19
feb
Seneste opdatering: 11/8-09 kl. 2313
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Hvis nogen for bare få år siden havde sagt, at afbrændinger af skoler, børnehaver, biler og containere snart ville blive dansk virkelighed, havde folk rystet på hovedet og affejet vedkommende som sindssvækket. Hvis nogen havde talt om, at en demonstration imod ytringsfrihed snart ville kunne samle over 1.000 dedikerede herboende muslimer, klædt i sort og i march for fuld hals ned ad Nørrebrogade, ville vedkommende være blevet tilbudt psykologhjælp og terapi på det offentliges regning.

Hvad kun meget få forstod dengang og knap nok turde sige, er nu blevet virkeligt – og dermed nødvendigt at diskutere indgående og uden at snakke pænt udenom som politikere og mediefolk, der er bange for, hvad omgivelserne mon mener i denne delikate sag, hvor ens værste anelser ser ud til at gå i opfyldelse.

Jeg var selv en af de, der rystede på hovedet ad folk som Lars Hedegaard og Helle Merete Brix. De så spøgelser, tænkte jeg mildt og overbærende. Kunne de da ikke bare se at komme videre med deres liv, ligesom os andre dødelige.

Bare så sent som forrige år, da Groft sagt-holdet var samlet til en bid mad, trak jeg på smilebåndet, da Hedegaard fremførte, at sharia begynder med tørklædet og den systematiske seksualisering af kvinden i islam. Han ser syner, tænkte jeg, selv om jeg ikke kunne sige mig helt fri for den ufrivillige fortsættelse: Sæt nu, han bare har en lille smule ret…

Ret kan flere udmærket have på samme tid eller på hver deres måde, men Hedegaard stod dengang så godt som alene med sine synspunkter, der mildt sagt ikke er blevet mindre aktuelle med tiden.

Sagens kerne er, at han og få andre var forud for deres tid på dansk grund, ikke mindst med bogen I krigens hus. Islams kolonisering af Vesten fra 2003, der ved udgivelsen blev skældt hæder og ære fra og anklaget for at være hate-speech, hvilket var anledningen til, at Dansk PEN ikke ville optage Lars Hedegaard som medlem. Det førte som bekendt til, at han og andre grundlagde Trykkefrihedsselskabet, der interessant nok i dag har flere medlemmer end Dansk PEN. […]’

Det nedslående budskab i Helle Merete Brix, Torben Hansen og Lars Hedegaards banebrydende bog fra 2003 er, at vi, der lever i Vesten, ifølge islam lever i krigens hus – i modsætning til der, hvor islam er ved magten, og hvor den islamiske fred gælder. Forstår vi ikke denne grundlæggende islamiske optik, forstår vi heller ikke døgnets begivenheder i Europa, og så er vi dømt til at rode rundt på bunden af et dybt hul, hvor vi konstant opfatter muslimer som genstande for andres beslutninger. De er ikke stakler. Nogle af dem er endog overordentligt determinerede i deres had til Vesten.

Michael Jalving, Belingske Tidende

Sverige : Over  500 skolebrande om året

Ole Gerstrøm  skriver  i Jyllands Posten idag, at Sverige i 2007 havde  190 brændende skoler. Han kalder det “terror” og det er  jeg helt enig i, men hans  tal  passer ikke  med Svenska Brandskyddsföreningens statistik:

Skolbränder i Sverige:
2004: 342 bränder, varav 164 klassade som anlagda.
2005: 445 bränder, varav 209 klassade som anlagda.
2006: 505 bränder, varav 250 klassade som anlagda.
2007: ej sammanställt, men troligtvis fler än 505.
Källa: Svenska Brandskyddsföreningen

Pyromanbrande må i sagens natur vurderes konservativt. Det kan være  svært at fastslå brandårsag med sikkerhed.  Derfor er  totaltallet også interessant, for det normale er ikke at skoler selvantænder.  Denne  statistik bør  interessere danske politikere. Tallene er  renset for Muhamedkriser. De er  bare  udtryk for en almindelig, permanent, eskalerende  hverdagskrise, trods overvågning og vagtværn.  Mona Sahlin sagde i 2002, at “Sverige er 40 år  forud  for Danmark”. Mon hun selv vidste hvor sandt det var ?

( 5 års  statistik – 2007 tal først  analyseret færdig i marts.)

http___www_svbf_se_Projekt_Bilder_Anlagd_brand_Statistik_skolbra_19_02_2008_14_11_07.jpg

Adlyd sharia – “To submit ourselves to the order of the Just One”.
By TARIQ  RAMADAN

For Muslims  the  Koran stands as the Text of reference, the source and the  essence of the  message transmitted to humanity by the creator. It is  the last of a lengthy  series of revelations addressed to humans down  through history. It is the Word  of God — but it is not God. The  Koran makes known, reveals and guides: it is a  light that responds  to the quest for  meaning.
Reading the   Koran. N.Y.Times

Læs videre i artiklen til citatet  i  kursiv. Tariq Ramadan meddeler her, at Vestens sekulære orden og  dermed  demokratiet er ugudelige og ugyldige påfund. Allah er  visdommens kilde og har  stillet mennesket overfor et valg: At adlyde  – ved at følge sharia – eller at  være ulydig mod skaberen. TR’s  “euro-islam” går ikke ud på at modernisere  islam, men på at  islamisere moderniteten.

Torben S.   Hansen.

»99.485 personer  valgte at emigrere  til Sverige i 2007«

og 45.418 “valgte at immigrere”. Norge er  populært:

During 2007 Sweden’s population increased by 69 670 persons, and on New Year’s Eve Sweden had 9 182 927 inhabitants. Population growth was thus larger than in 2006. Immigration and emigration also surpassed the 2006 record.All of 99 485 persons chose to immigrate to Sweden last year, a figure which is nearly 4 000 more than in 2006.

Sweden’s population continues to grow

»Danskernes sofistikerede terror«

Man kunne afvise ABID Q. RAJA som ren Gøgerede, men han sidder sikkert i Stortinget fra næste år. Man aner hensigt. En advokat for fuld offerskrue i et skænderi der ikke vil rykke sig en meter. Et fint eksempel på at uddannelse ikke er det samme som integration. Man kan flytte Raja ud af Pakistan, men ikke Pakistan ud af Raja, det er den sørgelige sandhed. Det endda  selvom Raja er født i Norge. Mentalt er han i Islamabad.  – Det nytter ikke at blive træt. Muhammedkriser forsvinder ikke, de holder pause:

MINORITETSUNGDOM SETTER Danmark i brann. Barn i alle aldre, ned til 13 år. Om de dyttes frem av de eldre fordi de er under den kriminelle lavalder, er ikke mulig å vite. Men at dette er utslag av den sofistikerte terroren, hersker det lite tvil om.

Da 11 aviser i Danmark valgte å trykke om igjen enkelte av de omstridte karikaturtegningene av profeten Muhammed én og samme dag, som følge av det mulige, planlagte drapet av tegneren Kurt Westergaard, var det ment som et tilsvar på den mulige, planlagte udåden. Spørsmålet er om tilsvaret er tilsiktet å være proporsjonalt med drapstrusselen? Hvem vil de ramme?

Spørsmålet er også hvem de 11 avisene egentlig ønsker å ramme; en håndfull eventuelle terrorister, mullahene i moskeene i Iran eller selveste Osama bin Laden? Men vi vet i alle fall hvem de faktisk rammer: Sin egen muslimske minoritetsbefolkning. Ali, Hussain og Fatima på åtte, 16 og 24 år, og deres venner, foreldre og besteforeldre.

Dette er den sofistikerte og siviliserte terroren. Nei da, den sprenger ikke vekk lemmer, og forlater en ikke blodig og drept.

Det er ment å treffe, å såre, å provosere. Tegningene er gjentrykket demonstrativt og oppleves av danske muslimer som psykisk terror. Og en allerede undertrykt minoritet i Danmark eksploderer; bokstavelig ved ildspåsettelser. Hvem vet hva annet danskene har i vente.

Ungdommen og muslimers voldelige adferd kan ikke unnskyldes: Ja da, det er uforsvarlig, men det er sannelig ikke uforklarlig. Hva ventes av en fra før marginalisert og stigmatisert befolkningsgruppe: Skal de svelge stilltiende alt som slenges i deres retning? Dansk politisk retorikk har i årevis hatt rasistiske overtoner – har mediene tatt ansvaret og vært en motmakt?

Den utløsende årsak.

Det er åpenbart at karikaturtegningene er den utløsende årsaken til brannene i Danmark denne gangen. Men hva er det de utløser? De frustrerte etniske danskene bør heller spørre seg dette, enn å reagere med at “vi som har gitt dem alt, så spytter innvandrerne på oss”.

De som viser motmakt, er dansk ungdom, født og oppvokst i Danmark. Frustrert ungdom. Jeg synes ikke det er så rart at den årelange danske bedrevitenpolitikken, arrogansen og marginaliseringen av innvandrere får aggressivt utløp. En befolkning lar seg ikke presse eller fortie over tid.

Respekt for ulikhet.

Vi i Norge kan lære av dette – vi har fremdeles mulighet til å klare det prosjektet et flerkulturelt samfunn er. Det bygges ikke på fiendskap, redsel og trusler. Det bygges ikke på marginalisering og stigmatisering. Det bygges på kunnskap om hverandre og forståelse for hverandre. Det bygges på gjensidighet og anerkjennelse av hverandres ståsted, og respekt for ulikhet.

Det danske klima bør være en skrekkelig advarsel for oss. Der har gruppene gravd seg dypt ned i hver sin skyttergrav. Ingen kan vinne denne kampen; ikke før en bøyer seg litt for hverandre. Men vi mennesker er kanskje mer enn noe annet stolte, egoistiske individer.

Vi bare liker å late som om vi er forsonende og fornuftige.

AftenpostenHans Rustad kommenterer

Under normale omstændigheder ville man sige, tag lige og læse Ulla Nørtoft Thomsen her.Men det er spildte Guds ord på Balle Lars. Hendes perle er vist blot til glæde for danskere og andre sofistikerede terrorister:

Wing Tsun retspolitik
Husk nu, at det kun er for centrumvenstres flæbehoveder, at problemet med kriminelle udlændinge er stort og uoverkommeligt. Det er dem, der satser på, at malerier på husgavlene og ungdomsklubber i det lange, lange, lange, lange, lange, lange, lange løb er vejen frem. Venstrefløjen er ét stort tudefjæs over verdens ondskab og lægger planer om nye altankasser til alle, lærerbesøg ved første glemte gymnastiktøj, alle fædre i ansættelse som Betydelig Mand og alle mødre på noget bustur.

Den slags uøkonomiske og komplicerede teknikker handler det om at undgå i Wing Tsun. Man skal gå den direkte vej til målet, den sikre vej. Undgå ideologiske og æstetiske vidtløftigheder, ingen store cirkelbevægelser og tvivlsomme projekter, der koster unødige kræfter.

Wing Tsun er en kinesisk kampsport, hvis essens er, at hvis kamp er uundgåelig, så skal man ikke passivt nøjes med at afvente og afværge modstanderens angreb ét for ét. Det er alt for usikkert, og man ved ikke, hvornår kampen er slut. I stedet skal man selv selv tage initiativet og beslutsomt sikre sig kontrol over situationen. Man skal ikke tøve, man skal øjeblikkelig indlede et uhyre aggressivt angreb, der overrumpler fjenden og meget hurtigt giver én kontrol over situationen. En bedøvende række af kædeslag er den grundlæggende teknik. Det gælder om at vinde.

Wing Tsun har fire kampprincipper:

1. Stød frem
Øjeblikkeligt skal man indse, at man er under angreb. Man skal ikke overlade initiativet til angriberen. Glem altså den med at afværge og gå tilbage, afværge og gå tilbage. Man skal selv gå frem. Man skal lave et retssystem, der øjeblikkeligt står helt oppe i ansigtet på forbryderen: Go ahead punk. Make my day!

2. Klæb til det der kommer
Man skal gøre modstanderens aggressioner og styrke til hans problem. Brug hans udfald mod ham selv. Fasthold forbryderen på forbrydelser, lad dem være hans problem, ikke samfundets. Se en skolebrand som en ansøgning om straf og hjemsendelse. Gør forbrydelsen til en ulempe for angriberen, men en fordel for samfundet.

3. Følg når det trækker sig
Man skal ikke lade forbryderen hugge til og dernæst trække sig for at angribe igen senere. Følg efter. Ens egen sikkerhed vigtigere end angriberens. Man skal ikke udsætte sig for fremtidige angreb, man skal passivisere angriberen med det samme. Man skal give en øjeblikkelig og eftertrykkelig straf, så han dels uskadeliggøres, dels har meget mindre lyst til at angribe igen. At lade en fjendtligt sindet vige tilbage for sandsynligvis at forberede et nyt angreb, er ingen afslutning på kampen.

4. Stød når vejen igen er fri
Hug til, hvor det rammer ham hårdest, og tøv ikke. Spar på dine egne kræfter. Glem nye altankasser og integrationsprojekter med uvist udfald og risiko for nye angreb, glem overbeskatning af gode borgeren. Gå den direkte vej til målet, giv fængselsstraf og udvisninger. Det er der kampøkonomi i. Et hårdt hug for angriberen, et let slag for samfundet. Ikke påtage sig unødig byrde, ikke lade sig tynge ned af konfliktens følger. Vend byrden mod angriberen selv.

Den socialistisk orienterede velfærdsstat er alt det modsatte af Wing Tsun. Den skaber konsekvent problemer for sig selv og fordele for sin angriber.

Ad 1: Den fatter for det første ikke, at den er under angreb, og den tænker aldrig offensivt/aggressivt.

Ad 2: Den er alt for godtroende og tillidsfuld, den vil glemme. Den udsætter sig selv for alt for mange gentagne angreb, sikrer sig en fremtid i kaos og kamp. Den laver kun parader og atter parader (fx i form af politibeskyttelse), mens tæskene hagler ned.

Ad 3: Den hjælper sig træt, påtager sig alt for meget ansvar, bruger alt for mange kræfter på alt for usikre strategier. Den går den længst mulige vej til målet og når det ikke.

Ad 4: Den tager alt for store hensyn til fjenden, den nænner ikke at skade ham. Den vil langt hellere skade sig selv.

Ulle Nørtoft Thomsen

Nu går Villy i aktion: “en klar opfordring”

Røde Villy, Røde Villy, han har mistet barnetro’n/nu går Villy i aktion. Pas nu på at du ikke overtræder retsgarantierne og dæmoniserer et mindretal, ligesom den yderste højrefløj, Villy. Sådan at “opfordre” Hizb ut-Tahrir, det giver da mindelser om nazi-Tyskland. Hvilken assertivitet, lige så frygtindgydende som en udkogt asparges. Bemærk, kære læsere, at alle udmeldinger fra politikere de seneste dage, måske kun undtaget Søren Pind og Dansk Folkeparti, er møntet på os danskere. Det er signaler som skal berolige os og forsikre os at der bliver taget hanke om situationen. Man puster sig op med retorik som ” nu skal de unge få at føle, at vi sætter handling bag ordet ”nultolerance””. Næppe noget der får det til at ryste i hip-hop-bukserne på de etageklippede. Nu vil Villy Søvndal også vise at han kan:

“Hizb-ut-Tahrir er ikke alene galt afmarcheret – de er simpelthen kommet til det forkerte land. De har intet at gøre i Danmark, og de vil ikke opnå det, de stræber efter,” skriver Villy Søvndal i dag i sin blog og fortsætter: “Der er lande i verden, som er meget tættere på disse tossers våde drøm. Så hvis ønsket er kalifat eller sharia – så er potentialet meget, meget større i f.eks Iran eller i Saudi Arabien. Så herfra en klar opfordring: I må videre – og det kan kun gå for langsomt!” SF’s formand har denne melding til “de helt almindelige danskere, som med rette er trætte af Hizb-ut-Tahrirs groteske synspunkter og vanvittige demonstrationer: Sådan er vi mange, der har det. Jeg er også træt af dem! Lad os derfor sammen sende dem en klar besked: Jeres åndsformørkede idioti har ingen gang på jord, for i længden vil ingen leve i ufrihed, uvidenhed og i jeres patetiske ubehjælpsomhed.”  Søvndal til Hizb-ut-Tahrir: I er gået forkert

Reality check: Intifadaen er måske ved at ebbe ud i denne omgang, men magtdemonstrationen er gennemført. Voldspotentialet er der, og det bliver ikke mindre som tiden går, tværtimod. Ikke nok så meget besindelse fra os onde bloggere (som aldrig kommer) vil kunne afmontere denne trussel mod vores fremtid. Vi rapporterer om den, men vi skaber den ikke. Fremtiden vil bringe stadigt flere stadigt mere håbløse forsøg på at pacificere de muslimske enklaver, men det vil ikke hjælpe. Erkendelsen af at ens idealer ikke kan sikre ens fremtid vil for mange kun komme som tvunget af større og større usikkerhed i samfundet. Og – Villys opfordringer til Hizb ut-Tahrir om at rejse vil ikke blive efterlevet. Villy Søvndal har ikke bragt os videre – kun magtanvendelse fra statens side vil kunne afhjælpe denne trussel (LFPC).

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?