I går  var sveriges minister Thomas Bilström i Euronews og efterlyse  luftkasteller – en fælles  EU asylpolitik – igen. Mon ikke han skulle  begynde  at holde et minimum af orden på Sverige´s indre forhold, inden han appelerer udenlands ? Er  Billström overhovedet minister  for svenske interesser,  eller ligger  Abu Dhabi og Vest-Saharas trivsel ham mere  på sinde ?

Skatteverket vill att regeringen stoppar utlänningar som kommer till Sverige över dagen enbart för att gifta sig. I en skrivelse till regeringen säger Skatteverket att den svenska vigselfriheten “missbrukas i betydande omfattning”. Skälet för utlänningar att komma till Sverige och gifta sig är att det svenska vigselbeviset sedan kan användas i länder ute i Europa för att legitimera anhöriginvandring.

Det är framför allt Tyskland och Portugal som har reagerat mot de mindre strikta svenska reglerna. Tyska kvinnor gifter sig i Sverige med män från Pakistan och kvinnor från Portugal gifter sig med män från Afrika och Asien. De nygifta männen kan sedan anhöriginvandra till respektive land inom EU. DN

 Video: Ayaan Hirsi Ali defends Dutch MP’s anti-Koran film

To some extent if you’ve seen one Ayaan interview you’ve seen them all, but stick with it for her assignments of culpability later in the segment. She’s quite sympathetic to Muslims in the Middle East. To Muslims in the west? That’s more nuanced.

Hotair.com

Södertälje:  »Alla pratar arabiska«

Euronews TV min. 8 :00

Euronews sänder idag ett åtta minuter långt inslag om den växande strömmen av irakiska asylsökande till Sverige, med rubriken “Swedens safe haven for Iraqis filling up”.

En stor del av inslaget handlar om situationen i Södertälje. Euronews uppmärksammar det absurda i att en stad med 80 000 invånare tar emot fler irakier per år än USA och Kanada gör tillsammans. Södertälje, berättar man, “has been nick-named ‘little Iraq’ “. – “Fram till år 2010 väntas 150.000 asylsökande anlända till Sverige. Till detta tillkommer ytterligare 150.000 anhöriga” . (“familiesammenførte”)

Under inslaget intervjuas Merit Wager, anställd på migrationsverket som på senare tid gjort sig känd som asyldebattör. Hon kritiserar de nya specialregler som gör det möjligt att bevilja PUT efter endast tio dagar (!)

Sveriges integrationsproblem uppmärksammas internationellt

Det mångkulturella experimentet

I seng med fjenden?

 foto @ Snaphanen 2006 (Bæk Simonsen, Engelbreth, Abu Laban)

Jeg har ofte her fremhævet vores, dvs. islamo-skeptikernes og -fobernes, grundlæggende behov for selv at opsøge og vurdere information om disse emner, i fraværet af en kvalificeret dækning i MSM. Hvor man ofte  kan forholde sig åben og interesseret, men distanceret, er man med dette særdeles vedkommende emne som lægmand tvunget til at vurdere kildernes troværdighed, og her spiller disses personlighed og oplevede politiske agenda uundgåeligt en rolle. Eksperterne har uforenelige tilgange til stoffet, og kommer til forskellige konklusioner, så man kan eksempelvis ikke blot forlade sig på at ‘Jørgen Bæk Simonsen er en stor kapacitet på sit felt’. Dét er der andre der også er, så når man vurderer de daglige nyheder vælger man naturligvis de eksperter man vurderer forholder sig til det der sker i verden, uden en dagsorden der fordrejer kendsgerningerne i tendentiøs retning. Ud fra sådanne kriterier er Bæk Simonsen dømt ude i min bog. For mig er hans faglige kompetance helt underlagt en selvpåtaget rolle som ambassadør for islam i Danmark, og tidligere udtalelser fra hans side om f. eks. Abu Labans rolle i Danmark, har for altid sat ham uden for det jeg opfatter som stuerent. Jeg har tillige en skepsis i forhold til Carsten Niebuhr Intituttets reelle muligheder for at drive forskning som kunne vække anstød hos deres forbindelser i den arabiske verden. Jeg har derfor i sidste ende mere tillid til forskere og eksperter som Tina Magaard, Mehdi Mozzafari, Bassam Tibi, Andrew Bostom, Bat Ye’or og Robert Spencer. Magaard påpeger netop i dagens Jyllands-Posten et grelt eksempel på noget der kun kan opfattes som en dansk forskers indfedtning i et miljø med værdier langt fra oplysningstidens og den tilstræbte objektivitet. I omtalen af udgivelsen af et værk af Jakob Skovgaard-Petersen, direktør ved det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Cairo, skriver hun:

Læs mere »

“En sandhed er først sand, når Information har diskuteret den med  vennerne”. (frit efter Henrik Gade Jensen)

 Kim Møller havde  talt med Information, så jeg troede først det drejede sig om et interview. Dernæst en boganmeldelse af Vejen til Damaskus. Men, nej. Genren hedder “bogdebat” – dvs. Information diskuterer og afgører med sig selv og nært beslægtede fra  the-køkkenet, hvad der er  op og ned. Kim Møller er ned,  ikke helt  uventet, men de kunne da  have ladet ham komme til orde. Islam er en varm kartoffel i St. Kongensgade 40.

Når man som højreorienteret blogger bliver interviewet til Information om en bog der retter kritik af den etablerede islamforskning, så forventer man ikke fairness, og guderne skal vide at det fik jeg ikke i lørdagens udgave, hvor journalist Tobias Havmand under overskriften Ugens bogdebat giver en opvisning i vinklet journalistik. Nu er jeg jo part i sagen, så meget desto bedre – det gør det hele mere gennemskuelig.

Jeg talte med journalisten i tordags, og han havde ikke sagt meget, før jeg fornemmede, at det blot var et alibi-interview. Vinklen var fastlagt på forhånd, og da det ikke virkede som om han havde læst bogen (hvad han påstod), så blev jeg nødt til at korrigere hans stråmandsargumentation helt ned i detaljer. Intet jeg sagde kom med i artiklen, der nøjagtig som spået fik følgende tendens.

1) Objektivitet eksisterer ikke (og derfor kan man ikke sige Bæk Simonsen politiserer)
2) Frants Buhl var kristen (og hans bedømmelse af islam hermed subjektiv)

Enhver der har læst Vejen til Damaskus vil vide, at ovenstående er helt i hundene. Selvom objektivitet ikke eksisterer, så er alt ikke jo ikke lige gyldigt.

Uriasposten :  Ugens bogdebat i Information: Vejen til Damaskus. Man kan læse om bogen her og købe den  for 178 kr her.  (foto Snaphanen). Se også Michael Jalving: Taktiske Jørgen

»Social progress can be  measured by the social position of the female sex«
(Karl Marx)

Lavet af den iranske  dissident Manda Zand Ervin og Nonie Darwish, begge nu klogeligt  borgere i USA. Iflg. min kilde  fjernet fra You Tube.

The violent  oppression of women in islam” video, min 9:40   (“graphic”)

»Hoppas ni slipper det här eländet i Finland!«

en svensk kommenterer: “Og så er det  endda  værre  end YLE ´s korrespondent  beskriver:

Vår korrespondent Kjell Lindroos i Stockholm reflekterar i sin kolumn över det nya maffia-Sverige. Ett land där brottsligheten blir allt mer organiserad, och där unga anser att brottsliga gäng ger dem “beskydd”.
När Lasse sände sin bok till mig skrev han en kort dedikation som jag tycker passar bra som avslutning till veckans kolumn: Hoppas ni slipper det här eländet i Finland! Jag nästan längtar efter blaskig folköl och dansbandsmusik om leende guldbruna ögon…

Sverige är sig inte lik

 684 quit Britain every day

Britons are leaving the country in record numbers—thanks to spiralling levels of IMMIGRATION, CRIME and TAX. Government figures set to be released later this year will show that an astonishing 250,000 people fled Britain in 2007. That’s 684 A DAY—or ONE every TWO MINUTES.

Newsoftheworld.uk

Viden eller fordomme?

Hvis man hælder til en bestemt opfattelse eller antagelse, har man en tilbøjelighed til at acceptere alle oplysninger, som underbygger den. Forudindtagethed er som skyklapper, der forhindrer en i at undersøge og kritisere og gør en tilbøjelig til at viderebringe fejl.”

Ibn Khaldun.

Når samfundsmæssige emner tages op til diskussion i den offentlige debat, så er det en god idé at gøre sig klart, om de enkelte indlæg er baseret på en reel, dokumenteret viden eller på simple fordomme. Nogle mennesker har således en opfattelse, som de har erhvervet ved sådan lidt hen ad vejen at lytte til, hvad “man” siger. På denne måde får man lige så stille den samme opfattelse som sine medborgere, samtidig med at man tror, at man har dannet sig en selvstændig mening, selvom det ikke er tilfældet.

Læs mere »

Expo.se : En privat stat i staten. Skønt “stat” er så flot et ord for politiske gangstere. Egentlig bør de private racistjægere på Expo bare ignoreres, men da de nu har udnævnt bla. Snaphanen til “islamofob, racist, antidemokrat og højreekstrem“, hvilket ikke  rører mig det fjerneste,  så skal de da have den korte opmærksomhed, at de bryder svensk straffelov ved at indehave og udlevere mobiltelfon, bank- og post-data til Expressen. En privat virksomhed må slet ikke have sådanne oplysninger. Politiet må. Med en dommerkendelse. (At Expo indgår i European Monitoring Centre on Racism and Xenophobia (EUMC) , er bare et ekstra  pikanteri):

… till exempel visar telefonlistor… postinbetalningar visar…

står der i Expressen (indtil de fjerner det fra hjemmesiden). Om det siger Brottsbalken bla. i paragraf 8 og 9 Brott mot frihet och frid:

8 § Den som olovligen bereder sig tillgång till ett meddelande, som ett post- eller telebefordringsföretag förmedlar som postförsändelse eller telemeddelande, döms för brytande av post- eller telehemlighet till böter eller fängelse i högst två år. (Lag 1993:601).

Det bliver interessant hvad Expressens David Baas og Expo vil sige til politiet, hvis det synes det har tid.

Stiftelsen Expo är en privat forskningsstiftelse som grundades 1995 i syfte att studera och kartlägga antidemokratiska, högerextrema och rasistiska tendenser i samhället. Verksamheten bedrivs på ideell grund. Stiftelsens plattform värnar demokrati och yttrandefrihet mot rasistiska, högerextrema, antisemitiska och totalitära tendenser i samhället.

På Kurt Lundgren, hvor debat foregår, skrives :

Jag tror inte det var meningen att detta skulle komma ut därför att om posthemlighet och telefonhemlighet kan brytas av en privat spaningsorganisation/internetpolis har denna i så fall mycket större underrättelsemöjligheter än polisen, som måste gå till domstol för att i allvarliga brottsfall bryta dessa grundläggande och skyddade hemligheter – vem som ringer till vem, vem som sänder pengar till vem.

Expo´s 13 årige historie er omkranset af slibrige detaljer. De påstår at “værne ytringsfrihed og demokrati”, men tag ikke fejl, det gælder ikke deres meningsmodstanderes. Så demokratiske er Expo ikke. Deres bizarre demokrati syn er meget godt illustreret i Daniel Poohls seneste leder: “Det finns inget odemokratiskt i att frysa ute Sverigedemokraterna” Når den frie debat i Sverige, er i en ynkelig forfatning, fastholdt på et primitivt og ukvalificeret stade, er det ganske i Expo´s ånd, selvom det ville være at overdrive deres betydning, at påstå det er deres skyld altsammen. De er bare en lille forening, der har økonomiske interesserer i at opfinde racister. Hvide, svenske racister. – Endelig skal det med, at det er for amatøragtigt af Sverigedemokraterna kan gribes i at have sådanne partimedlemmer, hvis Expressen da står til troende. Så bliver det ikke svært at holde dem på den nedre side af 4 procent, ikke engang for en midelmådighed som Mona Sahlin, men det er underordnet det faktum, at der i Sverige er en privat organisation, der sætter sig over loven og leger selvbestaltet,  svensk  CHEKA.

(Update: SR og andre medier griber  begærligt  historien: “Sverigedemokrat skänkte pengar till högerextrema“, men ingen graver dybere  i Expo´s rolle. Se også kommentar 9, kopi af politianmeldelse af Expo.)

Nej, vi gungrer ikke

Jeg har i efterhånden mange debatoplæg rundt omkring luftet den tanke, at apatien over for islamiseringen af Europa måske kan brydes i en slags ketchupeffekt, hvis virkeligheden ikke længere lader sig benægte eller forskønne ved ønsketænkning og deciderede løgne om det muhamedanske trossystems natur. Dette er 100% spekulativt, for der er ikke nogle analoge fænomener i historien helt at sammenligne med. Nazismen i 1930’erne? Nok det nærmeste man kan komme, men dengang var der mig bekendt ikke en lignende politisk korrekthed som lammede debatten med en angst for uanstændighedens stigma. Dette er ukendt land, og de mange nye variable (fjenden iblandt os, men problemet må ikke formuleres – det politiske spektrum som er blevet grundigt rystet, med førhen eksplicit venstreorienterede positioner nu også mainstream blandt de post-borgerlige – demonstrationsformen som hørende til en anden tid) gør, at det er umuligt at komme med kvalificerede gæt på hvordan en sådan brat opvågnen helt konkret ville manifestere sig. Mest oplagt ville det være at forvente at vrede, skræmte borgere vil reagere ved at gå i demonstrationsoptog for at kræve politiske indgreb. Her er et lille reality check på situationen lige nu:

Forty protestors who had come to express their dissatisfaction with Islam, eighty persons who had come to protest against the anti-Islam protestors, and over one hundred policemen to guard the public peace. A group of vague clowns frolicked merrily about. […] One might almost suspect (right-wing politician) Geert Wilders to be among the protestors, but not really; it was a group of concerned citizens who have their own ideas about the danger presented by the ‘Islamisation of society’. ‘No sharia in the Netherlands’, ‘No racism, no Islamism’, and ‘SIOE Netherlands: Stop Islamisation. Enough is enough’ were among the slogans written at the signs as well as a few banners. […] The SIOE is a one-issue protest movement, specifically targeting the growing influence of Islam. Its main objective is to prevent the Islam becoming a dominant political force in Europe. The latter cause, which almost anyone who values freedom will agree with, of course attracts far-right types. However, there were hardly any signs of this at the Dam, apart from the presence of Ben van der Kooij, member of the National Alliance. Meanwhile, SIOE wants nothing to do with this kind of people, as earlier newspaper interviews with the founders made clear. At the website, racism is rejected as ‘the lowest form of human stupidity’, whereas ‘Islamophobia’ is seen as ‘the culmination of common sense’… The club is yet another product of the Fortuyn movement: it expresses the discontent felt by many in society, even though only a few actually turn out to protest. However, by systematically emphasising the criminal practices performed by Muslim fanatics in this country, fed by fear and perhaps anti-Arab and nationalist sentiments, a basis for extreme tendencies is being created. But one can hardly say that this club poses a threat. Anti-Islamists, anti-racists, clowns and police perform on Dam Square

Journalistens dækning er nok den bedste og mindst dæmoniserende man kan forvente på nuværende tidspunkt. Bare lidt nedladende, men hey, al begyndelse er svær. Mest interessant er selvfølgelig det pauvre fremmøde, og årsagerne hertil. Vores modstandere på venstrefløjen vil nok sige at dette blot afspejler hvor rabiate vi er, og at almindelige mennesker ikke er bekymrede over islam i vores lande. Uanset om man deler opfattelsen af islam som en fremadskridende trussel eller ej, er dette en usandsynlig forklaring. De daglige nyheder er fulde af historier som i større og mindre grad (alt efter ståsted) er relateret til islam, det være sig lokale historier om stening af ambulancer eller skyderi, eller det kan være internationale terrortrusler. Enhver kan se forandringerne i gadehøjde, og ingen kan undgå at absorbere disse nyheder, og ganske mange udtrykker bekymring f. eks. i læserbreve. Man kan derfor uden videre konkludere, at fremmødet til denne demonstration ikke afspejler den generelle bekymring.

Min egen tommelfingerregel om bekymringens omfang er ganske enkelt tilslutningen til Dansk Folkeparti herhjemme. Ingen andre partier formulerer problemet med jihad, heller ikke hos de post-borgerlige, i umisforståelige og konsistente termer, hvoraf jeg slutter, at i omegnen af de 12-15% af befolkningen p.t. deler de bekymringer som denne demonstration skulle manifestere. Mange flere i de øvrige partier er utvivlsomt mere uartikuleret bekymrede, eller har bare ingen varme følelser for eller illusioner om islam. Men holder vi os til de ca. 15% og sammenholder med fremmødet i Amsterdam, er der tydeligvis en diskrepans. Hvordan forklares dette? Jeg mener det bunder i flere forhold: Demonstrationsoptog er traditionelt set venstrefløjens og de kulturradikales domæne, og er selv her formentlig slet ikke oppe på fordums højder, dengang der var store demonstrationer 1. maj, eller i forbindelse med nye økonomiske indgreb osv. En anden type demonstration er de rørstrømske fakkeltog, hvor bedstemødre med pagehår og spraglede aktivist-‘unge’ udstiller deres bekymring for en bestemt gruppe mennesker. Man demonstrerer her for det umiddelbare, for privatøkonomien og for manifestationen af egen godhed. Demonstrationer som angår mere overordnede udviklinger og konflikter er sjældne, hvis de overhovedet forekommer – undtagen altså hos ‘uanstændige’ ‘islamofobe’ med et ‘rystende menneskesyn’ som os.

Dette kan jeg ikke forestille mig vil ændre sig i markant grad, om så erkendelsen af virkeligheden vokser generelt, og måske afspejler sig i stigende tilslutning til Dansk Folkeparti og lignende partier i Europa. Det ligger bare ikke på rygmarven hos vores segment at tromme et optog sammen. Mange af os har måske også deltaget i den slags i fordums tid, og finder dem ligefrem pinlige og formålsløse i dag. Jeg har ingen bud på hvordan den formodede ketchupeffekt så vil manifestere sig. Måske som en blanding af lokale voldelige sammenstød, græsrodsaktivisme som den vi forsøger at stable på benene, og desperate forsøg på at pacificere fjenden ved at sælge ud af vores demokratiske arvesølv. Europæerne har mistet evnen til at blive rigtigt vrede, årtiers folkeopdragelse har gjort sin virkning, og skulle overlevelsesinstinktet blive vakt, vil vi stå overfor to formidable fjender: ‘Unge’ etnikere som i modsætning til os tror på nogle værdier som de er villige til at kæmpe for, koblet med en tilbøjelighed til at gribe til vold, og så den forenede EU-ordensmagt som vil slå den oprindelige europæiske befolkning ned med stor brutalitet. (LFPC)

Kasper Støvring : »Vi skal være stolte af vores kultur«

Vi lever i et overordentlig godt samfund med en stærk
sammenhængskraft, frihed og velstand. Vi har grund til at udvise stolthed over vores kultur. Så ville vi måske heller ikke blive mødt med foragt af muslimske indvandrere, men kunne derimod gøre os håb om, at de vil blive som os. Vi kan nemlig tilbyde dem noget godt.

Ifølge en ny rapport fra tænketanken World Economic Forum opfatter 79 procent af danskerne større samkvem med den muslimske verden som en trussel. Og det er galt, forstår man. Rapportens udgivere tilhører nemlig en elite af politikere, intellektuelle og handelsfolk, der officielt plæderer for endnu mere kulturel sameksistens blandt muslimer og vesterlændinge.

Læs mere »

 min 29:30 – hop direkte  til begyndelsen min  3:15. Man må tilgive mig begejstring, men når man har oplevet hende “live”, sidder hun én i blodet.

» The  worst kind  of  slavery, is when the  slave is  brainwashed to  believe she´s free. This is the  case  with muslim women. «

»Perhaps I see the world through rose-tinted glasses«
Ja, det er bestemt tænkeligt. Det er  ingen nyhed at “den kreative klasse” ser  anderledes på ødelæggelsen af en nationalstat.Det gavner jo dem selv, hvorfor deres uegennyttige idealisme  falder på stengrund hos “folket”. Det er dem – og deres børn, som man ser i de to historier  nederst, der må tage  konsekvenserne. Den dag vores  Søvndalér (Ingen EU-aftale uden lempelser for udlændinge) og Vestagre selv stiller op (også med deres børn, Vestager!),  skal jeg holde  op med at kalde dem hyklere. –   Man ser , det  er  “xenofobisk”  at omtale Malmø´s demografi. Det  skulle kommunen ophøre med sofort :

Sir, Sweden has been my home for the past four years, mostly in Malmo, southern Sweden. Hence I feel reasonably qualified to comment on Matthew Engel’s article “The new face of Sweden”  that featured Malmo as a microcosm (or symbol perhaps) of Sweden’s immigration policy.It paints an unjust, polarised view of Malmo, and has even introduced a touch of xenophobia, for example that Malmo will “within a decade” be populated by a majority with non-Swedish origins. While Malmo may have some problems with racial segregation, the description of the so-called “non-Swedish” suburb of Rosengard may be rather naïve, and it even smacks of racial intolerance.Matthew Engel  contrasts this with a poetic, almost heroic, picture of the last remaining Swedes, brave enough to continue life here.

Hira Verick,Creative Director,:  A xenophobic picture of my Swedish home

 »Får svenskar känna sig kränkta?«

Jag är TJEJ, kom inte och snacka om diskriminering! Jag har dessutom bott flera år i ett helt nytt land med en helt ny kultur och ett språk jag inte kunde prata eller förstå alls och det var skitsvårt. Men jag lärde mig och uppförde mig och försökte bidra till deras samhälle och inte fan betedde jag mig som en jävla demolerande parasit.
 Det finns tusentals invandrare i Sverige från alla delar av världen. Det finns thailändare, tyskar, sydamerikaner, spanjorer, finnar, indier och allt jävla möjligt. Men ingen gnäller lika mycket som mellanöstern/arabblattarna*.

Millds Blog  og  Basincityblues  (*blatte = perker)

“Mångkulturella” helligdage

Malmø´s bystyre – en øm forsamling………

Lars-Johan Hallgren (sd) i en debatt om Sverigedemokraternas motion om ett stopp för islamiserade lovdagar. Kommunstyrelsen och samtliga partier förutom Sverigedemokraterna yrkade avslag till motionen.

 »En typisk Svensk upplever sin vardag«

Om disse to beretninger kan man sammenfattende sige: Et politisk  liv, en offentlighed og en presse, der ikke kan behandle dette, er   dysfunktionel. Idag ser man f.-eks. i Expressen –  med Expo som sandhedsvidne – modstandere kaldt “nazister, hvor det egentligt  interessante er , hvem der forsyner  Expo med  politiske  modstanderes mobiltelefon-data……..Man kan kun ynke den menige  svensker. De er solgt ud for laveste  bud. Den politiske kamp, der skulle være kæmpet, befinder sig tilbage  i starten af halvfemserne. Nu er der  kun ulykkerne tilbage. Det bliver  langt  og  sejgt for dem, der skal betale prisen.

Bodde själv på Andersberg i Halmstad fram till 1997 och var då tvungen att “fly” till ett av de få kvarvarande bostadsområdena som ännu är ganska lugnt i staden. “Flykten” skedde efter att jag och hustrun inte stod ut längre med invandrarnas kriminella framfart:

Læs mere »

 (Flugtbilistens ofre skal i samme grav.  H.C.Ørstedsvej og Kongens Nytorv, foto © Snaphanen)

  Weekendavisen: »Pia og de intellektuelle«

På bordet ligger den konservative engelske filosofs bog Roger Scrutons bog Nationernes nødvendighed. Den handler blandt andet om oikofobi: hadet til egen hjemstavn. Tesen er, at mange europæiske intellektuelle praktiserer et kulturelt selvhad, en forkastelseskultur, hvor man i skyldfølelsen over det nittende århundredes kolonialisme og det tyvende århundredes totalitære ideologier forkaster alt, hvad der har med den europæisk-kristne kultur at gøre.

Michael Pihl, gymnasielærer og formand for Sorø lokalafdeling af Dansk Folkeparti, lever ingenlunde op til valgkampens klichébillede af en pianist. Bilvraget i forhaven er aldeles fraværende, og der er noget klart elitært over både mand og bolig. Michael Pihl er cand.mag. i historie og tysk samt master i socialhistorie.

»Kender du begrebet folketribuner?,« spørger han og skænker te op. »I Romerriget var der en konflikt mellem patricierne og plebejerne – altså over- og underklassen. På et tidspunkt gør plebejerne oprør og vil rive sig løs, og så opfinder man folketribunerne, som skal sikre, at underklassen eller borgerne også bliver hørt. De fik vetoret over for senatet og embedsmændene. Jeg har det godt med, at vores parti er en folketribune i Danmark«. [..]

Som erklæret nationalkonservativ skiller Michael Pihl sig ud fra lærerværelsets befolkning af SF’ere og radikale. Han er dog ikke i tvivl om, at der er andre i faget, der stemmer som han.

»Jeg møder nogle gange kolleger, som fortæller, at de stemmer Dansk Folkeparti, men de kigger sig altid lige over skulderen, inden de siger det. Og til kollegerne siger de i stedet, at de stemmer V eller K. Så den der dæmonisering virker da stadigvæk. Måske i højere grad i det her segment i samfundet.« […]

Det nationale net
Så hvor går de nationalkonservative intellektuelle hen, når Dansk Folkeparti tilsyneladende ikke vil vide af dem? Svaret er internettet, hvor de nationalkonservative er særdeles flittige skribenter. En af dem er cand.mag. i historie Kim Møller, redaktør af den nationalkonservative blog Uriasposten. Med over 2000 besøgende om dagen er Uriasposten den mest læste politiske blog i Danmark og den mest markante repræsentant for den omfattende nationalkonservative blogosfære. Ifølge Kim Møller er den dominerende holdning blandt de konservative bloggere, at »Krarup er god nok, men Dansk Folkeparti for socialdemokratiske hvad angår skatte- og velfærdspolitik«.

»Selv stemmer jeg Dansk Folkeparti, men det parti er ikke nødvendigvis lykken for mig,« siger Kim Møller. »Jeg ville hellere have, at de Konservative blev mere konservative, og sådan tror jeg egentlig, der er mange, der har det. Vi er lidt politisk hjemløse. Fra tid til anden snakker vi om, at man burde starte det gamle Højre op igen, men det ville aldrig lykkes. Det er stort set umuligt at starte et nyt parti.«

Weekendavisen, se også “Vestens død” “Hvem ringer klokkerne for ?” “Folket dør, når troen dør” og “Nomos, DF og nationalkonservative i Weekendavisen.”

Samfundslære

Selv om dansk politik for tiden kan forekomme kaotisk, følger den i virkeligheden et ganske enkelt mønster. Som den kloge, gamle menneskeæder Mao Zedong altid sagde: Når man har udpeget samfundets hovedmodsætning, falder alt andet på plads, og i Danmark går den mellem De Samvirkende Danske Eliter (SDE) og almuen, repræsenteret af Dansk Folkeparti. SDE har længe været grundigt træt af underdanmark og har derfor udfoldet gevaldige bestræbelser for at hidkalde forhåbentligt mere medgørlige folk fra fjerne egne.

Uheldigvis har DF formået at stikke en kæp i hjulet på dette projekt ved at mobilisere dele af vælgerkorpset, og SDE har svaret igen med forskellige initiativer. Først prøvede man at få folk til at stemme rigtigt ved at kalde dem racister. Da det ikke hjalp, bestilte man en stribe udenlandske rapporter, der bekræftede, at danskerne var værre end noget, katten havde slæbt ind. Så opfandt man en ny mennesketype, den anstændige borgerlige – Homo virtus – hvis ypperste repræsentant blev Naser Khader efterfulgt af Birthe Rønn Hornbech. Men alle er kommet til kort, idet Pia Kjærsgaard har udmanøvreret dem.

SDE må snart begynde at spørge sig selv, om det nu var så god en ide med demokratiet i 1849. Mon ikke EU kan hjælpe os af med det?  Lars Hedegaard, Groft Sagt 

»Venstrefløjens sorgarbejde«

Henrik Gade Jensen funderer over det mærkelige forhold, at sandheden først er sand, når en venstreorienteret har udsagt den. […]

“Venstrefløjens sandhedsbegreb er genetisk eller normativt, hvor sandhed bliver et spørgsmål om, hvem der siger hvad, og ikke om det, der siges, er rigtigt eller forkert. Det ligger dybt i marxismens arvegods. Teorier kan således falsificeres af deres finansieringskilder. Et dumt svin eller en reaktionær antikommunist kan ikke sige noget sandt.

Det er måske her, at det egentlige skillepunkt mellem venstre og højre skal findes: om sandhed skal forstås afhængigt af klasse, køn, kultur og race som i marxisme, multikulturalisme og feminisme, eller om en sætning kan være sand eller falsk, uafhængigt af hvem der ytrer den. Er sandheden kollektiv eller individuel? Arthur Koestler skrev engang om, hvordan man først er et frit menneske, når man tør sige at 2 + 2 = 4, selvom en væmmelig antikommunist siger det samme. Og det var samtidig Koestlers vej væk fra den kommunisme, hvor partilinien definerede sandt og falsk. At fastholde et sandhedsbegreb uafhængigt af den almindelige interesse- og magtkamp i samfundet burde i hvert fald – ideelt set – være kvalitetsstemplet på den ægte intellektuelle.

180 Grader :Henrik Gade Jensen, projektleder ved CEPOS (foto © Snaphanen)

»Kønskonservatisme«

Dér lærte jeg et nyt ord. Livet er almindeligvis alt, alt for kort til svensk feminisme. V.S. Naipaul gad heller ikke diskutere det, hvis ikke det var i Saudi Arabien og lignende steder. “Skal vi ikke snakke om noget vigtigt?”. Men idag er historien lidt morsom og kan underholde andre end bridgeklubben Kvindeligt Selskab:

Reklam från Danmark har åter hamnat i onåd hos svenska ERK, Etiska rådet mot könsdiskriminerande reklam. Denna gång är det en annonsbilaga från Köpenhamns turismorganisation Wonderful Copenhagen som kritiseras. Reklamen skickades ut till alla Sydsvenskans prenumeranter i mars förra året.

Den fällda texten lyder:
”Medan mor och dotter roar sig med shopping, kafé-besök, keramik och konsthantverk i Köpenhamn, kan far och son kasta sig ut i en tur för karlar med hår på bröstet. Lyssna till krigs- och militärhistorier, se fantastiska 3D-filmer, höra om otroliga världsrekord, gå på äventyr i ruinerna under Christiansborg Slot och besöka den pensionerane, danska u-båten som användes under kriget i Irak. Avsluta dagen med saftig hemlagad hamburgare.”

ERK gillade inte heller fortsättningen av reklamtexten, med rubriken ”Krut och kanoner på Orlogsmuseet”:

Læs mere »

 Troen på den er  stor, især blandt pædagoger. Det svarer ikke til min erfaring:

Det regjeringsoppnevnte voldtektsutvalget la torsdag frem sin utredning av voldtektsproblematikken i Norge, og avslørte et rystende bilde av situasjonen:Bare en av ti voldtekter anmeldes – 16.000 voldtekter  hvert år. 

Ikke-vestlige innvandrere er overrepresentert i voldtektsanmeldelser. Gruppen utgjør om lag 65 prosent av alle anmeldte voldtektsforbrytelser i Oslo i 2004.

Voldtektsutvalget anbefaler at Regjeringen utarbeider «et opplæringsprogram om holdninger, grensesetting og norsk kultur under temaet voldtekt og likestilling.»

Vil gi innvandrere kurs for å hindre voldtekter

 Muhammed: »Krig er bedrag«

Volume 4, Book 52, Number 268:Narrated Abu Huraira:Allah’s Apostle called,: “War is deceit”.Volume 4, Book 52, Number 269:Narrated Jabir bin ‘Abdullah:The Prophet said, “War is deceit.” ( Fighting for the Cause of Allah (Jihaad) )

Og verden vil bedrages. Ingen mainstreammedier kontekstualiserer dette seneste eksempel på manipulation i lyset af islams tekster, og Muhammed som ‘uswa hasana, al-insan al-kamil’, rollemodel og fuldkomment menneske. De ‘palæstinensiske’ offerkæledægger har frit spil, vel vidende at ethvert forsøg på at stille kritiske spørgsmål til inspirationen og legitimationen stigmatiserer kritikeren som islamofob. Via Jihad Watch :

On at least two occasions this week, Hamas staged scenes of darkness as part of its campaign to end the political and economic sanctions against the Gaza Strip, Palestinian journalists said Wednesday. In the first case, journalists who were invited to cover the Hamas government meeting were surprised to see Prime Minister Ismail Haniyeh and his ministers sitting around a table with burning candles. In the second case on Tuesday, journalists noticed that Hamas legislators who were meeting in Gaza City also sat in front of burning candles. But some of the journalists noticed that there was actually no need for the candles because both meetings were being held in daylight. “They had closed the curtains in the rooms to create the impression that Hamas leaders were also suffering as a result of the power stoppage,” one journalist told The Jerusalem Post. “It was obvious that the whole thing was staged.” ‘Hamas staged some of the blackouts’ (LFPC)

  Stemmekvæg

 Detta har varit en politisk förskjutning som systematiskt genomförts av (S) där man “importerat” ungefär 10 % vänsterröster och “exporterat” 5 % borgeliga röster. Jag bedömer att invandringen är till 2/3 vänsterröster men det är nog en för låg siffra. I många invandrargrupper är det över 70 % S-röster.Så utan invandring skulle vi inte haft en S-regering efter 1986 ungefär. Hade man haft en politiskt neutral invandring med 50 % borgeliga röster som invandrade och ingen tioårssregel för utlandssvenskars röstande hade vi inte haft en S-regering efter 1976 eftersom då och 1979 samt 1982 var det oerhört jämnt.

Jan Kalberg via EKP

Dagens lille jødehader

For at par dage siden omtalte vi her Enhedslistens Bjarne Thyregod, som ikke kunne styre sin trang til at sværte Nyhedsavisens Leny Malicinsky med henvisning til hendes (formodede, men Bjarne syntes at have visse oplysninger i baghånden?) religion/etnicitet. I forbindelse med et indlæg på Mikael Jalvings blog, også om Blekingegadebandens “Dr. Død”, Kari Havsland Jørgensen, kommer en John Salisbury bl. a. med flg. betragtninger:

Det var den fra Polen stammende ,jødiske Leni Malicinsky, som i Nyhedsavisen byggede sin historie op ved at nævne navnet.Men kvinden fra Gentofte bør lades i fred, for hun var givetvis presset af sin mand, ligesom selve tidsånden var en anden.Manden var ligesom de andre medlemmer af banden opsat på at hjælpe palæstinenserne, et iddelt mål

Eksistensen af Israel har fra 1973-2003 kostet amerikanske skatteydere 1600 milliarder dollars.Heri er omkostningerne til Oliekrisen medregnet.(som ikke ville være sket hvis Isdrael ikke lå dette smæk-forkerte sted). Havde Israel ikke eksisteret , ingen Blekingebande.[…]  Så når den ene side får i hoved og røv, så er det at forvente at andre vil gøre deres for at forsyne den undertippede. Sig navnet!

Læs mere »