10
feb
Seneste opdatering: 11/2-08 kl. 1058
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

archbishop_of_cantabery.jpg

Melanie Phillips : »Dhimmi — or just dim?« med tak til Hodja

»Mr. Wilhjelm, tear down this wall!«

Nogle måneder efter at Blekingegadebanden var blevet arresteret i 1989, faldt som bekendt Berlinmuren og det meste af jerntæppet. Faldet gav sig udslag i dramatiske tv-billeder, som et varsel om helt nye tider. Ikke mindre dramatisk, men mere upåagtet og slet ikke med tv-potentiale, var de indre Berlinmure som herefter faldt hos de sidste troende i kommunismens menighed. Selv om kommunismen måske i flere år havde virket stagneret som samlende vision, var dette for intet at regne mod den effekt, som disse meget synlige manifestationer på tv måtte have på de der måske prøvede at opretholde en illusion om et socialistisk utopia som noget attråværdigt. Koryfæer forsvandt ud af billedet, mange kom videre i deres liv, med eller uden et opgør med den livsløgn, som havde udgjort en stor del af deres liv og deres identitet, måske i årtier. Havde nogen i årene umiddelbart efter Murens fald stadig illusioner, holdt de lav cigarføring. I dag er nederlaget i 1989 kommet mere på afstand, og enkelte ureformerede betonhoveder dukker fra tid til anden op. Det gør stadig pokkers ondt at erkende, at man levede for en undertrykkende løgn.

Kronikken »Jo, Informations reportage var den mest ondsindede« var underskrevet af Flemming Balvig, Jørn Vestergaard og Preben Wilhjelm fra Kriminalistisk Institut. Her argumenterede de for, at avisen ikke burde omtale forhold, som de anholdte ikke kunne forsvare sig imod. Ifølge juristerne indeholdt artiklerne »en række selvfabrikerede, kriminelle anklager« og »eksemplificerer noget af det værst tænkelige ved creative journalism.« Juristerne mente, at Information i stedet burde tage Politiets Efterretningstjeneste under kritisk behandling. De opfordrede avisen til at undersøge, om PET havde plantet provokatører i banden, og om PET samarbejdede med Israels efterretningstjeneste Mossad. Daværende chefredaktør på Information, Lars Hedegaard, efterlyser en reaktion fra juristerne. »Jeg vil gerne vide, om de beklager den kronik. Om de beklager deres løgnehistorier og deres forsøg på at miskreditere journalisten,« siger Lars Hedegaard. Af de tre skribenter af kronikken har kun Preben Wilhjelm besvaret Nyhedsavisens henvendelser. Han afviser at beklage beskyldningerne om, at Information havde opdigtet oplysninger. »Villemoes oplyste ikke i artiklerne, hvem hans kilder var. Så er det klart, at vi må sige, at det er ren spekulation. Vi kunne jo ikke tro andet, end at hans kilder var PET. Vi havde ingen anden mulighed,« siger Preben Wilhjelm. Han afviser desuden, at hans engangement i Venstresocialisterne skulle have påvirket hans faglige vurdering. »Det er fuldstændig latterligt at påstå. Jeg betragter slet ikke Blekingegadebanden som tilhørende venstrefløjen. De brugte totalitære metoder, som mere hører hjemme på højrefløjen,« siger Preben Wilhjelm. Han fastholder, at Information burde have fokuseret på PET i stedet for banden. »Man må blande sig i en verserende sag, hvis man kritiserer en myndighed med utroligt stærke beføjelser. Men man må ikke kaste smuds og skyld på nogle mennesker, der ikke har fået deres sag prøvet ved retten endnu.« Preben Wilhjelm kritiserer desuden, at det først senere i dækningen fremgik, at journalisten selv havde kendt nogle af sagens hovedpersoner fra projektet Tøj Til Afrika. Topjurister fordømte Blekingegade-afsløringer

Elementær psykologi: Når en gruppe som tilhører samme fløj som en selv, med samme begrebsunivers, viser sig at være 100% skurke, opstår der kognitiv dissonans – psykisk konflikt forårsaget af at ‘ens egne’ skulle være lige så eller mere onde end de fælles fjender på fløjen. Én måde at løse dette psykiske dilemma er benægtelse og omfortolkning, så en evt. trussel mod ens eget værdigrundlag undgås, med endnu værre psykiske følger. Benægtelsen er selvfølgelig kun mulig til en vis grænse, eller i et vist tidsrum, så kommer den ubehagelige erkendelse formentlig på plads – for de fleste.

Her ser vi derimod nogle hardcore fornægtere, som her næsten 20 år senere prøver at opretholde illusionerne. Der må virkelig være vigtig identitet investeret i livsløgnene.

Nøjagtig samme mekanisme ser vi jo så i dag, på et andet område hvor polarisationen af samfundet er langt mere mærkbar (de fleste dengang skænkede vel ikke de marginale venstreloonier tilnærmelsesvis samme opmærksomhed, alene af den grund at de ikke var markant synlige i gadebilledet). Også i dag er holdningsændringer forbundet med psykisk ubehag, fordi man opfatter det som en konflikt at måtte se at en gruppe der i ens univers er ofre pr. definition, måske alligevel er en større trussel mod samfundet, end de fjender som medløberiet dikterer er de onde.

Kognitiv dissonans, 1989 & 2008. (LFPC)

Dolket i ryggen

Det kræver sin kvinde at lede et parti med anstændigheden på programmet. Der findes, kan man forstå af dette, er større perspektiv af anstændighed der byder én at bruge ….. uanstændige metoder mod en fra egne rækker, oven i købet en med dødstrusler hængende over hovedet (LFPC):

Naser konfronterede på et gruppemøde i begyndelsen af april 2006 Jelved med udtalelsen [fra en imam, på skjult kamera (LFPC)] om, at hun havde garanteret, at han aldrig ville blive integrationsminister. Hun nægtede, at hun havde lovet imamerne noget som helst. Men hun indrømmede, at hun midt i, at Naser stod med de alvorligste trusler på livet nogensinde, var gået til møde hos Abu Laban, uden at fortælle Naser det. Naser Khaders manglende alliance

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

3 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Kimpo
16 years ago

Kvinder 🙂

trackback

[…] Folk har stadig ikke fattet, at kønsdebatten er lige så vigtig, men det får være.. På Snaphanen så jeg Kathrine Lilleørs rørende beskrivelse af Naser Khaders seneste […]

3
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x