(“Vejen til Damaskus” i Trykkefrihedsselskabet d. 19.2. 2008. Video med Jørgen Bæk Simonsen, Kim Møller, Garbi Schmidt, Lars Hedegaard , Kate Østergaard og Torben Hansen. Den første time er oplæg fra debattørerne i den nævnte rækkefølge. Samlet længde 118 minutter. Man kan med fordel klikke “go to Google video” og “collapse frame” for at se dem i helskærm. ) LFPC:

Jeg skrev i omtalen fra i onsdags, at debatten havde været velgørende, fordi man fik illustreret de velkendte modsætninger mellem positionerne i debatten face-to-face. For mit eget vedkommende var det først og fremmest forstemmende, at de tre fra akademikerstanden tilsyneladende ikke er i stand til at variere deres tilgang til emnet – mere præcist, at forholde sig til de konkrete fænomener i virkeligheden som optager deres opponenter. Monoman bortrelativisering af disse fænomener, og lige så monoman betoning af pluralitet og standende diskussioner i den muslimske verden, er ikke udtryk for et ønske om “dialog”, snarere det modsatte. At se videoen fra debatten igennem kan være uhyre illustrativt. Man opdager således usikkerheden i kropssprog og stemmeføring, især hos de to kvindelige paneldeltagere fra islamforskningens verden. Kære læser, De skal nu se hvorledes en tydeligt trængt akademiker, måske utilpas ved at befinde sig på udebane, skal prøve at afvise koblingen mellem den danske intifada, og Muhammed som forbillede. Er dette det ypperste som dansk islamforskning kan præstere?

VIDEO 1, 14:50: Jannik Kofoed (ordstyrer): Så vil jeg godt spørge dig, Kate Østergaard, når du siger at man, det er bare ligesom for at finde en forklaring på hvorfor nu vores cykelskur er blevet brændt inde på Nørrebrogade der, og skolerne andre steder, hvis det er rigtigt at hun ikke kan vurdere profeten moralsk, dvs. om han er løgner, en landevejsrøver, og en voldtægtsforbryder og alle de der ting, ik’, med vor tids øjne, ik’, men hvis det nu er sådan at han er et forbillede, kunne du så strække den til at sige at de folk som har brændt skoler og cykelskure og den slags af føler at der er mere frit slag i bolledejen fordi den slags er ikke forkert hvis profetens eksempel skal efterleves? Ja, det var plat, hva’?

Kate Østergaard: Altså, først må jeg sige, at mig bekendt så er der ikke nogen profethistorie der omtaler afbrænding af skoler, og heller ikke af cykelskure, så det bliver lidt svært at finde et fornuftigt belæg for at profetens sunna skulle få en til at brænde skoler af, og selvfølgelig så kan jeg jo ikke svare på hvilke begrundelser de pågældende personer der går og brænder skoler af de nu har …

Man må så også afvise enhver kobling mellem 9/11-kaprerne, og Muhammeds eksempel: Flyvemaskinen var ikke opfundet på “profetens” tid. Dansk islamforskning anno 2008, på et højt intellektuelt niveau. Den opmærksomme læser vil erindre, at Rune Engelbreth Larsen for kort tid siden brugte nøjagtig samme undvigemanøvre i en radiodebat med Lars Hedegaard, som vi omtalte her. Spørgsmålet om generelle karakteristika ved islam forsøges undviget ved at flytte fokus til detaljerne, og så afvise det generelle ud fra uoverensstemmelser mellem disse. Tankevækkende. Kate Østergaard og Garbi Schmidt har ikke JBS’s karisma, og er ikke slet så rutinerede talere som ham. Her betoner Kate Østergaard den velkendte bæksimonsenske pluralitet:

VIDEO 1, 42:30: Muslimer mener alt muligt forskelligt, og som regel helt modsatrettede ting [med eksempel i fejring af “profetens” fødselsdag på en lille ø i Indonesien, og velsignelse ved helgener, LFPC]…. Der er en referenceramme, man kan tale om islam som en referenceramme, som et system af betydninger som muslimer forholder sig til, og der er det klart, at Koranen er vigtig, og også andre islamiske skrifter er vigtige, profeten Muhammed er vigtig, forskellige rituelle begivenheder er vigtige, fordi det alt sammen er noget man forholder sig til. Man forholder sig altså bare ikke ens til dem, ligesom man ikke forholder sig ens til profetens fødselsdag. Så det fælles i fejringen af profetens fødselsdag, det er altså at man forholder sig til profeten Muhammed som en særlig person. Men man forstår ham vidt forskelligt.

I modsætning hertil tager Lars Hedegaard udgangspunkt i konsekvenserne for os vantro, som må være vores relevanskriterium i valget mellem tolkninger, samt i magtforholdene igennem historien:

VIDEO 1, 29:00, Lars Hedegaard: Den danske universitetselites påstande om at islam ikke har nogen kerne, ikke har noget uforanderligt element i sig, og derfor ikke er noget, støder jo desværre an mod islams selvforståelse, og der er det vigtigt at holde sig for øje, at hvis det er sådan, at islam ikke er andet end tolkninger, så er alle tolkninger jo i udgangspunktet lige gode, lige valide. Det betyder, at Osama bin Ladens, Talibanernes, al-Qaedas, Hizb ut-Tahrirs, wahabisternes, salafisternes, alle mulige andres tolkninger, er lige så gode, eller faktisk bedre end, Jørgen Bæk Simonsens. JBS har nu ingen ret til at tolke islam, da han ikke er muslim. Det vil altså sige, at vi kan vælge hvilken tolkning vi lægger vægt på, hvis vi skal tage JBS på ordet, og der vil jeg som dansker, som modtager af islamisk påvirkning udefra, naturligvis vælge den tolkning som har mest indgribende betydning for mit liv, dvs. den mest voldsomme tolkning af islam, dvs. den som sætter sig igennem ved rå vold, fordi sådan er disse diskussioner i islams 1400 år historie jo altid blevet afgjort. Den herskende tolkning er den der kan sætte sig igennem på gadeplan, med de fleste slagsmål. (video 49:37)

Det kan være særdeles nyttigt at gå i dybden med JBS’s indlæg, fordi han her udstiller sin uformåen i forhold til konkrete spørgsmål på pinlig vis. Et eksempel:

VIDEO 2, 13:00: Spørger: Som vi har hørt, er islam ingenting i sig selv, deriblandt profetens eksempel for de rettroende, som er beskrevet i sira, Ishaq, jeg har læst den i engelsk oversættelse, og i al-Tabari. Mit spørgsmål er, hvordan kan de blodige begivenheder stå som et godt eksempel for muslimer og ordentlige mennesker i dag, JBS?

Jørgen Bæk Simonsen: Ja, dertil er der først to korrektioner, et, denne her anmeldelse kommer ikke fra Syddansk Universitetsforlag, men i det tidsskrift der hedder Tidsskrift for Islamforskning, der intet har at gøre med Syddansk Universitetsforlag, det er så, det er så en misforståelse. Men den anden misforståelse, det er, siraen er ikke en af rødderne for noget som helst andet, end det er en bredt sammensat skildring af profeten Muhammed. Sunnaen derimod, er fuldstændig rigtigt opfattet normativ, og derfor vil det, som Kate så glimrende har illustreret, helt afhænge af hvem du er, hvor, så er der altså et utal af muligheder for at søge det forbillede du gerne vil have. Hvis du vil have én type forbillede, kan du uomtvisteligt, med stor sandsynlighed finde nogle traditioner. Hvis du vil have en anden, kan du finde andre. Og dét der jo er så befriende, det er, at den diskussion er så den diskussion der har præget den islamiske verden, fra dens fødsel, til dags dato. Og det vil den, efter alt at dømme, blive ved med. [Kunstpause]. Og længere er dén ikke.

Spørgeren stiller altså nogle meget specifikke spørgsmål om sammenhængen mellem bestemte begivenheder i dagens verden, og Muhammed som forbillede. JBS’s svar kan opdeles i sine komponenter:

Ja, dertil er der først to korrektioner, et, denne her anmeldelse kommer ikke fra Syddansk Universitetsforlag, men i det tidsskrift der hedder Tidsskrift for Islamforskning, der intet har at gøre med Syddansk Universitetsforlag, det er så, det er så en misforståelse.

– Rettelse af bibliografiske data uden relevans for det konkrete spørgsmål.

Men den anden misforståelse, det er, siraen er ikke en af rødderne for noget som helst andet, end det er en bredt sammensat skildring af profeten Muhammed. Sunnaen derimod, er fuldstændig rigtigt opfattet normativ,

– Korrektion vedrørende status af de forskellige kildegrupper, men en bekræftelse af Muhammeds normative status.

og derfor vil det, som Kate så glimrende har illustreret, helt afhænge af hvem du er, hvor, så er der altså et utal af muligheder for at søge det forbillede du gerne vil have. Hvis du vil have én type forbillede, kan du uomtvisteligt, med stor sandsynlighed finde nogle traditioner. Hvis du vil have en anden, kan du finde andre

– Så sættes relativeringsmaskineriet i gang. Alt er relativt, intet er mere fremtrædende eller karakteristisk end noget andet, og: ingen perspektivering efter magtforhold og voldspotentiale. Og intet sandsynliggøres ved eksempler.

Og dét der jo er så befriende, det er, at den diskussion er så den diskussion der har præget den islamiske verden, fra dens fødsel, til dags dato. Og det vil den, efter alt at dømme, blive ved med.

– Sådan har det altid været, og sådan vil det forblive.

Og længere er dén ikke.

– Så får du ikke mere for den 25-øre. (video 2: 61:01 – bemærk f.eks. den egyptiske ingeniør El-Ayouty fra min. 45:30)

Dette er varm luft. JBS har intet forklaret, men har kun bortrelativiseret specifikke, politisk sensitive fænomener. JBS har leveret en sludder for en sladder. Det er for ringe, Jørgen Bæk Simonsen. Men han ved det godt selv. Prøv at se hvordan bluffen lyser ud af ham ved den sidste sætning. Spørgsmålet er bare, hvorfor bluffer du, Jørgen?

Jørgen Bæk Simonsens indlæg indeholder tre væsentlige elementer: 1) Undvigemanøvrer. Han undlader at forholde sig til specifikke fænomener som fremdrages af hans opponenter. Han korrigerer ikke-afgørende faktuelle fejl. Han flytter fokus hen på pluraliteten og diskussionen internt i de muslimske miljøer. 2) Pluraliteten og diskussionen fremhæves blot som om disse er pointer af betydning i sig selv – der antydes intet om hvorvidt denne pluralitet indeholder tendenser og dominans, og intet om hvad disse diskussioner fører til, og hvilken rolle deres afholdelse har for de vantros situation. 3) Stemmeføring og kropssprog. Få offentlige personer taler og gestikulerer som JBS. Der er er stærk betoning af bestemte ord, og hænder og ansigt står ikke stille, men samtidigt med et bedrøvet pokeransigt. Fremhævningen af pointer giver indtryk af at her er noget af vigtighed – men, men, men: Kontrasten mellem denne postulerede betydningsfuldhed, og hvad der rent faktisk bliver sagt, er slående. Læser man ordene sort på hvidt, er indholdet pauvert eller ikke-eksisterende, og slet ikke relevant for det som det ellers skulle være et svar på. Denne stil er utvivlsomt en væsentlig grund til at han er så benyttet som han er i MSM. Den autoritative fremføring er sikkert ‘godt tv’, og journalister lader sig sikkert dupere – her taler en ‘ekspert’. Man må så bare konstatere, at JBS ikke har andre strenge at anslå i, skal vi sige, lidt mere skarpsindigt selskab. Og at han åbenbart ikke er interesseret i at bidrage med noget til ‘dialogen’. Her er jeg, tag mig som jeg er.

VIDEO 2, 26 min.: Ufrivilligt komisk moralsk ækvivalens: “Der findes naturligvis voldsomme ekstremistiske tendenser blandt muslimer, som der findes voldsomme, ubehagelige ekstremistiske tendenser blandt andre. Jeg vil forholde mig kritisk til selve fænomenet, uanset om det er en jøde, en kristen, en glad grundtvigianer – eller en muslim”. Han undviger således fuldstændigt spørgsmålet om ekstremismen ved at bedyre sin kritiske tilgang til denne – ikke ved at forklare noget som helst. På kun to sætninger glider han fra at tale om ekstremisme, til at tale om “glade grundtvigianere”. Det kommer lige fra rygmarven.

VIDEO 2, 55:00 Hedegaard: “Er Danmark et diskussionsobjekt? Vi har ikke bedt dem at komme her og forhandle om vores land”.

Måske den mest centrale passage i aftenens forløb. Hedegaard og Torben Hansen (“Politikere om embedsmænd har påtvunget samfundet mennesker der er uegnede til at leve i moderniteten”) opsummerer forbilledligt hovedpunkterne i den virkelighed som JBS glider af over for, hvilket han også gør her. Spørgsmålet om muslimers problemer med moderniteten undviger han ved at opstille moralsk ækvivalens – der er også europæere der har problemer med moderniteten. Hvis JBS overhovedet er interesseret i at nå sine modstandere med argumenter, i “dialog”, bør han tage sin egen tilgang op til overvejelse. Dette tangerer det underlødige, og er en bluff som alle kan gennemskue. (video 3: 7:12)

  ignoranternes “Weltanschauung” – Mark Steyn on Multiculturalism  fra The Collapse of Europe? Conference  oktober 2007  – med  bla. Ibn Warraq: 

 Op på briksen med Muhammed

og i psykoanalyse,  hvis det står til JP  kronikøren Malene Busk i  den mere  end almindeligt  naive  kronik “Kompromisløs fingermaling, tak! “. Hvem skulle  forresten betale?

Vi har at gøre med nogle konkrete individer, børn og unge, som virker så følelsesmæssigt svigtet og lost, at de egentlig skulle tilbydes hele turen igen: primalskrig, amning, bleskift, dikke-dikke, de voksnes indlevelse, kropsbevidsthed, pottetræning, konfliktløsning, mærke efter, udtrykke sig selv, mærke andres følelser osv.

Men  den “utilpassede Muhammed” er nøjagtig  som det er  meningen, han skal være.  Ulla Nørtoft:  Glem den med, at opdragelsen er brudt sammen i muslimske familier. Det egentlige problem er jo bare mainstream fjendskab.  Men , men, Ulla har ikke læst Aftonbladets  lederskribøse Åsa, der  efter  eget udsagn “brænder for retfærdighed  og respekt” :

  Danmark har de senaste åren präglats av strukturell rasism, marginalisering och diskriminering. Nu senast har Köpenhamn delats upp i sex ”visiteringszoner”. Där får polisen kroppsvisitera vem som helst, utan brottsmisstanke, i jakt på vapen. Många invandrarungdomar vittnar om rasistiska tillmälen och brutalitet från polisen. De känner sig förnedrade och trakasserade. De tvingas bokstavligen att dra ner byxorna.

I helgen misshandlades en äldre palestinsk man när han försökte parkera en bil i den gamla arbetarstadsdelen Nørrebro. Ilskan spreds snabbt bland ungdomarna.

Att i det läget bara örfila protesterna blir ännu en provokation. Moralpoliser som talar om för marginaliserade ungdomar att de lever i ”överflöd” och ”har fått alla chanser” gör situationen ännu värre. Att skylla på föräldrarna hjälper inte heller. En av fattigdomens och diskrimineringens konsekvenser är att föräldrar inte orkar ta det ansvar som man skulle önska. [..]  Om samhället inte demoniserar de unga, kommer de unga inte att demonisera samhället.

Jeg havde ganske vist heller ikke læst   Åsa, for nu om dage er det så heldigt at man ikke  behøver surfe  igennem spaltemeter af, hvad der  må være verdens  kedeligste aviser. Semi-censurerede aviser som The Straits Times, Singapore eller  South China Morning Post, Hong Kong,  er et orgie af underholdning og intellektuel stimulans  sammenlignet.  Det  rækker  med Google News Sverige, samt  henvisninger fra  mere  læsværdige  publikationer. Af  egen  drift læser  jeg kun Expressen og Sydsvenskan, den  sidste fordi  det er en slags  lokalavis her i området. DN, GP, AB og så videre,  er komprimeret spildtid. Svenska Dagbladet er den mindst ringe, og Världen Idag udgør en eksotisk undtagelse.

 »Denmarks Happy Muslims«

Wherever Muslim communities have congregated in Europe they have made a concerted effort to isolate themselves from the community at large and Denmark is no exception.Last Sunday, I was watching 60 Minutes and saw Morley Safer report that Denmark is the happiest place on earth. In the report, Safer interviewed a Danish journalist named Sebastian Dorset:

Dorset says that contentment may stem from the fact that Denmark is almost totally homogenous, has no large disparities of wealth, and has had very little national turmoil for more than a half a century. “We have very little violence. We have very little murders. So people are, feel very safe,” he says.

Apparently, someone forgot to tell some of Denmark’s Muslims they lived in the cradle of contentment. …..Muslims only comprise 4% of Denmark’s population but seem to cause 95% of its problems.

Intellectual Conservative

Sank Hans Torv

set fra Sankt Hans  Gade og  hvad der  må have været Knut Hamsuns udsigt  fra fra nr. 18 i  gaden for 118 år  siden, da han havde sat det sidste punktum i gennembruds- bog, “Sult”, Den indvarslede med  Isac B. Singers ord, “den tyvende århundredes romankunst”. Selvsagt så Hamsun ingen demonstrerende  HUT-fascister. –   En test af mit nye mobiltelefon-kamera:fuld størrelse

»Pig power« 

Det kommer også herhjemme. Hos Fortis Bank i Holland må den haram sparegris lade livet, i multikulturalismens, mangfoldighedens, hensynets og respektens navne – ja, disse ord betyder en og samme ting: Dhimmitude. Men vil dette gå glat igennem i Danmark? Måske ønsketænkning, men jeg vil gerne tro at det ikke kommer til at ske uden sværdslag i første omgang. Men det fine ved disse symbolhandlinger er jo, at lige så let disse kan fjernes, lige så let kan de re-assertiveres og genindsættes i det offentlige rum ved hjælp af simple klistermærker m.v. Måske vi skulle adoptere grisen som antijihadisk symbol, og gøre en dyd af nødvendigheden, når vi alligevel bliver kaldt aber og svin med henvisning til Koranen?

Knorbert the piglet has been dropped as the mascot of Fortis Bank after it decided to stop giving piggy banks to children for fear of offending Muslims. The decision has been viewed in the Netherlands as the ritual slaughter of a popular pig by political correctness. […] Pigs are considered an unclean animal by Muslims and Jews and Knorbert was culled after seven years as the Fortis mascot. A spokesman told the Dutch media that “Knorbert does not meet the requirements that the multicultural society imposes on us”. The bank added that there had been a number of reactions to the pig and that a new gift and character were being developed that would be “fun for children of any persuasion”. Piggy banks are given the chop as bank tries to attract young Muslims

Jeg har aldrig hørt om afbildninger af grise der er blevet fjernet efter krav fra jødiske kredse. Men det skulle lige med her for at bløde sandheden op (LFPC).  (foto: Snaphanens  ny sparegris, gave  fra jydsk læser. Den er  allerede fodret med nogle  devaluerede, svenske kroner.De  smagte af mere.)

 Og så skal vi lige have  dagens svenske  artikel om den gode smag med:De danska chefredaktörerna har agerat på ett ologiskt och närmast barnsligt sätt. Man ser  umiddelbart hvad Lars Vilks er oppe imod.  –  Danmarks Barbara Cartland, sossen Hanne Vibeke Holst er  umådelig populær  i Sverige. Idag inteviewes hun og “Magt og Afmagt”, men det er sært uaktuelt, for Holsts parti har ingen magt haft i syv år, og de  får stadig mindre, hvad man kan forvisse  sig om både på desperate Helle Thornings blog og i  den seneste Gallup. Jo større  populisten Villy Søvndal bliver, desto længere  kommer  oppositionen fra magten. Men svenske  journalisters loyaliteter render ikke  af pladsen for en smule  virkelighed.

‘Undren’ som epidemi

Nej, jeg ved ikke om dette er jihad eller intifada. Men i stedet for at “undres” – eller være måbende – skulle politi og medier måske begynde at stille ubehagelige, men nødvendige spørgsmål. Det drejer sig såmænd bare om et fænomen kaldet ‘virkeligheden’. I ‘virkeligheden’ kan mennesker af bestemte ideologier, mennesker som har et grundlæggende anderledes syn på verden, opføre sig “iskoldt” i forhold til vores begrebsverden. Når man nu til overmål har gjort den erfaring, at mennesker kan slå en søster eller en datter ihjel hvis de handler ud fra andre normer, hvad er der så længere at “undres” over? Måske skulle man i stedet for at “undres” have denne kendsgerning for øje, og ikke antage, at disse mennesker vil aflære sig dette verdensbillede blot fordi de befinder sig indenfor vores grænser (LFPC).

Med en sportstaske proppet med benzindunke bevægede to mænd sig af sted på en mission, der kunne blive livsfarlig. De tog toget, de spurgte endda to håndværkere om vej for at finde det solcenter, som skulle brændes af. Og på gerningsstedet optrådte de iskoldt, mens de hældte op mod syv en halv liter benzin ud flere forskellige steder og tændte ild. På den ene side kyniske kriminelle med god tid og ingen tegn på panik. På den anden lallende amatører uden flugtbil og kendskab til området, hvor solcentret lå.
[…]
Dobbeltheden hos de to brandstiftere, der lige nu jages intensivt, undrer politiet. Her har man nærstuderet en ikke-offentliggjort overvågningsvideo fra solcentret på Østerbro, som udbrændte ved en eksplosionsagtig brand i onsdags. Iskolde brandstiftere undrer politiet

 Bishop of Rochester reasserts ‘no-go’ claim

In his first interview since his controversial comments, Dr Michael Nazir-Ali vows not to be forced into silence   [..]

“There are extremist movements in this country whose agenda is far from integration, we must be aware of this,” he says. “It is not only a threat to security but to integration. They are significant enough to influence sections of young people.”

Just over a year ago Abu Izzadeen, an Islamic radical, heckled John Reid, the former home secretary, as he tried to deliver a speech on targeting potential extremists. “How dare you come to a Muslim area,” Izzadeen screamed.

Læs mere »

………. danske muslimer er gidsler i en borgerkrig, en sær asymmetrisk én af slagsen, den føres nemlig kun fra én side, den side, der også mente, at Jyllands-Postens Muhammed-tegninger var en diskriminerende provokation mod et stakkels mindretal. Den anden side fører også krig, kunne man hævde. Men det mener jeg ikke er tilfældet. Den markerer blot, ganske jordbundet, at i Danmark gælder dansk skik, og at den danske nation har en selvfølgelig ret til at regulere, hvem og hvor mange der skal ind i landet. Talerør for den krigsførende part er Politiken, der nyligst har gjort sig bemærket ved at svulme over af forståelse for nogle håndfulde andengenerations indvandreres bølleoptøjer og imod alle fakta forklare dem som en reaktion på »social og etnisk stigmatisering« og »ikke mindst den offentlige debats ekskluderende karakter«. ………..Dette er salonvås.

Læst og Påskrevet, Berlingske….og i disse dage skal Politiken helt ud til Enhedslisten for at finde kronikører, der er stuerene nok til avisen.

Kosovo´s præcedens

M.K. Arieh Eldad is member of Israel’s parliament-the Knesset, and a world renown plastic surgeon on the faculty at Hebrew University. (foto Snaphanen – klik f. helbillede)

The fear of the spread of Islam is expressed today in increasing support for conservative parties in Denmark, Holland, Belgium, Switzerland, and Germany. These are not extreme right or neo-Nazi parties but rather mainstream conservative parties. They view Israel as a frontline fortress of Western culture facing jihad, and they fear that this fortress may fall under Arab pressure and because of the weakness of Israel’s leaders. Such Europeans fear the separatist trends among millions of Moslem immigrants in Western Europe, the demands to apply Islamic Sharia law in those countries

The flag of Kosovo is that of Islamic proliferation and a source of serious anxiety to Europe. Those European countries recognizing Kosovo are doing so under economic pressure from oil-rich Arab countries, the markets of Islamic countries, and internal pressure by millions of Moslem voters in Europe. […] If Israel joins in recognizing Kosovo, there will be no political, legal, or moral claim it can make to oppose establishing an Arab state in the Galilee and Northern Negev. For what is the difference? An ethnic minority with territorial contiguity to neighboring enemy states demands, following a bloody war, to tear pieces from a sovereign country, and proclaim its independence. […] And we cannot forget that Arabs and the haters of Israel in Europe portray Israel in colors no less cruel than those used to portray the Serbs, and accusations of genocide are thrown at us just as they were thrown at them. When the day comes when the Arabs in the Galilee declare independence, Israel will have no way to oppose it, assuming it today recognizes a country formed on exactly the same basis. […]

ACT via Brussels Journal

Serbisk demonstration i København

foran den amerikanske ambassade. En venlig læser sender fotos: (fuld størrelse 1 , fuld størrelse 2 )

Dansk Folkepartis EU-ordfører Morten Messerschmidt med i serbisk demonstration mod Kosovos løsrivelse. – Vi forstår vreden, siger han.

Et selvstændigt Nørrebro
Han frygter for, hvad denne aktuelle sag om Kosovo kan bringe med sig i andre lande – også Danmark.

– Det, man skal gøre sig klart, det er, at man skaber præsedens for, at man kan indvandre til et land og så erklære selvstændighed. Det åbner teoretisk set for, at hvis der er muslimer nok på Nørrebro om x antal år, så kan det blive en muslimsk selvstændig stat. Det vil vi ganske enkelt ikke have, siger Morten Messerschmidt.

DF protesterer mod Kosovos løsrivelse At det er svært at få øje på en idéel Kosovo løsning, gør ikke den nuværende bedre:

“An independent Kosovo will serve as a nod to secessionists worldwide,” and “history will show what no one cares to understand: the current world war began officially in Yugoslavia.”

Granting Jihadist Muslims independence in Kosovo after they have conducted ethnic cleansing of non-Muslims will establish an extremely dangerous precedent. Not only is it immoral to sacrifice the freedom or perhaps existence of smaller nations, be that the Serbs or the Israelis, in order to save your own skin. As the example of Czechoslovakia demonstrated during WW2, it is also counterproductive. Supporting independence for Muslim Albanians in Kosovo will not lead to stabilization of the Balkans; it will rather lead to the Balkanization of the West. The new thug state will serve as a launching pad for Jihad activities against non-Muslims, just like an independent Palestinian state would do in the Middle East.

Fjordman: Why We Should Oppose an Independent Kosovo

Bernard Lewis: »Iran Doesn’t Mind Getting Nuked Back«

Jeg var ikke opmærksom på at jeg kunne embedde videoen fra i onsdags, så her får den en reprise. Kan afspilles i fuldskærm WMP spiller.

Søren Krarup: Flæbepotterne

Allerede i 1986 advarede Søren Krarup første gang mod indvandringspolitikken.
Det skete, da han, i forbindelse med Dansk Flygtningehjælps landsindsamling det år, indrykkede en annonce i Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor han kaldte til kamp mod ‘flygtningevennerne’.
»Det er både dybt ulykkeligt og dybt deprimerende at opleve den udvikling, jeg advarede mod allerede dengang,« siger Søren Krarup [..] Men de unges problemer køber Søren Krarup ikke:»Det er flæb. Der er kun en ting at sige: Det er flæb!« »Det er selvmedlidenhed. Det er en ynkelighed, der bare skal dyrke sig selv og sin egen trang til at flæbe.Vi må sige til dem, at med det flæb kan de aldrig blive ordentlige borgere i dette land. Heldigvis er der mange afde unge med fremmed baggrund,der tager fat og arbejder og respekterer det land, de er kommet til,« siger Søren Krarup og tilføjer, at netop den store gruppe af lovlydige og velintegrerede indvandrere har et kæmpe´ansvar for at holde selvjustits i egne rækker.»De må tage sig af alle flæbepotterne, der forsøger at starte en borgerkrig. Udlændingene har selv et ansvarfor at blive integreret,« siger Søren Krarup, der i øvrigt slet ikke anerkender selve integrationsbegrebet, der handler om, at udlændinge fungerer på danske præmisser uden at give afkald på deres kulturbaggrund.

Det er et møde på halvvejen, mener Søren Krarup. Han foretrækker, at staten fremover stiller krav om, at udlændinge skal assimileres, hvis de skal have lov til at blive i Danmark. Det betyder med andre ord, at de skal blive danskere med krop og sjæl. Det er den eneste måde til at få løst det mere end tusind år gamle, men evigt aktuelle modsætningsforhold mellem islamog kristendommen på, mener Søren Krarup.

»Hvis en muslim vil være borger i dette land, skal han leve sig ind i den danske kultur, danske traditioner og dansk historie. De skal tilegne sig historien, som var det deres egen, og blive en del af den,« siger han. For at blive assimileret må de vel nødvendigvis give afkald på islam, deres tro?

»De skal give afkald på noget, der er indlysende for muslimer – nemlig at det er Koranen og sharia, der skalforme lovgivningen. De må give afkald på at ville sammenblande politik og religion.«

Søndagsavisen: Vi styrer mod en borgerkrig, pdf side 6 ( en overskrift der er minimalt belæg for i teksten)

Bedrövliga ursäkter för våldet i Danmark

Förstapriset för dåliga ursäkter går till Håkan Hydén, professor i rättssociologi i Lund, som sade: ”Att anlägga bränder är ett av de få uttrycksmedel som ungdomar kan använda för att visa sitt missnöje.” [..]

En anledning till att upploppen i Danmark har fått så stor uppmärksamhet är att de äger rum i centrala Köpenhamn. Snarlika attacker här i Sverige, som har skett mot brandkåren nyligen, vid utryckningar i Södertälje vid tre tillfällen (14 och 1/1 samt 30/12) i Botkyrka (24/12) och i Salem (8/12), har inte rönt något större intresse ens i svenska medier. Ändå är det besläktade fenomen som det rör sig om.

Thomas Gür, SvD – Gür har fuldkommen ret: Den kroniske lav intensitets-terror, der er foregået i Sverige i mange år, er politisk ubekvem for svenske journalister. Derfor undlader de at grave dybere i den. Det værste nylige eksempel på deres selektive virkelighedsbeskrivelse, er ikke-omtalen af rekordtallet på 4.750 anmeldte voldtægter i 2007. For ikke  at tale  om over 500 brændende  skoler  2006. Eller  helt  aktuelt ”
Brå: Vård av kriminella ungdomar fungerar inte” om et retsvæsen der  forlængst har tabt  kontrollen.

 Men Danmark, hvis regering de afskyr, er pludselig interessant for de samme problemer i langt mindre målestok. Fordi det tjener deres politiske dagsorden. (Artikel eksemplerne har været talrige her på bloggen, her endnu et pluk fra dagens dynge, og jeg mener “dynga” på  svensk: Varför brinner det? )

Svenske journalister  er i ønske- og  besværgelsesbranchen. De  ved, underbevidst, måske,  at når det engang  går rigtig løs i Sveriges forstæder, så taler vi om problemer af katastrofeomfang. Katastrofer som de er  medskyldige  i og som de ikke  vover at tænke på idag. Så hellere  “pisse i bukserne” ved at moralisere over  Danmark.

 Hvem skal sige undskyld ?

Mange muslimer føler sig krænkede over, at en ikke-muslimsk avis i et ikke-muslimsk land bringer en Muhammed-tegning frembragt af en ikke-muslimsk tegner.
Til gengæld krænker det mange danskere, når kristne kaldes vantro (=undermennesker), når ikke-tørklædeklædte piger kaldes ludere eller bliver gruppevoldtaget, når en saudiarabisk kvinde stenes, fordi hun var så uheldig at blive voldtaget af mænd, hun ikke var gift med, når kønnenes ligestilling ikke respekteres, når der bliver råbt død over Danmark og Vesten, når Mickey Mouse på arabisk børne-tv kalder jøder for svin og profetmordere, når muslimer dræbes, hvis de konverterer til kristendommen, når selvmordsbomber detoneres i skolebusser, når kunstnere myrdes eller trues på grund af deres film, bøger eller tegninger, når borgerlige politikere ikke kan færdes på Nørrebro uden politibeskyttelse, når Irans leder truer med at udslette et land ved at udrydde dets befolkning, når herboende muslimer spreder falske muhammedtegninger i Egypten for at så had imod Danmark, når unge muslimske kvinder indespærres bag tørklæder og hjemmets fire vægge, og listen kunne nemt fortsættes. 

Men i disse tilfælde udtrykker danskere mig bekendt ikke deres krænkelse gennem brandstiftelse, hærværk, vold, mord eller trusler – men i stedet fredeligt og inden for et demokratis rammer for eksempel med et debatindlæg som dette.Tillægges krænkede følelser mindre legitimitet og vægt, blot fordi man opfører sig ordentligt? Meget tyder på det, for mens det atter diskuteres globalt om Danmark skal undskylde for muhammedtegningerne, er der ingen diskussion af, om modparten har noget at undskylde.

Michael Sandfort, Nordjyske

Hizbollah-allieret kønsfascist belærer Danmark om demokrati

[Asmaa Abdol-Hamid ved en anti-israelsk og antijødisk demonstration, Kbh. 28.7.2006. Bemærk det gule Hizbollahflag, foto © Snaphanen, Fuld størrelse  – flere  fotos  fra samme dag]

 »Jeg synes, de er så udemokratiske. De hører hjemme et helt andet sted. Danmark er et demokratisk land med demokratisk styre. Hvis Dansk Folkeparti har problemer med de værdier, vi har i Danmark, må de finde sig et andet sted. Det skulle være et sted, der ligner dem mere – måske et sted i Mellemøsten«, siger Asmaa Abdol-Hamid.

Hun regner ikke med, at det bliver til virkelighed, at hun bliver forvist fra Folketingets talerstol.

»Det tror jeg ikke sker. Der er stadigvæk liv demokratiet, og det skal Dansk Folkeparti lære. Danskerne taler, og danskerne bestemmer – ikke Dansk Folkeparti eller Søren Espersen. Vi kan ikke have, at de laver særregler. Jeg synes, det er meget diktatorisk og hører slet ikke hjemme i et demokrati. Vi skal bekæmpe alle udemokratiske kræfter i vores [sic] samfund« Asmaa: Dansk Folkeparti hører ikke hjemme i demokrati

Det står ikke helt klart om Asmaas seneste nedgørelse af det danske demokrati er udslag af primitiv mellemøstlig tankegang, eller dennes vestlige pendant i Enhedslisten. Tricket er det mest enfoldige i bogen: Projicér egne karakteristika over på fjenden med det formål at aflede opmærksomheden fra én selv. Tu-quoque, Asmaa Abdol-Hamid.

Danmark og Europa har desperat brug for assertivitet i forhold til den totalitære supremacisme iklædt religiøse gevandter. De bedste modtræk vi har i øjeblikket er måske politikere som Søren Espersen og Geert Wilders, der har en platform at tale fra, og nyder parlamentarisk immunitet. Dem kan der sættes forhåbninger til.

Den bedste og mest præcise karakteristik af tørklædefænomenet Abdol-Hamid kommer nok fra bloggeren Kimpo: “En torsk indpakket i avispapir”. (LFPC)

DF’er klar til aktion mod Asmaa

 Alkoholøkonomi : længst på literen
Hitta de mest prisvärda produkterna från Systembolagets sortiment. Rangordnat efter mest sprit för varje krona. (ROI = Return On Investment).

Billigstpåbolaget.com 

Frankfurtskolen :  The History of Political Correctness, et lynkursus
 
Horkheimer, Richard Sorge,  Adorno,  Marcuse, Erich Fromm. En sejr “ad Helvede til ” .  Den tidligere marxist David Horowitz medvirker blandt andre. 22 minutter:

 Political Correctness is cultural Marxism. It is Marxism translated from economic into cultural terms. It is an effort that goes back not to the 1960s and the hippies and the peace movement, but back to World War I. If we compare the basic tenets of Political Correctness with classical Marxism the parallels are very obvious.

The Origins of Political Correctness . Til  beroligelse er  jeg “et liberalt lufthoved” ifølge Adorno´s  “fascist-test”.

 Jens Christian Grøndahl »tycker inte synd om människorna«

Danske  intellektuelle  har været forbløffende  tavse om de  seneste ugers  optøjer. Kun letvægtskavalleriet har været ude, men her rister Grøndahl grædekoner og integrationskonsulenter i en  artikel i en af Europas  fineste  aviser. Den ville man godt have set på dansk. Til glæde  for “tyskerne” her på bloggen, kommer den med alligevel :
 Bedauernswerte Brandstifter : Die jüngsten Ausschreitungen in Dänemark sind eine Folge falscher Nachsicht

Nach einer Woche mit nächtlichen Brandstiftungen und Überfällen auf Feuerlöschmannschaften flauten die Unruhen ab, und die Einwohner Kopenhagens und einer Reihe dänischer Provinzstädte konnten sich einen Überblick über die Schäden verschaffen: Zahllose Autos, etliche Schulen, sogar eine Kinderkrippe waren in … ……Von Jens Christian Grøndahl

Læs mere »

 Christopher Hitchens : »Feje redaktører er frihedens fjender«

En artikel man skulle tro var skræddersyet til svenske  formynder-journalister, der  helt deler de amerikanske´s  bornerthed:

Har De nogensinde spekuleret over, hvad der er den frie presses værste fjende? Man kan nævne nogle få oplagte fjender som statslig censur, monopolitiske ejere, annoncøren som enten ønsker en favorabel omtale eller i hvert fald ingen negativ omtale osv.Men den mest lumske fjende er den feje journalist og redaktør, som ikke behøver at få at vide, hvad de skal gøre, fordi han eller hun allerede har internaliseret behovet for at behage – eller i det mindste ikke fornærme – det værste tyranni af alt, hvilket er safety-first versionen af den offentlige mening.

Berlingske Tidendes kronik  oversat fra Truth and Consequences, Slate  Apropos formyndere og pædagoger: tænk at forlade det tvunge, tolvårige svenske skolesystem, og  overgå til at  blive underlagt hvad dårligt  uddannede, vellønnede  journalistpædagoger synes, man har godt af at vide. I det hele taget lider pædagoger  ofte  af stor indbildskhed og selvovervurdering. Dels en overdreven tro på pædagogikkens magt og dels den misforståelse, at et  normalt, ufrygtsomt barn over  ti års alderen hellere  vil være  sammen med dem, end  udforske verdens  sammen med forældre og  jævnaldrende.

»Bernard Lewis«

The Jerusalem Conference concluded Wednesday night with a packed-house lecture by Bernard Lewis . Among the leading external factors, he first named Europe – “instead of asking what role Europe will play in the Middle East, we now have to ask what role the Middle East will play in Europe.” 

Bernard Lewis Delivers Concluding Lecture, video min 33:12 

 »Man bites dog: Socialist stands up to jihadists in Denmark«

‘If they want to live in a religious dictatorship so badly, they can go to those countries in the Middle East where such dictatorships exist,’ he said.

They won’t, however. They will keep on trying to set one up in Denmark. Will Søvndal join the Resistance? Robert Spencer, Dhimmi Watch

Opskriften på dreven populisme: Sig noget selvindlysende med tjubang i, der er helt uforpligtende og gratis, og som får omtale overalt. Desværre var det næppe mange som så “Will” krympe sig under blive mindet den aller nærmeste fortid – DR 2 Debatten, se online: SF lederens pardon på Al Jazzeera feb. 2006, for slet ikke at nævne at partiet selv har arbejdet ihærdigt på indførelsen af de svære problemer, deres børn nu skal arve. SF satser på en meget, meget kort hukommelse. – Samme dag hørte jeg i København en kristen irakisk parlamentariker sige : “De folk de nu bekriger jer med ord (HUT) og små-terror, de skal hverken fængsles eller forbydes. De skal bundtes sammen og smides ud, for de vil aldrig holde op med at bekrige jer.”

– Hertil kan man vist også roligt regne Kassem Ahmad i DR Ærlig Talt. Er han virkelig den bedste løgnhals Islamisk Trossamfund kan sende i byen ? Og hvorfor forholdt DR ham ikke hans trusler mod navngivne politikere under Muhammed krisen, og hans formand Mustafa Chendids trusler i Ekstrabladet forleden (“Det ender som i London 2005 “)

Meningsmaskinen

Ofte tror man at TT (Tidningarnas Telegrambyrå, Sverige´s Ritzau) har en supercomputer som Kubrick´s HAL, der forsyner enhver forpjusket provinsredaktion med de samme, bløde, rigtige meninger. Man flytter et par kommaer, så kan den stå i 120 statssubventionerede aviser. Det er så anstrengende at skulle mene noget selv, det ved jeg skam alt om:

Danmark bygger in sig i plywood
“Om fyrtio år kan män amma. Men Tuborg Classic är alltid densamma”, siar reklamskyltar runtom i Köpenhamn. Bryggeriets marknadsavdelning vet vilka strängar man ska spela på i landet som helst av allt vill förbli sig likt. Världen utanför kan snurra på och hamna upp och ned: i hyggedanmark smakar ölet i de klirrande glasflaskorna som på Christian IX:s dagar.
Men det går inte att komma ifrån att hygget alltmer fått en besk bismak. Taket för främlingsfientlig retorik är högre än rådhustornet och politikerna skruvar varv för varv åt lagarna för att mota bort alla som stör bilden. Omvärlden sipprar förstås in i alla fall. NT.SE

Offerretorik – good cop / bad cop

Offerretorikken kommer spontant fra muslimer, fordi offerstatus er den eneste forklaring der passer, når islams gudsbestemte supremacisme ikke matches af virkeligheden. Men der er også dygtig beregning og universelle formler for hvordan medierne skal tackles. Denne med at “føle sig bange” vil enhver der følger dette emne genkende fra historier verden over. Kommentarer til terrorangreb kommer til at handle om frygt for et backlash mod muslimer, et backlash som naturligvis aldrig kommer. Nu er Asmaa også “bange” og synger lange, bange sange for JPs journalist:

»Stemningen mod muslimer i Danmark kan ikke blive værre, end den er nu,« mener Asmaa Abdol-Hamid efter SF-formand Villy Søvndals udfald mod Hizb ut-Tahrir – som hun i øvrigt selv er modstander af. Unge muslimer i Danmark er utrygge, måske ligefrem bange, mener Asmaa Abdol-Hamid, omstridt folketingskandidat for Enhedslisten. Asmaa: »Nu mobber også SF muslimer«

Bemærk good cop/bad cop-spillet: Asmaa præsenterer sig selv som det moderate alternativ, men hendes “moderation” handler kun om midlerne, ikke om målet. Asmaa er ikke en kætter, hun støtter Yusuf al-Qaradawi, hun har deltaget i antijødisk demonstration sammen med Hizbollahtilhængere, og hendes mål er også sharia i Danmark og resten af verden. Bemærk også, at JPs artikel kan koges ned på én formel: Danskerne er problemet, ikke Hizb ut-Tahrir (LFPC).

Berlingske var også til møde i forfatterforeningen:

Der blev blandt andet sat fokus på de seneste ugers uroligheder med ildspåsættelser på biler og skoler, da islamforsker Jørgen Bæk Simonsen på et debatmøde for første gang forsvarede sig mod den kritik, historikeren Kim Møller har rettet mod hans forskning.

Jeg ved ikke  om Kim Møller  parafraserer en af JP´s mest læste kronikker: Søren Espersen, Hvor islam går frem, breder ørkenen sig

IT-teknikere censurerer Hege Storhaug

I Sverige skulle teknikkerne have et vink fra daværende minister Leila Freiwalds:

Internettleverandøren til Human Rights Service gikk inn og strøk Kurt Westergaards turbantegning. De hadde retten på sin side, men forholdet er betenkelig sier professor i rettsinformatikk Jon Bing. – Hårreiseende, sier generalsekretær i Presseforbundet Per Edgar Kokkvold. Leverandøren Imbera er juridisk ansvarlig for innholdet som legges ut ut fra e-handelsloven. Men i en sak som karkaturtegningene åpner det for skjønn, og skjønnet kan forvandles til sensur. – Konsekvensen av loven kan bli at teknikere bestemmer hva du skal kunne lese på nettet, sier Bing.

Den informationsansvarlige i HRS, Hege Storhaug, føler sig provokeret.»De gik ind og redigerede vores side, flyttede ting og slettede karikaturerne af Muhammed. Det er helt uhørt,« udtaler hun.

Update : HRS får tilbud fra andre nettselskap
Etter at det i dag ble kjent at nettselskapet Imbera sensurerte karikatur av Muhammed på Rights.no, har HRS fått tilbud fra flere nettselskap om å flytte tjenesten til dem. Og det ikke fra hvem som helst. Blant andre Linpro AS, som drifter Jyllands-Posten, A-pressen og VG, henvendte seg i dag morges via NRK. Linpro er rystet over Imberas inngrep overfor ytringsfriheten, og tilbyr, ”som plaster på såret”, HRS gratis drift av Rights.no i tre år. HRS

Document.no , NRK.no, Berlingske og Imbera, Webløsninger du kan stole på

Debaterstatning

Göteborgerne bryder sig ikke om at saudierne bygger moskéer i deres by. Aviserne bryder sig ikke om at de skriver det. Så opstår følgende situation:

Grishuvuden hittades på moskétomt

»Changerende rød«

Hermed menes – nuancer af svensk journalistik. Rättvisepartiet Socialisterna (der har svært ved at sluge deres danske broder, Ny- Voldsomme Villy) :

Publiceringen handlar inte om pressfrihet. Att Jyllands-Posten sagt nej till karikatyrer av Jesus, därför att de skulle vara stötande, visar att publiceringarna är beställningsjobb för att svartmåla just muslimer.
Att kritisera religioner är en demokratisk rättighet som vunnits genom hård kamp historiskt från arbetarklassens sida. Det är dock skillnad när förtryckarna gör nidbilder för att piska upp förhållanden som gynnar dem; likt nazisternas judeteckningar i Tyskland eller ”roliga” bilder på svarta under apartheid i Sydafrika.Högerregeringen har stiftat en rad rasistiska lagar. 24-årsregeln hindrar unga utan danskt medborgarskap att bli sambo eller gifta sig. Att till och med det danska vänsterpartiet Socialistiskt Folkeparti (SF) vill behålla den regeln visar att hela det politiska etablissemanget har påverkats.

Sydsvenskans hovedleder “Inte ursäkta, men forstå“

Den danska regeringen är nu helt inne på det populistiska stödpartiet Dansk folkepartis förslag att göra föräldrarna ersättningsansvariga för den åverkan deras barn gör. Något som Politiken beskriver som ”dumt”, ”naivt” och ”kontraproduktivt”. Oroligheterna är knappast samhällets fel, men de utgör onekligen ett samhällsproblem, som inte nödvändigtvis är åtkomligt genom enbart polisiära insatser. Demokrati förutsätter individuellt ansvar. Ligistfasoner och upplopp kan aldrig ursäktas. Stenkastning och bilbränning måste fördömas. Men samtidigt måste utvecklingen göras begriplig. I Danmark är mellan 10 000 och 12 000 ungdomar på väg att falla ur samhället, enligt Berlingske Tidende nyligen. I Sverige handlar det om betydligt fler – siffror på över 50 000 har nämnts.Mot en sådan utveckling hjälper inte hårda tag, sannolikt inte heller en ”uppmuntran” om att ”ta sig själva i kragen”.

Eksemplerne er talrige, som lus på gangen: Danmark en grälsjuk fyraåring. Det var intet tilfælde at Janne Josefsson kaldte Journalisthögskolan for “Kommunisthögskolan”.

The West’s Fatal Mistake: We Are All Serbs Now

Today, one day after Kosovo’s unilateral declaration of independence, the United States and the major European countries rushed to recognize Kosovo’s independence. George Bush hailed Kosovo’s “bold and historic bid for statehood.” Five years ago, Mr Bush invaded Iraq and began “operation Iraqi freedom.” He toppled Saddam Hussein in order to get rid of a rogue regime, one of the members of the “axis of evil.” Five years later, Mr Bush is saddling Europe with a new rogue state.

Brussels Journal og Kosovo Prime Minister Hashim Thaci is part of a criminal syndicate

Sørlander: »Demokrati og retssikkerhed«

For kort tid siden afslørede Politiets Efterretningstjeneste (PET) en kreds af islamister, som planlagde at myrde tegneren Kurt Westergaard, fordi han var ophavsmand til den mest berømte af de såkaldte Muhammed-karikaturer: den, hvor Muhammed optræder med en bombe i turbanen.

Hvor medierne i første omgang havde hensynet til Kurt Westergaard i centrum, så skete der hurtigt en påfaldende forskydning af fokus. Man begyndte mere og mere at koncentrere interessen om retssikkerheden for dem, som planlagde mordet. To af dem er ikke danske statsborgere, men tunesere, og de trues nu med udvisning af landet. Det springende punkt er, at de står til udvisning, uden at deres sag bliver prøvet ved en uafhængig juridisk instans. Efter den gældende lovgivning kan udvisningen finde sted alene efter en indstilling fra PET, som bekræftes af justitsministeren og integrationsministeren. Der er altså i sidste instans tale om en politisk afgørelse.

Imod denne retstilstand har der rejst sig en række protester – både politiske og juridiske. Fra politisk side er det især de radikale og SF, der har gjort indsigelse. Og fra juridisk side er det en række menneskeretsjurister og forsvarsadvokater. De finder, at en sådan retspraksis bryder med de værdier, som præger vor samfundsorden. Set i deres optik er vi på vej til at undergrave retssamfundet, fordi det kræver, at ingen dømmes uden en uvildig rettergang.

Læs mere »