27
dec
Seneste opdatering: 28/12-07 kl. 0352
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

 I Danmark og Norge lyder det  som en dårlig vits. Vi er  endnu vaccinerede. Erklærer man sig som nazist, bliver man indlagt  på gule papirer eller  får en socialdemokratisk  støttepædagog. Men den svenske  afsondrethed fra alverdens  larm, har gjort  enhver politisk idioti mulig. Sverige  fostrer ikke bare  politiske  analfabeter, de  håndterer dem også analfabetisk. Så her SR leverer et portræt  af en hjælpeløs  samfundsdiskussion.  Nærpolisen  ringer  til Expo.  Svenskerne bør aflevere deres land godvilligt, og de skal lade være med at brokke over omkostningerne, ellers  tar SMMR, Sveriges Martialske Matriarkat Radio affære, men det vil altsammen intet hjælpe. Hvor den  danske indvandringsmodstand  har fået  politisk stemme, er den svenske marginaliseret ud i tavshed, vold og utopier. De høster som de sår, som enhver kan læse i deres aviser  hver dag.

I två veckor tar radioprogrammet Barnen i P1 upp frågan om hur elever och lärare kan bekämpa främlingsfientliga idéer i skolan…..Nazismen och rasismen bland unga är ett verkligt problem i vårt land. Även om vi inte vill det! Eller inte vågar se det!

  Kampen mot nazismen på Danderyds gymnasium.

  Programmet som podcast

 Wafa Sultan: A Voice  of Courage

“My second major turning point was Sep 11th. At the very first day following this hideous catastrophe, I screamed as loud as I could, “Wake up America! Islam is here”, and since then I continue to voice that message. In fact, I view every single day in the US as a turning point…I am inspired by every single moment of my life in America . The sheer experience of walking freely in the street without being accused of being a whore is a blessing for me and an experience that I will die to defend.”   [..]

“Lastly, I must mention that I find it unwise for non-Muslim western women to cover their head for show of respect when they visit Muslim lands (One example is Barbara Walters when she interviewed the Saudi King). This attempt to display their respect to Muslims would have been proper if Muslims respected western values equally. Unfortunately, it is not the case; so in essence, by this type of pacification we weaken our own resolve to demand equal respect.”

DM_202_20077.jpg

Frontpage Mag interview   dec. 27, 2007, foto © Snaphanen

 Tre  tørklædesværmere i DR

Hvad sker der når en feminist, en fotomodel og en kristen, lesbisk kvinde begynder at gå med det muslimske tørklæde?

Kvinderne vejledes af Samilla Qureshi, som bærer tørklæde til daglig.Medvirkende: Samilla Qureshi, Suzanne Giese, Karen Larsen og
Ida Burchardi.      DR

Dagens  kioskbasker  fra SR:

 “Färre apatiska flyktingbarn”– “Jag tror att det är en kombination av att många familjer fått uppehållstillstånd.” 
 “Det är en lugn och trygg situation att påbörja en rehabilitering och också den kraftfulla vårdinsats som varit här i Stockholm i samverkan mellan barnpsykiatri och vuxenpsykiatri och den barnsomatiska vården, säger hon.- – Det finns nog risk för att det kommer att fortsätta vara enstaka barn. Sedan hoppas vi ju att vi ska ha en asylpolitik och ett samhälle där inga barn behöver ge upp. Men vi är inte där i dag heller, säger han.”
Färre apatiska flyktingbarn – men vissa insjuknar fortfarande

Et  fascinerende studie i valium-journalistik og medicinsk  double-speak. Vi får ikke  at vide hvem der er  blevet “raske” og  hvem der  stadig er “syge”. Man kan dog have sine  anelser. Sveriges  Radio ser ikke  noget underligt i, at en medicinsk tilstand  puldselig  blomstrer voldsomt og kun i Sverige, for  derefter at forsvinde  næsten helt igen. Endsige at bedringen  er  sammenfaldende  med Sverige  amnestilov i 2006. Det må da interessere  enhver læge , hvad den dygtige svenske børnepsykiatri har gjort  hvis nu apatisyndromet  viser sig at være smitsomt og dukker  op i Sandholm  eller Kongelundlejren.

Målmedveten apati

Tørklædet sætter skel

TØRKLÆDESYMBOLIK Det islamiske tørklæde er en markør og et synligt tegn på en ideologi, der ikke har det godt med det sekulære demokrati og slet ikke med individets frihedsrettigheder

Af Lene Kattrup

ERLING TIEDEMANN skrev den 8. december, at det ikke hører til de danske værdier at ville bestemme andres dresscode, og han gennemgik forskellige kutymer og modestrømninger for hovedbeklædninger.

Mange mener som jeg, at det tørklæde, vi i dag taler så meget om, er mere end en hovedbeklædning eller et modefænomen. Erling Tiedemann bør indrømme os, der er modstandere af det islamiske tørklæde, så meget, at han forstår, at vores modstand måske ikke skyldes selve tørklædet, men det, tørklædet står for. Det er det, der bør interessere. Det er naturligvis ikke 30 gram stof, mode, fremmedartethed, tøjstil eller noget som helst andet i den stil, spørgsmålet handler om.

Og her er nogle af os altså nået frem til, at det islamiske tørklæde stempler de piger og kvinder, der ikke bærer det, som urene, kvinden som et seksualobjekt, der bærer ansvaret for, at der ikke sker noget ’syndigt’, når hun er sammen med andre mænd end ægtefællen, og desuden alle kvinder som værende underlagt det andet, rene og ansvarlige køn.

Vi kan se, at individernes frihed aftager i de samfund, hvor dette tørklæde vinder frem. Det er ikke tørklædets skyld, men tørklædet er en markør og et synligt tegn på en ideologi, der ikke har det godt med det sekulære demokrati og slet ikke med individets frihedsrettigheder, især ikke med kvindekønnets.

Jeg mener, at meget synlige og stærke politiske eller religiøse symboler på eleverne bør forbydes i folkeskolen og på højere læreanstalter, hvor jeg synes, det i dag er blevet nødvendigt af hensyn til indlæringen, livsudfoldelsen, kommunikationen, samværet og ligestillingen mellem de to køn at holde disse ude.

TØRKLÆDET sætter et skel og begrænser begge køn. På arbejdspladsen bør arbejdsgiveren bestemme. Formentlig er der ingen herhjemme ved sine fulde fem, der går ind for et forbud mod tørklæder på gaden eller i de private hjem. Her bør staten aldrig blande sig. Skoleeleven kan tage tørklædet på, når hun har fået fri. Og hvis man har et arbejde, hvor tørklædet ikke kan bæres i arbejdstiden, så må man acceptere kun at kunne bære det, når man har fri. Det er vel til at leve med.

Når man kan nå frem til at ønske et forbud mod det islamiske tørklæde i for eksempel folkeskolen, så skyldes det altså blandt andet hensynet til den ligeværdighed mellem de to køn, som Erling Tiedemann sluttede med at omtale som en ufravigelig, universel etisk værdi.
Det skyldes altså ikke nødvendigvis en intolerance over for et andet udseende, en anden tøjstil eller noget i den stil. Jeg var lidt overrasket over at erfare, at Erling Tiedemann tilsyneladende ikke var klar over dette.

Lene Kattrup,
dyrlæge,Kristeligt Dagblad 27 december 2007

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?