og så er  fremtiden måske  først lige begyndt. Med tiden vil konflikterne  med  islam skabe sig selv, uden grund, bare fordi. Konflikt som  livsform, uden løsninger.  Fordi kernen i islam er død og konflikt. I familien, i klanen, i landet,  men først og fremmest med andre. “Et rådnende kadaver af en religion, der  forgifter vores liv”, som Atatürk sagde.* “Det ender som i London” – siger  Mostafa Chendid. Ja det gør det ganske  givet. Det sagde PET for  seks måneder siden efter tre  terrorretssager på to år.  En ” progressiv, human elite” har sået, og nu skal der høstes, men ikke  af dem.

Fredagsbønnen i Islamisk Trossamfunds moske i København var ét langt raserianfald – både mod danskere og mod unge muslimer – afsendt af imam Mostafa Chendid.

Ondskabsfulde tegninger – I har hånet os før, og vi vendte den anden kind til. Men hvornår er det nok? Hvorfor er I så aggressive over for muslimer? Hvorfor skal I straffe alle muslimer for tre mænds handlinger med disse ondskabsfulde tegninger? Hvorfor bliver I ved, sagde, hviskede og råbte han fra talerstolen i en usædvanlig følelsesladet ordstrøm. Han opfordrede igen og igen sine trosfæller til at bide smerten og vreden i sig, i stedet for at lade raseriet eskalere til voldshandlinger og hærværk. Men samtidig sendte han en utvetydig advarsel til det danske samfund om, at krænkelsen af muslimer er det samme som at bede om terrorangreb.

Det ender som i London

– I beskylder 1,5 milliarder mennesker for at tilbede en terrorist, sagde han, med henvisning til Kurt Westergaards tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen.

– Hver gang vi begynder at føle os hjemme, starter I en krig. Hvad har vi gjort? Vil I gerne have, at det ender som i London . – Vi er alle i samme båd. Lad os redde Danmark hånd i hånd. Men vi vil aldrig sælge Muhammed ud. Vi vil aldrig finde os i tilsviningen af hans navn, sagde imam Mostafa Chendid . (Ekstra Bladet)

(*”Islam, diese absurde Theologie eines unmoralischen Beduinen, ist eine verwesende Leiche, die unser Leben vergiftet…”)

 »Vilks: Stå upp för yttrandefriheten«

I Holland tog diskussionen fart först efter mordet på Theo van Gogh.
Skulle något liknande mord ske i Sverige får man anta att svenska medier tydligt tar ställning för yttrandefrihet.Men det vore bättre att ta den diskussionen redan i dag.

LARS VILKS,Konstnär i Expressen.  Svenske journalister brillierer helt  forventeligt med et par  dårligt informerede, hovne, selvfede artikler: Självgoda stordanskar, Mordkomplott eller islamofobi? . Hvis der ovehovedet var noget at le  af, så ved jeg godt  hvem der ler  sidst.

 Fascistoidt flæberi i metermål

Khalid Amins tale ved Hizb ut Tahrirs demonstration i København den 15. februar.

 via Veritas Universalis

Juristerier 

men bilerne brænder, diskuterer rigtige  intellektuelle juridiske  spidsfindigheder om udvisning  af udenlandske  terrorister. ( Biskop Holm i Århus, der  har  meldt  sig ud  af virkeligheden for 40 år  siden, vil nu melde  sig ud  af S i protest.) Rigtige politikere  “er  chokerede” eller  holder  nærmest mund. Ikke Søren Pind :

Efter min opfattelse må udenlandske statsborgere, der opholder sig i et fremmed land, som Cæsars hustru være hævet over enhver mistanke. Der tilkommer ikke sådanne den samme retssikkerhed i relation til retten til at opholde sig på et fremmed lands territorium som landets egne (stats)borgere. I sagens natur ikke. Det er allerede sådan i dag, at politiet f.eks. ved grænsen kan afvise udenlandske autonome, hvis de vil ind i Danmark og lave ballade. Skulle de nu også kunne gøre det til et krav om domstolsprøvelse, før denne afvisning fandt sted? Jeg tror enhver kan se det absurde heri.

Begår udenlandske statsborgere forhold, der bringer dem i efterretningstjenestens søgelys, må de leve med, at de nemmere end landets egne borgere kan blive bedt om at rejse. Det er gæstens lod. At man så – tror jeg – efter grundlovens § 63 evt. vil kunne føre en sag fra Tunesien – ja det er en anden sag. Og for de, der måtte tro, at der er tale om guds bedste børn (med fare for at fornærme profetens tilhængere…) ja så må det vel være en trøst… 

 Søren Pind    – og Paul Scheffer:

»Jeg har endnu ikke set noget i Europa, som får mig til at sige, at vi er gået for vidt. Vi er i en meget afgørende kamp, som giver konflikter i lande som Holland og Danmark, der har én lang historisk tradition for fred og konsensus. Men vi er nødt til at tage nogle opgør, hvor vi må bryde med den eksisterende konsensuslinje. Det er for eksempel i spørgsmålet om ytringsfrihed. Hvis vi viger tilbage, fordi vi vil bevare freden, vil de der tager kampen – for eksempel Ayaan Hirsi Ali og Salman Rushdie – komme til at stå som fredsforstyrrere.«

Professor Paul Scheffer om striden om ytringsfrihedens grænser. Weekendavisen.

Europe in the House of War

Violence is oozing through the cracks of European society like pus out of a broken scab. Just when liberal opinion congratulated itself that Europe had forsaken its violent past, the specter of civil violence has the continent terrified. That is the source of the uproar over a February 7 speech by Archbishop Rowan Williams, predicting the inevitable acceptance of Muslim sharia law in Great Britain. Not since World War II has British opinion been provoked to the present level of outrage.

Spengler