20
apr
Seneste opdatering: 15/2-10 kl. 1925
18 kommentarer - Tryk for at kommentere!

om at miste sin by. Med bla. Trevor Phillips og Sir Andrew Green, Migrationwatch

“Polisen i Sverige funkar inte”

selv under streng redaktørkontrol, er Ulf Nilson en af de få ærlige og læsværdige svenske journalister i et korps af lydige, vellønnede skvadronører, uden tvivl Europas værste. Og det på trods af – eller netop på grund af – adskillige “journalist-universiteter” :


Det är den slutsats vi måste dra av Engla-mordet. Och Rödebyfallet. Och Ricardofallet. Och dussintals andra. [..]
År 2007 utsattes 225 svenskar och svenskor för misshandel varje dag! (dok. download) Vi läser ständigt om det: skottlossning i Brandbergen, knivstick i Angered, etc, etc.

Ovanpå detta 4 749 våldtäkter, en uppgång med 13 procent på ett år. Och värre, oändligt mycket värre: bara 14 procent av fallen, lite fler än vart tionde klaras upp till den grad att gärningsmannen straffas. Det är, med anda ord, tämligen riskfritt att begå brott i Sverige.
Vi kallar oss för rättsstat, men är vi det? Fråga Englas föräldrar? Fråga vem som helst av de långt över 80 000 som blev misshandlade utan att ens få den tillfredsställelsen att den skyldige straffades. För den som gitter bry sig talar siffrorna för sig själva…
Enligt BRÅ:s statistik anmäldes i fjol 1.306 324 brott (7 procent fler än 2006). En bråkdel, 16 procent, klarades verkligen upp. Rättsstat? Knappast.[..]

Enligt min uppfattning – och jag minns den tid då man aldrig låste dörren – har vi lyssnat för mycket på kriminologer, psykologer och andra experter (inklusive politiker) med dalt och rehabilitering på hjärnan. Vi har glömt en sanning som lite drastiskt kan sammanfattas så här:
Om Anders Eklund suttit inne, som han borde ha gjort, skulle Engla ha varit en levande flicka i dag. Den som sitter inne mördar inte. Eftersom återfallsfrekvensen är hög borde alla våldsverkare utan undantag dömas till hårdare straff och ransonerad frigång och permis. De råskinn som dödade Ricardo fick straff som i de flesta länder skulle betraktas som löjliga – särskilt om man visste hur komfortabel den så kallade vården kan vara. Minskar denna vård med silkeshandskar risken för återfall?
Jag ber om ursäkt att jag går motströms – men det tror jag inte! Däremot vet jag, som redan sagts att den som sitter inne kan inte begå brott utanför murarna (utom i så fall på permis).
På Palmes tid proklamerade statssekreterare Ove Rainer den doktrin enligt vilken brott mot staten, även kallad samhället ska bedömas allvarligare än brott mot individer. Så ohyggligt fel!
Systemet borde vara till för individen, inte tvärtom. Men Sverige har hälften så många poliser per capita som andra EU-länder. Dessutom är alltför många av dessa poliser sysselsatta med att skriva rapporter och vända papper på kontoret. Vi svenskar är illa skyddade.
Alla vet det. Varför är det så?

Den som sitter inne mördar inte & “Svensk journalistik er en soap-opera”

»MP Wilders to Speak in Danish Parliament«

Vi tager det forbehold, at notitsen ikke kan bekræftes fra andre  steder end sædvanligvis  pålidelige Nisnews:

On 1 June, Party for Freedom (PVV) leader Geert Wilders is to hold a speech in the Danish parliament about freedom. Nisnews – mere tekst må uvægerligt  komme.

Pensionist i Sverige

med  nedskæringer  og skatteforhøjelser i sigte, det bliver mindre morsomt. Det er det allerede:

Lennart Borg, 83, och de andra pensionärerna i Mark är i uppror. Anledningen är chockpriset på den frusna lunch de får: 100 kronor per portion.
– Det är ju mycket billigare att gå till Statt, säger Lennart.
Kall mat – för 100 kronor

‘Muhammed’ Hee: Måske glæde i Himlen over denne omvendte synder, men godt nok for os?

Nej, dette er ikke godt nok. Målestokken som ‘Muhammed’ Hees nyfundne moderation skal ses i forhold til, er det uovertrufne frie og stabile samfund som vi har taget for givet siden befrielsen i 1945. Når man på kun få år kan undergå en forvandling fra vildskægget fugleskræmsel med had mod det vestlige samfund, til et soigneret medlem af samme totalitære trossystem, med troen på dets sandhed intakt, og man insisterer på at beholde det grimme, tillagte fornavn, så må jeg konkludere, at vores fremtid ikke er i betryggende hænder. Målestokken er som sagt vores hidtige u-islamiserede samfund. I et fremtids-Danmark hvor M. Hees mere sofistikerede og moderate trosfæller har vundet over HuT, vil ting som disse da være opfyldt: 1) Mulighed for at karikere Muhammed som vi karikerer alle andre, 2) mulighed for at ytre sig kritisk om samme Muhammed, 3) mulighed for at bedrive islamkritisk forskning som pseudonymet Christoph Luxenberg gør, 4) stop for særhensyn om bl. a. halalmad, badetider i svømmehaller og højtider og 5) Naser Khader vil kunne gå frit på gaden uden beskyttelse, 6) troværdig og umisforståelig bekendelse til det sekulære demokrati, og afsværgelse af shariastyre som endemål, og 7) klar loyalitet mod Danmark før ummaen?

Dette burde være selvfølgelige krav som skulle være opfyldt, før M. Hee og trosfæller kan regnes for medborgere, og ikke fjender af os kuffar. Ligger der i hans udtalelser til JP nogen antydning af at han står for disse klare, demokratiske synspunkter? Eftersom alle fire sunnimuslimske lovskoler fastholder samme mål som HuT, shariastyre og globalt kalifat – ville det være afgørende at vide, hvilken autoritet M. Hees moderate trosfæller henholder sig til. Er dette betryggende grundlag for vores fremtid? Eller skal vi kræve ikke blot et opgør med HuT, men også mod de mange, mange Koranvers (f. eks. 9:111, 9:29, 9:5) og hadith der indeholder åbenlyse opfordringer til vold og had mod os? Hvad mener De, kære læser? (LFPC)

Muhammad Hee er bekymret over Hizb ut-Tahrirs succes med at appellere til unge, rodløse muslimer, og han advarer om, at organisationen kan bane vej for en øget radikalisering, hvis ikke den mødes med kvalificeret modstand fra den moderate majoritet blandt de danske muslimer.

»Heldigvis udgør Hizb ut-Tahrir en meget lille skare – maksimalt 100 medlemmer – blandt de danske muslimer. Men man må ikke undervurdere, at især de unge muslimer er sårbare og påvirket af de ting, som de ser på internettet og arabiske nyhedsmedier om f.eks. Irakkrigen. De kan blive forvirret og modtagelige over for Hizb ut-Tahrirs firkantede og dogmatiske verdensbillede, og det kan forøge radikaliseringen. […] Den overeksponering kan kun imødegås af, at muslimer, der som jeg selv gerne vil sameksistens og integration, taler dem imod og piller deres modsætninger og verdensbilleder fra hinanden. Det er vigtigt, at den store majoritet af danske muslimer, som ønsker at være en del af Danmark, giver dem kvalificeret modspil,« siger Muhammad Hee. […]

Og alle, der ikke er med på Hizb ut-Tahrirs tankegang, er syndige. Det skaber gehør hos nogle, som ikke kender islam godt nok og ikke kender andre udlægninger af islam,« siger Muhammad Hee. […]

I dag har han svært ved at forstå, hvordan han kunne sluge det firkantede verdensbillede råt uden at stille kritiske spørgsmål. Men en forklaring kan være de sektlignede metoder, Hizb ut-Tahrir benytter sig af, og som Muhammad Hee beskriver som hjernevask:
»Det er helt klart sekt-lignede tilstande. Det kan jeg særligt se, efter at jeg er kommet ud af det og på afstand, og efter at jeg har undersøgt, hvordan andre sekter fungerer. Der er mange lighedstegn.« […]

Vi skal i stedet sige dem imod og gør det klart, at det danske samfund bygger på nogle værdier, hvor der er plads til forskellighed [mine fremhævelser, LFPC]. »Hizb ut-Tahrir har haft det som en fisk i vandet efter 11. september«

Hizb ut-Tahrir afhopper i Deadline

Hizb ut-Tahrir skal gøres ulovlig. Det mener et politisk flertal herhjemme. Men nytter det at bekæmpe antidemokratiske kræfter med forbud? Vi lægger ud med en debat mellem et tidligere medlem af Hizb ut-Tahrir og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

Video min. 8:47

Abort-rekord i Sverige

37. 205 aborter i 2007: Jämfört med våra nordiska grannländer är abortantalet mycket högt i Sverige. Den jämförbara statistik som Socialstyrelsen presenterar är från 2005 och gäller andelen aborter per 1 000 kvinnor i åldern 15-49 år. I den jämförelsen ligger Sverige 85 procent högre än Finland, 41 procent högre än både Danmark och Island samt 32 procent högre än Norge.
Socialstyrelsens statistik visar också att nära fyra av tio aborter genomgås av en kvinna som tidigare gjort abort.

Aborttalet det högsta på 17 år – bemærkelsesværdigt i et pionerland for seksualoplysning. En del af forklaringen ligger givetvis her: Dobbelt så mange aborter blandt indvandrerkvinder, et felt hvor Sverige som bekendt også er suverænt førende.

»Multikulturalism leder till elände«

DN er rigtig ude at føjte på grisebassen i øjeblikket, i “det brune, grumliga,vattnet”:

Rasismen och multikulturalismen har olika avsikter, men de utgår från samma grundantagande: Att du, och dina eventuella rättigheter, är en funktion av din grupptillhörighet. De bägge ideologierna har samma rötter och de leder mot samma elände: segregation, extremism och slöseri med mänskliga resurser.

David Gress: 1968

“Forestillingen om 1968 som det retfærdige oprørs og frigørelsens år er en myte, der bygger på løgne. Der var ingen undertrykkelse at gøre oprør mod, og den påståede større frihed, som fulgte efter 68, er et fatamorgana. ” […]

“Den eneste ægte frigørelsesbevægelse i 1968, var Prag-foråret, hvor tjekkerne et kort øjeblik troede, at de kunne give socialismen et menneskeligt ansigt, passerede stort set ubemærket i de revolutionære kredse i vest.Hvis man overhovedet havde en holdning til Prag-foråret, var det nærmest foragt. For hvis tjekkerne ønskede demokrati, viste de jo kun, at de også lå under for en illusion.” De hårde og de bløde

»Jeg føler et forbandet ubehag over de tegninger«

P 1 er ikke kommet sig over krænkelsen endnu. Ruth Sperling gir´den som svensker, skotte, islænding , skandinav i Damaskus. Femten minutters æterbårent Politiken.

P1 Panorama: Muhammedtegningerne set fra Syrien

Nogle vil mene at det er journalisterne der er de dumme …

Blogverdenens eksistensberettigelse er at være korrektiv til mainstreammediernes fejl og mangler, og de er rigtig mange. At skrive til en blog kræver i denne sammenhæng ikke nødvendigvis specielle kundskaber, kun motivation, for mediernes fejl og mangler gentages i det uendelige, i forbindelse med bestemte emner. Når man er blevet tilstrækkeligt irriteret over at journalister ikke evner at træde et skridt tilbage og kigge sig selv over skulderen, men bevidstløst gentager de samme ureflekterede antagelser, så begynder man at blogge. Men et er at få luft for ens harme på en blog, noget ganske andet er det, når vores vinkler og supplerende information engang imellem optræder i de traditionelle medier. Jeg ved ikke om Lone Nørgaard opfatter sig selv som ambassadør for blogverdenen, men hendes indfaldsvinkler ligner til forveksling noget vi kunne have skrevet. Her kommer hun rundt om nogle af de forhold som burde vække til almindelig undren hos journaliststanden (LFPC):

Der er simpelthen bare så mange ting, jeg ikke kan forstå. Og ja, det er tungt at måtte erkende – det er nok fordi jeg er lidt dum . . .

For hvad er det nu for noget med, at jeg ikke kan få lov til at stemme om Lissabon-traktaten? Jeg mener, en debat op til en folkeafstemning ville da ellers højne mit – og andres – vidensniveau, så jeg præcis ved, hvad det er, jeg skal stemme ja til, ikke sandt?

Min lille hjerne kan heller ikke fatte, hvorfor journalisterne på det i-de-gode-gamle-dage oplysende Politiken uden et pip finder sig i at være ansat – ikke på Politiken, men på Tøger-Tidende. Et blad, som konsekvent holder sine læsere i uvidenhed om omfanget af truslen fra politisk islam og i stedet støtter den radikale islamist Tariq Ramadan ved at invitere ham som foredragsholder. (Hr. Ramadan ynder godt nok at fremstå som talsmand for en moderne variant af islam, der kan integreres i de vestlige demokratier. Desværre er han blevet afsløret i sin tvetungede tale af den franske specialist i islamiske bevægelser Caroline Fourest: Én tunge til Vesten, en anden til de muslimske brødre og søstre).

Men selvfølgelig er Politikens journalister i vældigt godt selskab med DR-journalisterne, for hvem begreber som taqiyya (en muslim har ret til og næsten pligt til at lyve, hvis det kan fremme islams sag), abrogation (hvor væsentlige koranvers er direkte modstridende, ophæver senere kompromisløse vers tidligere kompromissøgende (jf. Koranen 2:106), og apostasi (frafald fra troen straffes med døden) – er en by i Saudi-Arabien.

Jeg har også rigtigt svært ved at forstå, at så mange forældre ikke martres af dårlig samvittighed over at institutionalisere deres børn mere end ca. seks timer om dagen. At lille Sofie og lidt større Søren bliver anbragt i børnehaven otte-ni timer dagligt er måske kun en lille ting i forhold til EU, miljøproblemerne og islamiseringstruslen.

På den anden side er Sofie og Søren Danmarks vigtigste råstof, der gerne som voksne skulle være udstyret med de nødvendige egenskaber og kvalifikationer til at føre samfundet videre. Det kan de ikke, medmindre mor og far vil bruge rigtigt mange timer på dem, mens de er små og teenagere, for det tager snesevis af middagsmåltider at lære god bordskik = hensyn til andre, og ingen bliver god til at skrive, regne og tale engelsk uden at øve sig og læse lektier.

Den opgave må af indlysende grunde være mor og fars ansvar, for pædagog-Camilla og lærer-Annette har ikke tid.

Så kommer jeg til forskerne, som jeg efterhånden slet ikke begriber. I hvert fald ikke en stor del af dem, som boltrer sig inden for samfundsvidenskaberne og humaniora.

Det er så langt fra altid afbalanceret, tilstræbt objektiv viden, de fremlægger, men ren og skær ideologi. Værst ser det ud inden for den pædagogiske forskning, som har gjort ubodelig skade med sine skrivebordsteorier. Som Feiwel Kupferberg, (tidligere?) professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, udtalte i sin lærebog Kreative tider (2006): »Vi forskere kan (?) påtvinge skolen den ene reform efter den anden og lade de ansvarlige professionelle forsøge at minimere skaderne. Det var aldrig gået, hvis nogen blandede sig på samme uprofessionelle måde i eksempelvis erhvervslivets virksomhed.«

Et andet yndlingseksempel, der maner til skræk og advarsel, er Socialforskningsinstituttet rapport “Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark” (2004), som leverede konklusionen: Tvangsægteskaber udgør kun 4 pct. Rapporten blev skudt ned i en kronik i Politiken (11/8 2004) af antropologen Britta Mogensen og undertegnede.

Såvel dataindsamling som fortolkninger var en katastrofe, fordi forskningsresultaterne afslørede en rystende uvidenhed om indvandrermiljøernes kulturer, som også bogen “Mødom på mode” (3/10 2007) skrevet af to indvandrere har fat i: »En mors tårer og muskelsmerter står eksempelvis ikke på listen over strafbare tvangsmetoder (?) Begrebet arrangerede ægteskaber er altså misvisende, fordi tvangen er kamufleret og kun synlig for det trænede øje.«

Jeg vil fremture med dette klokkeklare eksempel på politisk manipulation, indtil rapporten bliver trukket tilbage. At det ikke allerede er sket med ildrøde ører og megabeklagelser fra SFI’s side – ja, det går altså over min forstand.

Nu jeg er i gang med samfundsforskningen, skal også Hans Kornø Rasmussens “Den danske stamme. En befolkningshistorie” (2008) nævnes.

Det er for så vidt en glimrende og informativ bog om den demografiske udvikling herhjemme, men med min ringe hjernekapacitet kan jeg ikke kapere, hvordan Kornø kan udfolde så store kundskaber om indvandrere i Danmark over 184 sider uden på noget tidspunkt at forholde sig til den problemstilling, at i nyere tid er det muslimsk tilvandring, der volder vanskeligheder. Ikke bare i Danmark, men i hele Europa.

Med neutrale vendinger på højt abstraktionsniveau såsom »Men skal indvandringen virke som en modvægt mod den fremtidige gennemsnitlige aldring, kræver det, at der hele tiden kommer en konstant tilgang udefra.« – undgår han bekvemt at lave regnestykket, at kun assimilationsparate og kvalificerede indvandrere og efterkommere vil kunne fungere som egnet og – selvforsørgende – arbejdskraft.

De resterende vil ikke udfylde hullerne på arbejdsmarkedet, de vil tværtimod grave dem både bredere og dybere. Set i min optik er denne udlægning logik for dværghøns, men åbenbart ikke i Kornøs.

Men selvfølgelig – det er jo nok, fordi jeg er lidt dum.

Lone Nørgaard: Det er nok, fordi jeg er lidt dum . . .

Biblioteker undergraver samfundets sammenhængskraft

Ikke mere uld-i-mund, ikke mere pænhed. Lige til benet. Her i blogverdenen destillerer vi Tass-telegrammerne fra mainstreammedierne, og siger det som det er. Denne petit-artikel fra Avisen.dk fortjener egentlig ikke opmærksomhed for andet end at den er en af de rutinemæssige historier hvor der parallelt med ordene er en anden historie som alle, også de pæne og de anstændige, afkoder pr. automatik. Alle ved hvad det er der er foregået. Alligevel kan journalisten, det pæne menneske, ikke bringe sig selv til at gengive den korrekte vinkel: At folkebiblioteker har kapituleret over for hvad der sandsynligvis er muslimske ‘unge’ som ikke har lært almindelig hensynsfuld opførsel, ikke har lært respekt for kuffar, og som lige så sandsynligt har svinet det kvindelige personale til med obskøniteter. Kapituleret, fordi de ved at inddrage “en gruppe lokale beboere” til at få dem til at opføre sig nogenlunde ordentligt, stadfæster kuffars manglende autoritet og opdelingen i parallelsamfund. Når flere af disse “unge” en dag havner i retten – evt. overfor en kvindelig anklager eller dommer – hvad bliver reaktionen så? Journalisten valgte den nemme vinkel, at præsentere dette som en lille solstrålehistorie (LFPC):

Mange biblioteksansatte har måttet lægge øre til respektløse udtryk og trusler fra unge uromagere. På Gellerup og Hasle Bibliotek har en vagtordning hjulpet.

Trusler og nedladende udtryk fra bibliotekernes brugere har været en del af jobbet for fire ud af 10 biblioteksansatte. Det viser en rundspørge, som HK Kommunalbladet har lavet, men samme undersøgelse viser også, at de fleste biblioteker har formået at få styr på problemerne ved at indføre for eksempel overvågning og vagter.

Et af stederne er Gellerup og Hasle Biblioteker. Her har man for år tilbage haft store problemer med unge uromagere, men nu er der igen faldet ro på. Det skyldes blandt andet, at bibliotekerne har uddannet en gruppe lokale beboere til rådhusbetjente, som skal hjælpe med at holde styr på bibliotekerne.

»Det var folk med et stort lokalkendskab, som kendte mange af de unge. Det betyder meget, at man møder nogen med autoritet på biblioteket,« forklarer leder Lone Hedelund, leder af de to biblioteker. […]

Hovedbiblioteket i Mølleparken betjener sig ifølge leder Knud Schulz også af en vagtordning og videoovervågning. Desuden trænes medarbejderne gennem kurser i for eksempel kulturforståelse til at tage problemerne i opløbet. Biblioteker har fået styr på ballademagere

Human Rights Watch får øje på Saudi-Arabien

Fantastisk. Er Danmarks sagsmappe midlertidigt bortkommet, så de ikke kan udskamme os for alverdens ondskab? Nu skal HRW jo nok passe lidt på, at kritisere saudierne kunne jo let opfattes som ‘islamofobi’, og føre til kritisable forhold for det udsatte muslimske mindretal i onde Danmark. Mon ikke det vil vise sig at disse forhold i virkeligheden skyldes 24-årsreglen i Danmark? (LFPC).

En kvinde i Saudi-Arabien skal have sin mand eller mandlige værges tilladelse til de mest basale ting. Det er kritisabelt, konkluderer ny rapport.

En kvinde i Saudi-Arabien skal have tilladelse fra et mandligt familiemedlem til at arbejde, rejse, studere, gifte sig eller modtage sygepleje. Saudiarabiske kvinder lever i en undertrykkende verden, fastslår menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch i en ny rapport, der er baseret på interviews med mere end 100 kvinder fra Saudi-Arabien.

“Den saudiarabiske regering ofrer basale menneskerettigheder for at fastholde den mandlige kontrol over kvinder,” har Farida Deif fra Human Rights Watchs Mellemøstkontor udtalt i en pressemeddelelse. […] Rapport: Kvinder bliver behandlet som mindreårige

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Du forsvarer blog-indlæg ved at henvise til Lone’s artikel i Jyllands-Posten????

  • Janne

    “»Det var folk med et stort lokalkendskab, som kendte mange af de unge. Det betyder meget, at man møder nogen med autoritet på biblioteket,« forklarer leder Lone Hedelund, leder af de to biblioteker.”

    Hvem er der tale om? Hvem er det “de unge” har respekt for? Er det mænd eller kvinder? Hvilken baggrund har de? Er de religiøse eller det modsatte? Hvorfor har de kun reskept for “folk med et stort lokalkendskab”? Hvad er lokalkendskab i denne her sammenhæng?

    Hvorfor har bibliotekarer ikke mere autoritet på folkebiblioteker? For det lyder som om artiklen siger at det har bibliotekarer ikke mere i Danmark.

  • Anna L.-

    Nej, jeg ville bare komme med et konkret eksempel på at den vinkling vi står for undertiden også dukker op i MSM, og at der nok er større gennemslagskraft her. Andet var det s’mænd ikke, og hendes indlæg er jo værd at læse i sig selv.

  • Janne-

    Ja, artiklen på avisen.dk giver anledning til flere spørgsmål end den besvarer. Tænk, hvis en journalist kunne træde et skridt tilbage og reflektere over disse rutinemæssige fyld-selv-hullerne-ud-historier, eller endda gå i kast med det underliggende emne, erosionen af kuffar-autoritet og den dermed følgende opsplitning i parallelsamfund. Men det kan journalister ikke, selv om andre kunne mene at der kunne komme kanongod journalistik ud af det.

  • Vagn Henning

    »Det betyder meget, at man møder nogen med autoritet på biblioteket (…)«

    “Man”? Da jeg var barn, var der ikke vagter på bibliotekerne men vi opførte os ordentligt alligevel. Well, mere eller mindre ordentligt.

    Så det hun i virkeligheden mener er at

    »Det betyder meget, at *indvandrerdrenge* møder nogen med autoritet på biblioteket (…)«

    men er det ikke lidt racistisk?

  • Janne

    LFPC

    Ja der er flere spørgsmål der kan presse sig på når artikler som den på Nyhedsavisen læses:

    Hvorfor har vi ikke før hørt om de mange biblioteksansatte der har oplevet trusler og chikane?

    “Trusler og nedladende udtryk fra bibliotekernes brugere har været en del af jobbet for fire ud af 10 biblioteksansatte…”

    Hvorfor har vi ikke hørt mere om at danske biblioteker nu er overvågede, har vagter og altså ansatte med “lokalt kendskab”?

    Hvorfor har vi ikke hørt om at forholdene på flere danske biblioteker nu er blevet så rå og adfærden så respektløs overfor dansk bibliotekskultur? Hvorfor holder biblioteker ikke fast i den danske bibliotekskultur? Hvorfor bøjes der så let af?

    Hvorfor skal vi finde os i at offentlige institutioner, som jo også er vores og som vi betaler til, er blevet så rå?

    Det er den samme forråelse der nu forekommer i skoler og på uddannelsessteder – nogle skoler har også vagtkorps både til hverdag og til skolefester.

    Når kommuner ansætter personale med “lokalt kendskab” så fortæller det offentlige at det betaler sig at chikanere og true offentligt ansat personale, for så kan man få sine kammerater ansat på samme offentlige arbejdspladser. Chikanér en ansat eller andre brugere og få ansat en af “dine egne”. Således er det altså nu muligt at true sig til at få nogen ansat. Det er ikke så meget det faglige der tæller. Det er den der truer og chikanerer mest, der vælger hvad en del af personalegruppen skal bestå af. Street kultur blandet sammen med ansættelseskultur på danske biblioteker – en kulturberigelse? Det synes jeg ikke. Street kultur og rappere fylder alt for meget i danske kulturinstitutioner, mener jeg. Men det mener biblioteksansatte måske ikke? Hvorfor hører vi ikke hvad de har at sige til chikanerierne og forråelsen på biblioteker?

    Hvorfor vælger kommuner den vej? Er kommuner klar over at de ved deres valg (Vi ansætter en der kender ballademagerne) er med til at skabe en forrået kultur på offentlige arbejdspladser og institutioner? At danske kommuner på den vis bukker under for et middelalderligt patriarkalsk og forældet kulturmønster, som vi for længst havde forladt her i Danmark. Som kommuner gør når de lader en lille gruppe kvinder benytte hele svømmehaller for sig selv på bekostning af alle andre borgere, der også betaler til svømmehallen over skattebilletten. Kommuner er med til at isolere og forskelsbehandle disse kvinder – mere end de i forvejen oplever i privatsfæren. Nu flyttes samme kvinde forskelsbehandlende og isolerende privatsfære af udenlandsk karakter ind på offentlige svømmehaller i bestemte tidsrum. Kommuner får således ansatte i offentlige svømmehaller til at opføre sig som personer med “lokalt kendskab”. Danske svømmehaller bliver den hjemlige patriarkats forlængede arm.

    Jeg er godt gal i skralden over den øgede forråelse (multikultur/junglelov), der efterhånden finder sted i offentlige institutioner i Danmark.

  • Jonny

    Skillnad på folk och folk!
    Hot mot homosexuella – Extrema serbnationalister hotar homosexuella inför schlagerfestivalen i Belgrad i maj.
    http://www.svd.se/nyheter/inrikes/artikel_1157349.svd

    Jag har däremot inte sett/hört något om de homosexuellas situation i t.ex. Amsterdam, vilket i och för sig inte är så underligt…

  • Vivian Clayborn

    Hvor stor pengepose, skal så de mange langskæggede “rådhusbetjente” med pludderbukser bestikkes med, for ikke at opfordre de unge muslimer til at skabe uro på biblioteket?

  • 2008

    Hvad sker der lige for konvertitterne?

  • Vivi Andersen

    Janne –

    enig med dig !

    Det er endnu en Salamiskive der skæres ved at hente folk med `lokalt kendsskab` ind på bibliotekerne for at holde styr på deres kulturs møgunger.

    Metoderne er mange og vi vil komme til at opleve dem alle sammen indtil vi udviser den totale `respekt`.

  • Janne

    Vivi Andersen

    Gad vide hvornår de ansatte med “lokalkendskab” begynder at forlange at kvindelige ansatte og brugere på biblioteket skal tildække sig, altså tage hijab på. Snaphanen og Uriasposten har vist at Københavns Hovedbibliotek allerede skilter med hijab påklædte piger sammen med moskeer på væggen. Det går vores bibliotekspenge bl.a. til nu.

    Hvor langt har vores folkebiblioteker tænkt sig at gå? Hvad siger vores lokalpolitikere? Hvor stramt skal den segregerende og apartheidfremmende multikultur-bue spændes?

    Var det ikke en ide i stedet for på fornuftig vis at bede ballademagere om at holde sig væk fra folkebiblioteker i stedet for at invitere både dem og deres kammerater ind med løn? Hvorfor belønne trusler og chikane?

  • Janne

    På et tidspunkt forslog en Ny Alliance politiker at der skulle ansættes etniske (indvandrer) politibetjente i volds- og uroplagede ghettoer i Danmark, for at se om det kunne løse nogle af problemerne med generel hærværk og overfald på politibetjente, falckfolk og brandmænd i områderne.

    Det er vel samme princip man nu har taget i brug på flere danske folkebiblioteker. Ballade udløser såkaldt etniske jobs. Det er dog, som jeg ser det, blot en glidebane mod endnu mere apartheid og segregering i Danmark. Mere multikulturel intolerance overfor vores danske kultur, levevis og indretning af offentlige institutioner og samfundet som et hele.

  • JensH

    @Janne

    “På et tidspunkt forslog en Ny Alliance politiker at der skulle ansættes etniske (indvandrer) politibetjente i volds- og uroplagede ghettoer”

    Præcis. De er godt igang med at skabe deres egne autonome enklaver med egen justits uafhængig af det Danske retssystem. i sidste ende vil de eneste ‘kontakt’ med det Danske samfund så blive det ‘cash-flow’ der går fra de offentlige kasser ind i enklaverne.

  • Det er klart, at de europæiske skatteydere ikke ubegrænset vil gå med til sådan et arrangement. Jeg kan bare ikke forestille mig hvad der så sker: Vil man alligevel fortsætte med at betale, fordi man godt ved at det hele eksploderer i modsat fald (og på dette tidspunkt er der måske iranske atommissiler der peger mod Europa)? Jeg kan stadig ikke se dette, at man vil knokle og betale bare for at bestikke sig fra kaos. Hvad sker der, hvis pengestrømmen, samt elektricitet, vand og renovation ikke bliver leveret? Hvad nu hvis der kommer en svær økonomisk depression, så man ikke kan betale denne jizya længere? De kan umuligt forsørge sig selv. Så vidt jeg kan se taler vi om en situation uden historiske paralleller eller fortilfælde. Jeg kan overhovedet ikke forestille mig hvordan dette vil forløbe, men noget kønt syn bliver det ikke.

  • JensH

    LFPC

    “Det er klart, at de europæiske skatteydere ikke ubegrænset vil gå med til sådan et arrangement”

    Spændende du rejser det spørgsmål. Journalisten og forfatteren Lars Olesen skrev i 2005 bogen “Det delte Danmark”, hvor han på baggrund af egne erfaringer fra Nørrebro beskriver den situation, at landet er splittet op i paralell-samfund, og hvor han frygter, (han er Socialdemokrat), at det vil betyde enden for den ’solidariske’ velfærdsstat. Hvorfor skulle den brede Danske middelklasse ønske at betale så høje skatter for at finansiere nogle tårnhøje social-udgifter (eller jizya) til grupper af mennesker (muslimer) hvis normer og værdier som ligger dem meget fjernt, og som de iøvrigt ikke bryder sig det mindste om. I en sådan situation forudser han, at vi vil gå fra den nuværende velfærdsstat til et ‘forsikrings-Danmark’.

  • Der er mange ting jeg ikke forstår, og som jeg prøver at sætte ord på når jeg blogger. En af gåderne er netop hvorfor venstrefløjen, halalhippierne og de kulturradikale ikke kan se at deres endeløse godhed (for andres penge) saver den gren over de selv sidder på. Hvorfor kan de ikke indse at dette samfund, som de vil have til at øse ud i det uendelige, netop forudsætter en homogeneitet og solidaritet (for nu at bruge et fortærsket udtryk)som deres godhed og rundhåndethed undergraver. Det handler om en af livets barske kendsgerninger, nemlig at dette bare ikke kan lade sig gøre. På et tidspunkt vil ‘the chickens come home to roost’.

  • JensH

    @LFPC

    “hvorfor venstrefløjen, halalhippierne og de kulturradikale ikke kan se at deres endeløse godhed (for andres penge) saver den gren over de selv sidder på.”

    Jeg har fulgt en del med ovre på Information.dk netdebatter, og argumentet om, at “venstrefløjen må vælge mellem enten velfærdsstat eller fri indvandring” bider overhovedet på dem. De køber ikke denne præmis om sammenhængen mellem homogenitet og solidaritet, og finder derfor ‘valget’ som værende falsk.

    Det er svært at svare på. Måske vi skal have fat i vores ‘gamle ven’ Biedermeyer. Biedermeyer var så hjertensgodt et menneske, at han (naivt) troede på det bedste i alle andre folk. Selv om disse to brandstiftere ikke ladge skjul på deres intentioner udleverede Biedermeyer i sidste ende selv tændstikkerne til dem.

    Og netop troen på at alle mennesker inderst inde er gode mennesker, (gode sådan som centrum-venstre definerer det), er efter min mening en af årsagerne til, at man i centrum-venstre -blandt andre ting- lukker øjene for de farer der er for velfærdsstats-tankegangen ved en stor ikke-vestlig (muslimsk) indvandring. For centrum-venstre er velfærdsstaten så åbenlys en god og rigtig ide, og de ville ikke selv have noget imod at betale til muslimske paralell-samfund i form af overførselsindkomster. Det er jo indvandrere fra fattige 3. verdenslande, som man bør udvise solidaritet overfor, ikke sandt.

    I og med det falder dem det ganske naturligt at ville betale til en velfærdsstat -også i et etnisk religiøst opsplittet samfund- synes de at tro, at så vil det store flertal af befolkningen da også være villige til at betale. Det er jo trods alt et spørgsmål om at bevare ‘vores allesammens’ solidariske samfund, ikke sandt??

    Jeg kan ikke rigtig komme det nærmere??

  • Hip Hop

    Gellerup Kirke blev også i en længere periode beskyttet af muslimske mænd mod lokale muslimske ballademagere. Mod betaling, naturligvis. Ikke som et positivt uegennyttigt bidrag til lokalsamfundet.

    Desuden er vagterne på Århus Banegård og i Bruuns Galleri ved banegården også ofte af muslimsk herkomst. Disse vagter skal så – mod betaling – beskytte etniske danskere mod deres trosfæller.

    I samme ombæring bliver en ung mand med muslimsk baggrund, der er under uddannelse til politibetjent, forsøgt chikaneret bort fra Gellerup Planen, hvor han udsættes for hadefulde tilråb (“forræder”), og senest blev hans bil sprængt i luften med en hjemmelavet bombe. Sådan er virkeligheden i det multietniske Århus.