29
feb
Seneste opdatering: 1/3-08 kl. 0254
4 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Øresundsintegration – drengenavne i Malmø 2007

40 fick namnet Mohammed (Mohamad, Mohamed, Mohammad, Muhammad, Muhammed, Mahamed). 35 fick namnet Josef (Yosef, Yousef, Yusuf, Youssef, Joseph, Jossef, Yousseph, Youssuf).Aarez, Aaron Orlando, Aayan, Abdel, Abdifatah, Abdulahi, Abdullrahman, Abu, Adam Mela, Adar, Adel, Adem, Adin, Adriano, Agron, Agyepong, Ahamad, Aidan, Aimé, Ajdin, Albion, Aldino, Alee, Alejandro, Alesa, Alexi, Ali Haider, Alimohammad, Almin, Almir, Aly, Amaar, Amadeus, Amil, Amil Ronas, Amilone, Amnad, Ananta, Andrés, Andrew, Andy, Anel, Ângelo, Anthony, Antonio-Toni, Anyaba, Aqeel, Aras, Araz, Arben, Arjanit, Arlind, Arsalaan, Art, Arwin, Asadullah………………………..2007 års pojknamn i Malmö

 

Jönssonligan ?

Säkerhetspolisen grep på torsdagen tre män – 37, 39 och 42 år gamla – i Stockholm misstänkta för förberedelse till terrorbrott och finansiering av terrorism. Samtidigt har tre personer gripits i Oslo misstänkta för liknande brott.

Tre somaliere med ariske profiler anholdt, (Jönssonligan´s bedrifter)

4125292224.gif

På svenske filttøfler

Med en tilbageholdende mediedækning lykkedes det svenskerne at undgå, at urolighederne i Malmø i 2007 bredte sig til resten af landet.

Aje Carlbom, » På kort sigt ser den svenske fremgangsmåde ud til være effektiv. Uroen og balladen bliver inddæmmet og fremstår som et afgrænset problem. Og dansk presse kan forekomme overdrevent besat af indvandrere og muslimer. Men på den anden side foretrækker jeg faktisk på langt sigt den danske pressemodel, hvor der ikke er al den selvcensur, der er i Sverige.«Aje Carlbom peger på, at Rosengård-urolighederne sidste år typisk blev tolket i Sverige som et problem med »utilpassede unge« – ikke »utilpassede unge indvandrere«, som den typiske tolkning lyder i Danmark.

– Hvorfor er de svenske medier så tilbageholdende med at gøre indvandreruro til et nationalt emne?

»Både myndighederne, pressen og politiet her i Sverige holder fast i at fremstille landet som et konsensussamfund, hvor der for eksempel ikke er fundamentale konflikter mellem gammelsvenskere og nysvenskere med muslimsk baggrund. Man har et ideal om et konsensussamfund, som man for enhver pris vil holde fast i. Men den tankegang er langt hen ad vejen udtryk for en konformisme, hvor man ikke ønsker at forholde sig til de reelle problemer eller udfordringer, der kommer af at blive et multikulturelt samfund.«

Aje Carlbom vurderer, at der nok er en udbredt svensk frygt for, at uroen breder sig fra Danmark til Sverige.

»Det er påfaldende, at de franske uroligheder i 2005 blev dækket i stor stil i Sverige. Politikere, kommentatorer og eksperter beskæftigede sig med uroen i de franske forstæder og analyserede, hvilke perspektiver det måtte have for de vestlige samfund. Men begivenhederne i Danmark har ikke givet anledning til større refleksioner – bortset fra at de selvfølgelig bliver sat i sammenhæng med, at Danmark regeres af en meget indvandringskritisk regering med støtte fra Dansk Folkeparti. Jeg ved ikke, hvorfor man i Sverige ikke har forholdt sig mere indgående til uroen i Danmark. Men det har nok noget at gøre med, at Danmark er for tæt på, og at man frygter, at uroen spreder sig over Øresundsbroen næste gang.«


Påsatte skolebrande hver dag
Men selv om svenskerne gør meget for at dysse ungdomsurolighederne ned i offentligheden og undgå en steppebrandseffekt, undgår de ikke ildspåsættelserne. De sker bare mere spredt og ubemærket.

Ifølge Svenska Brandskyddsföreningen, der registrerer brande i Sverige, sker der en støt stigning i antallet af påsatte skolebrande: fra 95 skoler i 1996 til 257 skoler i 2006. Det er i gennemsnit en påsat skolebrand hver dag. Det er en stigning på 170 procent i forhold til for ti år siden.[..]

– I Danmark brænder pludselig en masse skoler på en uge, hvilket man hører meget om. Men i de svenske medier hører man næsten intet til, at der næsten hver dag sættes ild på en svensk skole. Er det ikke mærkeligt?

»Det er rigtigt. Det beror formentlig på, at man ikke opfatter brandene i Sverige som udtryk for andet end hærværk og social utilpassethed, mens det i Danmark kobles mere til politiske aktioner og demonstrationer. Det er faktisk mærkværdigt, at også de svenske massemedier, der reporterer fra Danmark, beskriver det som unge med en politisk dagsorden. For når de svenske massemedier skriver om de samme sager på hjemmeplanet, foretager de ikke den kobling.« {..]

»Der er i Sverige en lang tradition for at nedtone uroligheder og undgå provokationer. Myndigheder, politi og medier går på filttøfler, som man siger her. Forsigtigt til værks. Det gælder også politikerne. Man ville aldrig kunne få en svensk politiker til at udtale sig om Malmø-urolighederne på samme direkte og tough måde som Anders Fogh Rasmussen udtalte sig forleden om uroen i Danmark. Havde en svensk politiker sagt det, var han kommet til at fryse i helvede.«

Weekendavisen

Bål og brand: Skolen brænder

Sverige er voldsomt plaget af påsatte brande i skolerne, men det vækker ingen synderlig opmærksomhed i de landsdækkende medier.
Af Frede Vestergaard

Der forekommer efterhånden så mange brande i skoler og daginstitutioner, især i storbyområderne, at den svenske beredskabsstyrelse, Räddningsverket, til april afholder et seminar med titlen En skola brinnar varje dag – hvem bryr sig?

Svenska Brandskyddsföreningen afholdt en noget lignende konference i september sidste år med titlen Skolan brinnar, og gentager den til oktober. Ifølge foreningen udgør skaderne ved påsatte skolebrande omkring 300 millioner kroner om året. Alene skaderne på to skoler – i Vellinge uden for Malmø og i Stenungssund på Vestkysten – løb tilsammen op i 150 millioner kroner i 2007.

Antallet af påsatte brande i svenske skoler har været kraftigt stigende i de senere år. Fra 95 i 1996 til 257 i 2006, men formentlig har mange flere end 257 af de i alt 505 brande på skoler i 2006 været påsat, siger Susanne Hessler, der er statistikansvarlig på Svenska Brandskyddsföreningen.

Og stigningen har været størst i områder med mange indvandrere, uden at det dermed er sagt, at der er en sammenhæng.

Göteborg havde ingen påsatte skolebrande i 1996, men 48 i 2006. Stockholm havde 16 i 1996 og 26 i 2006, mens Malmø havde 5 i 1996 og 16 i 2006. Samme tal som Helsingborg, der imidlertid ikke havde nogen brande i 1996.

Antallet af påsatte skolebrande steg med 162 fra 1996 til 2006. Af denne stigning stod de tre storbyamter, Stockholm, Västra Götalands len (Göteborg) og Skåne len (Malmø) for 121.

Antallet af brande i 2006 i danske skoler var 164, hvoraf næsten halvdelen dog var slukket inden brandvæsenet kom. Knap halvdelen af de 164 brande formodes at være påsatte, oplyser den danske beredskabsstyrelse. Målt i forhold til indbyggertallet er antallet af skolebrande næsten dobbelt så stort i Sverige som i Danmark.

Antallet af påsatte skolebrande i Sverige steg kraftigt i 2005 og 2006. Endnu foreligger der ikke statistik for det forløbne år, men et foreløbigt skøn tyder på et markant fald til 190 påsatte skolebrande i 2007, måske blandt andet som udslag af en stærkt stigende anvendelse af overvågningskameraer.
[..]

En artikel i det seneste nummer af Sirenen beskriver, hvordan brandmænd undertiden mødes med stenkast, og må arbejde under politibeskyttelse. Artiklen beskriver, hvordan brandmændene i Malmø i nytårs-dagene i et indvandrertæt område blev beskudt med raketter, der blev affyret horisontalt, mens de var ude og slukke brande, bl.a. en brand opstået efter at raketter var affyret ind i Rosengaard-skolen.

I øvrigt er det ikke kun, hvad angår antallet af skolebrande, at der er meget stor forskel på kriminaliteten i Danmark og Sverige.

Det svenske kriminalpræventive råd BRÅ offentliggjorde i sidste måned foreløbige tal for antallet af anmeldte, grove voldtægter i Sverige i 2007. Tallet var 4750, mod 4210 i 2006 og 2010 i 2000. Til sammenligning var der 527 anmeldte voldtægter i Danmark i 2006, hvilket – forskellen i indbyggertal taget i betragtning – ville svare til 885 i Sverige.

Norge – med næsten samme indbyggertal som Danmark – havde sidste år 1014 anmeldte voldtægter og voldtægtsforsøg. Det norske Voldtektsutvalget, som var nedsat af koalitionsregeringen bestående af Arbeiderpartiet og Sosialistisk Venstre, offentliggjorde i slutningen af januar sin indstilling. [..]

FREDE VESTERGAARD
Skolen brænder

En sproglig mini-kamp

Det er normalt at se det manipulative udtryk “islamofobi” anvendt i mellemøstlige publikationer, stærkt venstreorienterede eller islamistiske danske,….. og i hele svensk maistream presse. Idag prøver Torbjörn Elensky i DN optimistisk at gøre op med humbuggen:

Alliansen mellan extremister och islamister håller de moderata muslimerna borta från offentligheten och spelar rasister och islamhatare i händerna, menar Torbjörn Elensky.

“Islamofobi” är ett skrämselord

De frelstes brigade

En kommentarskriver på avisen.dk skriver om det seneste overfald begået af de autonome:

29. februar 2008 23:35 af Peer Aagaard (anonym)

Arrangøren af demo’en er Jens Erik Mortensen var medlem af det nu opløste Dansk Front.[…]

Dansk Front arbejdede tæt sammen med en engelsk terrorgruppe og deres leder sad længe i fængsel efter opfordringer til at brænde Lars Løkkes hus af. Nazi-Johnni fra Greve deltog i Dansk Fronts første demonstration for 2 år siden.For de af jer, som er imod de autonomes protest mod demonstrationen i Køge, var det måske værd at overveje en ekstra gang, hvem det så er I støtter.

Nu har jeg ikke vovet mig over i den slamkiste af dhimmitude og loonisme som kommentarerne på avisen.dk har det med at være, og ved derfor ikke om folk der virkelig “støtter” denne demonstration med forbindelser til det hedengangne Dansk Front, og om de gør dette vel vidende om disse forbindelser, men kommentarskribentens opstilling af modsætningerne er suspekt. Det han kalder “de autonomes protest” er en eufemisme for legitimiteten af et selvbestaltet venstreekstremt brunskjortekorps til med vold at afgøre, hvad der er acceptabelt demonstrationsgrundlag i Danmark. “Smagsdommeri” med knojern. Sidste gang venstrebrunskjorterne slog til, var det som forsvarere af det saudi-arabiske religiøse diktatur, som åbenbart foretrækkes i disse kredse frem for danske borgere som vover at demonstrere mod dem. Som Lars Hedegaard skrev efter dette overfald:

I mellemtiden har det voldelige venstre frit spil og angriber nu enhver demonstration og politisk forsamling, der ikke falder i dets smag. Og det er ganske risikofrit, for på en eller anden måde lykkes det aldrig politiet at pågribe voldsmænd, der har den rette politiske overbevisning. Ganske rigtigt, kære læser, det er ikke noget, De nogen sinde har hørt om, for pressen dækker ikke den slags. Når det drejer sig om Nazi-Jonni fra Greve gælder der naturligvis andre regler. […]

Det seneste overfald fandt sted 21/10 uden for Institut for Menneskerettigheder, Strandgade 56 på Christianshavn, hvor organisationen “Stop the Islamisation of Europe” holdt en lovligt varslet demonstration i anledning af den saudiske menneskerettighedskommissions besøg i Danmark. […]

Selv om demonstrationen som sagt var lovligt anmeldt, og selv om det efterhånden er umuligt at afholde en demonstration i København, som ikke er godkendt af de autonome , var politiet ikke til stede. Mønstret fra Weimar

Danmark har ikke brug for ekstremister af Dansk Fronts kaliber, men for politikere fra mainstreampartierne som forholder sig til den virkelighed vi skildrer her i blogosfæren, uden omsvøb, berøringsangst eller politisk korrekthed. Lige så lidt har vi brug for at skulle vælge side mellem højre- og venstrefascister, og jeg personligt vil gerne have mig frabedt at sidstnævnte skal agere stormtropper på det danske samfunds vegne (LFPC).

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?