5
feb
Seneste opdatering: 6/2-08 kl. 1118
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Efter flera turer står det nu klart. Till sommaren påbörjas bygget av moskén i Ålidhem, skriver Västerbottens Folkblad.

Den nya moskén i Umeå har väckt stor debatt. Grannar har protesterat och diskussionen har gått vild. Efter länsrättens godkännande är det nu fritt fram för ett bygge.
– Vi har fått den indikation som vi behövde för att gå vidare, säger Jamal Suliman, talesman för moskékommittén, till Västerbottens Folkblad. Exp

»Fifan, så hemsk allså«

bonton.gif

Här föll hon 15 meter      Döda flickans anhöriga nekar

 I det åpne og tolerante Sverige begynner undertrykket å bli stort. Etter at nok en såkalt ”balkongjente” døde i går, krever stadig flere at Sverige tar et kraftig oppgjør med den æresrelaterte kulturen. Det hevdes å være nok informasjon – nå kreves konsekvenser av uønskede holdninger og handlinger.

Svensker lei informasjon, krever konsekvenser

 “Ni är ett högerparti”

Radiodebat mellem Socialdemokraterna og Sverigedemokraterna. Man skal lade  folk – sosser- tale for sig selv:

Idag har det varit en debatt mellan Sverigedemokraternas partiledare Jimmie Åkesson och socialdemokraten Mats Johansson i Radio Blekinge.

Lyssna till del 1 om invandring Lyssna till del 2 om arbetsmarknad

Via Thoralff Alfsson

Uwe Max Jensen: »“Øh, jamen”, Politikens subtile tilsvining«

Anders Jerichow efterlyser “journalistisk integritet” i en artikel (”Her hjælper ingen kære mullah”, Politiken, 02.02.2008) om historikeren Kim Møllers bog “Vejen til Damaskus – dansk islamforskning 1885-2005″. En integritet man næppe kan beskylde Politiken for selv at lægge for dagen.
Kim Møller er blevet omtalt i flere medier de seneste dage i anledning af bogen, der er et bearbejdet historiespeciale fra Århus Universitet, hvori Kim Møller blandt andet forholder sig til islamforskeren Jørgen Bæk Simonsen.Én enkelt af omtalerne af Kim Møllers bog skiller sig formmæssigt ud fra de øvrige. Det drejer sig om Politikens artikel “Hellig krig i forskerverdenen” (31. januar 2008).I artiklen er både Kim Møller og islamforsker Jørgen Bæk Simonsen citeret. Men Politikens journalist Kjeld Hybel har valgt at citere de to akademikere på to vidt forskellige måder. Og valget af metode er akkurat så bevidst, som det er manipulerende.


Mens Jørgen Bæk Simonsen får lov til at afrunde Hybels artikel med ét langt sammenhængende citat, er Kim Møllers citater brudt op af en lang række spørgsmål fra journalistens side. Det giver naturligvis Kim Møller mindre mulighed end Jørgen Bæk Simonsen for at komme fuldtonet til orde, at journalisten hele tiden afbryder med spørgsmål. Men det mest interessante er journalistens valg af metode, når Kim Møllers svar skal viderebringes til læserne. Journalist Kjeld Hybel citerer blandt andet Kim Møller for at sige:”Øh, jamen” og i syv tilfælde (7!) lader journalist Kjeld Hybel udtalelserne være fulgt af “…” for at understrege, at Kim Møllers udtalelser er uafsluttede.
Når man som journalist interviewer folk, oplever man tit, at folk siger “Øh, jamen” og ikke gør deres sætningerne færdige. Det udelader journalisten meget ofte på tryk (da aviserne ellers ville blive meget lange), og Politiken citerer da heller ikke andre end Kim Møller på en tilsvarende facon i avisens udgave 31. januar 2008.
Hvorfor journalist Kjeld Hybel citerer Kim Møller på denne måde, skal vi en tur omkring Danmarks Journalisthøjskole i Århus for at finde svaret på. På forløbet trykte medier lærer de journaliststuderende at citere folk komplet med lidet overbevisende indledninger som “Øh, jamen”, fortalelser og fremhævelse af deres uafsluttede sætninger. Det er en god måde at få kilden til at fremstå som utroværdig på, får de studerende at vide.
Tilegnelsen af denne citatskik indgår næppe i forløbets officielle undervisningsplan, og den hører vel snarere hjemme i afdelingen for beskidte tricks, som de studerende nødvendigvis også må stifte bekendtskab med. Men at det er et brugbart greb, demonstrerer Kjeld Hybel til fulde.
Hvorfor Kjeld Hybel lige vælger at anvende det i forbindelse med en omtale af Kim Møllers bog, bør han imidlertid præcisere.

Nordjyske. dk (foto© Snaphanen)

Kim_Deadline__2008_062.jpg

DR har fået orden på sine links, udsendelsen kan nu ses uden problemer.

Anmeldelse : Vejen Til Damaskus


Kim Møllers bog Vejen til Damaskus er en af de vigtigste publikationer i lang tid og lægger sig i den forstand op ad Geoffrey Cains “Ondskabens Ikon”, der påviste en grundlæggende mobbekultur hos det anstændige borgerskab, som de ikke vil erkende.

Monokultur, se også Geoffrey Cain: Tonen 1 , Tonen II og Torben Hansen:Gensyn med ondskabens ikon

Etnisk udrensning af khafir fra Nørrebro?

– Der var en række unge fyre i alderen 16 til 18 år, der stod og hang ud foran ejendommen. Når jeg skulle ind i lejligheden fik jeg som regel en bemærkning med på vejen À la ’hva’ så smukke – må vi komme med ind?’ Jeg gad ikke være uvenner med dem, så jeg svarede aldrig og låste mig bare ind. Ti minutter senere stod der så nogen og tyrede æbler på vinduerne.
[…] Chikanen gik ikke blot ud over Lisbeth Østergaard. Der blev indtelefoneret bombetrusler mod ejendommen, og nogen forsøgte at sætte ild til hoveddøren:
– Der blev også smidt brosten gennem min rude. På et tidspunkt blev der tapet et stort kanonslag fast til vinduet ind til mit soveværelse, og så sprang de lortet i luften.[…] Der var ikke noget formål med det andet end at genere mig, og politiet kunne ikke stille noget op, konstaterer ’Varm på is’-værten, der også var udsat for indbrud. Bande-terror mod Lisbeth Østergaard

Nej, historien melder ikke noget om gerningsmændenes identitet – tør Ekstra Bladet ikke? – og ingen kan vel udelukke at de hed Brian, Ronni og Johnny og var medlemmer af Dansk Metodistforbund, men mon ikke der er en til vished grænsende sandsynlighed for at 1) mindst en af gerningsmændene havde et fornavn som begynder med M, og 2) flere af dem har etageklippet hår?

Det som denne historie kan være en illustration af, er de sidste par dages gennemgående tema i flere af indlæggene her på Snaphanen, nemlig den inderlige uanvendelighed og irrelevans af Bæk Simonsen-fløjens monomane fremhævelse af islam som defineret af brugerne, og ikke teksterne. Jeg tillader mig at antage at lømlerne her var af den muslimske ideologi – og undskylder hermed over for Dansk Metodistforbund at have krænket dem – og må derfor prøve at se den i sammenhæng med lignende beretninger og tendenser i europæiske ghettoer, og i andre verdensdele, som Gaza, Vestbredden, Pakistan og Tyrkiet.

Som man kunne høre i konfrontationen mellem Lars Hedegaard og Rune Engelbreth Larsen på P1 forleden, kan man, som sidstnævnte gjorde, hidsigt forsvare det muhamedanske sandhedsmonopol og bjæffe at “det ikke står i Koranen” at europæere skal fordrives fra Nørrebro. Det gør det næppe, men tendensen i ghettoerne og på verdensplan er den samme: Hvor islam slår rod, forringes levevilkårene for kuffar, og deres andel af den lokale befolkning falder, i Tyrkiet, så der i dag kun er omkring 1% ikke-muslimer tilbage, og deres situation er udsat og truet; efter delingen af Indien og Pakistan er antallet af hinduer i Pakistan styrtdykket, mens antallet af muslimer i Indien er eksploderet. De kristne fordrives fra Gaza, jøder og kristne fra Irak. Der er med andre ord en ubestridelig tendens, og formentlig ingen positive modtilfælde.

Derfor afspejler behandlingen af ikke-muslimerne i de pågældende områder, Nørrebro inkluderet, formentlig islams supremacisme, opdelingen af verden i troende og vantro, og haderetorikken mod kuffar, som man skal være blind og døv for ikke at have bemærket.

Men dér hvor jeg vil hen er, at hvis sammenhængen er som her skildret, så er der et problem, uanset om man anser den kausale kobling mellem teologiens menneskesyn og udviklingen i gadehøjde for at være dokumenteret eller ej. Hvad der er dokumentérbart er, at denne supremacisme og hate speech mod kuffar eksisterer og tages alvorligt af mange muslimer. Og kan de luftige bæksimonsenske muslimer-på-deres-egen-måde-uafhængigt-af-teksterne mobilisere en modgående tendens, så de aktivt arbejder på at imødegå de etageklippede lømler, på gaden og i moskeerne? Og kan man bare som BS tilsyneladende gør, flytte ansvaret over på ‘vores’ manglende forståelse af mangfoldigheden, og ikke på de muslimske ghettoer? Hvor ligger ansvaret for en assertiv indsats mod den supremacisme i forhold til kuffar, som Ekstra Bladets artikel formentlig er et eksempel på? Og allervigtigst: Er det overhovedet muligt at mobilisere en assertiv indsats mod personer som har fået opfattelsen af kuffars underlegenhed ind med modermælken, og mod de som med rette kan hævde at have teksterne, ‘profeten’ og traditionen på deres side? (LFPC)

Venstreloonier smæder Uriasposten 

En vistnok ret kendt venstrefløjsblog, som jeg ikke vil beære med at linke til, har  sat sig for at ‘afsløre’ den racistiske sump som er Uriaspostens kommentatorer. Resultatet skal såmænd nok imponere og få det til at gyse behageligt hos vogterne af tonen. Nøgleordet i analysen er ‘selektion’. Den naturvidenskabeligt uddannede blogger har uddestilleret nogle suspekte sætninger fra Uriaspostens skribenter, herunder brug af ordet “neger”, samt denne, der er lige til at anmelde til Beate Winkler og Tariq Ramadan:  “det [er] jo i øvrigt grotesk, at antropologi er et universitetsfag og til tider kaldes for “videnskab” … (“Nicolai”)”. Hvilket rystende uanstændigt menneskesyn denne “Nicolai” besidder! Men jeg er skuffet, hvorfor er jeg ikke nævnt? Jeg har flere gange brugt ordene “muhammedaner” og “muhamser”, og har tillige flittigt talt Israels sag – dette må da kunne udlægges som noget suspekt?

Skribenten, som senest har profileret sig selv som en besindig, moderat iagttager med et stort humanistisk hjerte, har selv – angiveligt – bevæget sig fra ungdommelig eksperimenteren med euforiserende svampe, til eksperimenteren ud i det okkulte, under kyndig ledelse af science-fiction-forfatteren Erwin Neutzsky-Wulff (som hævdes at ønske sig 90% af menneskeheden udryddet, og de overlevende ernæret som brutale, hensynsløse jægere og samlere), alt sammen under tidsskriftet Faklens vinger; Faklen var det jo som bl. a. stod for afbrydelse af den tv-transmitterede julegudstjeneste i 1997. Endelig har vores skribent været turen omkring det såkaldte Minoritetspartiet, der jo talte eks-narkodømte imam Abdul Wahid Pedersen, manden som bl. a. er kendt som “stenings-Pedersen”:

I det nordlige Nigeria har befolkningerne ved flertalsbeslutninger valgt at indføre islamisk lovgivning, og det er jo derfor noget, som resten af verden må tage til følge. Som jeg læser dit spørgsmål, fornemmer jeg, at du helst så, at muslimer verden over vil bebrejde de nigerianske beslutningstagere, at de har valgt denne vej.

Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme.

De ting, som er givet i Koranen eller af Profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke troende på Allah og Hans budbringer og ville dermed have stillet os selv uden for Islam.

Det får du naturligvis ikke nogen muslim til at gøre.

Når Allah har foreskrevet en så voldsom og uhyggelig straf, skal det forstås på rette måde. For det første er det meningen, at folk ikke skal begå hor, og Allah har derfor stillet en straf i udsigt, som kan få de fleste til at holde sig fra det. Stening står ikke til diskussion

Dette er altså halal-humanisme, må man gå ud fra at vores unævnelige blogger mener? Andre ville kalde dette ekstremisme og vanvittigt, men vi er en pæn blog. Men altså, He-Who-Shall-Not-Be-Named har åbenbart på ganske få år undergået en transformation til, som jeg sagde, en besindig, humanistisk og på alle uglesete minoriteters vegne bekymret iagttager, med et stort hjerte. Lad os holde en pause og knibe en tåre for dette vidnesbyrd om menneskelig modnen.

Men vi vil her ikke afstå fra at bringe vores lille blog-kioskbasker: Snaphanen kan i dag afsløre, at benævnte Erwin Neutzsky-Wulff er  en ukendt tvillingebror til selveste Gimli (fra Lord of the Rings). Vi har netop i dag modtaget endeligt fotografisk bevis:

Først Erwin Neutzsky-Wulff:

ca_gimli013.jpg

Her ses så Gimli:

DR_Deadline_021105_Neutzsky.jpg

Vores kilder undersøger nu om Wulff kunne være i Sarumans sold. (LFPC)

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

5 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Jan Kristensen
16 years ago

Erwin Neutzsky-Wulff?
Er han en tidligere tysk greve, der nu optræder som dansk hjemløs på DR2, hvor han skælder Anders Fogh ud – som troværdig dokumentation på dennes ummenskelige politik?

Överayatollah
Överayatollah
16 years ago

Var, Steen, har du funnit skämtteckningen ovan?! Jag garvade (grinede) av stolen! Är det måhända “Courtesy of Snaphanen”?

Janne
Janne
16 years ago

Jeg er mange gange under debatter i debatfora blevet kaldt for både vantro, kuffar og kafir. Jeg har også oplevet at mange andre er blevet kaldt det. Den opdeling af mennesker er vist ret udbredt efterhånden. Mærkelig intolerant mentalitet.

AN
AN
16 years ago

> at “det ikke står i Koranen” at europæere skal fordrives fra Nørrebro.

Sura 9:123 ”kæmp mod dem, der lever nær ved jer af de vantro, og lad dem finde hårdhed i jer”

Sura 9, vers 5: “omring dem og lig på lur efter dem på ethvert sted (der er egnet) for baghold”

5
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x