25
mar
Seneste opdatering: 25/3-08 kl. 1758
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

 Allerede før blækket på justitsminister Lene Espersens (K) stramninger af våben- loven er tørt, kræver flere folketingsmedlemmer, at der tages endnu hårdere midler i brug for at komme indvandrerbander som f.eks. Black Cobra til livs:Udlændinge, der bliver taget med ulovlige skydevåben, bør fremover straffes med øjeblikkelig udvisning af Danmark, lyder det fra Venstres Søren Pind, der bakkes op af både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.»Politiet konfiskerede i løbet af tre måneder i København 38 skydevåben. Vi må handle,« lyder det fra Søren Pind. DF er med på »one strike and you’re out«.

Besiddelse af skydevåben skal give udvisning

Regeringen vil udvise flere

Der bliver nok at gøre. Nu har vi haft en arbejdsløs opposition i 7 år.  Til 50.000 om måneden i folketingsløn, kunne de   passende  beskæftiges med bare  at rydde nødtørftigt op efter sig, begyndende med de  500 mellemøstlige  maffiosoer, de har inviteret. Eller afventer Søvndal, Thorning og Vestager et bombeattentat mod en dansk anklager, ligesom det mod Barbro Jönsson i Sverige ?

 Regeringen vil undersøge, om det er muligt at udvise endnu flere udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark. Det oplyser justitsminister Lene Espersen (K), der i første omgang vil have lavet en redegørelse for, hvordan de gældende udvisningsregler bliver brugt af domstolene.»Jeg synes, at vi skal gå så langt, som vi overhovedet kan uden at overtræde nogen konventioner«, siger Lene Espersen.  Politiken

 Hvem er  radikal ?

hvis  ikke er Politiken    SD er Folkhemssossar og er  30 % af nordmændene virkelig  “højreradikale” ?  :

 Svensk parti støtter modboykot
Både nordmænd og svenskere opfordres til at købe danske varer for at støtte Danmark mod mellemøstlige landes boykot. Sådan lyder opfordringen fra det højreradikale svenske parti Sverigedemokraterna.

Køb danske pølser
»Sverigedemokraterne vil ikke lade Danmark stå alene, og vi vil ikke stiltigende se på, at danske arbejdere mister deres forsørgelse«, siger Jimmie Åkesson i en pressemeddelelse. Med den svenske opfordring møder danskerne opbakning i begge de nordiske søsterlande. Også i Norge opfordrer det højreradikale Fremskridtspartiet til at købe dansk, for eksempel dansk øl, pølser og ost. Politiken

  TV4-fotograf dödshotad och rånad

Endnu en fotograf skal ikke bryde sig om at arbejde i territorier, tabt for kongeriget Sverige:

BERGSJÖN. En TV4-fotograf dödshotades och tvingades lämna ifrån sig filmmaterial till ett ungdomsgäng vid Komettorget.
Gärningsmännen påstod sig ha anknytning till 26-åringen som mördades vid platsen i fredags.
– Jag skakade i hela kroppen efteråt, säger TV4-fotografen till GT. 

Fotografen befann sig ensam vid Komettorget i Bergsjön i går eftermiddag.
Hans uppdrag var att ta några stämningsbilder vid spårvagnshållplatsen där blommor och ljus lämnats till minne av 26-åringen som sköts ihjäl där på långfredagen.
Plötsligt var TV4-fotografen omringad av 12- 15 hotfulla män i 20-årsåldern. Han hade ingen chans att komma undan.
– De skrek att jag skulle sluta filma: “Ge oss bandet i kameran, annars dödar vi dig”.  GT.SE

 Svensk  dissidentlitteratur 

En god svensk  ven gav mig nylig denne bog “I Landet Censurien“.  I Danmark kan man ikke  erklære sig “dissident” med nogen troværdighed. Enhver buschauffør kan skrive en kronik i Jyllands Posten, hvis emnet er vigtigt nok og han skriver godt nok. Jeg ved, at Glistrup opfatter sig som en sådan, men så sandt som politik handler  om det almene, kan man ikke sige at politik lige var  Glistrups  gebet.  I Sverige findes der nu en 20-25 af denne slags  bøger, næsten alle skrevet af gode skribenter  og meriterede  akademikere, og alle  udgivet på små private forlag. Se f.eks. “Exit Folkhemssverige, En samhällsmodells sönderfall  “.  De findes  ikke i boghandlerne, på bibliotekerne og de er ikke anmeldt i aviserne. De er  “icke-böcker”. Det siger  i grunden alt, hvad der skal siges  om fri debat i Sverige. De ingår ikke i den demokratiske main-stream  debat med  ét  ord, det er svensk folkestyres fatale svigt. Selv en politiker som FP´s Maurijio Rojas er  saneret helt ud af debatten.   Konsekvenserne bliver  uoverskuelige, at tro man kan ændre virkeligheden ved at udelukker  visse røster, er en opskrift  på ulykke.   Jeg har ikke læst denne endnu, men jeg ved at Anders Johansson fra Kalmar er til at stole på. Bogen kan bestilles  her.

dsm.jpg

 Ole Hyltoft kronik: Timm Jensen og  Bæk- Simonsen på slap islamisk line

Trykkefrihedsselskabet har  heldigvis  bevist, at det stadig er muligt at føre fredelig, kvalificeret dialog mellem meget uenige fløje i Danmark (nå ja, når man lige  bortser fra Politikens  chefredaktør), men man kan godt frygte at det kan ændre sig “overnight”, f.eks. provokeret af en “vellykket” terror-handling. Nogle udviklinger og indviklinger – foregår gradvist, andre i  pludselige ryk.   Jyllands Postens  kronik

“Kulturarven er en konservativ konstruktion” 

 Motivera inte dina bokval med att de tillhör kulturarvet. Kulturarvet är en konservativ konstruktion med det uttalade syftet nationell integration som motvikt till andra politiska strävanden, framförallt demokrati och jämlikhet. Allt tal om kulturarv är snömos. Att i stället försöka framhålla bildning som orsak att läsa vissa romaner kommer eleverna inte heller att köpa. Fast alla med mer eller mindre erfarenhet av lyckad undervisning vet att det är sant – man blir en bättre och klokare människa av att läsa och disktutera olika typer av böcker. Hitta andra motiveringar också. Som att man blir snygg.

Svensklärarföreningens blogg  Jeg har selv haft en skolelærer i familien. Klogere folk skal man lede  længe efter, det skulle da  lige være blandt småbørnspædagogerne.

  “Enablers” og vildsporet “den flinke grønthandler” – nogle uanstændige strøtanker

Parallelt med den velkendte debatblindgyde som handler om manglende evne eller vilje til at skelne mellem islam og muslimer, findes en anden hurdle som måske er endnu vanskeligere at klargøre i mainstreamdebatten. Den handler om implicit eller eksplicit ekstrapolation ud fra sympatiske, velintegrerede individuelle muslimer. Lad mig prøve at forklare dette. I den lettere og populistiske ende kan det være mediehistorier om herboende muslimer, hvor der fokuseres på ting fra deres liv som også kendes fra dansk og vestlig kultur. ‘Se, de er ikke så forskellige fra os’. Konklusionen på sådan en historie kan så læses som det budskab, at hvis bare tilstrækkeligt mange muslimer var som dem, ja, så skal det nok gå endda. Datteren går godt nok med niqab, og fatter ligger med rumpen i vejret fem gange om dagen, men er det så slemt? I den intellektuelle ende er sådan en ekstrapolation ud fra individer naturligvis Bæk Simonsen et al.s ikke-essentialistiske tilgang: Islam er intet, eller islam er hvad muslimer gør den til.

Problemet med denne tilgang er jo, at dette er at satse alt på et scenarie uden historiske fortilfælde: At disse sympatiske individers forhold til Danmark og danskheden vil forblive uændret i takt med at den demografiske sammensætning af befolkningen forskydes. Selve debatten om dette spørgsmål umuliggøres oftest i praksis, fordi kritikere på blogs som denne med rette eller urette kan beskyldes for at besidde uheldige menneskelige karaktertræk, så som mistro over for velmenende mennesker. Dette er nok en uovervindelig hurdle, fordi frygt for at blive opfattet som ‘uanstændig’ vil bremse de fleste. Men det er fremtiden det handler om, derfor vil jeg gerne gå i brechen og sige ganske uanstændige ting.

Et eksempel kunne være det læserbrev i Weekendavisen jeg citerer fra her. Jeg har absolut ingen grunde til at betvivle den pågældende mors oprigtighed og gode intentioner – gode intentioner forstået helt eksplicit som accept af det demokratiske, sekulære samfund, hvor islam ikke spiller nogen større rolle end andre religioner, og hvor kritik af denne er mulig. Der er ingen som helst grund til at mistænke moderen for gedulgte motiver. Springet ud i uanstændigheden kommer så, når man (, jeg) alligevel siger, at dette ikke er godt nok. Der er uendeligt med empiri som siger, at når muslimers andel i et samfund vokser, så islamiseres dette samfund, og moderate individer som Güzel Turan her kommer under pres for at rette ind efter traditionelle islamiske normer. Hvilken garanti har vi for at hun eller hendes børn i en fremtid hvor 30-40% af Europas befolkning er muslimsk, vil være i stand til at bevare denne kvasi-vestlige identitet? Der er tværtimod empiri som f. eks. dette nylige syreangreb på to tyrkiske piger som ikke gik tækkeligt nok påklædt:

Anstændigheden må derfor vige. Berøringsangst og frygt for at såre må vige – omend præcision i sprogbrugen er væsentlig. Men dette er noget andet end klæg, selvgod anstændighed.

… Desværre har Marianne Wagner læst mig således, at jeg forsøger at give politisk legitimitet til terrorhandlinger begået af unge, muslimske mænd. Ikke et sekund er det faldet mig ind, at mit indlæg overhovedet kunne læses i den retning

Jeg efterlyser en analyse af, hvorfor den slags voldsomme episoder overhovedet kan finde sted i Danmark. Og især efterlyser jeg analyser, der ikke automatisk tyr til den kulturelle årsagsforklaring. Fordi den kulturelle årsagsforklaring efter min bedste overbevisning marginaliserer minoriteter og fritager majoritetssamfundet for ansvar. Fokus er lidt for sjældent på, hvordan vi som samfund har indrettet os, og alt for ofte på at nogle mennesker er kulturelt så væsensforskellige fra os, at de slet ikke er en del af os. Og de, der ikke er en del af os, skal vi sådan set ikke føle ansvar overfor. Og så er det, at vi kan bede folk »skride ad helvede til«.

Det er rigtigt, at jeg foretager en meget bevidst solidarisering med denne gruppe af unge. En solidaritet, der dels kommer af identifikation dels kommer af reservation over for den ubehagelige tendens til at dæmonisere muslimske mænd, mens deres kvindelige modstykker ophøjes til integrationsobjekt par excellence. At Marianne Wagner vælger at udlægge denne solidaritet som en apologi for terror er mig uforståeligt. […] Güzel Turan: En mors bekymring (WA 19.-20.3.2008)

Jeg kan således ved nærlæsning af dette indlæg alligevel finde grunde til at blive bekymret for hvor Turans loyalitet vil ligge i et demografisk forskudt fremtids-Danmark – i hendes tildeling af ansvar til majoritetssamfundet, i accepten af at “nogle mennesker er kulturelt … væsensforskellige”, og i overhovedet at problematisere sprogbrugen vendt mod Hizb ut-Tahrir. Dette er muligvis en konkret anstødssten, men den allerstørste uanstændighed man kan begå er at rejse spørgsmålet om implicit kollektiv skyld – nemlig, at muslimers antal i sig selv er en faktor: At selv de flinke, velmenende individer ved deres blotte tilstedeværelse er ‘enablers’, som på et tidspunkt vil nå en kritisk masse til skade for de oprindelige danskere.

Jeg ser derfor debatten som befindende sig mellem to hovedsynspunkter: De der opfatter Danmark som et multikulturelt eksperimentarium, hvor udfaldet afgøres af individers personlige kvaliteter, og så hardlinere og islamofober som mener at tilstedeværelsen af islam altid vil være til skade for kuffar i samfundet, og at denne tilstedeværelse i vores egen interesse må begrænses. Jeg har forlængst erklæret mig uanstændig, så jeg vil godt melde mig på den sidstnævnte fløj og sige, at i fraværet af moderat islam (jfr. Ibn Warraq) burde herværende muslimer, i vores overlevelses interesse, afkræves troværdig afsværgelse af islamisk teologisk og kulturelt tankegods, som betingelse for at kunne forblive her. Spørgsmålet til de anstændige er ikke om jeg er uanstændig ved at sige dette – det er jeg, så spild ikke min tid ved at fortælle mig dette – men om vores overlevelse vitterligt afhænger af dette fravalg (LFPC).

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Morsomt. Her på siden kan man finde gengivet en anmeldelse af “Exit Folkhemssverige” fra Sundsvalls Tidning. Både denne udgivelse og “I Landet Censurien” kan lånes på de svenske biblioteker, jvf. bibliotek.se. Førstnævnte kan også købes på den svenske onlineboghandel Bokus.com.

    Dissident mig her og dissident mig der!

  • 1) Hvad angår bibliotekerne, så kommer jeg der ikke. Jeg har kun info fra Sverige at forholde mig til

    2) Meget interessant – Ulf Nilsons anmeldelse – ikke fra hans avis, Expressen – men fra Sundsvalls Tidning 2005, var i flere år klippet over på midten. Nu synes den at være restaureret til sin oprindelige form. Jeg skrev til Nilson og gjorde ham opmærkmsom på det for et par år siden.

    Det raserade folkhemmet
    http://www.st.nu/noje/kultur.php?action=visa_artikel&id=502152

    Jeg har tidligere skrevet om, at den sidste “kontroversielle” havldel var væk fra linket.

    Hvad angår anmeldelse af de 20 bøger, f.eks. Jan Millds “Dialog om invandringen” , John Järvenpääs bøger, Johanssons “Sanningen är originelll” eller Björkman, Elfverson og Wedins “Invandring, sammanbrott eller utveckling” , Lars Janssons
    “Mångfald eller välfärd” ser jeg intet ændret. Du må lige kvalificere “Dissident mig her og dissident mig der!”

    mvh S

  • Tjaeh.. Værker af samtlige de forfattere du nævner kan iflg. Bibliotek.se som svarer til danske bibliotek.dk findes på diverse svenske biblioteker. Måske var de udlånt da din kilde kiggede på hylderne? Enkelte af udgivelserne er ret specielle – DSM ser nærmest ud til at være et undergrundsforlag – og findes kun på enkelte biblioteker, men de kan sikkert bestilles hjem.

    “Mångkultur eller välfärd?” kan nu findes på ret mange biblioteker rundt om i Sverige. Det samme gælder “Exit Folkhemssverige”. De findes desuden begge som lydbøger.

    Værker af Järvenpää og Jan Milld kan findes på Bokus.com, som er en af Sveriges største netboghandlere. Det samme gælder som nævnt “Exit folkhemssverige”. “Sanningen är originell” kan købes hos en række svenske netboghandlere.

    “Mångkultur eller välfärd” kan ifølge forlaget – http://www.vitsippan.com/ – ikke alene findes på biblioteker og i boghandler, men er som nævnt indlæst som lydbog af det statslige Talboksbiblioteket. Bogen har også været omtalt i fagbladet Dagens Arbeta.

    Anders Johansson og “I landet Censurien” omtales her:
    http://www.barometern.se/noje_o_kultur/kultur/censur-islamkramare-och- gamla-radikaler-%28489326%29.gm.

    En søgning på den svenske artikeldatabase ArtikelSök – som desværre ikke er umiddelbart tilgængelig på nettet – vil sikkert afsløre at flere af de omtalte publikationer er blevet omtalt i svenske aviser eller tidsskrifter på den ene eller den anden måde.

    Alt det her snak om dissidentlitteratur og “icke-böcker” er i hvert fald helt ude af proportioner.

  • mon dog ? Lars Jansson http://www.vitsippan.com/ er rapporteret til at stå under “økonomi” på de få bliblioteker den overhovedet findes. Dvs. at folk ikke finder den under samfundesdebat. Der var en debat blandt bibliotekarer, om man overhovedet ville indkøbe bogen. De fleste ville ikke. Du kan ikke slutte om tilgændeligheden, fra hvad nettet opgiver.

    Lars Jansson gav samma år ut sin bok “Mångkultur eller välfärd?” Den köptes in av vissa bibliotek, men långtifrån alla. I Skellefteå fanns den inte. När en person ville låna boken, och bad att man skulle låna in boken från ett annat bibliotek vägrade man att göra detta. Jansson donerade därvid ett exemplar av sin bok till biblioteket i Skellefteå, men man vägrade placera det i bokhyllan.

    http://www.bgf.nu/y2005/a5.html

    Bogen har spillet nul rolle i svensk samfundsdebat.

    DSM er et legendarisk tidsskrift fra 1945, mnen usynligt i main stream debatten, ligesom det højt kvalificerede Axess.
    Jeg fastholder at min stak af bøger, ikke har været anmeldt, bortset fra Ulf Nilson, der måtte op til Nordpolen for at skrive om den, tilmed censureret i flere år.

    Jeg er ikke “ude af propportioner”. Jeg bruger ordet “dissident” helt bevidst. Prøv selv at få noget optaget i en svensk avis, der ikke er i sync med den officielle ortodoksi. Det her drejer sig om, hvorvidt debatten er fri eller ej. Jeg hævder den er ufri. Er du i tvivl, følg denne trå eller andre: http://www.flashback.info/showthread.php?t=645335

    Dine argumenter er søgte, netop (net) søgte, når man sammenligner med lignende bøges skæbne i Danmark : Karen Jespersen og Ralph Pittelkow (omtalt i International Herald Tribune, men ikke i Sverige) , Lars Olsen, Kaare Bluitgen osv, og den betydning de har haft i pressen og debatten. Der er ingen svensk parallel.

  • JFA

    Det passer nu ikke, at JP lader alle og enhver skrive deres kronikker, bare man skriver godt nok.

    Jeg har flere gange fået afvisninger tilbage fra dem. Nogle gange så hurtigt at de umuligt kan have læst kronikken.

    Samtidigt er der mange elendigt skrevne kronikker i avisen. Bare man er kendt, kommer man i – uanset hvor elendigt man skriver.

  • Historyman

    hej Snaphane

    Skal man ikke se Güzel Turan`s læserbrev som et forsøg på at få SF til at rette ind efter sin “gamle” linje, hvor man analyserede flygtninge/indvanderspørgsmålet efter en marxistisk/sociologisk tilgang. Dvs. at samfundsproblemer altid bliver set som værende afledt af økonomiskeforhold og diskursive magt. I denne opfattelse er vores nuværendene problemer afledt af det danske samfunds strukturelle racisme, som marganalisere af indvandere/flygtninge(muslimer) fra det danske samfund. Indvanderne kan ikke komme indpå arbejdsmarkede, diskotekerne, m.m. alt i alt er det majoritetssamfundet der udelukker et lille forfuldt mindertal.

    Jeg tror at dette læserbrev og også Sherin Khankans udmeldninger er et forsøg på at bremse SF´s langsomme bevægelse over mod en mere Marx Weber styret samfundsanalyse, fremfor en af Karl Marx, dvs. kultur kontra øknonomi. I indvanderkredse er de angste for, at selv SF skifter over til den kritiske side(og lad os nu se hvorlang tid den nye linje egentlig holder!) Så længe man kan vedblive med at diskutere integration(økonomi), fremfor at diskutere antal(demografi) går det jo for såvidt godt,(set med muslimernes øjne).
    Det der er humlen ved det hele er, at hvis det er kultur der bliver kriteriet for samfundsanalysen(og debatten), så for demografi en betydning i sig selv,(pludslig bliver det vigtigt hvor mange der er islamister og hvor mange er “bare” muslimer(i virkligheden også en pseudodebat)) modsat marxisme, hvor økonomi og socialintegration går hånd i hånd(individets handlinger er mere en reflektion af klasse tilhørsforhold og økonomisk samfundsposition(meget forenklet))

    Basalt set godtager jeg også ideen om at nogle muslimer oprigtigt ønsker integration i det danske samfund, men som Torben Hansen ville sige “DOMINANS”,dvs. islams iboendene vilje til med vold at udbrede sit samfundssyn, menneskesyn og retsgrundlag, er så masivt at alle gode ønsker og opfattelser, med tiden forsvinder til fordel for den religiøse dominans. Her kan man bare tage Tyrkiet som eks. her opløses langsomt den serkulære stat indefra af religiøse mennesker, ikke nødvendigvis fundamentalister (islamister), men bare af troendene mennesker, f.eks. tørklædet(segrations redskab) bliver tilladt i offentlige bygninger, m.m. Det er jo “harmløse” ændringer, ikke noget at være på vagt overfor, vel!
    Og de religiøse partier i Tyrkiet er jo økonomisk ansvarlige, så der er jo ingen problemer, vel!
    Det er her vi må anstrenge os, for at holde debatten om det der er vigtigt, nemlig den indflydelse muslimer udgøre ikke bare i forhold et deres tro, som Bæk Simonsen genne vil have, men også i forhold til deres numeriske antal. Her ville det gavne hvis danske politikere læste Mark Styen`s “America Alone”. Jeg ville ønske at nogen oversatte ham til dansk således, at den politiske klasse kunne vågne op, og se problemerne i deres helhed, og ikke heletiden fokusere på ekstremer som Hizb ut-Tahrirs, som nok er farlige, men i virkligheden mere er et sympom på den manglende respekt fra herboende muslimers side for vores samfund, demokrati, og menneskesyn.

  • @ JFA

    nu tænkte jeg på en bestemt buschauffør fra Århus i JP for et par år siden. Men du skal da nok ha ret. Jeg kan ikke granske debatredaktørerernes hjerte og nyrer,.

  • Steen, du skriver udtrykkeligt i din postering at de omtalte bøger IKKE kan findes på biblioteker og i boghandlere.

    Det kan de altså. Hvis jeg var låner på bibliotekerne i fx. Värnamo eller Landskrona, ville jeg kunne bestille fx. “Mångkultur eller välfärd?” til hjemlån.

    Bogen står under kategorien Ohd – som i Klassifikationssystem för svenska bibliotek (SAB-systemet) dækker emnet emigration/immigration.

    Denne bog og flere andre af de titler du nævner kan også findes i flere svenske boghandlere.

    Du skriver:

    “I Sverige findes der nu en 20-25 af denne slags bøger, næsten alle skrevet af gode skribenter og meriterede akademikere, og alle udgivet på små private forlag. Se f.eks. “Exit Folkhemssverige, En samhällsmodells sönderfall“. De findes ikke i boghandlerne, på bibliotekerne og de er ikke anmeldt i aviserne. De er “icke-böcker”.”

    Hvis det var rigtigt at disse bøger virkelig ikke kunne findes hos nogen svenske biblioteker eller boghandlere var udtrykket ‘icke-bøcker’ velvagt. Men det er ikke rigtigt. Enkelte af disse bøger kan ganske vist kun findes på enkelte biblioteker, men andre af dem kan findes på adskillige bibliotker spredt ud over hele Sverige.

    Du siger mine argumenter er (net)søgte og “Du kan ikke slutte om tilgændeligheden, fra hvad nettet opgiver.”

    Det er jo absurd! Selvfølgelig er det rimeligt tro at når jeg kan se på nettet at biblioteket i Kalmar har et eksemplar af “Mångkultur eller välfärd” og at bogen er hjemme så er det faktisk tilfældet, nøjagtig som jeg ville gøre hvis jeg slog en bog op i Århus Kommunebibliotekers katalog på nettet.

    Det kan vel forekomme fejl, men det kan da ikke være hovedreglen. Sverige er jo ikke Sovjetunionen eller Somalia!

    Nøjagtig det samme med Bokus.com og de andre svenske netboghandlere. Hvorfor i alverden skulle man tro at de fungerer anderledes end andre boghandlere i den vestlige verden? Man finder bogen på hjemmesiden, bestiller den og modtager den efter en tid med posten?

    Du mener de omtalte bøger er gode og du mener at de og de holdninger til indvandring etc. som disse bøger indtager burde være mere populære, mere udbredte i Sverige. Fair nok!

    Men jeg vil vædde en lydbogsudgave af “Exit Folkhemssverige” på at du ikke kan bevise rigtigheden af dine påstande om at disse bøger ikke kan opdrives hos svenske boghandlere og biblioteker!

    Jeg må lige se om jeg kan finde et sted hvor jeg kan få adgang til ArtikelSøk, så jeg kan undersøge om dine påstande om at disse publikationer ikke er blevet anmeldt i de svenske aviser er lige så fejlagtige.