave moment. I am convinced that up until now we have been lucky that the thugs and future murderers in the suburbs have not yet dared to use their fire power. I hope that the public authorities will become aware of the imminence of calamity and especially that they will finally seek solutions. I would not like to be in their shoes, for the margin of maneuverability, if there is one, will be very narrow. Yes, the perpetrators must be mercilessly punished. But repression, in the long term, solves nothing.

And people must stop dreaming, those on the Left and the others: neighborhood police are not a panacea either. You cannot graft an ethnic police force (“police communautaire”) on a society that is this sick and torn apart, in which the members are in open rebellion against society. Police are a means, not a solution. Educators will not be useful either: you cannot cure cancer with a placebo. To shower the caids with subsidies to buy armed peace will be the chosen way: it will provide only a short respite. Is there another solution? I don’t know, and I am very happy not to be in government.”

Franskmændene og mange  andre,  står overfor “something  pretty nasty” – det kan inddæmmes, holdes  nede,  men antagelig aldrig  demonteres. Det vil blive en tilstand. Nogle har forstået det, resten vil komme til det. De  europæiske politikere  der forstår det, er  lammede af frygt, ikke af uvidenhed. Resten sover drømmesøvn og  bør udskiftes, hellere  før end siden:

Of course, there is another solution, but soon it will be too late. First – seal the borders: no new arrivals for 25 years minimum. Second – add a constitutional amendment that says that immigrants to France must be racially, ethnically and religiously compatible with the traditional French culture. No more than 3% of those living in France can be non-Europeans. Third – deport all criminals and illegals. Fourth – authorize raids all over the suburbs to retrieve weapons. Fifth – send in the armed forces where the police are inadequate and when necessary shoot to kill.

Galliwatch  på fransk i sin helhed på Gaelle Mann

»Danmark uden EU-forbehold = øget indvandring «

For os andre er der jo kun at sige til det: Lad os da for alt i verden beholde vores EU-forbehold! Vi har nu socialdemokraternes politiske ordførers ord for, at disse forbehold beskytter Danmark mod de slappe EU-asylregler. Tak for den indrømmelse, Sass Larsen!

Nomos blog

Minister går islamisternes ærinde

af Lone Nørgaard

Birthe Rønn Hornbech (V) klynger sig til en multikulturel utopi om fredelig sameksistens, til trods for at der foreligger god dokumentation for, at muslimer, som insisterer på at fastholde traditioner fra oprindelseslandet, ikke kan integreres
Forbyd tørklæder: Der kan ikke etableres dialog omkring tørklædet, og derfor skal det også forbydes i offentlige institutioner og på mindreårige piger.

VORES NYE integrationsminister mener ikke, at man skal blande sig i muslimske kvinders tørklædebrug. Udmeldingen er en katastrofe for kvinders fremtid i Danmark, for Birthe Rønn Hornbech har slet ikke forstået, at islam ikke er en religion som kristendom, buddhisme eller hinduisme, men derimod et politisk og socialt system og regelsæt, som gennemsyrer alle dele af hverdagslivet.

Denne lovpakke kan man som muslim ikke unddrage sig, for en muslim skal leve i overensstemmelse med forskrifterne i Koranen uden kritiske spørgsmålstegn. Mange muslimer vælger selvfølgelig at være kulturmuslimer, ligesom jeg er kulturkristen, og så går naboskabet fint.

Problemet er imidlertid ”bare” lige, at en kulturmuslim af de ægte troende muslimer bliver regnet for vantro og frafalden (hvilket er forbudt ifølge islam), og det er da også grunden til, at en Naser Khader (NA) og Salman Rushdie trues på livet og er nødt til at blive konstant mandsopdækket af livvagter.

Rønn Hornbech klynger sig til en multikulturel utopi om fredelig sameksistens, til trods for at der foreligger stedse mere omfattende data og massiv dokumentation for, at muslimer, som insisterer på at fastholde traditioner, normer og skikke fra oprindelseslandet, ikke kan integreres:

Fra Sverige, hvis ”folkhem” er i gang med en opløsningsproces på grund af ukontrolleret indvandring, og som melder om et støt stigende antal voldtægter og (skole)afbrændinger. Fra Norge, hvor journalisten Hege Storhaug igennem de seneste år i et utal af artikler og bøger har dokumenteret, hvordan en fejlslagen integrationspolitik, sammenkædet med familiesammenføringer, sætter den individuelle frihed og demokratiet under pres i Europa.

FRA ENGLAND, hvor islamisk ekstremisme har spredt sig takket være den særlige gren af multikulturalisme, som bliver opmuntret af regeringen. Der bliver prædiket had til ikke-muslimer for fuld kraft i mange britiske moskéer, hvilket kan synes paradoksalt på baggrund af, at Storbritannien er det vestlige land, som har givet muslimer den mest udbredte frihed.

Fra Tyskland, som lider under, at landet især modtog tyrkere, som ikke var sekulariserede og uddannede, men derimod folk fra de fattigste og mest rettroende landsbyer i Anatolien. I Tyskland er der sket en radikalisering af disse tyrkere og deres efterkommere på grund af imamernes indflydelse i parallelsamfundene.

Fra Holland med Theo van Gogh, som blev myrdet af en islamist, og Pim Fortuyn, som i 2002 blev skudt seks gange i ansigtet af dyreværnsaktivisten Volkert van der Graaf. Officielt lød forklaringen på, at den homoseksuelle Fortuyn gik med en iøjnefaldende dyrepels, men under den efterfølgende retssag kom det frem, at likvideringen var foranlediget af Fortuyns kamp mod islamiseringen.

FRA FRANKRIG viser den franske regerings officielle opgørelse over ”sensible byområder”, at de i dag er røget op på det astronomiske tal 759. Disse bydele er defineret som områder, hvor politiet helst ikke kommer, hvor kvinder af enhver etnicitet med vold kan tvinges til at bære slør, og hvor handlende risikerer chikane, hvis de sælger svinekød. Altså 759 muslimske områder, hvor sharialoven er indført i større eller mindre målestok.

Erfaringer med islam i Europa peger alle i samme retning: Kompromiser er ikke mulige i forbindelse med religiøse særkrav. Kvinder kan ikke iføre sig et halvt tørklæde. Svømning er enten kønsadskilt eller ikke-kønsadskilt. Enten forefindes bederum, eller også gør der det ikke.

DER KAN IKKE etableres dialog omkring tørklædet, og derfor skal det også forbydes i offentlige institutioner og på mindreårige piger. Af den enkle grund at tørklædet mere end noget andet udtrykker en kultur, som frygter kvinders frihed og ret til selvbestemmelse, og som dermed er uforenelig med modernitet, ligestilling og demokrati.

Derfor skal de mange muslimske piger, der ønsker det, også have den hjælp, det er at kunne støtte sig til et forbud. Jeg-bærer-af-eget-valg-og-med-stolthed-mit-tørklæde tæller ikke i det store regnestykke. For det første vil valget kun være frit, indtil islamisterne kommer til magten. For det andet sætter slørets symbolværdi sig igennem bag om ryggen på tørklædebæreren uanset hendes private og personlige fortolkning: kønsapartheid.

Lone Nørgaard, Kristeligt Dagblad

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?