Dette er ‘konteksten’, som de er så glade for at sige på Carsten Niebuhr Instituttet. Om altså eksemplet med Middle East-festivalen var en enlig svale som de ikke kunne drømme om at gentage skal jeg ikke kunne sige. Men gid, at nogle dybdeborende journalister, hvis de stadig findes, ville sætte sig for at kulegrave dette spørgsmål. Hvem ved, måske finder de også påvirkningsagenter indenfor egne rækker?

Der skulle siden 1970′ernes begyndelse være overført omkring 10 trillioner dollars fra Vesten til de olieproducerende lande. Araberne har pengene og motivationen. Vesten har mennesker og institutioner der sagtens kan finde måder at legitimere denne oliefedtede smørelse. Det forekommer.

Hvor får Kate Østergaard, Bæck Simonsen m.v. forskerpenge fra? Saudiarabien?

Jeg har det omvendt: enhver må undertrykke eller lade sig undertrykke som de lyster, men de skal ikke signalere et konkurrerende retssystem i mit land, og da slet ikke i stillinger i det offentlige. (her menes også skoler, hospitaler osv.)
*****************
Mediakonstverket Finlandia är filmat av Kari Pullinen
och sammanställt av Rosa Liksom.
Fotot ovan kommer från detta verk.

http://www.gallericupido.se/Default.htm

Det är för härligt med “konst” och alla dessa konstnärer!!! Künstlerpech…

- “Enligt islam ska kvinnor täcka hår och kropp. Burkan är en extrem form av det och förknippas ofta med kvinnoförtryck. Vad tänker du om det?”
– ”Frågan är vem som bestämmer hur kvinnorna ska klä sig. Om de är tvungna är det en annan sak än om de själva väljer att ha burka. Under arbetet har vi diskuterat det här mycket, men vi har även pratat om det västerländska modet att gå runt nästan naken.”

I hvert fald tabu. Jeg kan kun forstå det sådan at det er angsten for at blive opfattet som på samme side som Dansk Folkeparti der overtrumfer alt, også hensyn til kvinders rettigheder. Hvis du så videoen fra Forfatterforeningen husker du at Østergaard, Bæk Simonsen og Schmidt intet som helst havde at sige om konkrete problemer – de havde kun en pavlovsk standardreaktion gående på 1) eksistensen af pluralitet, islam er intet, og 2) der foregår en løbende diskussion internt i den muslimske verden. Jeg overdriver ikke.

Men selvfølgelig er der potentiel fare, i deres tilfælde nok ikke korporlig – se hvordan Asmaa kunne anbefale Pia K. at læse Jørgen “islam er intet” Bæk Simonsen forleden. I et muslimsk Danmark ville Bæk S. få hovedet kappet af for sin blasfemi, men her og nu er han nyttig et-eller-andet. En anden fare er selvfølgelig udstødelse fra det pæne selskab, og måske også afskæring fra dejlige penge – jeg tænker på den oliesponsorerede Images of the Middle East-festival.

Situationen er nøjagtig den samme i USA. Se Robert Spencer og Phyllis Chesler på Frontpagemag og Phyllis Cheslers blog.

Lad os bruge den terminologi der anvendes i hellige bøger:

Befolkningsgrupper deles via religiøse symboler op i rettroende og i vantro.

Lav nu bloggen om, så den bliver lige så overskuelig som Uriasposten. (I ønsker vel at flere besøger bloggen og at det ikek skal tage en hulens tid hvergang) Uriasposten er perfekt fordi det er så let at overskue artikler, indlæg og respons. Blot er der den mangel dér, at det er et rod at finde frem til gamle indlæg og artikler og det tager hundrede år.
Nå, men ellers har jeg intet at klage over. Jeg læser Snaphanen så ofte jeg har mulighed for det.

“Før vi pukker løs på mindretallet” siger Kate Østergaard.

Lad os tage de globale briller på. Er det et mindretal af kvinder, der af både mænd og kvinder kontrolleres kollektivt og nidkært via religiøst tørklæde, burka og niqab? Tag et kig på et samfund som Iran? Eller flere afrikanske lande. Eller dele af Asien. Er disse tørklæde- og adfærdskontrollerede kvinder i mindretal i deres lande? Nej, kvinderne er ikke et mindretal. Men de fleste kvinder er indpakkede under tvang – indoktrinering og opdragelse og frygt. Kvindekultur er bl.a. lig med tvang og mindreværd og tildækning af alt hvad der minder om kvinden. Kvinde hår er uønsket i det offentlige rum. Kvindelighed er uønsket i det offentlige rum. Frihed for kvinder er uønsket i det offentlige rum. Kvinders spontanitet er uønsket i det offentlige rum, som beherskes af nidkære mænd der har skabt et samfund af mænd (og indpakkede kvinder), om mænd og for mænd. I Tyrkiet er nogle kvinder så indoktrinerede og selvhadske at de tager paryk på for at skjule eget hår når de går ind på et universitet. Kvinderne kan ikke selv se hvor langt de er ude. Hvem ellers ville tage paryk på for at skjule eget hår? Kultur og religion presser kvinder til at opføre sig grotesk, selvfjendsk, latterligt og ydmygende. Det burde forskere (særligt kvindelige forskere) se på i stedet for at forsvarer tørklæder med næb og klør.

Dele af venstrefløjen bruger “mindretallet” som en undskyldning for næsten hvad som helst. Sesam, Sesam luk dig op. Det gør at de ikke har udsyn og ikke tør at skelne eller se virkeligheden i øjnene. Det er mærkeligt at ellers veluddannede mennesker bliver blinde, så snart de opfatter en gruppe som et mindretal på en lille plet på kloden f.eks. i Danmark. Det er simpelthen tendentiøst. Det er jo ikke kun Kate Østergaard der falder i og bliver blind. Hun og andre af samme kaliber er kyniske i forsvaret for tørklædeindpakning af kvinder og piger. De bliver kyniske i deres mystiske mindretals logik som ikke rigtig har nogen logik, for ved kun at se på hvor lille en gruppe er, så glemmes(?) der at kigge på om der er mennesker i denne gruppe, der lider overlast. Det ligner lidenskabeligt tørklæde vogteri forklædt som forskning.
Kate Østergaard vil jeg kalde en kold kulturkustode fordi hun ikke ser på de kvinder og piger der kommer i klemme på grund af tørklædetvang – enten fysisk og/eller mentalt. Uanset kvinderne hører til en minoritet eller en større gruppe. Religiøs indoktrinering begrænser og kontrollerer kvinder både fysisk og mentalt og det er tørklædet et synligt symbol på. Tørklædet indoktrinerer også forskere (især kvindelige?), hvilket Kate Østergaard er et godt bevis på. Hun har stirret sig blind på tørklædets, for hende, positive sider og værner nu nidkært om den syntese, der bare ikke passer til virkeligheden for mange piger og kvinder. Hun er ude af trit med den barske virkelighed som nogle tørklædepiger og kvinder må leve i. Men engang var der også kvinder der nidkært kæmpede for stramme og usunde korsetter til kvinder og operation af de nederste ribben så kvinder kunne fremvise så lille en talje (timeglasform) som muligt. Engang var der også i Kina kvinder der med næb og klør forsvarede ”lotusfødder” til små piger og kvinder. Smertende inde snørede fødder der gjorde at kvinderne ikke var i stand til at gå selv. Disse kvinder havde større chance for giftermål. Som tørklædekvinder og korsetkvinder. Vi har i dag forskere der sidder og forsvarer beklædning og symboler der kan bruges til at fastholde kvinder og piger som gifteobjekter og fødemaskiner. Det er en svær kamel at sluge at opleve at forskere kan være så reaktionære og konservative i deres syn på kvinder og frihed. Der sidder såkaldt forældede kvindesyn og regerer på vores universiteter. Flere af dem er endda kvinder.

Hvis Kate Østergaard og andre har så travlt med at ville skabe sig et mindretal som afgørende ledetråd, hvorfor ser hun og andre så ikke at der nationalt og internationalt set er et mindretal i det såkaldte mindretal. F.eks. her i Danmark. Der er et mindretal der har det skidt med sin families og kulturs/religions kollektive tørklædekontrol af kvinder og piger. Disse kvinder og piger lider under at der ikke er nogen der hjælper dem ud af tørklædetvangen. Men de er blevet fantastiske til at tvinge sig selv til at beholde tørklædet på konstant, eller hijaben eller burka’en. Fantastisk dygtige. De er blevet de pæne, selvundertrykkende piger i dag. Dem der beholder religiøse symboler på konstant. Og med tørklædet følger der leveregler, der diskriminerer og forskelsbehandler kvinder og piger og gør dem mindreværdige. Tør forskere ikke kikke nærmere på dette mindretals forhold? På de piger der er blevet fantastisk dygtige til at undertrykke sig selv og til at pakke sig ind og holde mund med sine kvaler? Indtil videre grov fodrer diverse MSM os med udsagn som dem Kate Østergaard så bekvemt kommer med. Men hvad med de andre? Hvem taler for dem? Hvem forsker for de kvinder og piger, der lider i tavshed? De piger der er blevet bange for at sige fra? Bange for at tro på at de er gode nok selvom de ikke dækker deres hår til?

Hvorfor mon Kate Østergaard og andre forskere ikke kigger nærmere på det mindretal? Når antallet nu er så vigtigt, var det nærliggende at kigge på netop mindretallet i mindretallet her i Danmark, for ellers taber Kate Østergaard og andre af samme kaliber troværdighed. Tænk at være forsker og være så rigid og lukket af overfor andre måder at vinkle tørklædeproblematikken på. Skal en forsker ikke være åben over for hvilket som helst stof (også tørklæder) som hun/han beskæftiger sig med? Åben for nye vinkler og nye problemstillinger og nye teser? Hvis hun/han ikke er det, kan man godt få den tanke at hun/han har en fast dagsorden. Og så kan der være tale om offentligt betalt mission/dossering og ikke forskning, eller…? Er det simpelthen bare blevet tabu at forske i problemer når det handler om islam? Eller er det blevet for farligt?

Hvad gør vi (som samfund) ved at flere og flere piger og kvinder både i Danmark og i mange lande på verdensplan indoktrineres til at være skamfulde og bange, hvis de tager deres religiøse og usunde symbol af? Og hvad gør vi ved det faktum at tørklædet deler kvinder op i rene og urene og skaber splid og ufred mellem mennesker, og deler befolkningsgrupper op i rettroende og andre?