Video 1: En time. Video 2: 3 minutter, video 3: 30 minutter (engelsk rubrik af hensyn til internationale søgninger)

Video tre er diskussion med salen. Den er optaget med håndholdt mobilkamera, udmærket lyd, ringere billede. Brug gerne høretelefoner og tryk “collapse frame” og “full screen”. © Trykkefrihedsselskabet og Snaphanen

Kai Sørlander: Forsvar for rationaliteten
Af LONE NØRGAARD

Filosofi, politik, religion: Den vestlige verdens adskillelse af politik og religion er under angreb. Ny bog insisterer på at give rationelle svar på den religiøse udfordring, som islam har stillet Vestens demokratier over for.

Kai Sørlander (født i 1944) er fagfilosof, forfatter til en lang række bøger og flittig kronikør i dagspressen.

I ”Forsvar for rationaliteten” gælder det om intet mindre end at nå sandheden – mere præcist den sandhed, som vores rationelle begrundelser kan bære: Jeg er rationel, hvis jeg ikke hævder nogen påstand med større vægt end de argumenter, jeg leverer for påstandens sand(synlig)hed – og rationalitet skal der til.

Følelser og uargumenterede meninger rækker ikke til at få sat fænomener som multikulturalisme, Muhammed-krise, tørklæder og pavens Regensburger-forelæsning på plads. Ej heller til at gennemtænke forholdet mellem politik og religion, hvilket er blevet en stadig mere påtrængende opgave.

Fortsat adskillelse
For det kan godt være, at vi længe har haft konsensus i den vestlige verden om, at politik og religion skal holdes adskilt, men er adskillelsen fortsat berettiget?

Dette er et af værkets overordnede spørgsmål og for at fælde dommen: Ja, adskillelsen skal opretholdes, må læseren med Sørlander ved hånden i gang med at afsøge forholdet mellem tro, politik, viden(skab) og fornuft.

Bogens grundlæggende tese er, at kristendommen har spillet en positiv og dynamisk rolle i den politiske udvikling, der har ført Vesten frem til at hævde religions-uafhængige menneskerettigheder.

I den proces må to karakteristiske træk ved kristendommen ses som en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor vi har udviklet sekulære demokratier:

1. Kristendommen stod mindre i vejen for det rationelle oplysningsideal end f.eks. islam.

2. Kristendommen foretager selv adskillelse mellem politik og religion med ordene: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.«

Overført på personplan giver Jesus fuldstændigt afkald på politisk magt, mens Muhammed ikke skyer nogen magtmidler.

Dekadence eller ej
Forskellen på Vestens og den islamiske verdens idealer kan koges ned til en forskel i synet på sekularisering af det politiske. Vesten kræver politik og religion adskilt som forudsætning for religionsfrihed, mens den islamiske verden afviser skellet som udtryk for værdiopløsning og moralsk dekadence.

Men kan islam da ikke langt hen ad vejen tilpasses de vestlige politiske idealer? Fire reformforsøg opridses:

1. Gå tilbage til de forskrifter, som stammer fra tiden, før Muhammed forlod Mekka, fordi de er mere forenelige med et moderne demokrati.

2. Gør tolkningen af sharia til et personligt anliggende.

3. Tariq Ramadan-modellen med at overholde indgåede aftaler – aftale om at respektere retsstatens principper (i hvert fald i første runde).

4. Skrot sharia.

Ingen af de fire strategier rummer imidlertid den samme indre nødvendighed som den reformation, Luther satte i gang, eftersom kravene ikke kommer fra religionen selv. Det gør islam til et problem.

Demokratiets prøve
Kan de europæiske demokratier blive ved med at overleve den igangværende svækkelse af dels kristendoms-grundlaget, dels rationaliteten i debatten?

Det kommer an på, om vi har rationalitet til at forstå de udfordringer, muslimsk tilvandring konfronterer os med, og politisk vilje til at handle ud fra rationelle analyser frem for på illusioner og idealer.

Med sit forsvar for rationaliteten har Kai Sørlander givet et vigtigt bidrag til såvel begrebsafklaring som videre diskussion.

Jyllands Posten

Kræmmermuren

Denne diskussion hænger mig langt ud af halsen. Hvornår indser den besynderlige alliance af kræmmere, venstrefløj, kulturradikale og loonier/ekstremister at der er en situation som de ikke kan afskaffe med evindelige appeller til kollektiv besindelse? Krænkelserne er en kendsgerning, besindelsen vil aldrig komme, og muslimers muligheder for at påkalde sig krænkelse er uendelige. Det er som om det hele er blevet reduceret til JPs tegninger, og hysteriet (som førte til et knivdrab på en nonne) over pavens brug af et gammelt citat er glemt. Jeg vil til det sidste fortsætte med at sende det assertive signal “dette er sekulært, dansk territorium” ved at bruge blasfemi og krænkelser, og det vil mange andre. Vågn dog op og duft kaffen.

Bemærk også hvordan Due Jensen prøver at have flere kasketter på – når han taler om at “alliere os med verdens moderate muslimer og kæmpe for tolerance og fredelig sameksistens” giver han udtryk for en helt specifik politisk tilgang, og den vil jeg, med dens radikale/apologetiske præmisser i ordvalget, f.g.m. have lov til at være uenig i. Når han og ligesindede handler med selveste mørkets hjerte Saudi-Arabien, accepterer han nogle præmisser som hedder, at dette land uimodsagt kan forbyde kristne symboler og sprede jødehad i sine skolebøger, mens vi lægger bånd på os selv – i vores egne lande. Islams supremacisme bliver derved aktivt bekræftet. Dette er mere end kræmmermentalitet, dette er ført politik til skade for Vesten. Eller sagt uden indpakning, dette er landsskadelig virksomhed (LFPC).

[Niels Due Jensen] hævder endvidere, at “Henriette Kjær og mange andre toneangivende politikere ikke har forstået ret meget af den komplekse situation, når de vedholdende hævder, at danske erhvervsledere er parate til at sælge ud af vores højt besungne ytringsfrihed”.[…]

Ifølge Niels Due Jensen kunne ingen drømme om at fornægte politikeres og karikaturtegneres ret til frit at ytre sig og forhåne og såre 1,5 mia. muslimer verden over. Det er de i deres lovsikrede ret til, som han skriver. Hvorefter han lakonisk fortsætter:

“Men danske politikere, karikaturtegnere og avisredaktører skal jo heller ikke leve af at sælge varer overalt i verden.”

Niels Due Jensen, der under Muhammedkrisen 2006 var en af de argeste kritikere af Jyllands-Posten, mener, at Henriette Kjær og ligesindede bør erkende, at det danske velfærdssamfund bygger på ordrer, som hårdt pressede erhvervsvirksomheder skaffer hjem til landet.[…]

Han fortsætter sin argumentation med, at danske virksomheder er vant til at færdes i et internationalt kundemiljø og er optaget af at vise respekt for andre mennesker, som er født ind i andre kulturer og traditioner.

“Og vi øver os på at undlade at træde på andre folkeslags religiøse og kulturelle fundamenter. Hvis vi ikke kan det, bliver vi sendt tilbage til Danmark med tomme ordrebøger,” skriver Niels Due Jensen, som noget kontroversielt minder Henriette Kjær om, at erhvervslivet og specielt eksporterhvervene derfor også er nødt til at arbejde med en vis selvcensur.

“Vi (?) er nødt til at omgås ytringsfrihed med respekt for andre mennesker og også praktisere en vis selvcensur for ikke unødigt at såre og forhåne,” mener Niels Due Jensen, som mener, at mindre konfrontation frem for mere er vejen frem. Karikaturtegninger af Muhammed og beslægtede krænkelsesmidler er i Niels Due Jensens verdensbillede lig med mere konfrontation.[…]

“I stedet for at fare hysterisk frem – som Henriette Kjær, Pia Kjærsgaard og på det seneste desværre også Villy Søvndal – skal vi i den vestlige verden alliere os med verdens moderate muslimer og kæmpe for tolerance og fredelig sameksistens,” lyder Due Jensens opfordring. Grundfos-formand i ny Muhammed-strid

Man kan tage tyrken ud af Tyrkiet …

“Smittet” af den norske kultur? Er dette ikke uanstændigt og udtryk for et forkvaklet menneskesyn? Næh, der er forskel på fisk (LFPC).

80 prosent av kvinnene og barna som bor på Betzy krisesenter i Drammen, har innvandrerbakgrunn.

– Må tåle krangling
Men nestleder Senol Karagøz mener mange misbruker krisesenteret.
– Kvinner må tåle krangling og å få kjeft uten å måtte søke ly i et krisesenter. Jeg hører om tilfeller der kvinner utnytter sentret bare for å få lov til å gå ut på byen eller komme seg bort fra mannen, hevder Karagøz overfor Drammens Tidende.
Han mener krisesentre ødelegger alt håp for de mennene som har konene sine der, og at familieverdiene alltid skal veie tyngre enn både rettigheter og frihet.
– Jeg har hørt om menn som forsøker å søke forsoning, men som får beskjed om at de ikke får lov å snakke med ektefellen, sier han.

Norske grunnverdier til stryk
Grunnverdier i det norske samfunnet står til stryk, mener Karagøz:
– Kvinner som kommer hit til landet, blir ofte smittet av den norske kulturen, med fokus på likestilling, alkohol, utfordrende klesstil og rettigheter. Det er farlige greier og kommer i konflikt med de tradisjonelle verdiene, sier Karagøz som også er et sentralt medlem i Det tyrkiske trossamfunn.
Karagøz får støtte av forstander Abedin Osman i Det Islamske Kultursenter i synet på at kvinner selv kan ha skyld i at de havner på krisesenter:
– Vi som kommer fra andre land, har andre måter å leve på, og et annet syn på kvinner. Kvinnene har også et ansvar for det som skjer, sier Osman. Innvandrerleder: – Kvinner misbruker krisesenter

Ryd forsiden: Islamisk Trossamfund angrebet med flæskesvær-poser

Intet er for usselt når det drejer sig om offerrolledyrkelse. Ingen proportionsforvridning er for latterlig at benytte sig af. Tricket virker som bekendt på hattedamer m/k og dhimmier blandt de tossegode kuffar. Medierne spiller med – denne historie i den angiveligt højredrejede og islamfjendske Jyllands-Posten er blottet for kritisk vinkling af denne ikke-historie. For kritisk vinkling må De benytte Dem af græsrodsmedierne på nettet. Blogosfæren: Hvis De vil vide mere.

Islamisk Trossamfund oplever i stigende omfang chikane og trusler.

Da formand for trossamfundet Bilal Assaad forleden kom på arbejde på Dorotheavej i Københavns nordvestkvarter, flød det med åbne flæskesvær-poser. Og på vinduer og døre var der opsat plakater med ordet ’Grisehuset’. Det skriver 24timer

»Jeg blev meget chokeret. Der er jo ingen grund til at gøre sådan noget,« siger Bilal Assaad. Muslimer dynget til med flæskesvær

Chokerende. Jeg græd af harme over dette overgreb mod et ugleset mindretal. At tænke sig, flæskesvær-poser. Anmeld denne hate crime til PET, indkald til høring med deltagelse af Jørgen Bæk Simonsen, Morten Kjærum, Manu Sareen og H. J. “James” Bonnichsen. Landet stander i våde. Her er lige et udpluk af nyheder fra denne måned som ikke har opnået en tilsvarende eksponering, hverken fra de følgagtige medier, eller fra Islamisk Trossamfund. TheReligionofPeace.com lister 47 islamisk inspirerede terrorhandlinger rundt om i verden blot for denne måned, og 10706 siden 11.9.2001. Blot til perspektivering af – flæskesvær-poserne (LFPC).

“Jeg vil myrde dig, lige som jeg myrdede den vantro Sonay. Hun plejede at lave fordærvelse hver dag med de vantro svin”

Hvad skal vi så vælge fra den omfangsrige samling af bortforklaringer? En far myrder sin egen datter, og smider liget i havnen. Et brev skrevet tre år senere viser ingen tegn på anger eller skyldfølelse. Hvordan kunne han gøre dette, skyldes det udelukkelse fra det racistiske danske samfund – “krigstraumer der er vævet ind i familiens historie” – Israels fremfærd over for ‘palæstinenserne’ – forekomsten af olie i den verdensdel han kommer fra – en jødisk sammensværgelse – vrede over Muhammedtegningerne – kulturelle normer der in-tet har med islam at gøre – vrede over krigen i Afghanistan og Irak?

For skylden kan jo ikke være hans helt egen, vel? Der kan jo ikke være tale om kulturelt og religiøst betingede opfattelser af ære og skam som ikke hører hjemme i Danmark, og som han havde en forbandet pligt til at aflægge sig i dette gæstfrie land, vel? (LFPC)

Den 14-årige pige Sonay Ahmad Mohammad blev i februar 2002 fundet drivende i Præstø Havn. Læsioner på hendes hoved bar præg af en forbrydelse. Faderen Ashram Ahmad Muhammed blev i 2003 dømt for drabet og fik en fængselsstraf på 14 år og bestandig udvisning af Danmark. Han nægtede sig under hele forløbet skyldig.

Nu er et TV 2 Øst imidlertid kommet i besiddelse af et brev fra politiets sagsakter. Brevet er sendt fra den dømte far Ashraf Ahmed Muhammed til broderen Jabbar fra Stege. Kuverten er datostemplet den 7. marts 2005 og bærer præg af en klar indrømmelse fra Faderen:

“Jeg vil myrde dig, lige som jeg myrdede den vantro Sonay. Hun plejede at lave fordærvelse hver dag med de vantro svin. Hun har lavet fordærvelse to gange foran mig og jeg myrdede hende med min egen hånd.” Sonays far indrømmer æresdrab