Det halverede og det fordoblede. Ole Hyltoft (fhv. socialdemokrat):

I 90erne bliver islam det politiske brandtema. Prøvestenen på hvor man hører hjemme. Folkets store flertal er imod den overhåndtagende muslimske indvandring. Et lille mindretal fra den nye medieoverklasse, samlet om de Radikale og SF (før Søvndal opfandt Helvede!), finder det malerisk og tiltalende, at vi får et kæmpe islamisk parallelsamfund i Danmark. Og nu bliver det for alvor synligt, hvordan munkemarxisterne har infiltreret Socialdemokratiet. Med de kulturradikale Auken og Birte Weiss som styrmænd sejler Socialdemokratiet nu i konvoj med medieoverklassen og halalhippierne.

Dog, i et demokrati kan en talsvag overklasse ikke spille et befolkningsflertal på næsen i længere tid. Der opstår et nyt socialdemokrati, Pia Kjærsgaards dygtigt ledede Dansk Folkeparti. Dette parti ligner til forveksling 30ernes Stauning-socialdemokrati og H.C. Hansens og Bomholts 50er socialdemokrati. DF bliver det danske folks talerør om islamisering og muslimsk indvandring. Partiet går frem fra valg til valg. Min skorstensfejer, Jan, skifter fra S til DF. Det gør jeg for resten også. »Af folket vi kommer, til folket vi går, dets lykke skal være vor lov!«, som Aakjær synger. Dermed skifter dansk politik karakter. Admiralskibet sejler med knækket mast og forreven rigning. Stemmetallet er halveret i forhold til Krags socialdemokrati. Og DF er på vej til at have de resterende 20 pct.

Det begyndte med 68ernes vårbrud. Men blomsterbørnene holdt hurtigt op med at være frihedselskende. De blev munkemarxister og udstedte Berufsverbot på de områder, hvor de havde magten – på universiteter, forlag, DR osv. Munkemarxisterne blev med årene mænd i gode, borgerlige stillinger. Men de glemte ikke deres børnelærdom, at de har den moralske ret til at styre samfundet, så få de end er. For de har »indsigt i nødvendigheden«, som det hedder på marxistisk dansk. Som unge væltede de de gamle af pinden. Nu som gamle er de ikke til at drive af pinden.

68erne åd S med hud og hår og kustoder foto © Snaphanen

Højst uakademiske argumenter fra cand. polit. Bo Sandberg (S)

Jeg ophører aldrig med at være chokeret over argumentationen der udgår fra uhyggeligt mange med en akademisk grad. Bo Sandberg ved det tydeligvis ikke selv, men hans argumentation er gennemsyret af berøringsangst, moralsk ækvivalens, uvidenhed – og så har jeg ikke nævnt den friskfyragtige gå-på-attitude. Indlægget her er ikke bemærkelsesværdigt på nogen måde, men det kan være interessant at gå i dybden med de lidet akademiske debattricks han benytter sig af.

Moralsk ækvivalens ved den velkendte rituelle afsværgelse af den forkølede håndfuld nazister i Greve, som altså sidestilles med en voldelig, global bevægelse i vækst. Men Sandberg opnår det som formentlig er hensigten, at ‘ingen skal tro noget forkert om mig’:

For min skyld må Hizb ut-Tahrir gerne tage Jonnis nazi-drenge fra Greve i skråremmen – og sammen skride ad helvede til.

Antalsdiskussionen. Jeg ved ikke om jeg vil klappe i hænderne over at han i det mindste anerkender eksistensen af denne (et stort tabu), men det får først betydning når han og S vil tale om konsekvenser, lidt populært sagt tale om afvisning af grædende børn, fordi vi ingen mulighed har for at hjælpe dem alle. De selvgode vil som bekendt aldrig afvise konkrete mennesker i nød – vil Sandberg? Man venter spændt:

Dvs. jeg anerkender, at der eksisterer en såkaldt “antalsdiskussion”.

Eller sagt på en anden måde. Uanset hvor liberal, tolerant og altruistisk man er, så må man nok erkende, at der er en overgrænse for, hvor mange årlige nytilkommere et samfund kan kapere og stadig være lige velfungerende.

En ny floskel synes at være ved at tage form: At vi kommer til at “sukke og bønfalde” tyrkerne om at komme herop. Har Sandberg forhørt sig hos de dræbte og fordrevne fra det græske mindretal i Tyrkiet (i dag 99% muslimsk) om dette? Hos kopterne i Egypten? Hos kristne i Gaza? Hos jøder og kristne i Irak? Hos hinduer i Bangladesh? Memo til Sandberg: Der findes værre fremtidsscenarier end mangel på hænder (et udtryk som i øvrigt betyder noget helt andet i en muslimsk ‘kontekst’):

– på trods af at Vesteuropa om føje år vil sukke og bønfalde tyrkerne om at give en hånd med for at afhjælpe vores massive mangel på arbejdskraft).

Memo til Sandberg: Ja, det er et samfundsproblem. Kig på dine vælgeres virkelighed. Kig på udviklingen siden 1990’erne. Kig på hvor meget kriminalitet og kultursammenstød fylder, dette lille antal til trods:

Er der virkelig nogen, der med deres sansers fulde brug seriøst vil påstå, at det skulle være et af de største samfundsproblemer, hvorvidt det årlige antal familiesammenføringer ligger på 10.000 eller på ca. 4.000? En nettoforskel på 6.000 mennesker … I et usandsynligt rigt land med mere end 5,4 millioner indbyggere?!
Til sammenligning har antal familiesammenføringer i vores naboland Sverige længe ligget over 25.000 pr. år.

Nu falder Sandberg tilbage på tricket med at promovere egen godhed ved at være lidt mere imødekommende – til trods for at han før erkendte, at der er grænser:

Hvor er vores rige samfunds mentale og menneskelige overskud? Hvor er “det stærke ja til svage”, som man synger det så smukt i Johannes Johansens dåbssalme “Vi kommer til din kirke Gud”?

Manipulerende opstillen af ækvivalens mellem demografisk voksende, kulturfjendsk segment af befolkningen, og små, velfungerende grupper af indvandrere:

Er det så kættersk et synspunkt, at vores indvandringspolitik ikke nødvendigvis – og til alle tider – alene skal være styret af en cost-benefit-tankegang? Hvad er der blevet af den hjælpsomhed og opofrelse, som vi gennem historien har udvist fx overfor jøderne under krigen, overfor ungarerne i 1956, vietnamesere i 1970’erne osv.?

“Se ned på mennesker med en lav eller ingen uddannelsesbaggrund”. I virkelighedens verden er dette politisk korrekt sprog for 3. verdensborgere med arkaisk æres- og kønssyn. Vi taler om mere vold, flere røverier og voldtægter – i virkelighedens verden, altså:

Hvis vi mærker efter og tør bevæge os lidt mod strømmen, så vil jeg da gerne stille spørgsmålstegn ved, om det er fair fx at se ned på mennesker med en lav eller ingen uddannelsesbaggrund?

Sentimentalt feelgoodsprog. Jamen, har han ikke lige sagt at der måtte være grænser for godheden? “Øse af vores menneskelige og økonomiske overskud”? Gør vi ikke dette i fuldt mål allerede? Fosser vores menneskelige overskud ikke allerede ud af vores hjerter i ghettoerne, skolerne og diskotekerne ved mødet med en aggressiv, uassimilerbar kultur? Fosser der ikke allerede mindst 40 milliarder kroner årligt ud af statskassen på udlændingeområdet, ifølge Rockwoolfonden? Nu vil Sandberg altså lade dette dræn fortsætte, og endda vokse. S: Godhed for andres penge:

Er tiden ikke kommet til igen at øse en lille smule ud af vores menneskelige og økonomiske overskud – uden straks at spørge “what’s in it for me?!”

Sandberg, den helt overordnede problematik er denne: Vi har ikke nogen moralsk forpligtelse til at lukke mennesker ind som er en trussel mod vores fremtid:

Hvordan i alverden har det kunnet lade sig gøre for DF at få op mod 90% af det politiske spektrum (efterhånden alle partier foruden de Radikale og Enhedslisten) til at anerkende, omtale og agere efter en virkelighedsopfattelse, hvor en årlig nettoforskel på 6.000 familiesammenføringer kan have andet end fuldstændig marginal betydning for noget som helst?

Det er her det virkelige svigt ligger – inklusiv i mit eget parti.

Ytringsfrihed = ret til at forhåne. Denne reducerede problematik er nu endegyldigt etableret. Hvad med den katolske Søster Leonella der blev dræbt efter pavens brug af et århundredgammelt citat? Er Geert Wilders’ situation affødt af at “forhåne”? Er Robert Redekers – en kronik om Muhammed, og hans liv blev ødelagt?:

Ofte præsenteres man for synspunktet om, at den danske indvandrerdebat angiveligt skulle være forud for den svenske. Argumentet skulle vist være noget i retning af, at vi er bedre til at komme af med vores indestængte vrede. Vi lægger ikke bånd på os selv, men hænger gerne vores beskidte vasketøj til åbent skue. Jo mere vi formår at forhåne andre, jo højere et udviklingstrin er vi på.

Sverige trækkes frem som eksempel på en højtudviklet indvandrerdebat. Yderligere kommentarer er vist overflødige:

Så har vi måske bevæget os fra Indvandrerdebat version 1.0 til version 1.1.

Til sammenligning må den tilsvarende debat i Sverige siges at være på et helt andet niveau – noget i retning af version 3.4 eller 3.5.

Sverige har “måttet bære en langt større flygtningebyrde fra Irak end Danmark”? Nej, de har kritikløst lukket tusinder ind som ikke opfylder betingelserne for flygtningestatus:

Totalt dobbeltmoralsk bliver det, når Sverige har måttet bære en langt større flygtningebyrde fra Irak end Danmark, der jo dog var en af de krigsførende nationer. Vi skulle skamme os.

En anden primitiviseret debatfloskel: Tørklædet er bare en beklædningsgenstand:

Jeg diskuterer også meget gerne tørklædesagen. Her er det for mig som politiker og liberal samfundsborger grænseoverskridende overhovedet at have en holdning til, hvordan andre mennesker går klædt – for slet ikke at snakke om at gøre sig til dommer over hvilke signaler denne eller hin påklædning fremkalder.

Pinlig beherskelse af det engelske sprog – eller “spiller han smart”?:

Så længe det foregår inden for lovens rammer, could I not care less …

Sidste linje falder tungt som en hammer:

Bo Sandberg er cand. polit. og folketingskandidat for Socialdemokraterne En halalhippies bekendelser

“Babette s’en va-t-en guerre”

A Paris prosecutor yesterday called for French film legend Brigitte Bardot to receive a two-month suspended prison sentence and a £12,000 fine (111.000 d.kr. ) for inciting racial hatred in a letter.Brigitte Bardot, now an animal rights activist, has been convicted four times since 1997 on similar chargesIn December 2006, Miss Bardot, 73, now an animal rights activist, wrote to President Nicolas Sarkozy of France, then the interior minister, criticising the Muslim practice of slaughtering sheep without first stunning them.

In the letter published she wrote: “We’re fed up with being led by the nose by this population that is destroying us, destroying our country by imposing its acts”.

“I too am tired and weary”, said the prosecutor Anne de Fontette, pointing out that Miss Bardot had been convicted four times since 1997 on similar charges. “She might as well write that Arabs should be thrown out of France”, she said. “It is time to hand out heftier sentences”.

Brigitte Bardot in race hate row

»Tror Gud på Lars Norén?«

Poul Høi ser lige igennem Lars Noréns galleri af mondæne sindssyge, alkoholikere, bulimikere, selvmordere, AIDS- syge og pæderaster. Miit i prick ville svenskere der kender ham, sige. Stor dramatik ? Giv mig Pippi Langstrømpe !

Nogle gange er det så himmelråbende banalt,………..Andre gange er det mere tragisk, og i tilfældet Norén var det ikke mere tragisk end dengang, han for alvor skulle lege Gud, og han opførte et skuespil med tre forhærdede nynazister i hovedrollerne. Han hentede dem i et af de hårdeste fængsler i Sverige – det sted, hvor man sender de alvorligste tilfælde hen – og i ni måneder arbejdede han med dem, fordi – som han sagde – at han ville trænge ind i hovedet på dem og se, hvad der foregik inde i ny-nazister og racister, og fordi han måske havde et forblommet håb om, at de ville forandre sig.

Vi kender i dag resultatet. Fangerne brugte prøverne på teatret og udgangen fra fængslet til at planlægge et bankrøveri, med maskinpistoler røvede de banken, og derefter dræbte de to politibetjente: Olaf Borén og Robert Karlström.Vi tager lige den sidste sætning igen: De dræbte to politibetjente: Olaf Borén og Robert Karlström.Det var jo noget af et chok, siger Lars Norén i dag, og han lader forstå mellem linjerne, at det hele var mest synd for ham, og den eneste trøst var, at han i den turbulente periode aldrig havde skrevet bedre, som han siger.

I de samtalende klasser syntes man også, at det hele var synd for Norén. Professor i pædagogik, Kari Uusikylä, sagde, at det var utroligt, at så sensitivt et menneske som Lars Norén var i stand til at komme ud på den anden side af traumaet og endda som et helt menneske. (Norén i DR 2 den 11 time)

Det minder mig alt sammen om en af de mere hovedrystende kapitler i nyere amerikansk litteraturhistorie – om dengang den venstreorienterede forfatter Norman Mailer fik held af at få løsladt en forhærdet morder og bankrøver og ubetinget sociopat, Jack Abbott. Abbott havde siddet i fængsel det meste af sit liv, og han havde fra fængslet skrevet dybsindige breve til Mailer, og hvis man bare kunne få ham løsladt, ville verden vinde sig et litterært geni, sagde Mailer. Abbott var “en intellektuel, en radikal, en potentiel leder, en mand, som er dybt optaget af visionen om menneskelige relationer på et højere niveau og en bedre verden, som vil følge af en revolution.”

Mailer rekrutterede andre ligesindede, og de satte en kampagne i gang, og ved en benådningshøring i 1981 lovede Mailer, at han ville tage Abbott under sine vinger, og han var overbevist om – sagde han – at med ham som læremester, ville Abbott lægge fortiden bag sig og kridte banen op til en Nobelpris i litteratur.

Myndighederne løslod Abbott, Mailer tog ham også indledningsvist under sine vinger, men seks uger senere gik det galt. Under en natlig by-tur kunne Abbott ikke få lov til at låne toilettet på en restaurant, han trak tjenereren uden for og slog ham ihjel med en kniv i hjertet. Under retssagen ville Mailer ikke anerkende, at hans Frankenstein-eksperiment var gået galt, og i stedet mente han, at det hele var samfundet skyld, og at samfundet også skyldte Abbott en mild dom. Han fik støtte af bl.a. skuespilleren Susan Sarandon, som opkaldte sit førte barn efter Abbott.

Det er Lars Norén for mig. Poul Høi, Berlingske Tidende interview: Troen på Jesus ligger for mig at se tæt op ad dyrkelsen af Hitler

Eyes wide shut i sekternes lukkede verden

Kendere af Stanley Kubricks film vil nikke genkendende til et motiv der gentages i de fleste af denne mesterinstruktørs værker: Når forbindelseslinjerne til samfundet brydes, tager galskaben over, og primitive, dyriske træk kommer frem fra gemmerne – “heeeere’s Johnny!”. Et tilsvarende fænomen synes jeg at have bemærket når der etableres parallelsamfund i form af sekter, hvadenten det er religiøse eller politiske; fællestrækket er en karismatisk lederfigur som samler proselytterne omkring sig, i opposition til det omgivende samfund. Vi havde for nogle år siden den tragiske drabssag i et lukket miljø omkring en selvbestaltet guru der havde stor magt over en række svage kvinder – en af dem endte han med at dræbe. Tit kommer de mest tabuiserede praktikker op fra slamkisten, som pædofili i den verserende sag i USA om en udbrydersekt fra Mormonkirken. Når samfundets bånd løsnes, og vante forestillinger om godt og ondt forkastes, bliver den karismatiske guru måske det eneste holdepunkt for medlemmerne. Hvis han så har regulære psykopattræk, ja, så skal det gå grueligt galt hvis han får status af gud. Se også Coppolas Apocalypse Now, forresten. The horror, the horror (LFPC).

The secretive nature of the sect – and the indoctrination children receive from birth to mistrust outsiders – have added to the confusion.

Lawyer Randoll Stout, who hopes to represent some of the children, said the youngsters “seem to change their names. Adults change their names. Children are passed around.”

A church lawyer, Rod Parker, said the 60 or so men remaining on huge ranch have offered to leave the compound if the state would allow the women and children back with child welfare monitors.

The sect – not connected to the mainstream Mormons – practises polygamy in arranged marriages between under-age girls and older men. Its spiritual leader, Warren Jeffs, is in prison for forcing an under-age youngster into a marriage in Utah. Inside the polygamist ‘underage sex cult’: Pictures show the grief of mothers who had their children taken away

Udvisning af bandemedlemmer: Så kridtes banen vist op til næste ramaskrig om forbryderes ‘menneskerettigheder’

Jeg vil gerne se dette Folketingsflertal før jeg klapper i hænderne. At artiklen her refererer til to hardlinere, Pind og Skaarup, og en eks-hardliner, Tom “faldskærm” Behnke, virker lidet overbevisende om opbakningen generelt.

Og – hund bider mand – Rønn Hornbech ønsker ikke at kommentere sagen. Faktisk skal der mere end blot en Folketingsvedtagelse til før der kan klappes. Enhver udvisning vil, om muligt, blive ført lige til Menneskerettighedsdomstolen, og de mest ihærdige forkæmpere for forbryderes rettigheder über alles vil foranstalte et pity party. Mit bud: Dette får absolut ingen indvirkning på kriminaliteten herhjemme. Ingen som helst. Det er ren signalværdi og tom assertivitet her og nu (LFPC).

En stor del af de mest kriminelle bandemedlemmer i Danmark har ikke dansk statsborgerskab. Det viser en opgørelse fra Rigspolitiet.Dermed er der flere muligheder for at udvise dem af Danmark. Og det har et flertal i Folketinget tænkt sig at benytte sig af.

Rigspolitiet oplyser, at 53 af de 141 mest kriminelle bandemedlemmer i Danmark ikke har dansk Statsborgerskab. Det svarer til 38 pct. Det får Venstre til at reagere.

“Hvis man er her i landet og begår så grov kriminalitet, som Rigspolitiet siger, de gør, så skal de ikke være her, ” siger Søren Pind (V). […]

DF’s Peter Skaarup er klar til at ændre reglerne, så også mindre forseelser kan føre til udvisning. […]

“Hvis man kommer her til landet, og det eneste formål med at være her det er at være kriminel og lave kriminalitet, så må vi sige tak for denne gang og så er det ud igen så hurtigt som overhovedet muligt, ” siger Tom Behnke (K). I alt 14 grupper er nævnt i rapporten fra Rigspolitiet. Sidste år fik de 141 personer i alt 39 domme for alvorlig kriminalitet.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har i dag ikke ønsket at kommentere sagen. […] 53 bandemedlemmer er udlændinge