19
apr
Seneste opdatering: 19/4-08 kl. 2152
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Der er efterhånden en del europæiske eksempler, og EU og national ret har banet vejen for disse forsøg på at knægte fri tale. I Sverige har vi lige set presseombudskvinden Yrsa Stenius ville lægge en motorvej ud for obstruktion af frie ytringer. Fra Danmark mindes man Kasem Ahmad og andres sagsanlæg mod Jyllands Posten, der nu er gået videre til Europadomstolen. Først når vestlig ret er udtømt, lovede han at vende sig til sin egen justits: en fatwa og hvad deraf følger.

Libel Tourism, coming soon to a town near you
Last summer, Cambridge University Press announced that it would pulp all unsold copies of its 2006 book Alms for Jihad: Charity and Terrorism in the Islamic World by Robert O. Collins, a professor emeritus of history at the University of California, and J. Millard Burr, a retired employee of the State Department. Why? Becuase Khalid bin Mahfouz, a Saudi banker, filed a libel claim to quash the book………………….
Libel Tourism, coming soon to a town near you, Pajamas Media

SÄPO : »Absurda anklagelser om islamofobi«

Der er rigtig, rigtig mange der aldrig vil kunne få et ord indført på DN Debatt, men da det nu er selveste SÄPO (svensk PET) der ikke kan, synes vi det er på sin plads at give dem mæle her. En ret pikant konflikt mellem to muslimske offerdyrkere og et demokratisk tilsat statsligt organ. ( Ruwaida er kendt for “I januari 2001 att Ruwaida ha handlat för 275 000 kronor på riksdagens betalkort utan att redovisa detta på över två år. Bland annat åkte hon under 1999 taxi för cirka 70 000 kronor på riksdagens bekostnad. Kaplan var aktiv i den svenske kamp for at lukke munden på Jyllands Posten i 2006)

I en debattartikel i Dagens Nyheter den 22 april (“Säpo trakasserar muslimer och underblåser islamofobi”) gick miljöpartiets Yvonne Ruwaida och Mehmet Kaplan till angrepp på Säkerhetspolisen. Sedan dess har Säkerhetspolisen försökt få besvara kritiken, men nekats rätt till replik av DN:s debattredaktör. Därför tvingas vi att svara genom detta pressmeddelande, och genom att lägga ut svaret på vår hemsida. Nedan följer den text DN vägrade publicera.

Säkerhetspolisen brukar normalt sett inte polemisera mot politiker. Men söndagens debattartikel i Dagens Nyheter författad av miljöpartiets Mehmet Kaplan och Yvonne Ruwaida får inte stå oemotsagd eftersom den underblåser fördomar och skapar motsättningar.

I artikeln påstår Ruwaida och Kaplan bland annat att Säkerhetspolisen “ägnar sig konsekvent åt att trakassera muslimer”, verkar i en “lagstridig anda” samt deltar i krisövningar som “helt bygger på att muslimer i allmänhet utgör ett akut hot”. Författarna har inte tillstymmelse till underlag för sina påståenden.

Sant är att Säkerhetspolisen är en av många myndigheter som i veckan deltar i krisövningen Samverkansövning 2007, som arrangeras av Krisberedskapsmyndigheten. Övningen är, enligt artikelförfattarna, baserad på “islamofobiska antaganden”. Det är den inte alls. Övningen är i grunden baserad på de tragiska terrordåden i Madrid och London de senaste åren.

Det går inte att bemöta kritik som till sin natur är svepande, kategorisk och helt utan konkretisering. Men vi försöker ändå. Kan exempelvis Kaplan och Ruwaida ge ett exempel – bara ett enda exempel – på när Säkerhetspolisen har “varnat för muslimer i allmänhet”? Givetvis kan de inte det. Och ändå påstår de detta och mängder med andra befängda saker i sin debattartikel.

För formens skull: Säkerhetspolisen har aldrig någonsin jagat eller trakasserat muslimer i vare sig skolor eller bostadsbolag. Säkerhetspolisen är en av riksdag och regering noga reglerad säkerhetstjänst som skyddar den svenska demokratin mot brottsliga angrepp från bland annat terrorister, andra extremister och spioner. En av våra viktigaste uppgifter är att bekämpa flyktingspionage. Vi skyddar landets medborgare vare sig dessa är muslimer, kristna, företrädare för andra trossamfund eller är sekulariserade.

Hur kan det faktum att vi öppet rör oss ute i samhället i samband med vår förebyggande kontaktverksamhet, och bland annat träffar företrädare för närpolisen och diverse organisationer, på något sätt anses utgöra trakasserier av vare sig muslimer, poliser, hyresgäster eller någon annan samhällsgrupp?

På en enda punkt håller vi med artikelförfattarna: det är bra med en skärpt kontroll av och ökad medborgerlig insyn i Säkerhetspolisen. Det har vi själva sagt gång på gång i olika sammanhang, långt innan Ruwaida och Kaplan började debattera.

Säkerhetspolisen bemöter anklagelserna från miljöpartiet

Lidt om det såkaldte “Miljøparti”, der er grønt på en ganske anden måde, end man lige tror:

Miljöpartiet har ett missvisande namn, det har sedan länge stått klart. Partiets kärnfråga är inte miljöfrågor. Den är invandring.Med en välvillig tolkning hade man kunnat döppa om partiet till “Flyktingpartiet”. Multipartiet

Slørdansen med Djævelen

Jeg er ikke overrasket over ph. d Kate Østergaards apologi for tørklædet. Det var jo samme Østergaard som til det nylige debatmøde i Forfatterforeningen nærmest triumferende berettede om en lille ø i Indonesien hvor de lokale fejrede Muhammeds fødselsdag med vildsvin og risbrændevin – dette ophævede på én eller anden måde halshugninger af kristne skolepiger på andre øer sammesteds. At akademikere aldrig ville godtage negative konklusioner vedrørende islam er efterhånden velkendt. Men at medierne er så forhippede på at bringe apologi for middelalderligt mørke er besynderligt.

Mysteriet for mig er hvordan man kan tage så let på et islamisk apartheidsymbol og konkludere ud fra denne undersøgelse at det nok ikke er så farligt – når nu kvinder andre steder i verden trues, lemlæstes eller myrdes for ikke at gå tilstrækkeligt indpakket. Som det hed i Channel 4s dokumentar Undercover Mosque: “By the age of 10 if she doesn’t wear hijab, we hit her”. I Irak trues kristne kvinder til at indpakke sig:

On her first day at Basra University this year a man came up to Zeena, a 21-year-old Christian woman, and three other Christian girls and ordered them to cover their heads with a hijab, or Islamic headscarf.

“We didn’t listen to him, and thought he might just be some extremist student representing only himself,” she said. The next day Zeena and two of her friends returned to class with uncovered heads.

This time a man in the black clothes of the Shia militia stopped them at the entrance and took them aside. “He said, ‘We asked you yesterday to wear a hijab, so why are you and your friends not covering your hair?’. He was talking very aggressively and I was scared,” Zeena recalled.

The girls explained that they were Christians and that their faith did not call for headscarves. “He said: ‘Outside this university you are Christian and can do what you want; inside you are not. Next time I want to see you wearing a hijab or I swear to God the three of you will be killed immediately’,” Zeena recalled. Terrified, the girls ran home. They now wear the headscarf all the time.

Basra’s murderous militias tell Christian women to cover up or face death

Hvordan kan man på basis af den aktuelle undersøgelse forlade sig på at det vitterligt er så frivilligt som det gøres til, og endnu mere, at det vil forblive sådan i al fremtid? At tørklædet er mere end et stykke stof er dokumenteret til overflod. Hvordan kan man være så ligeglad med ens egen fremtid? (LFPC)

Tørklæder er et undertrykkende symbol. Det har længe været fokus i debatten om muslimske kvinder og tørklæder. Men når muslimske kvinder bærer tørklæder, er det i høj grad deres eget valg, for det spiller ikke den store rolle for muslimske mænd, om kvinderne bærer tørklæde. Det viser en ny interviewundersøgelse ”IntegrationsStatus” om integrationen i Danmark i 2007, der er udarbejdet af instituttet Catinét.

Af 1002 respondenter i undersøgelsen er 81 procent muslimer.

Blandt muslimske kvinder svarer 42 procent, at det er meget vigtigt eller vigtigt for dem at bære tørklæde, mens 48 procent svarer, at det ikke eller slet ikke er vigtigt for dem.

Samtidig svarer 66 procent af mændene, at det ikke eller slet ikke er vigtigt for dem, at deres koner bærer tørklæde, mens 29 procent svarer, det er meget vigtigt eller vigtigt. At kvinderne bærer tørklæder ser derfor ud til at være deres eget valg. Det resultat overrasker dog ikke forskningskonsulent for Catinét Flemming Mikkelsen, der står bag rapporten.

– At kalde tørklædet undertrykkende er helt ude af proportioner. Men det ved alle, som kender miljøet godt. Derfor er resultatet bestemt ikke overraskende for os. Det er derimod meget tydeligt, at kvinderne bærer tørklæde helt frivilligt. Hvor tørklædet for muslimer er blevet et symbol på at markere sin religion, er tørklædet for modstanderne i stedet blevet et hadeobjekt, som kan bruges i kampen mod flygtninge og indvandrere. Dér er skismaet, siger Flemming Mikkelsen. […]

Man kan dog ikke sige noget generelt om tørklædet. Alligevel er det netop, hvad alt for mange gør, og det udgør problemet, mener ph.d. i religionshistorie på Københavns Universitet Kate Østergaard. […]

– Problemer med tørklædet er helt overdimensioneret. Etnisk danske kvinder er også underlagt forventninger, blot om en anden bestemt påklædning, og det, får vi ikke øje på, undertrykker. Det skulle vi måske løse først, før vi pukker løs på mindretallet, siger hun.

Muslimske kvinder bærer tørklæde frivilligt

Frankrig ønsker langt flere voldtægter, overfald, optøjer og hjemmerøverier, også i Danmark

Lad os nu bare skære lige ind til essensen. Slut med at pakke virkeligheden ind, slut med udenomssnak og fordækte begrundelser. Min overskrift er ikke polemisk: Dette er konsekvensen af det ønske som tillægges Frankrig i ANSAmeds overskrift “FRANCE DETERMINED TO HELP MOROCCO GET ADVANCED STATUS IN EU”. Nej, ikke alle marokkanere vil begå voldtægt, overfald, optøjer og hjemmerøverier. Og -? Der er imidlertid ingen måde hvorpå “advanced status” som medfører lettere adgang for marokkanere til Europa ikke vil medføre en stigning i voldtægter, gaderøverier, optøjer og hjemmerøverier. Apologeterne kan kalde mig nok så uanstændig og dæmoniserende de vil, dette er den korrelation vi kan iagttage i Europa nu, og der er ingen måde at screene for potentielle voldtægtmænd, røvere og uromagere på forhånd. Er der? (Via Dhimmi Watch) (LFPC).

Visiting French Prime Minister, Francois Fillon pledged that his country is determined to help Morocco get an advanced status in its relations with the European Union. “We want to help Morocco to have the special status it seeks in the European Union,” Fillon said on the sidelines of a dinner banquet held in his honor by his Moroccan counterpart, Abbas El Fassi, Map news agency reports. The French official, who started yesterday a two-day visit to Morocco to co-chair with El Fassi the 9th high-level Moroccan-French joint commission, added that “we seek to widen the cooperation with Morocco, given that the French government supports the wide-ranging orientations of the Moroccan policy in all fields”. Recalling the various commitments taken by French President Sarkozy during his official visit to Morocco last October, during which the two countries signed agreements amounting to 3 billion euro on transport, justice, social security, mines and equipment, the minister stressed the importance of agreements to be concluded during the 9th high-level meeting. From his part, Abbas El Fassi said that the advanced status desired by Rabat is not only based on geographical proximity, but also on the adhesion to common values, namely the respect for human rights, individual and collective liberties, gender equality, justice and solidarity and the rule of law. Morocco, he went on, made the choice of establishing a regional Euro-Mediterranean zone of peace, stability and shared prosperity. [mine fremhævelser, LFPC] […]  FRANCE DETERMINED TO HELP MOROCCO GET ADVANCED STATUS IN EU

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Janne

    Så fandt jeg vej langt ind på bloggen igen. Det føles som at gå langt ind i en hule hver gang og gad vide om der er nogen der læser det man skriver, tænker jeg. :o)

    Lav nu bloggen om, så den bliver lige så overskuelig som Uriasposten. (I ønsker vel at flere besøger bloggen og at det ikek skal tage en hulens tid hvergang) Uriasposten er perfekt fordi det er så let at overskue artikler, indlæg og respons. Blot er der den mangel dér, at det er et rod at finde frem til gamle indlæg og artikler og det tager hundrede år.
    Nå, men ellers har jeg intet at klage over. Jeg læser Snaphanen så ofte jeg har mulighed for det.

    “Før vi pukker løs på mindretallet” siger Kate Østergaard.

    Lad os tage de globale briller på. Er det et mindretal af kvinder, der af både mænd og kvinder kontrolleres kollektivt og nidkært via religiøst tørklæde, burka og niqab? Tag et kig på et samfund som Iran? Eller flere afrikanske lande. Eller dele af Asien. Er disse tørklæde- og adfærdskontrollerede kvinder i mindretal i deres lande? Nej, kvinderne er ikke et mindretal. Men de fleste kvinder er indpakkede under tvang – indoktrinering og opdragelse og frygt. Kvindekultur er bl.a. lig med tvang og mindreværd og tildækning af alt hvad der minder om kvinden. Kvinde hår er uønsket i det offentlige rum. Kvindelighed er uønsket i det offentlige rum. Frihed for kvinder er uønsket i det offentlige rum. Kvinders spontanitet er uønsket i det offentlige rum, som beherskes af nidkære mænd der har skabt et samfund af mænd (og indpakkede kvinder), om mænd og for mænd. I Tyrkiet er nogle kvinder så indoktrinerede og selvhadske at de tager paryk på for at skjule eget hår når de går ind på et universitet. Kvinderne kan ikke selv se hvor langt de er ude. Hvem ellers ville tage paryk på for at skjule eget hår? Kultur og religion presser kvinder til at opføre sig grotesk, selvfjendsk, latterligt og ydmygende. Det burde forskere (særligt kvindelige forskere) se på i stedet for at forsvarer tørklæder med næb og klør.

    Dele af venstrefløjen bruger “mindretallet” som en undskyldning for næsten hvad som helst. Sesam, Sesam luk dig op. Det gør at de ikke har udsyn og ikke tør at skelne eller se virkeligheden i øjnene. Det er mærkeligt at ellers veluddannede mennesker bliver blinde, så snart de opfatter en gruppe som et mindretal på en lille plet på kloden f.eks. i Danmark. Det er simpelthen tendentiøst. Det er jo ikke kun Kate Østergaard der falder i og bliver blind. Hun og andre af samme kaliber er kyniske i forsvaret for tørklædeindpakning af kvinder og piger. De bliver kyniske i deres mystiske mindretals logik som ikke rigtig har nogen logik, for ved kun at se på hvor lille en gruppe er, så glemmes(?) der at kigge på om der er mennesker i denne gruppe, der lider overlast. Det ligner lidenskabeligt tørklæde vogteri forklædt som forskning.
    Kate Østergaard vil jeg kalde en kold kulturkustode fordi hun ikke ser på de kvinder og piger der kommer i klemme på grund af tørklædetvang – enten fysisk og/eller mentalt. Uanset kvinderne hører til en minoritet eller en større gruppe. Religiøs indoktrinering begrænser og kontrollerer kvinder både fysisk og mentalt og det er tørklædet et synligt symbol på. Tørklædet indoktrinerer også forskere (især kvindelige?), hvilket Kate Østergaard er et godt bevis på. Hun har stirret sig blind på tørklædets, for hende, positive sider og værner nu nidkært om den syntese, der bare ikke passer til virkeligheden for mange piger og kvinder. Hun er ude af trit med den barske virkelighed som nogle tørklædepiger og kvinder må leve i. Men engang var der også kvinder der nidkært kæmpede for stramme og usunde korsetter til kvinder og operation af de nederste ribben så kvinder kunne fremvise så lille en talje (timeglasform) som muligt. Engang var der også i Kina kvinder der med næb og klør forsvarede ”lotusfødder” til små piger og kvinder. Smertende inde snørede fødder der gjorde at kvinderne ikke var i stand til at gå selv. Disse kvinder havde større chance for giftermål. Som tørklædekvinder og korsetkvinder. Vi har i dag forskere der sidder og forsvarer beklædning og symboler der kan bruges til at fastholde kvinder og piger som gifteobjekter og fødemaskiner. Det er en svær kamel at sluge at opleve at forskere kan være så reaktionære og konservative i deres syn på kvinder og frihed. Der sidder såkaldt forældede kvindesyn og regerer på vores universiteter. Flere af dem er endda kvinder.

    Hvis Kate Østergaard og andre har så travlt med at ville skabe sig et mindretal som afgørende ledetråd, hvorfor ser hun og andre så ikke at der nationalt og internationalt set er et mindretal i det såkaldte mindretal. F.eks. her i Danmark. Der er et mindretal der har det skidt med sin families og kulturs/religions kollektive tørklædekontrol af kvinder og piger. Disse kvinder og piger lider under at der ikke er nogen der hjælper dem ud af tørklædetvangen. Men de er blevet fantastiske til at tvinge sig selv til at beholde tørklædet på konstant, eller hijaben eller burka’en. Fantastisk dygtige. De er blevet de pæne, selvundertrykkende piger i dag. Dem der beholder religiøse symboler på konstant. Og med tørklædet følger der leveregler, der diskriminerer og forskelsbehandler kvinder og piger og gør dem mindreværdige. Tør forskere ikke kikke nærmere på dette mindretals forhold? På de piger der er blevet fantastisk dygtige til at undertrykke sig selv og til at pakke sig ind og holde mund med sine kvaler? Indtil videre grov fodrer diverse MSM os med udsagn som dem Kate Østergaard så bekvemt kommer med. Men hvad med de andre? Hvem taler for dem? Hvem forsker for de kvinder og piger, der lider i tavshed? De piger der er blevet bange for at sige fra? Bange for at tro på at de er gode nok selvom de ikke dækker deres hår til?

    Hvorfor mon Kate Østergaard og andre forskere ikke kigger nærmere på det mindretal? Når antallet nu er så vigtigt, var det nærliggende at kigge på netop mindretallet i mindretallet her i Danmark, for ellers taber Kate Østergaard og andre af samme kaliber troværdighed. Tænk at være forsker og være så rigid og lukket af overfor andre måder at vinkle tørklædeproblematikken på. Skal en forsker ikke være åben over for hvilket som helst stof (også tørklæder) som hun/han beskæftiger sig med? Åben for nye vinkler og nye problemstillinger og nye teser? Hvis hun/han ikke er det, kan man godt få den tanke at hun/han har en fast dagsorden. Og så kan der være tale om offentligt betalt mission/dossering og ikke forskning, eller…? Er det simpelthen bare blevet tabu at forske i problemer når det handler om islam? Eller er det blevet for farligt?

    Hvad gør vi (som samfund) ved at flere og flere piger og kvinder både i Danmark og i mange lande på verdensplan indoktrineres til at være skamfulde og bange, hvis de tager deres religiøse og usunde symbol af? Og hvad gør vi ved det faktum at tørklædet deler kvinder op i rene og urene og skaber splid og ufred mellem mennesker, og deler befolkningsgrupper op i rettroende og andre?

  • Janne

    “og deler befolkningsgrupper op i rettroende og andre?”

    Lad os bruge den terminologi der anvendes i hellige bøger:

    Befolkningsgrupper deles via religiøse symboler op i rettroende og i vantro.

  • “Er det simpelthen bare blevet tabu at forske i problemer når det handler om islam? Eller er det blevet for farligt?”

    I hvert fald tabu. Jeg kan kun forstå det sådan at det er angsten for at blive opfattet som på samme side som Dansk Folkeparti der overtrumfer alt, også hensyn til kvinders rettigheder. Hvis du så videoen fra Forfatterforeningen husker du at Østergaard, Bæk Simonsen og Schmidt intet som helst havde at sige om konkrete problemer – de havde kun en pavlovsk standardreaktion gående på 1) eksistensen af pluralitet, islam er intet, og 2) der foregår en løbende diskussion internt i den muslimske verden. Jeg overdriver ikke.

    Men selvfølgelig er der potentiel fare, i deres tilfælde nok ikke korporlig – se hvordan Asmaa kunne anbefale Pia K. at læse Jørgen “islam er intet” Bæk Simonsen forleden. I et muslimsk Danmark ville Bæk S. få hovedet kappet af for sin blasfemi, men her og nu er han nyttig et-eller-andet. En anden fare er selvfølgelig udstødelse fra det pæne selskab, og måske også afskæring fra dejlige penge – jeg tænker på den oliesponsorerede Images of the Middle East-festival.

    Situationen er nøjagtig den samme i USA. Se Robert Spencer og Phyllis Chesler på Frontpagemag og Phyllis Cheslers blog.

  • Jonny

    Ett litet konsttips via DN: Sju burkor på ett rapsfält
    ( http://www.pastan.nu/konst-museer/rosa-satter-burkakladda-kvinnor-i-de n-vackra-finlandska-naturen-1.21443 )

    Det är för härligt med “konst” och alla dessa konstnärer!!! Künstlerpech…

    – “Enligt islam ska kvinnor täcka hår och kropp. Burkan är en extrem form av det och förknippas ofta med kvinnoförtryck. Vad tänker du om det?”
    – ”Frågan är vem som bestämmer hur kvinnorna ska klä sig. Om de är tvungna är det en annan sak än om de själva väljer att ha burka. Under arbetet har vi diskuterat det här mycket, men vi har även pratat om det västerländska modet att gå runt nästan naken.”

  • Ergo : “Sharia er ok, bare det er frivilligt”.

    Jeg har det omvendt: enhver må undertrykke eller lade sig undertrykke som de lyster, men de skal ikke signalere et konkurrerende retssystem i mit land, og da slet ikke i stillinger i det offentlige. (her menes også skoler, hospitaler osv.)
    *****************
    Mediakonstverket Finlandia är filmat av Kari Pullinen
    och sammanställt av Rosa Liksom.
    Fotot ovan kommer från detta verk.

    http://www.gallericupido.se/Default.htm

  • Vivian Clayborn

    “Er det simpelthen bare blevet tabu at forske i problemer, når det gælder Islam? Eller er det blevet for farligt?”

    Hvor får Kate Østergaard, Bæck Simonsen m.v. forskerpenge fra? Saudiarabien?

  • Forskerpenge: Jeg har kun hørt om eksemplet med Images of the Middle East-festivalen, dermed ikke sagt at der ikke er flere. Jeg kan dårligt forestille mig mange andre spørgsmål som trænger mere til kulegravning. Faktum: 1) Saudierne vælter sig i penge, vi finansierer vores egen undergang, 2) alt for mange mennesker er til fals for ussel mammon, og veldokumenterede eksempler som Bill Clinton der modtager milliongage i petrodollars for sin foredragsvirksomhed – og som forresten, apropos, var meget imod Muhammedtegningerne – demonstrerer at selv de allerhøjest placerede ikke er hævet over at blive fristet af grådighed, 3) uddannelsesinstitutioner, heriblandt fine britiske universiteter eller John Espositos ‘islamisk-kristne forskningecenter’ ved Georgetown University, modtager taknemmeligt disse sølvpenge.

    Dette er ‘konteksten’, som de er så glade for at sige på Carsten Niebuhr Instituttet. Om altså eksemplet med Middle East-festivalen var en enlig svale som de ikke kunne drømme om at gentage skal jeg ikke kunne sige. Men gid, at nogle dybdeborende journalister, hvis de stadig findes, ville sætte sig for at kulegrave dette spørgsmål. Hvem ved, måske finder de også påvirkningsagenter indenfor egne rækker?

    Der skulle siden 1970’ernes begyndelse være overført omkring 10 trillioner dollars fra Vesten til de olieproducerende lande. Araberne har pengene og motivationen. Vesten har mennesker og institutioner der sagtens kan finde måder at legitimere denne oliefedtede smørelse. Det forekommer.

  • Pingback: Hvorfor alt det postyr om tørklæder? « Anna Lyttiger()