Der er desværre  svenske, der ikke læser  dansk, ligesom omvendt. Man må rundt om engelsk og det er gået  stærkt hos Baron Bodissy og Kepiblanc (på dansk nederst i denne post) :

Kirsten Sarauw på Gates of Vienna og  New English Review

»The Usual Suspect«

Guillou siger det samme til  Politiken som han sagde  sidste år og forrige  år og deres  journalist har tilsyneladende aldrig hørt om Saladin :

Siden Guillou udsendte første bind om Arn for ti år siden, er forskellene inden for Skandinavien blevet større, synes han:

»Danmark er uden tvivl blevet mere ekstremt i sin fremmedfrygt, og forskellene i Norden er vokset. Danmark har fået islam på hjernen, og pludselig råder dansk kulturliv over 100 mennesker, der er eksperter i islam, og de udøver en form for religionskritik, der er farlig. Det er klart, at hvis du åbner Det Gamle Testamente, kan du sagtens argumentere for, hvilken primitiv religion kristendommen er, men så siger de kristne: Ih nej, det er ikke sådan, den skal tolkes«.

»Men det er sådan, man læser Koranen i Danmark«.

Findes Arn og den gode muslim Saladin i dag?

»Jeg er sikker på, at George Bush betragter sig som Arn, og Saddam Hussein mente vist, at han var Saladin …«.

(Vortids Arn og Saladin)

Jan Guillou: Mine bøger bliver altid til drengeunderholdning

Men vi vil ikke ha´dem……………………….
selvom dette synes at være i ramme alvor og DR giver KD uendelig reklame:

<»En protestantisk  kernekultur, der bygger på sekularisme, tillid og ansvarlighed«

Vadmelshumanister  og liberalister  vil af med folkekirkeordningen. Det vil undertegnede agnostiker ikke. Selv Göran Persson fortrød den svenske dumhed. At ødelægge  går  stærkt, at bygge op tar´generationer, når det overhovedet lader sig gøre:

af Kasper Støvring

…..Så sekularismen sikres bedst som et liberalt gode, hvis folkekirken fortsat nyder særlig status og særlige privilegier. For dermed understøtter staten den religion, nemlig protestantismen, som selv anerkender adskillelsen mellem religion og politik. Staten og politikerne behøver ikke hele tiden at gribe ind over for den dominerende religion. For protestantismen gør netop adskillelsen mellem de to regimenter til en bærende del af selve den kirkelige forkyndelse.

Den anden grund til at bevare en protestantisk kernekultur er, at den skaber gensidig tillid mellem fremmede mennesker. Tillid er nemlig helt afgørende, hvis man skal opbygge tætte sociale strukturer og komplekse sociale organisationer. Altså det, som er fundamentet for demokrati og store økonomiske virksomheder.Internationale undersøgelser viser da også, at lande med en protestantisk historie har formået at udvikle høj økonomisk vækst og stabile liberale demokratier. Det gælder primært de skandinaviske lande, men også lande som Holland, Canada og New Zealand.Næsten uden undtagelse har protestantiske lande en langt mere veludviklet tillidskultur end islamiske, men også katolske lande.   […]

Forestillingen om personlig skyld og ansvar. Som borgere i et protestantisk land lærer vi, at vores fejl i bund og grund skyldes os selv, og vi må derfor også selv tage ansvaret for vores fejl. Dermed er vi i stand til at udvikle en kultur, hvor vi øver selvkritik, søger tilgivelse og prøver at forbedre os.

Protestantismens værdifulde betydning Kasper Støvring og DN Protestantiska länder har mycket lägre arbetslöshet än länder med andra religioner

Terroristernes  løsning : Hun kan bare  flytte

Taslima Nasrin:

Taslima is not a hapless refugee, she is a Swedish national holding Sweden’s passport which allows her the freedom to live anywhere in the west. Moreover, the government is setting a wrong precedent by spending huge sums of public money on protecting a non-official foreign visitor who does not enjoy the fundamental rights under our Constitution’s Article 19.

Indian Muslims

Sveriges  hovedstad

tallene er  vejledende, indbefatter  selvfølgelig  andre europæere, ikke mindst finner, men det generelle  bilede er tydeligt. Det samme er tilfældet for Gøteborg og endnu mere  udpræget for Malmø. Men selv mange  mellemstore  svenske byer er helt forandrede :

Födda i Sverige med två inrikes födda föräldrar: 949.420 (47%)

Födda i Sverige med en utrikes född förälder: 467.625 (22%)

Svenska medborgare utrikes födda: 219.800 (11.5%)

Födda i Sverige med två utrikes födda föräldrar: 219.000 (11.5%)

Utländska medborgare utrikes födda: 134.110 (10%)

Summa utländsk bakgrund: 1.040.525 (53%)

Summa befolkning: 1.989.955 (100%)

Befolkning/Demografi Stor Stockholm via  Statistiska Centralbyrån

»En krigserklæring mod Europa´s befolkning«

Kirsten Sarauw , teolog, i Kristeligt Dagblad:

SIDSTE ÅR FANDT EN konference om den såkaldte euroislam sted i Wien (pdf, tysk* ). De prominente muslimske delegerede formulerede her en fælles fremtidsvision om et islamisk behersket Europa. Mustafa Ceric, den bosniske stormufti, udmalede ved samme lejlighed “en kommende islamisk æra, der med forbillede i det mauriske Spanien og det osmanniske Sydeuropa skal afløse kristendommen”.
Blandt deltagerne var også den allestedsnærværende professor Tariq Ramadan. Han mente, at euroislams mere langsigtede hensigter helst skal skjules for offentligheden.
Ellers enedes man på mødet om, at det første mål, der skal forfølges, er indførelsen af islamisk religionsret (sharia) i Europa, “til at begynde med i det mindste som parallelret til den nationale retsorden i de europæiske stater”. Om indholdet af sharia besluttede man så vidt muligt at undgå offentlig diskussion.

Man kan undre sig over, at konferencens udtalelser ikke har vakt større opsigt, end tilfældet er. Måske forekommer den slags fremtidsvisioner om islam så fantasifulde, at de ikke bliver taget alvorligt? Eller også passer de så dårligt til det billede, som især den bedrevidende europæiske kulturelite ønsker at gøre sig af euroislam, at man vælger at fortrænge, hvad der egentlig bliver sagt.

Det samme gælder på sin vis den problematiske professor Tariq Ramadan, som fremkom med den mest bekymrende udtalelse: Euroislams egentlige hensigter skal tilsløres for offentligheden. En mærkelig hårdkogt udtalelse på et møde, som Tariq Ramadan må regne med bliver refereret i pressen. Kalkulerer han ganske kynisk med “de vantros” almindelige fortrængningsmekanisme?

SELVOM DER EFTERHÅNDEN er offentliggjort megen belastende kritik af Tariq Ramadan og hans udgave af euroislam, så har det ikke haft nogen særlig effekt på hans ry som en moderne og moderat europæisk muslim, der oprigtigt ønsker at arbejde for en fredelig integration af muslimer i Vesten. Tariq Ramadan er fortsat en hyppig og skattet gæst ved officielle konferencer overalt i Europa, på det seneste ikke mindst i Norden, hvor han blandt andet bliver brugt som ekspert i imødegåelse af radikaliseringen af muslimsk ungdom, og han nyder umådelig stor respekt blandt unge, veluddannede danske muslimer.

Specielt kan nævnes Tariq Ramadans indflydelse på foreningerne Kritiske muslimer med Sherin Khankan i spidsen og Muslimer i dialog med fremtrædende medlemmer som Mona Sheikh, Asmaa Abdol-Hamid og Abdul Wahid Pedersen.
Egentlig er det forbudt muslimer at leve i et vantro land. Eneste gyldige grund for muslimer til at opholde sig i Europa er derfor kun den offentlige “bekendelse” til troen på Allah og profeten. Med andre ord mission, først og fremmest ved islamisk bekendelse og synlighed overalt i det offentlige rum. Tariq Ramadan foreslår videre, at betegnelsen “krigens hus”, som traditionelt er betegnelsen for områder regeret af “vantro”, skal udskiftes med “bekendelsens hus”, som bedre angiver, at der i Europa er tale om mission frem for egentlig krig.

Her er der så hos Tariq Ramadan en vis modsætning til militant islamisme i metoden, men ikke i endemålet, som for begge parter handler om islamisk dominans. Tariq Ramadan er modstander af muslimers voldsanvendelse i Europa, fordi det kan ødelægge udsigterne for euroislams mere langsigtede mål. Men Tariq Ramadans udmeldinger angående islamisk vold er yderst tvetydige.

Qaradawi er en af de mest indflydelsesrige sunnimuslimske lærde i Mellemøsten med mangeårig tilknytning til den rabiate islamistiske bevægelse Det muslimske Broderskab, grundlagt af Tariq Ramadans morfar, Hassan al-Banna, i Egypten i 1928. Desuden er han et fremtrædende medlem af Det europæiske Råd for Fatwa og Forskning, som forsøger at komme til at spille den magtfulde rolle som øverste retsråd for europæiske muslimer. Qaradawi har udtalt, at islams endemål er dominans i Europa såvel som i Amerika gennem mission, propaganda og indflydelse via pressionsgrupper.
Man regner også med at Qaradawi har sat afgørende fingeraftryk på et papir kaldet Projektet, formentlig forfattet af Said Ramadan, Tariq Ramadans far, også en central skikkelse i Broderbevægelsen. Projektet, som er dateret 1982, opridser en langsigtet (100-årig), detaljeret køreplan for islams infiltration og endelige magtovertagelse i Europa (og USA) og samstemmer heri nøje med udtalelserne på Wiener-mødet sidste forår.

PAPIRET BLEV FUNDET under ransagning (i november 2001) af en luksusvilla i Schweiz, tilhørende Youssef Nada, mangeårig ven af Ramadanfamilien, international leder af Muslimbrødrene og bankdirektør i Al-Taqwa-banken i Lugano, som efter alt at dømme har finansieret islamisk terrorisme, blandt andre al-Qaeda og Hamas.

Just missionsopgaven vil ifølge  Tariq Ramadan kunne gengive muslimerne i Europa deres selvbevidsthed, værdighed og følelse af mening med livet, som så mange unge muslimer savner. Muslimer skal ud af deres defensive position og i stedet springe ind på den offentlige scene som aktive medborgere, der overalt lader deres muslimske stemme høre i de nationale demokratier i kampen for større “retfærdighed”. Med retfærdighed er det værd at notere sig, at Tariq Ramadan altid mener “islamisk retfærdighed”, altså sharia, der betegner en guddommelig retsorden for såvel religiøs praksis som for samfundslivet. Det aktive medborgerskab er også en af Projektets helt centrale strategier for infiltration.

Tariq Ramadans opfordring til aktivt medborgerskab, bekendelse (mission), samt politisk kamp for større “muslimsk retfærdighed” har haft stor betydning for mange unge danske muslimer, som i disse år ivrigt promenerer deres religiøse tilhørsforhold i det offentlige rum.

Asmaa Abdol-Hamids insisteren på at ville bære tørklæde i Folketinget er just en prøveklud for politisk islam på, hvor langt man kan gå med sharia. Tørklædet er for radikal islam selve symbolet på accept af sharia i sin helhed, og det breder sig over alt, hvor Broderskabets ideologi vinder tilslutning. Kontrol over kvinderne er fuldstændig grundlæggende for politisk islam. Interessant er i den forbindelse et punkt i Projektets køreplan, som handler om at udnytte venstrefløjen i Europa (midlertidigt) som trinbræt og allieret på vejen til islamiseringen af Vesten. Fortielsen og benægtelsen af det egentlige mål nævnes også udtrykkeligt i manualen.

DEN OPRINDELIGE IDÉ om euroislam, som først blev lanceret af Bassam Tibi (tidligere professor i Göttingen), gik ud på, at islam i Europa skulle føje sig ind i den demokratiske og kulturelle europæiske tradition og dermed tvinges til blandt andet at tage det nødvendige opgør med sharia som politisk lovgivning. Tariq Ramadan og den islamofascistiske Broderbevægelse snuppede ideen, men vendte op og ned på indholdet, således at euroislam nu angiver visionen om islams religiøse og politiske dominans over Europa.

Fantasifuldt? Javist, men fantasifuld vilje til magt har før taget Europa på sengen. Det nye er, at fremtidsvisionen om islamisk magtovertagelse bygger på en folkevandring, hvis lige i antal og hastighed aldrig er set magen i verdenshistorien. Mødet i Wien sidste forår er i realiteten en muslimsk krigserklæring mod den gamle europæiske befolkning. Hvornår ser Europas ansvarlige intellektuelle og politiske magtelite skriften på væggen? Endnu kan Europas undergang måske afværges.

Kirsten Sarauw, Kronik i Kristeligt Dagblad 11 januar 2008

foto Snaphanen

* Konferencens sponsorer. Fremtidministeriet…………..

I forgårs  blev  et “Europæisk Muslimsk Charter” underskrevet i Bruxelles.  Man blir altid  lidt bekymret ved uopfordrede venskabserklæringer. Det næste blir vel en ikke-angrebspagt……. Ramadan er  normalt en glat nysnakker, det kan være  instruktivt  at gå til den ægte, usminkede  vare:

Let us be quite clear, at the outset, that the values, the perspective, of Islam – of Deen Al-Islam – are not those of the West. They are fundamentally different. We do not share a set of “common values” with the kuffar, with the West, just as our perspective, our view of the world, is not that of the kuffar, of the West. In addition, Deen Al-Islam is not compatible in any way whatsoever with the ways of the West, with the perspective of the West, with the “life-style” of the kuffar.
We regard the values of the kuffar as subjective – as manufactured by them, and thus as fallible, whereas we regard our Muslim values, given to us by Allah Subhanahu wa Ta’ala as perfect, and right. The kuffar have fashioned their values themselves, according to some fallible ideas, or some manufactured criteria, or according to some theory, past, present or “trendy”.

The Ignorance of Infidels

Ikke overraskende  har Jan Gouillou vendt det hele på hovedet og ikke  forstået det fjerneste. Med den for ventrefløjen sædvanlige  dovenskab “mener” han en hel masse, men finder det ikke  nødvendigt  at sætte sig ind  i det han taler om. Hans verdensbillede har været et uopdateret firmament i 40 år, men det er  åbenbart godt nok til Aftonbladet og Politikens læsere, de der endnu er tilbage:

Jan Guillou sidder i øjeblikket ved tasterne og skriver på sin allersidste bog om den hellige krig mellem kristendommen og islam, som var godt i gang på Arns tid og ifølge Guillou selv blev genopfundet af mangel på et fjendebillede for den vestlige verden efter Sovjetunionens fald.

»Jeg sad og så CNN alene på et hotel i Kasakhstan, der igen og igen sendte billeder af storegrupper af muslimer, der hoppede op og ned, skød med kalashnikov og brændte israelske og amerikanske flag af. Pludselig gik det op for mig, at nogen var i gang med at gøre muslimerne til dæmoner, som det skete rundt omkring på prædikestolene i Europa i middelalderen. Vi var på vej i endnu en hellig krig,«

Metro Express