indtraf med Overhusets rapport i dag. Men spørgsmålet er, var det tids nok at den nåede at komme  på bordet? Jeg tvivler. Klokken er i England i bedste fald fem minutter i tolv, og her er det ikke boliger, arbejde og hospitalspladser,  jeg tænker på, men social “uro” i enhver grad. Kronisk.

Storbritannien er et eksperimentarium der er løbet løbsk. Danmark er slet ikke i en sammenlignelig situation med Storbritannien, hvad angår antallet af indvandrere og myndighedernes evne til at styre dette. Her taler man om en nettotilvandring på 190.000 personer årligt i de kommende år, men for 2006 alene var tallet mere end 300.000, en tredobling af tallet fra de tidlige 1990’ere. De fleste burde kunne sige sig selv at dette er en katastrofe under opsejling, men at det er en rapport udgivet af et udvalg under Overhuset der nu også slår alarm, kunne måske være nyttigt at have i baghånden i debatten herhjemme: Der er grænser for hvor mange mennesker de europæiske lande kan aftage, og denne debat kan ikke undgås ved at søge dækning bag ‘anstændighed’ og beskyldninger om ‘racisme’. Bemærk, at rapporten taler om en belastning af det britiske samfund ud fra antal, og vistnok ikke medregnet religiøse og kulturelle komponenter. Dette kommer bare oven i. Hvad bliver konsekvenserne for det øvrige Europa, hvis Storbritannien og Sverige bukker under engang i dette århundrede? (Steen/LFPC)

Today’s report on immigration from the House of Lords Economic Committee strikes a devastating blow against years of blatant government propaganda. It rejects outright the Government’s argument that a high level of immigration is of economic benefit to the UK.

This is exactly what we in Migrationwatch have been saying for at least three years in the teeth of opposition and, indeed, insults from the immigration lobby.

Now, at last, after the first major inquiry of its kind in this country, our view has been endorsed by the considered verdict of one of the most heavyweight committees of Parliament, including, as it does, two former Chancellors, a former Governor of the Bank of England, and several distinguished economists as well as captains of industry and finance. The committee’s findings are devastating.

Sir Andrew Green:  Devastating demolition of the case for mass immigration

  Rondellhunden blir musikal i Köpenhamn

Lars Vilks tänkte först sätta upp sin musikal “Dogs” i Sverige. Nu är det klart att historien om Muhammedkarikatyren spelas i Köpenhamn.– De är lite mer frispråkiga på andra sidan Sundet, säger Lars Vilks.
Sedan publiceringen av Lars Vilks karikatyrteckning av profeten Muhammed som rondellhund har Lars Vilks utsatts för flera dödshot, och många av hans föredrag har ställts in på grund av säkerhetsrisker. Sedan några månader tillbaka arbetar han med en scenuppsättning om händelserna efter publiceringen av rondellhunden.
Först var tanken att sätta upp musikalen i Sverige, men Lars Vilks hittade ingen lokal. Senare i vår har musikalen istället premiär i Köpenhamn, på en än så länge hemlig scen.
– Det här blir ju omedelbart riskabelt. Men Danmark är vana vid lite hårdare tag, säger Lars Vilks.  [..]Lars Vilks har skrivit texterna tillsammans med synthgruppen Neurobash, och söker en dialog – men inte en försoning – med dem som reagerat.
– Det finns ingenting att försona. Ingenting är så heligt att det inte får utsättas för hädelse, säger Lars Vilks. Sydsvenskan

 Bogtips

Det er få bøger der bevarer deres aktualitet usvækket, men det er færre der bliver nærmest mere aktuelle med årene. En sådan er  Roland Huntfords “The New Totalitarians” fra 1972. Idag har det svenske  system får en mere magtfuld storebror – EU, så meget desto mere  grund er der til at læse denne fremsynede og spændende bog.  Den findes faktisk at “ladda ner från nätet” , alle 350 sider i pdf. Jeg forsøgte, og den  er der.  Kræver kun man installerer en Bit Torrent Klient som Azureus,  Utorrent eller Bit Torrent 6.0.3.

 (man kan  også bede  sit lokale  bibliotek  bestille den hjem, eller  være  heldig at finde den på Antikvariat.net til en 50ér, som jeg  var for et par  år siden).

Ulf Nilson: Skyggen fra -68

Uret gik på mange måde i stå cirka  1975. I Danmark griner  næsten alle, når  SF kalder sig “progressivt”. Hvis der er et ord halvfjerdserne gnaskede fri  for enhver betydning ! Samme skæbne der er ved at overgå et  godt ord som “humanisme”….. men ej i Sverige. De såkaldt borgerlige kæmper stadig  for at få et eget sprog (Göran Skytte: De måste hitta ett eget borgerligt språk), frigjort fra vulgærmarxistiske fraser,  som også redegjort detaljeret for i bogen ovenfor. For 36 år  siden (!)

År 69, vill jag minnas, sa en gammelsosse, Gunnar Sträng, att nu var alla viktiga reformer egentligen genomförda. Samtidigt utbröt med Olof Palme som påblåsare, den värsta lagstiftningskarusellen i historien. Riktningen var evigt densamma: fler regler, mer så kallad jämlikhet, mer kollektiv och som en självklar följd mindre individuell frihet.

Mot slutet på 1973 började, sedan Salvador Allende störtats (jag följde spelet på plats i Santiago) den väldiga flyktinginvandring som gjort Sverige multikulturellt. I dag har Södertälje långt fler irakier än hela USA – ja, än h e l a det USA som onekligen är skuld till kriget. Detta är en skam för USA men onekligen också ett problem för Södertälje, som sedan länge har problematiska invandrarområden där brandkåren måste ha poliseskort om man vågar försöka släcka bränder i vissa områden. Kort sagt har någonting spårat ur. Inte på grund av invandrarna, men på grund av att det svenska systemet – överväldigat och inflexibelt – har misslyckats med att integrera “de nya”.
Att det knappast är tillåtet att ha kritiska synpunkter utan att bli stämplad som rasist, gör inte problemet mindre, snarare tvärtom.

Sverige är (olyckligtvis för oss) ett av de få länder där skuggan från 68 vilar tung, men världen i stort klarade sig bra, så det är bara att köra vidare

I Sverige vilar skuggan från -68 tung

 Vi er alle Nyrup’er

 Af Hans Hauge

Hvis man afviser Wilders’ film, må man logisk nok også nu tage afstand fra Muhammed-tegningerne og Salman Rushdie

 GEERT WILDERS “Fitna” er blevet en befrielse for alle dem, der blev fanget af Muhammed-tegningerne. Nu kan de nemlig alle sige som Nyrup (S), Uffe Ellemann-Jensen (V) og Tøger Seidenfaden. De er sluppet ud af rollen. Alle stod bag Rushdie. Halvdelen bag Muhammed-tegningerne. Ingen bag Wilders undtagen DF. Så nu er systemet genoprettet.Realpolitikken råder. Vi er alle svenskere.  (Kurt Westergaards tegning af Wilders)

Først kom Salman Rushdies “De sataniske vers”. Alle – på nær en række muslimske lande, ledere og forfattere – var enige om, at man skulle beskytte Rushdie, ytringsfriheden, demokratiet og så videre.

 VI FIK LÆRT ordet “fatwa”. Rushdie måtte gå under jorden.

Dødstruslerne kom. Og det hele var nyt for os. Og spændende. Vi stod sammen mod fjenden. Der var konsensus.Kun Nyrup kludrede lidt i det, men i dag gør alle, som Nyrup gjorde dengang. Vi stod også sammen den 11. september 2001. Da var vi alle, som Nyrup, amerikanere – men det var vi ikke ret længe. Ret hurtigt blev vi – og Nyrup – igen anti-amerikanske.

 Så kom gentagelsen. Værk nummer to: Muhammed-tegningerne.

Og historien gentager altid sig selv som karikatur. Vi delte os nu efter anskuelse: Halvdelen af forsvarerne af ytringsfriheden faldt fra, og de faldt over højrefløjen medmantraet: Ytringsfrihed, men ? De begyndte nu at bekende sig til respekt over for islam.

De havde det problem, at de godt kunne se, at der ikke var forskel på “De sataniske vers” og Muhammed-tegningerne, men de opfandt blot en. De argumenterede for deres politiske synspunkter med æstetiske argumenter. De sagde, at tegningerne var dårlige, og de ophøjede den postmodernistiske roman “De sataniske vers” til et stort kunstværk og det på trods af, at de ellers selv var kritiske over for det postmodernistiske.

Argumentet om kunstnerisk kvalitet er absurd. For det ville logisk set medføre, at havde tegningerne i Jyllands-Posten været “kunstneriske”, smukke eller smagfulde, ville det have været i orden at bringe dem. Da en anerkendt kunstner som Lars Vilks lavede sine Muhammed som hund-tegninger, blev det kunstneriske argument afsløret som falsk. De forsvarede ham nemlig ikke.

Nu er det dog sådan, at et værks reception er fuldstændig uden sammenhæng med værkets intention og værkets æstetiske værdi. Det er ikke produktionen, men receptionen, der betyder noget, og det er den sidste, som tillægger værket værdi eller betydning. Det var kun de færreste, der kendte Rushdie før fatwaen mod ham. Den og ikke hans romaner eller hans evner gjorde ham til en verdensberømt forfatter. Sådan virker x-faktoren overalt.

 Man kunne sige, at Theo van Goghs film “Underkastelse” var det tredje værk. Det førte til hans død, og til at forfatteren og politikeren Ayaan Hirsi Ali fik Rushdies skæbne. Den afstedkom en vis debat, men det var kun det borgerlige Danmark, der forsvarede Hirsi. I dag finder Naser Khader, at denne film var et kunstværk.

Heldigvis kom Geert Wilders’ film, og nu kunne stort set hele det officielle Danmark endelig sige, at Wilders’ film er unuanceret, smagløs og en provokation. Det samme sagde de i Iran. Igen må man spørge: Hvis Wilders’ film havde være nuanceret, ville den så være acceptabel? Når de politiske partier laver film op til et valg, er de så nuancerede? Hvis de afviser Wilders’ film, må de også nu tage afstand fra Muhammed-tegningerne. De må fortryde og lave en omvendt Søvndal. Hvis Fitna havde været æstetisk, ville den så være o.k.?

OG HVAD PROVOKATION angår: Jamen, har regeringen ikke netop ansat Mads Øvlisen til at dele penge ud til kunst, der er provokerende? Så må “Fitna” være stor kunst. Den sætter endog problemer under debat! Men nej. De mener ikke, hvad de siger, og siger ikke, hvad de mener.

Der er igen konsensus. Og med modsat fortegn. Tingene er vendt på hovedet. Hvor før hele det officielle Danmark var enige om at støtte Rushdie og forsvare ham og ytringsfriheden, på nær en lidt forvirret Nyrup, så er de alle nu blevet Nyru’per. Den gamle alliance er genoprettet. Dansk Folkeparti er igen ikke stuerent.

 Og dog. Der er måske en forskel. Der er noget, der ikke helt passer. Naser Khader har ganske vist fordømt filmen, som man bør, men han har dog også kaldt den hollandske regering for nogle tøsedrenge. Måske tegner der sig en ny alliance mellem Pia og Naser. Hvorfor ikke? Alle partier skifter jo mening for tiden.

 Hans Hauge er dr.phil og lektor ved Aarhus Universitet” i   KrD

**************************

Kurt Westergaard:”Jeg har ikke selv set Wilders film, så jeg kan hverken tale for eller imod den. Tegningen skal opfattes som en støtte til Wilders ret til at få sine synspunkter frem,” siger Kurt Westergaard.

Camre  vil ikke være  med i de  anstændiges  englekor:

PRESSEMEDDELELSE

Camre vred over at blive taget til indtægt for Europaparlamentets formands afstandtagen fra Wilders film

Dansk Folkepartis europarlamentariker, Mogens Camre, er vred over, at Europaparlamentets formand Hans-Gert Pöttering i forbindelse med offentliggørelsen af Geert Wilders film ”Fitna” har taget hele Europaparlamentet til indtægt for, at islam ikke er en voldelig religion og har lagt afstand til Wilders film.

– Han taler ikke for mig. Det minder mig om noget fra Den Øverste Sovjet, hvor formanden bare per automatik kunne regne med, at hans synspunkt var delt af alle de andre medlemmer, siger Mogens Camre.

– Jeg vil ikke tages til indtægt for, at islam ikke er en voldelig religion, når der hver dag foregår blodige voldshandlinger i islams navn og tillige talrige grove menneskerettighedsovertrædelser mod mennesker i den muslimske verden. De rædselsvækkende meningstilkendegivelser, som Wilders film indeholder, fremsættes “live” af Irans præsident, hr. Almadinejad og en række fremtrædende imamer, og det forekommer nærmest komisk, at Pöttering mener bedre at vide, hvad islams mål og midler er, end islams egne talsmænd. At de holdninger, de islamiske talsmænd fremsætter i filmen skulle være udtryk for nogle “dybe religiøse følelser”, som Pöttering hævder, er ganske absurd. De udsagn og de citater fra koranen, som gengives i filmen, er sådan, at de kun kan fordømmes.  

– Jeg vil på enhver måde støtte Geert Wilders, hvis film er helt nødvendig for forståelsen af den kulturkløft, der eksisterer mellem Vesten og islam, siger Mogens Camre.

– Mogens Camre er overbevist om, at flere europaparlamentarikere føler, at Pöttering gik for vidt, da han på vegne af hele parlamentet udtalte sin afstandtagen fra Wilders film.

– Jeg ved ikke, om Pöttering taler på vegne af et flertal i Europaparlamentet, men han må i hvert fald vente til et sådant flertal rent faktisk udkrystalliserer sig i form af en afstemning, før han udtaler sig. Så vil vi, der ikke er enige i synspunktet, også have mulighed for at fremkomme med vore synspunkter, siger Mogens Camre.