14
mar
Seneste opdatering: 16/3-08 kl. 0509
3 kommentarer - Tryk for at kommentere!

tænk, jeg blev så træt af politik (det er nok tilladt efter fire et halvt års blogging) at jeg ikke gad se den video der lå her lige før . Fredag, gæster,  rødvin, mindsker  interessen for det svenske selvmord, for Helle, Villy og dr. Kamal betydeligt. Historiens vingesus dratter tonstungt  til jorden, når man åbner  for  radio eller  TV . Man længes bort efter noget andet.   Måske  har det officielle  Sverige det tilfælles med  islam, at det elsker døden højere end livet. Så lad dem da dø, når de så gerne vil.   Hvad sagde de svenske, politiske kandestøbere lige før ? Jeg har allerede glemt det.  Bla ,bla , bla  og Jersild og Spin,  Pittelkow, Meir Carlsen,  Peter Mogensen og Krause  Kjær ? Er livet tilstrækkeligt  langt til DR´s og TV2 ´s  dameblade ?   “Tankevækkende radio” ?  Take a  hike !  Så hellere denne. Bachs allersidste toner og nogle af Goulds, nu vi er ved  canadiere. 

 – Alderdommens dødsmærkede Bach i hans  sidste minutter. Ufuldendt, skrevet over noderne BACH.    Hvileløst søgende kontrapunkt,  videre, længere, længere mod hans  gud og hinsides. Sisyfos´længsel, den modsigelse, det kontrapunkt vi skulle  være blevet gode til at leve med.  At der ikke  er absolutter, men bare frugtbar tvivl , kærlighed og daglig kamp at sætte sin lid til,  og at netop det , er det eneste der skærmer os mod barbariets færdige løsninger, som så mange besnakkere vil servere os på en tallerken. Indbegrebet af det Europa, vores fordummede generation så villigt har sat på udsalg, som om vi ikke  havde arvet det hele til låns et kort øjeblik.  Uden ro, som den gamle Bach væltende fremad uden helt at  vide  hvorhen, mod oplysning, forklaring,  katastrofe eller det hele. Nordfranske katedraler, romerske  akvadukter, Panthéon,  norske  stavkirker, etruskere, vikinger, Shakespeare, Dostovjevski, Dante, Kafka, Hölderlin, Nietsche, Kierkegaard, Strindberg,  Rimbaud, Michelangelo, Botticelli, Giotto, Grünewald, Mantegna, Cranach,  Dürer, Goya,  Munch – Verdun, Fort  Douaumont, Le Mort Homme, Les  Tranchee des Bajonettes,   Marne, Paschendale, Bastogne,  Ohama Beach, Hamborg, Dresden,  Neuengamme,  jødernes Theresienstadt, danskernes  Bergen-Belsen  –   hele arven. Alt det vi fik foræret. Alle de underlige  lyde, ingen på P 1 længere  synes at genkende eller kunne udtale, hvadenten  de er ignoranter eller  bevidst taler ned til os . Jeg ved ikke hvad der er værst.

Bach – Art Of Fugue – Contrapunctus14 – Last Fugue

Et persongalleri på 141 dybt kriminelle personer er politiets største udfordring, fastslår rigspolitichef. Landets højest rangerende politimand, rigspolitichef Torsten Hesselbjerg, vurderer, at indvandrerbander er den største trussel for samfundets ro og orden.

»De står for den groveste form for organiseret kriminalitet. For dem handler det om narkomarkedet, men også om æresbegreber, prestige og magt,« siger Torsten Hesselbjerg.    JP.DK

 »Velkommen i de ondes  klub«

Jeg må indrømme, at jeg grinede så tårerne trillede, da man på TV-2 News fortalte, at man i Ægypten faktisk troede, at Villy var fra DF og ikke SF!! Velkommen i det dårlige selskab, Villy. Du har selv været med til at skabe fjendebilledet og myten om dette selskab – og nu byder vi dig velkommen i de ondes klub.    Nomos  blog

I Sverige er sandheden strafbar

man måtte heller ikke sige at Kosovoalbaner stod for 80 % af al heroinsmugling, trods politiets dokumentation. Hvad angår gruppevoldtægter, kan man naturligvis påstå at man ikke kender fakta, eftersom de skjules af BRÅ.SE og medierne , men enhver almindelig borger i landet, ved hvordan det hænger sammen. Hvorfor interviewer BRÅ ikke årets samtlige 4.750 anmeldende voldtægtsofre detaljeret om gerningsmændene ? Jeg kan svare : de vil ikke vide det. 80 dagsbøder af 50 kroner, værsgo´ :

Att offentligt påstå att invandrargäng begår gruppvåldtäkter kan vara brottsligt. Det slås fast av Helsingborgs tingsrätt som nu dömer en ängelholmare för hets mot folkgrupp. Vid en demonstration mot rasism som anordnades av SSU i mars förra året i centrala Ängelholm syntes ängelholmaren när han bar på ett plakat med texten “Medans svenska flickor gruppvåldtas av invandrargäng bekämpar SSU rasismen”.

Det resulterade i att mannen polisanmäldes och så småningom åtalades för brottet hets mot folkgrupp.

Ängelholmare dömd för hets mot folkgrupp

LATIFI: Moderne muslim?

På sin hjemmeside reklamerer Helen Latifi for en støttekoncert for unge palæstinensere i den Hamas-kontrollerede Gaza-stribe. Det er som bekendt ikke kun Hamas’ mål at oprette en palæstinensisk stat, men også at udslette Israel. Samme hede ønske har folkene bag støttekoncerten, for på det landkort, som er påtrykt indbydelsen, eksisterer Israel ikke. Latifi mener selv at være en moderne, oplyst og moderat muslim. Døm selv.

Michael Sandfort i Nordjyske Stiftstidende | 14.03.2008

Sørlander: Kristendommen stod mindre i vejen

Kulturkamp. Kai Sørlander har skrevet en tør, ordentlig, klinisk og uhysterisk bog om, hvorfor det sekulære demokrati slog rod i det kristne Vesten – og ikke i det muslimske Østen.Kai Sørlander: Forsvar for rationaliteten – Religion og politik i filosofisk perspektiv. 232 sider. Kr. 248. Informations Forlag.

»ER jeg snæversynet,« spørger Kai Sørlander på et tidspunkt, anklaget som han er blevet det for vestlig etnocentrisme, intolerance og enøjethed. Det giver filosoffen sig så til at undersøge over adskillige sider. Han når ikke overraskende frem til, at det er han ikke.

Komisk er det naturligvis at bilde sig ind, at man kan stille sig til dommer over sig selv, men det fortæller også noget om, hvor seriøst han tager sin metode: rationalismen. Alt skal kunne diskuteres, alt skal der kunne kastes et kritisk fornuftsbetonet lys ind over, alt skal kunne efterprøves, også de anklager, andre har nedkaldt over én.

Hans selvfrifindelse kan sagtens retfærdiggøres. Det er ikke rimeligt at kalde Kai Sørlander snæversynet. I sin nye, gode bog lægger han sine præmisser åbent frem, han bevæger sig sjældent længere, end der er dækning for. Snævertsynede er kun de, som vil klandre ham for overhovedet at beskæftige sig med så tabubelagte emner som at sidestille islam og kristendommen. »Indflydelsesrige kredse, som omfatter både politikere og intellektuelle – folk, som i høj grad styrer debatten – har misbrugt begreberne ’fremmedhad’ og ’racisme’, og dermed ødelagt forudsætningerne for en saglig og anstændig debat,« skriver han. Det har han ret i.

KAI Sørlander – Danmarks eneste filosof, som han er blevet kaldt – har en pointe, som er hørt før, men som sjældent har været genstand for så tør, ordentlig, klinisk og uhysterisk behandling. Han mener, at det skyldes kristendommen, at demokratiet har slået rod i Vesten fremfor på andre dele af kloden. Og at det omvendt skyldes islam, at demokratiet ikke har vundet fodfæste i den muslimske verden.

Han når frem til den konklusion ved at udrede de to religioners ideologier – hvad de har at sige om den praktiske politiks gennemførelse og om de love, som samfundet skal leve efter. Islam har som bekendt et udførligt regelsæt, sharia kaldet, mens det for kristendommen gælder, at den er apolitisk. Man kan ikke udlede konkrete love af Det nye Testamente, snarere det modsatte: Jesus gjorde op med guddommelige love og indstiftede den såkaldte toregimentelære: Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er. Ud af denne tvedeling er der opstået et rum for den religionsuafhængige stat og for menneskeskabte love. Og så indfører Jesus en lighedstanke, som er fundamentet for demokratiet. […]

Omvendt er de demokratiseringstendenser, som man trods alt har set i den muslimske verden sket på trods af Koranen – ikke på grund af den. Der findes intet i de muslimske kilder, som kan begrunde en adskillelse af gudgivet lovsamling og et menneskeskabt regelsæt. Religion er politik. Heller intet som kan begrunde at stille alle lige for loven. I Koranen står muslimer over alle andre lovgivningsmæssigt.

Vil man reformere de muslimske samfund, må man tolke sit religiøse udgangspunkt meget kreativt. For kreativt, måske. I hvert fald kan det konstateres, at den muslimske verden stadig har til gode at vise bare ét vellykket eksempel på en oplyst demokratisk stat, som holder politik og religion adskilt. [..]

Her bliver Sørlander så polemisk, som hans tilstræbte videnskabelighed overhovedet tillader: »Jeg betragter fornægtelsen af, at religioner (og kulturer) er forskellige med hensyn til, hvor let eller svært de lader sig forene med en rationel demokratisk samfundsorden, som en politisk illusion. En illusion af samme kaliber som troen på det socialistiske samfunds velsignelser.«

Vi må forstå, at det er sværere at integrere end somalier end en chilener i Danmark, simpelt hen fordi de er oplært i helt forskellige – religiøse og politiske – måder at tænke på. Deri ligger der ingen fordom, skriver Sørlander, blot en konstatering. Det er tværtimod en fordom og en nedvurdering at tro, at islam er ligesom kristendommen. Vi kan ikke gøre noget ved konflikten med den muslimske indvandring, før vi erkender, at også islam er en del af problemet. Den muslimske tro indeholder et radikalt andet bud på, hvordan samfundet skal styres. Det gør den kristne ikke.

Derfor må vi holde op med at tro, at det er let at opdrage nytilkomne til et rationelt demokrati. Det er det ikke, formaner han. Af samme grund giver det mening at begrænse indvandringen, så vi undgår at gøre problemerne større, end de allerede er.

Det skinner igennem, at Kai Sørlander er pessimist. Han tvivler på, at vi finder en løsning på problemet med den muslimske indvandring, men her er han vist mere principrytter end realist. De fleste muslimer har ikke et dogmatisk forhold til deres egen religions politiske aspirationer og lever udmærket i en modsigelse mellem deres tro og et irreligiøst rationelt demokrati. Mennesker er bøjelige væsner.

Desuden er der i Vesten opstået en gruppe af trodsige, modige, veltalende og veluddannede kulturmuslimer, som afviser sharia, og som har taget et heftigt opgør med den islamiske fundamentalisme; Ibn Warraq, Wafa Sultan, Ayaan Hirsi Ali og Irshad Manji, for at nævne de mest toneangivende. De har på få år rykket hele debatten. Denne interne og løfterige muslimske kulturkamp nævner Sørlander stort set ikke.

Det er en fordomsfri bog, Sørlander har skrevet. En af de bedste i Danmark om tidens store emne.
Weekendavisen Document.no: Danmarks eneste filosof (foto Snaphanen)

kai_5.JPG

Man mærker den totalitære hensigt, og bliver forstemt

“Ytringsfrihed er ikke frihed til at fornærme”. En ny floskel har sat sig i debatten. Igen noget uigennemtænkt sludder fra apologeterne og appeaserne. Ingen overraskelser her. Nøgleordet er “er”. Som JP korrekt påpeger er det lovgivningen der sætter grænserne. Alligevel er nonsenspåstanden blevet et mantra. Bemærk at der aldrig henvises til nogen jura når dette fremføres, men blot altså “er”. Terry Davis og andre kan derfor kun mene at der ikke er moralsk frihed til at fornærme, og formentlig også at juraen bør indrettes efter deres moralske kriterier. Dette er ganske rigtigt “dyster tale”, som man kun kan håbe vil blive forpurret når de formelle lovgivningsmæssige procedurer skal gennemføres. At Davis og andre så ubesværet glider fra privat moral til lovgivning er skræmmende.

»YTRINGSFRIHED er ikke frihed til at fornærme«, skriver Europarådets generalsekretær, Terry Davis, i et læserindlæg i dagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det har han misforstået.

Ytringsfrihed er netop også friheden til at fornærme hvem som helst inden for lovens rammer. Det er hele essensen i ytringsfriheden som grundlaget for den demokratiske styreform, at man kan fremsætte ytringer, som nogle mennesker bliver fornærmede over, og man kan fremlægge oplysninger, som nogle helst så ignoreret eller undertrykt.

At ytringsfriheden skal forvaltes med ynde, og at man i hvert fald ikke må fornærme mennesker, der reagerer med hærværk, drab og handelsboykot er efterhånden et velkendt synspunkt.

Det dystre i denne sag er, at det kommer fra generalsekretæren i Europarådet. Leder: Dyster tale

Det skal siges at JP ikke gengiver Davis helt præcist i sin leder. Davis skriver i sit indlæg: “Ytringsfrihed bør ikke udnyttes som en frihed til at fornærme”. Men JPs gengivelse er alligevel korrekt i sin essens. Generalsekretærens indlæg er faktisk ét langt “men”. Her er nogle sigende uddrag – de obligatoriske figenblade om at ytringsfriheden er en helt fin ting er ikke medtaget:

Ytringsfrihed bør ikke udnyttes som en frihed til at fornærme.[…]

Forargelse over endnu et tilfælde af ekstremistisk vold er helt rimelig, men vi bør være varsomme med uovervejede reaktioner på den slags hændelser. Jeg vil gerne fremlægge tre punkter.[…]

Jeg mener ikke, at tegningerne skulle have været forbudt, men det er vigtigt at huske på, at ulig forbud mod tortur eller retten til liv så kan ytringsfrihed indskrænkes i bestemte tilfælde, der nævnes i selve konventionen.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har tidligere fastholdt sådanne indskrænkelser i forbindelse med et kunststykke, som ansås for krænkende over for en trosretning. Måske det er på sin plads at tilføje, at den religion, det drejede sig om, ikke var islam. Det var kristendommen.

For det tredje var de tegninger, der blev offentliggjort, krænkende – ikke kun for minoriteten af voldelige ekstremister, men også for majoriteten af muslimer, som ikke går ind for vold.[…]

Vi er alle enige om nødvendigheden af at respektere og beskytte ytringsfriheden. Men jeg kan ikke se, hvordan trykningen af tegningerne, der endnu en gang har fornærmet hele den muslimske befolkning verden over, har haft nogen positiv indvirkning på nogen af delene.[…]

Det er ikke op til mig at bedømme, om filmen, hvis altså den eksisterer, bør forbydes, men jeg tror ikke, at vi bare kan gemme os bag ytringsfriheden, lukke øjnene og håbe på, at det værste ikke vil ske.

Faktum er, at ytringsfrihed ikke bør udnyttes som en frihed til at fornærme. […] Vi bør være varsomme

Terry Davis – privatpersonen eller generalsekretæren? Ikke helt uvæsentligt – mener ikke at ytringsfriheden “bør” bruges til at fornærme. Han nævner at der er præcedens for at forbyde (“fastholdt … indskrænkelser”) i sådanne sager, og at man ikke kan “gemme” sig bag ytringsfriheden. Men intetsteds nævnes der hvilket juridisk belæg han taler ud fra. Forestiller han sig, at en dom om denne sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil få juridiske konsekvenser i Danmark? Det er vanskeligt ikke at læse dette som en forblommet trussel: ‘Hvis I ikke selv retter ind vil I få lukket munden’. Og begrundelsen bygger ene og alene på at Davis føler og mener noget, og at nogle mennesker føler sig krænkede.

Som jeg skrev forleden, så er problematikken efterhånden reduceret (ad infinitum) til JPs tegninger. Hvordan vil Davis stille sig i en situation som den hvor pavens brug af et århundredgammelt citat også medførte følelse af “krænkelse”, og endda et knivdrab på en nonne? (LFPC)

Politiken(!): Aalborg politistation invaderet af muslimer

Måske er jeg utålmodig, men når man inden for en måned kan opleve 1) Villy Søvndals holdnings/retorikskift, og 2) at “Sverige trodser FN og tvangshjemsender irakiske asylansøgere“, så står verden ikke længere. Så vil jeg f. g. m. også kræve bevægelse i den stivnede debatproblematik som den fremgår i medierne: JP trykte nogle tegninger, nogle mennesker blev vrede og ‘krænkede’, var dette rigtigt gjort af JP? Jeg ville gerne have en debat der anlagde et større perspektiv: Hvor er Danmark og den vestlige verden på vej hen? Kan basale frihedsrettigheder overleve de næste par årtier med det pres de udsættes for fra muslimsk og venstrefascistisk side?

Læg vel mærke til at i 2008, hvor antallet af muslimer er omkring de 5%, og antallet af autonome og lign. er mikroskopisk, er den frie demonstrationsret ved at være afskaffet. De spørgsmål dette burde rejse i medierne, men som næppe vil blive rejst, er om Danmark fortsat skal være et demokrati hvor de ‘grimme’ som SIAD også skal have lov til at demonstrere, eller om muslimer og autonome skal have de facto vetoret. Dernæst bør man spørge om perspektiverne for Europa, når vi i dag – altså med omkring 5% muslimer – kan opleve scener som denne her refererede. Hvad siger dette om de demokratiske vilkår i 2050, hvor antallet af muslimer i Europa er skønnet til at udgøre 30-40%? Er denne primitive optræden i Aalborg kun en ligegyldig hændelse som ikke siger noget om fremtidens Europa, enten fordi muslimerne til den tid på magisk vis har opnået demokratisk og psykologisk modenhed, eller fordi vi har postet et ukendt milliardbeløb ind i at opdrage dem til denne modenhed? Vil nogen stille sig op og argumentere for dette synspunkt?

Jeg er dødhamrende træt af den blindgyde om JPs tegninger som debatten er strandet i (LFPC).

50 rasende muslimer trængte i dag ind på politistationen i Aalborg for at protestere mod demonstration, der ville vise omstridt tegning af Muhammed.

Politistationen i Aalborg blev her til eftermiddag invaderet af 50 vrede muslimer, oplyser TV2 Nord.

Demonstranterne ville vide, hvordan politiet vil forholde sig til morgendagens demonstration i Aalborg, hvor foreningen Stop Islamiseringen af Danmark havde planer om at vise tegneren Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen.

Vicepolitiinspektør Ole Kristensen fortæller til TV2 Nord, at muslimerne stille og roligt blev gennet ud af politistationen, og at man efterfølgende har kaldt fire af dem ind til samtale.

Fogedretten i Aalborg nedlagde tidligere i dag forbud mod, at foreningen bruger tegningen, og Stop Islamiseringen af Danmark, Anders Gravers har sagt, at forbuddet vil blive respekteret. Aalborg politistation invaderet af muslimer

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Meget interessant, jeg tror jeg vil bestille den bog. Men jeg mener dog som udgangspunkt at demokratiet blev indført i vesten på trods af kristendommen, eller rettere gennem protestantismen som opstod fordi kristendommen ikke kunne undertrykke den nordisk-hedenske kultur som endte med at reformere kristendommen.

    Demokratiet er med andre ord resultatet af en meget gammel og ukuelig hedensk samfundsform der, som bekendt, eksisterede blandt mange hedenske folkeslag – nordiske såvel som sydeuropæiske. Uden kristendommen ville vi sandsynligvis haft tusinder af år til at udvikle demokratiet.

  • Kære selvforsvarsret

    Indtil jeg havde læst denne geniale bog The Victory of Reason af Rodney Stark havde jeg nogenlunde samme opfattelse som dig – at kirken ikke havde bidraget nævneværdigt til demokratiet, men i det mindste heller ikke havde stillet sig afgørende imod. Og at demokrati og frihedsidealer var opstået i den protestantiske verden i modsætning til den reaktionære katolske.

    Det holder, til min store overraskelse, ikke.

    Det europæiske demokrati stammer fra et sted, der minder om de græske bystater, nemlig de europæiske. Industribyerne i Norditalien, Flandern, Nederlandene, England og Hansestæderne. Her handlede og arbejdede folk, og byerne var i store træk selvstyrende, omend med nominel loyalitet til en og anden monark. Men folk i byen – handlene og håndværkere – valgte deres egne ledere, vedtog love og styrede ting på protodemokratisk vis.

    Fundamentet for det var kapitalismen, en herlig opfindelse gjort i Italien i det 12. århundrede, med den katolske kirke som fundament både for princippet om privat ejendomsret (kontra asiatisk despoti) og klostrene som aktivt medvirkende i at udvikle det internationale banksystem, noget som låneivrige grever og konger senere havde stor glæde og mange problemer ud af…

    Den katolske kirke kom senere i alvorlig miskredit pga. afladshandel, Galileo-sagen og forbindelsen til det despotiske Spanske Imperium, den Spanske Inkvisition, Reformationen og alt det der. Men det ligger efter Middelalderen, der har et ganske ufortjent dårligt ry. For det er her, grundlaget for de europæiske værdier, menneskerettighederne, kapitalisme og demokrati er lagt.

    Vikingeromantikken må vi nok udelade her. Det var ikke noget retssamfund, og ‘demokratiet’ i den tid har nok været temmelig ad hoc, uden noget gennemtænkt filosofisk eller juridisk fundament.

  • Kære Henrik
    Jeg er helt, helt uenig med dig når du skriver at vikingerne ikke havde demokrati. Så længe vi kan spore tilbage har der været tidlige former for demokrati i Norden. De gamle vikinger og deres forgængere mødtes regelmæssigt på Tinge hvor de diskuterede og afsagde domme og love. Naturligvis var det de rige mennesker som bestemte mest, og som ofte valgte kongen, men sådan har det været i alle demokratier.

    Det nordiske folk have skam også love og de som kunne lovene var blandt de mest værdsatte mennesker. Den det er rigtigt at der ikke var omfattende regelsæt som vi kender det i dag, for vi, i norden, har altid været pragmatiske og ikke ladet os styre udelukkende af det skrevne ord. Dansk lovgivning er også i dag kendetegnet ved at have masser af rum til særtilfælde og fortolkning af ukendte situationer. Heldigvis for det.

    Man må jo heller ikke glemme at demokratiet opstod længe før kristendommen, det kan altså under ingen omstændighed være en kristen opfindelse, det tror jeg hurtigt vi kan være enige om. Men jeg mener absolut heller ikke at kristendommen var med til at fremme demokratiet, tværtimod var det kirken som gang på gang tildelte sig selv og diverse konger mere og mere magt.

    Dermed ikke sagt at demokratiet blev opfundet i norden, jeg tror det er en hel naturlig ting der opstår hos de fleste folkeslag hvis der ikke bliver undertrykt alt for meget. Desværre ser det ud til at især de monoteistiske religioner har en større tendens til at modarbejde en demokratisk udvikling, mens mange polyteistiske religioner er mere tolerante overfor visse basale frihedsværdier.