er den hæse, skingre lyd af en krig, der længes efter at bryde ud. Det er lyden af Berliner Sportspalast og Münchner Hofbräuhaus. Hvert ord er et  civillisationsangreb og verbalvold mod det samfund,  der endnu tåler dem. De autonome, der demonstrerede på Nørrebro igår, kan ikke kende  fascismen fordi den står og træder dem over tæerne og ånder dem ind i  ansigtet.  Hvis der havde været ti eller tyve gange flere end de ca. 6-700 på Sankt Hans Torv, ville jeg være meget, meget bekymret. (fotos© Snaphanen, fuld skærmstørrelse her, jeg har intet med siden at gøre.)

»Vi er samlet her i dag, fordi ytringsfriheden er et forbandet instrument i politikernes hænder”, lød det blandt andet fra talerstolen på Sankt Hans Torv.Abdullatifs svar på, hvad han kalder bevidste krænkelser af profeten, er etableringen af et kalifat, hvor profeten Muhammeds ord hersker.

»Det er alene kalifatet, der er i stand til at stoppe krænkelserne. En stat, der reagerer med sværd og ikke med ord. En stat, der viser prisen for at fornærme profeten«, sagde Abdullatif fra talerstolen.»Det er slut med tavshed og underkastelse. Rejs jer, og etabler et kalifat, der lever for islams skyld og forsvarer Koranen, Muhammed og hans sharia«, fortsatte han.

Muslimer: Kampen er tilspidset

En af mine illustrative hvad-nu-hvis analogier lyder sådan her: Hvis nu islam havde været en amerikansk nyreligiøs sekt ved navn Submission, startet af en excentrisk enspænder fra Las Vegas ved navn Moe Hammond, som hævdede at han havde fået et særligt hverv af Vorherre, overleveret til ham af UFOer; hvis nu denne sekt havde et eksplosivt vækstpotentiale i kraft af at den forlenede medlemmerne med en opfattelse af at være rene og retfærdige, med krav på at beherske hele verden; hvis nu Submissions medlemmer ligesom mormonerne havde været hvide mennesker, og mændene traditionelt tillagde sig et ydre som den klassiske, reaktionære amerikanske mand i stil med Michael Douglas i Falling Down, og kvinderne gik helt indpakkede ligesom puritanske nybyggerkvinder, og der praktiseredes streng puritansk levevis i Submission –

– hvis dette nu havde været den virkelighed vi levede med, og Submissions vækst var så dramatisk, at den også vandt indpas i Danmark, hvor flere og flere glatbarberede mænd med crew cut, hvide skjorter og gammeldags hornbriller, samt kvinder i kyse og store kjoleskrud, begyndte at gøre sig bemærket i gadebilledet, og medlemmerne begyndte at påvirke dagligdagen for danskerne med aggressiv krævementalitet og kedelige eksempler på massakrer på danskere, begået af I-don’t-like-Mondays-snigskytter – hvad ville reaktionen på dette fænomen så blive?

Hvis en særligt militant fraktion af Submission arrangerede Nürnberg-lignende optog i Københavns gader, ville dette så blive tolereret, også af de såkaldte ‘anti-fascister’? Ville Danmarks Radio og TV2 levere endeløse strømme af sniksnakkende apologi og mikrofonholderjournalistik? Ville de kulturradikale, venstrefløjen og kunstnerne lukke øjnene, desuagtet at Submissions mål ville berøve dem deres egen frihed, måske endda deres liv? Eller ville de netop gå i front mod denne Nürnberg-parade, bevæbnet med poser med blod og slagteriaffald fra svin? (LFPC)

Nørrebrogade – allahu akhbar

S: Vi overgiver os og overlader tøjlerne til imamerne

“Jeg håber meget, at imamerne vil benytte fredagsbønnen til at opfordre til ro og besindighed. Det vil være et godt signal, og jeg har tiltro til at imaner i området har gode intentioner […] Jeg tager på det kraftigste afstand på ildspåsættelserne og balladen”. Dette er dansk assertivitet anno 2008 i et Europa under afvikling. Håndklædet smides i ringen, det mest håndgribelige denne socialdemokratiske nullitet kan få sig selv til at fremstamme er at han tager kraftigt afstand. Hermed accepteres opsplitningen af Danmark i parallelsamfund, og de religiøse mørkemænd tildeles en autoritet som fredsskabere, der til enhver tid kan bruges som pressionsmiddel når en ny anledning til klynkende offerdyrkelse viser sig.

Borgmester Nicolai Wammen (S) siger, at imamerne kan være med til skabe ro i Gellerup. Selvom byens borgmester er på ferie i udlandet, blev han i nat løbende orienteres af politiet om udviklingen i Århus. ”Jeg håber meget, at imamerne vil benytte fredagsbønnen til at opfordre til ro og besindighed. Det vil være et godt signal, og jeg har tiltro til at imaner i området har gode intentioner. Jeg har tiltro til at områdets foreninger – repræsenteret ved Rabih Azad-Ahmad – kan hjælpe til at få det stoppet,” siger Nicolai Wammen til Jpaarhus.dk Hvad er din reaktion på nattens uroligheder? ”Jeg tager på det kraftigste afstand på ildspåsættelserne og balladen, og jeg bakker på bag de initiativer, som er sat i værk fra rådmændene politiet og andre gode kræfter, men jeg er bekymret over de meldinger, der kommer både fra Århus og andre steder i landet. Jeg har stor tillid til politi, brandvæsen og kommunens indsats mod problemerne.”

Borgmester: Imamer er en del af løsningen

Kronologi og Guernica*

by Flemming Rose

At a lunch last year celebrating his 25th anniversary with Jyllands-Posten, Kurt Westergaard told an anecdote. During World War II Pablo Picasso met a German officer in southern France, and they got into a conversation. When the German officer figured out whom he was talking to he said:

“Oh, you are the one who created Guernica?” referring to the famous painting of the German bombing of a Basque townby that name in 1937.

Picasso paused for a second, and replied, “No, it wasn’tme, it was you.”

For the past three months Mr. Westergaard and his wife havebeen on the run. Mr. Westergaard did the most famous of the 12 Muhammad cartoons published in Jyllands-Posten in September 2005 — the one depicting the prophet with a bomb in his turban. The cartoon was a satirical comment on the fact that some Muslims are committing terrorist acts in the name of Islam and the prophet. Tragically, Mr.Westergaard’s fate has proven the point of his cartoon: In the early hours of Tuesday morning Danish police arrested three men who allegedly had been plotting to kill him.

In the past few days 17 Danish newspapers have published Mr. Westergaard’s cartoon, which is as truthful as Picasso’s painting. My colleagues at Jyllands-Posten and I understand that the cartoon may be offensive to some people, but sometimes the truth can be very offensive. As George Orwell put it in the suppressed preface to “Animal Farm”: “If liberty means anything, it means the right to tell people what they do not want to hear.”

Sadly, the plot to kill Mr. Westergaard is not an isolated story, but part of a broader trend that risks undermining free speech in Europe and around the world. Consider the following recent events: In Oslo a gallery has censored three small watercolor paintings, showing the head of the prophet Muhammad on a dog’s body, by the Swedish artist Lars Vilks, who has been under police protection since the fall of 2007. In Holland the municipal museum in The Hague recently refused to show photos by the Iranian-born artist Sooreh Hera of gay men wearing the masks of the prophet Muhammad and his son Ali; Ms. Hera has received several death threats and is in hiding. In Belarus an editor has
been sentenced to three years in a forced labor camp after republishing some of Jyllands-Posten’s Muhammad cartoons.
In Egypt bloggers are in jail after having “insulted Islam.” In Afghanistan the 23-year-old Sayed Perwiz Kambakhsh has been sentenced to death because he distributed “blasphemous” material about the mistreatment of women in Islam. And in India the Bengal writer Taslima Nasreen is in a safe house after having been threatened by people who don’t like her books.

Every one of the above cases speaks to the same problem: a global battle for the right to free speech. The cases are different, and you can’t compare the legal systems in Egypt and Norway, but the justifications for censorship and self-censorship are similar in different parts of the world: Religious feelings and taboos need to be treated with a kind of sensibility and respect that other feelings and ideas cannot command.

This position boils down to a simple rule: If you respect my taboo, I’ll respect yours. That was the rule of the game during the Cold War until people like Vaclav Havel, LechWalesa, Andrei Sakharov and other dissenting voices behind the Iron Curtain insisted on another rule: It is not cultures, religions or political systems that enjoy rights.Human beings enjoy rights, and certain principles like the ones embedded in the U.N. Declaration of Human Rights are universal.

Unfortunately, misplaced sensitivity is being used by tyrants and fanatics to justify murder and silence criticism. Right now the Organization of Islamic Countries is conducting a successful campaign at the United Nations to rewrite international human-rights standards to curtail the right to free speech. Last year the U.N. Human Rights Council adopted a resolution against “defamation of religion,” calling on governments around the world to clamp down on cartoonists, writers, journalists, artists anddissidents who dare to speak up.

In the West there is a lack of clarity on these issues. People suggest that Salman Rushdie, Theo van Gogh, Ayaan Hirsi Ali, Taslima Nasreen and Kurt Westergaard bear a certain amount of responsibility for their fate. They don’t understand that by doing so they tacitly endorse attacks on dissenting voices in parts of the world where no one canprotect them.

We need a global movement to fight blasphemy and other insult laws, and the European Union should lead the way by removing them. Europe should make it clear that democracies will protect their citizens if they say something that triggers threats and intimidation.

Mr. Rose, the culture editor of Jyllands-Posten, is writing a book about the challenges to free speech in a globalized world.”

“Free Speech and Radical Islam, Wall Street Journal, 15 februar 2008, log in

* Idag, fredag, ser og hører man overalt fra muslimer i Danmark “hvordan vi bør reagere på provokationer”. I eftermiddag vil Hizb ut Tahrir udtale sig om det.

Undskyld, men jeg havde det indtryk at det begyndte med at nogen ville terror- myrde en gammel mand , der passer sit arbejde ?

Jeg tør slet ikke tænke på, hvis det var lykkedes, og hvis den danske befolkning havde samme provokationstærskel som bla. Islamisk Trossamfund.

Under disse forhold, må man desværre konkludere at konfliktpotetialet i Danmark er blevet uendeligt. Der vil altid være en dårlig undskyldning ved hånden. Det er denne generations danske politikeres egentlige dødssynd og det er det virkeligt deprimerende ved øjeblikkets begivenheder. Der vil være politikere, der af dumhed eller angst for eget skind, vil påstå at der er en løsning på alt. Tro dem ikke. De vil i al fremtid skulle kalkulere med reaktionerne fra en menneskelig krudttønde, være marionetter for enhver pøbelstemning. Mere og mere skabende energi vil gå tabt i inde friktion.

Og så er vi bare ved ouverturen…….kortet taler for sig selv:

Imamerne og voldskulturen: Uadskilllelige

Mainstreammedierne giver altid eks-narkodømte imam Abdul Wahid Reino Pedersen let spil, som i dette stykke mikrofonholderjournalistik fra selveste JP. Blogverdenen får derfor en rolle for de der vil vide mere, og her på Snaphanen har vi ikke tænkt os at lade imamen dø i synden, men vil til stadighed minde om de værdier han virkelig repræsenterer. De koranvers “der opfordrer til rolig og velovervejet samtale og retskaffenhed” udpeges desværre ikke. Det vil også være vanskeligt at finde nogle som effektivt kan tage brodden af det sene, autoritative vers 9:29 som er en ren krigserklæring mod os kuffar:

Sura 9 (Omvendelse) vers 29
Bekæmp dem, som ikke tror på Gud og den yderste dag [dvs. gudløse og hedninger], og som ikke forbyder, hvad Gud og Hans udsending forbyder; og blandt dem, der har fået Skriften [dvs. jøder og kristne], skal I bekæmpe dem, der ikke bekender sig til den sande religion [dvs. islam], indtil de kuet er rede til at betale skat!

Reality check:

Wahid Pedersen ønsker demokratiet afskaffet til fordel for sharia. Den rolige og velovervejede samtale og retskaffenhed han uimodsagt pludrer om, er ikke udtryk for en bekendelse til pluralisme på ubestemt tid – islam skal herske over alle, også dig. Wahid Pedersen ønsker folk der er ‘dømt’ for ‘hor’ i overensstemmelse med sharialovgivningen begravet til livet, og dræbt ved gentagne stenkast mod deres hoveder:

Vi kan hurtigt blive enige om, at stening til døde er en meget grusom form for afstraffelse, men det ændrer ikke på, at den set i et islamisk lys, er blevet forordnet af Skaberen selv. Vi er derfor umiddelbart ikke bemyndigede til at ændre på samme. De ting, som er givet i Koranen eller af Profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik, vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke troende på Allah og Hans budbringer, og ville dermed have stillet os selv udenfor Islam. Det får du naturligvis ikke nogen muslim til at gøre. […] De mennesker, der bor i et område, hvor en sådan lov gælder, er naturligvis underlagt denne lov, om end der i Islam også er mulighed for, at religiøse mindretal indenfor rammerne af den islamiske stat, dømmes efter deres egne love. Så hvor forfærdelig strafformen end er, så er den givet af Gud selv, og det er derfor ikke op til mennesker at ændre den. Stening står ikke til diskussion

Abdul Wahid Pedersen, som holder sin fredagsbøn i en moske på Rantzausgade på Indre Nørrebro, fortæller, at han vil opfordre til ro. “Som altid vil jeg bruge fredagsbønnen til at samle folk. Men jeg vil ogspå tage fat på de aktuelle scenarier – både lokalscenariet med brandstiftelse og uro i natten og det lidt større scenario i forbindelse med genoptrykning af Muhammed-tegningerne,” siger han til jp.dk. “Jeg vil tage afsæt i nogle koranvers, der opfordrer til rolig og velovervejet samtale og retskaffenhed,” fortsætter han. Imam maner til ro

Hvor Abdul “176-761” Wahid i manglen på troværdige alternativer kommer til at repræsentere imamkulturens version af besindighed, står imam Mohamad Jammal for noget mere velkendt og atavistisk, nemlig klynkende offerrolledyrkelse kombineret med umisforståelige trusler oppe i ærmet (LFPC):

Biler i brand, stenkastende unge og slagsmål med politi og brandvæsen. Sådan har de seneste dage set ud i både hovedstaden og provinsen. Nyheden om endnu en offentliggørelse af Muhammed-tegningerne har også nået udlandet og har senest ført til flagafbrænding i Pakistan, skriver Skive Folkeblad Og sådan måtte det gå, mener Skives imam Mohamad Jammal. Han kalder de indblandede medier for landsforrædere og giver dem skylden for den voldsomme reaktion med bål og brand i gaderne i både Danmark og udlandet. […] “De medier, der har bragt tegningerne, er med til at tænde det her. De misbruger ytringsfriheden og bringer Danmark i en farlig situation. Derfor er de nogle landsforrædere. Det her er ikke ytringsfrihed, det er ren krænkelse og provokation,” siger han til Skive Folkeblad. Imamen opfordrer dog de lokale muslimer i og omkring Skive til at forholde sig i ro. “Det er ikke, fordi vi ønsker ballade, for det er ikke det, islam opfordrer til – tværtimod skal der være ro. Men det her er et kæmpeproblem, og måske kan der komme en krise, der er endnu værre end sidste gang, forudser Mohamad Jammal i Skive Folkeblad. Imam: Aviser er landsforrædere