“Det er tilladt at fordrive magt med magt”, står der indgraveret i bøddelsværdet, foruden den stolte smeds navn. Hals og håndjern, tommelskruer og lænkekugle  fra fængslet på Bremerholm. Enhver forbindelse kriminalpolitiske overvejelser på dette sted, er ondsindet spekulation. (foto ©  Snaphanen, Nationalmuseet)

 Psykiaterpartiet

Ved et bemærkelsesværdigt sammentræf af omstændigheder er det lykkedes Berlingske Tidende at smugkikke i en ny rapport om psykisk sygdom hos asylbørn – altså børn af afviste forældre, der nægter at rejse hjem. De kan maksimalt tåle at opholde sig i et asylcenter i et år, i hvert fald højst to. Så der må simpelthen laves en helt anden politik. Det har vi nu den lægefaglige ekspertises ord for. I virkeligheden burde hele udlændingepolitikken lægges ind under Den Almindelige Danske Lægeforening. For ikke at tale om ulandshjælpen. Og hvor mange har ikke pådraget sig svære depressioner som følge af skattetrykket?

Nu må vi så håbe, at det passer med den nye undersøgelse, og at det ikke går, som det for et par måneder siden blev beskrevet af overlæge Eric Schaumburg i Ugeskrift for Læger. Efter hans erfaring kunne det være svært at gennemskue, om hans kolleger misbrugte den lægelige faglighed i et politisk ærinde – underforstået for at få gennemtrumfet en ny asylpolitik. Det lyder næsten utroligt, at de skulle kunne finde på noget sådant, og Groft sagt tror da også gerne, at det kan medføre svære psykiske lidelser for at barn at skulle sidde i et asylcenter. Det er jo også derfor, at det er så svært at forstå, at disse børns forældre lader dem sidde der i stedet for at rejse hjem.

Lars Hedegaard, Groft Sagt, Berlingske  

»Der  er dusinvis af “sharia-courts” i London«

De heldige englændere slipper indtil videre for sharia-strafferet. Ville man det til livs, skulle man lukke hver eneste moské, som de autonome muslimske ambassader de rettelig er, men det er der næppe nogen der forestiller sig. Jack Straw må leve med at hans resortområde har fået konkurrence af det private initiativ:

Islamic courts meet every week in the UK to rule on divorces and financial disputes. Clare Dwyer Hogg and Jonathan Wynne-Jones report on demands by senior Muslims that sharia be given legal authority.

“Penal law is the duty of the Muslim state – it is not in the hands of any public institution like us to handle it. Only a Muslim government that believes in Islam is going to implement it. So there is no question of asking for penal law to be introduced here in the UK – that is out of the question.” Despite this, Dr Hasan is open in supporting the severe punishments meted out in countries where sharia law governs the country. “Even though cutting off the hands and feet, or flogging the drunkard and fornicator, seem to be very abhorrent, once they are implemented, they become a deterrent for the whole society.

‘Divorce: Sharia Style’ is on Channel 4 on Sunday, February 3, 7pm

‘We want to offer sharia law to Britain’

 Tre irakiske tolke var spioner

Mindst tre irakiske tolke, som arbejdede for Danmark, var spioner for irakiske oprørsgrupper, siger dansk efterretningschef. Danske embedsmænd stoppede undersøgelse af tolkenes baggrund.
Sagen blev dog aldrig undersøgt til bunds, fordi regeringens embedsmænd bad efterretningschefen om ikke at undersøge de tidligere tolkes sikkerhedsmæssige baggrund.

– Jeg fik at vide, at jeg skulle holde fingrene fra de tidligere tolkes baggrund. Man var simpelthen ikke interesseret i den viden. Embedsmændene var under stort tidspres, fordi tolkesagen var eksploderet i de danske medier, siger Torsten Lind Thomsen. BT

Et fænomen som med garanti kommer til at komme mange, mange menneskeliv i de kommende år: Når virkeligheden bliver for uoverskuelig, når det at henvise til den kan føre til udskamning eller ligefrem afskedigelse, så er det en såre menneskelig reaktion at prøve at feje den ind under gulvtæppet. I det største perspektiv er dette historien om de advarsler om en farlig udvikling som lyder primært her i blogosfæren og i avisernes læserbreve, med Dansk Folkeparti som eneste parti i Folketinget som tør sige det samme. Men også i de daglige valg som mennesker med ansvar for andres sikkerhed træffer, vinder berøringsangsten og fortrængningen. Der skal formentlig lig på bordet, måske i gentagne tilfælde, før realitetssansen overtrumfer den islamofobe lammelse som den vestlige verden ligger under for. LFPC.

Nød lærer nøgne sossar at debattere

ganske sent, må man sige at de pludselig bliver demokrater. Et muligt scenarie er, at det går ligesom da Nyrup i 2001 valgkampen i Danmark, 14 dage inden valget pludselig ville diskutere det, resten af landet diskuterede. Udgangen af den beslutning lider partiet under endnu ( se seneste Gallup 19 januar: “S holder kursen – nedad” og Bjerregaards seneste attentatforsøg på partiet).

“Socialdemokraterna ska delta i debatter med Sverigedemokraterna i större utsträckning än tidigare. Det slogs fast vid ett möte med kommunpolitiker i dag.” (2008-01-19)

“I større udstrækning”? Som om den udstrækning kunne  blive mindre. SVT belægger sine ord. Nogle SD ére gør grin med socialdemokraterne omvendelse: Sd utvecklar sitt nätverk mot Socialdemokraterna

Trafik er tillid og kultur på hjul

I trafikken er man prisgivet at andre overholder samme regler som én selv. Af sig selv, da politiet kun kan regulere en brøkdel. Sig mig hvordan du kører, og jeg skal sige dig hvem du er. Endda i hvilken tilstand du er. Det tør jeg godt sige med over to mio kilometer bag rattet, heraf en del som taxichauffør.

I skrivende stund er den dobbelte trafikmorder fra H.C.Ørstedsvej desværre ikke fundet endnu, det bliver han. Vi ved kun at “Chaufføren ifølge vidner var af anden etnisk baggrund end dansk“. Det opgiver TV 2, men ikke hvordan man ved det. Det han gjorde, må være det alvorligste og mest foragtelige en bilist kan foretage sig. Han kan ikke dømmes for hårdt. Når man ikke selv kan påkøre et egern uden at standse, mangler man ord til at beskrive den mentalitet, der kan gøre noget sådant. Jeg ser tydeligt tillidserosionen i svensk trafik:

Antalet smitningsolyckor där någon dödats eller skadats allvarligt har ökat rejält de senaste åren. 1999 inträffade 106 svåra smitningsolyckor, förra året var antalet uppe i 147 stycken. (Whiplashinfo) og “Mer än var tionde olycka är en smitning i Stockholm” (smita = stikke af)

Der bliver flere og flere, men alt færre bliver dømt. Allerede i 2008 har der været mindst 5 alvorlige tilfælde i Sverige. Man kan se i min nylige post “Tilvandret trafik“, at navnlige mellemøstlige bilførere er groft overrepræsenterede i ulykkesstatistikken. Jeg kunne have ventet med denne postering til han er sat fast, men den hører hjemme i nærheden af Politikens fremragende kronik om social kapital. Jeg passerede ved et tilfælde ulykkesstedet den aften på Frederiksberg. Der stod mennesker og græd endnu kl 02. (foto© Snaphanen)

Bilisten må ifølge politiet må have kørt som en vanvittig

LGF-striden blusser op igen

Igen tvivl om at den nylige ophedede debat i det antijihadiske miljø var en utrolig smertefuld proces for de fleste af os, fordi den satte skel mellem folk som på mange måder deler bekymringer og mål. Charles Johnson på Little Green Footballs fremtvang med sin afstandstagen fra belgiske Vlaams Belang og svenske Sverigedemokratarna en nødvendig debat, uanset hvad man i øvrigt mente og mener om hans temperamentsfulde stil og hans hårdhændede udrensning af dissidenter på LGF. Nødvendig, fordi den antijihadiske bevægelse endnu kun med god vilje kan betegnes som dette, som en bevægelse. Når MSM stadig holder os ud mellem to fingre og sætter ’Europas islamisering’ i anførselstegn, er vi stadig i det store perspektiv marginale eksistenser. At få denne sag, som burde optage alle pånær konvertitemner, psykopater og fantaster, gjort til mainstream helt ind i det Radikale Venstre, er det overordnede mål her og nu. Derfor står vi også ved en skillevej, fordi valget af alliancepartnere og spørgsmålet om ’stuerenhed’ ikke kan undgå at få betydning for dette.

Med fare for at lyde berøringsangst, vil jeg helt personligt sige, at en klar stillingstagen i forholdet til VB’s og SD’s roller vanskeliggøres dels af manglen på alternativer til deres umisforståelige antijihadisme, og dels på det undereksponerede aspekt som udgøres af Charles Johnsons Euro-skepsis, nogle vil sige Eurofobi. Der er historisk nogle strømninger i det amerikanske politiske landskab som ser Europa som den gamle verden, som et kontinent med bogstavelig talt mange lig i lasten, og Johnson taler for mig at se ud fra dette syn, som vel ikke mange her rigtigt kan bruge som udgangspunkt for handling.

Bolden må imidlertid nu siges at være spillet over i Johnsons banehalvdel, og det ved nogle valg foretaget her i Europa. Vlaams Belang har nemlig indgået samarbejde med British National Party, som kun med opbydelse af den allerstørste velvilje kan siges at have reformeret sig væk fra fortidens brune rødder. Robert Spencer kommer på Jihad Watch med nogle kommentarer der stadfæster hans position på Johnsons side, men som altid for hans vedkommende på en konstruktiv og ikke-konfrontontationssøgende måde. Gå ikke glip af kommentaren i sin helhed:

Yet even taking [the British National Party] at their word that they are not race supremacists in the National Socialist mode (although there does seem to be a good deal of contrary evidence), I think that their race-based approach is wrong in a number of ways.
1. It’s the wrong way to fight the global jihad. The jihad is not a race, Islam is not a race, Muslims are not all of one race. The issues between the Islamic world and non-Muslims are not racial. They are about religious supremacism. Bringing in race just confuses the issue, and allows jihadists and their de facto allies among the Eurabian elites to claim that this whole thing is about racism.
2. To form one group for indigenous Britons and invite people of other ethnicities to form other similar groups reduces virtually every issue to the one non-negotiable issue of race and ethnicity, discourages cooperation, and thus encourages Balkanization, works against the idea of representative government, and obscures the common values of Judeo-Christian civilization that are shared by people of many races and ethnicities.
3. This approach hamstrings and marginalizes the anti-jihad movement. Many people who oppose the Islamization of Europe will never join with a race-based party to do so. Hugh Fitzgerald and I have often commented here over the years about the tragedy in Europe: the mainstream political parties have completely abdicated any responsibility to deal with the Islamization of Europe, thus leaving the field open to groups like the BNP who obscure the issue with racial politics.
4. Many, many people have written here, and will no doubt write again in response to this post, that the BNP is the only party in Britain that is doing anything to resist Islamization, and thus deserves the support of all those who believe there is something worth defending in Western non-Muslim civilization. I don’t think that is any sounder an argument than the claim that we must support Hizballah because it builds schools and runs charities when not lobbing rockets at Israeli civilians. Vlaams Belang allies with British National Party

Debatten vil formentlig nu blusse op igen. Mit eget beskedne ønske ville være, at den ikke yderligere fasttømrer en opfattelse af at dette handler om at vælge mellem to ekstremer – den brune kontra den grønne fascisme – hvilket så bruges som direkte eller implicit undskyldning for at afvise problemet med den globale jihad, og i stedet at indskrænke det til noget med ”radikalisering” eller ”ekstremisme”. Hvis man, berettiget eller ej, ikke bryder sig om de småpartier som lige nu står for kampen mod jihad, så er svaret ikke at afvise problemets eksistens ved at henvise til budbringeren – svaret burde være at formulere den samme politik på eget grundlag. Som det er nu, er det kun de marginale småpartier som overhovedet er villige til og tør kalde tingene ved deres rette navn. Også herhjemme. Som jeg skrev før, så har alle kuffar nøjagtig de samme interesser. Gid fokus ville blive flyttet hen på dette, og ikke på disse småpartiers blakkede fortid og nutid. LFPC.