Hvis Europa mister dele af sine idealer og frihedsrettigheder, er det ikke så meget fordi vi er svage eller fejge. Det er fordi vi er inderligt uvidende og ligeglade. Ekstraordinær skarp og interessant artikel via Hodja:
We must make being a kafir a point of identity and pride. Call yourself a kafir in all relations with Muslims. We are the Free, free of Islam. Muslims are the slaves. We must make the word dhimmi a stinging, shameful rebuke, a punishing insult that hurts.
og historien om hvordan en uhyre velmeriteret og erfaren læge, med ét slag kan blive en paria :
En artikelserie av Thomas Jackson, läkaren som bestämt sig för att ställa det förljugna mediaetablissemanget mot väggen. Sanningsskräck hos journalister. (veritas, lat. Sanning, phobi, grek. Rädsla)
Sanningsrädsla
Rädsla för obekväma sanningar är ett fenomen som överallt och alltid där människor levat existerat i olika grader. Det hör livet till och är ett vardagsfenomen. Man behöver inte säga att en person är för tjock, lång eller omusikalisk även om det är sant därför att det finns en risk att personen ifråga blir ledsen, irriterad eller arg. Det kan alltså bli en provokation som leder till en förändring i t.ex. relationen eller aggressivitet – och ingen vet ju säkert hur det då slutar. Andra sanningar om sakförhållanden, t.ex. att man måste så för att kunna skörda, bygga ett hus för att klara vinter och överlevnad bättre är emellertid viktiga att öppet formulera. Detta för ett gott samhälle och meningsfull tillvaro.
Journalister då, de har egentligen en rätt märklig roll, de skall kommunicera om saker som de oftast inte är inblandade direkt i. Självklart har även de, liksom alla andra, en rädsla att provocera förändringar. De har egentligen en uppgift i första hand att rapportera, inte att tycka eller tolka. Att rapportera om verkligheten realistiskt är vad vi kallar för i alla fall ett försök till sanning, alltså klassisk god journalistik där läsaren kan bilda sig sin egen uppfattning. Att ha sanningen som högsta ideal har varit en europeisk lidelse både inom kristenheten och upplysningstiden.
Att ha sanningen som högsta ideal är dock ingen självklarhet för alla. Både inom kommunismen och islam är sanningen underordad andra mål. Det är förödande tragiskt och i ordets rätta bemärkelse katastrofalt för vårt land Sverige och alla de människor som bor här nu att just svenska journalister alltför ofta trott att deras jobb inte är att rapportera utan att tolka och tycka och därigenom styra verkligheten.
Hvordan havner en ung, livsglad mand, der ikke bare ikke er suicidal, men tilmed katolik – død i havnen uden tøj, armbåndsur, pengepung ? Politiet : Han begik selvmord ! (Alternativet kunne være en frivillig svømmetur, alene i 6 grader varmt vand) . Reserven hedder Amdissen og han er en hån mod styrken, men først og fremmest familien til den døde dreng.
“Vicepolitiinspektør John Amdisen fra Station Amager afviser kritikken og fastholder, at der ingen mystiske omstændigheder er ved Jackbs død. – Der er ikke mere at komme efter. Der er ikke noget mistænkeligt omkring fundet. Der er ingen vold, siger John Amdisen til B.T. “
uden anden kur end et fromt : “Jag är övertygad om att det går att vända utvecklingen”, alt for ukonkret til ændre tiltagende ustyrlige områder. Hvis Sverige havde dobbelt så meget politi, og halvt så megen ungdomsarbejdsløshed, ville noget være vundet. Men de egentlige samfundsbyggesten, tillid og gensidighed, er skadet for altid, hinsides reparation. Volds og dominanskulturer kan kun styres med…vold og dominans. Ikke af “dialog-poliser” og pædagoger. Det er at sende nonner og diakonisser i krig, og det er jo synd. I mellemøstlig forståelse er Sverige en kapitulerende klan, værd at snyde, bekrige og foragte. Alligevel artiklen så vovet skrevet, at kun en ung, kurdisk kvinde ville ha en chance for at få det i Expressen, men ude i virkeligheden flytter den intet. Opløsningen skrider uanfægtet videre. Fra ” Ligister skapar kaos i svenska förorter”:
I veckan har tunnelbanan mellan Tensta och Rinkeby i Stockholm stoppats på grund av ungdomsgäng. Tidigare hotades och misshandlades journalister i Bergsjön i Göteborg. I Rosengård i Malmö vågar brandkår och ambulans inte åka utan poliseskort. Det är dags att sluta romantisera förorten, och det är dags att föräldrar tar ansvar för sina bråkiga ungdomar. Det anser liberala invandrarförbundets ordförande Gulan Avci. Sluta skylla på “samhället”, skriver hon i dag. […]
Tensta är ett exempel av många. Varken brandkår eller ambulans vågar sig in i Rosengård i Malmö längre om inte polisen följer med som skydd. I Bergsjön i Göteborg blev en pressfotograf brutalt nedslagen, en medarbetare på SVT fick sin fotoutrustning förstörd och en reporter på TV4 hotades till livet och tvingades lämna området utan sin utrustning.
I Södertälje stoppades all busstrafik i början av året på grund av stenkastande ungdomsgäng som krossade rutor och utsatte passagerare och chaufförer för direkt livsfara.
Polisstationen blev förra året beskjuten med automatvapen, poliserna tvingades krypa längs golvet för att undkomma de skarpa skotten. Minst fyra fönster krossades och attacken var nära att kosta flera poliser livet. ………….Invandrare är inte omyndiga offer som inte kan göra egna val. Vi är som folk är mest. Men när folk begår brott i invandrartäta områden kan det inte ursäktas. Jag är övertygad om att det går att vända utvecklingen.
London mayoral candidate takes BBC, ITV to court over censorship
A London mayoral candidate is taking the BBC and ITV to the High Court for ‘censoring’ his party Election Broadcasts in the run up to the May 1 elections. The Christian Choice candidate, Alan Craig, has instructed the Christian Legal Centre to file papers this morning at the Royal Courts of Justice after BBC and ITV officials instructed him to remove parts of his Party Election Broadcast which was aired on Wednesday evening.
Cllr Craig, a long-standing campaigner against the ‘mega-mosque’, due to be built in Newham close to the site of the Olympic Games, originally described the organisation behind it, Tablighi Jamaat, as ‘separatist’. Christiantoday . Man husker Craigs kampagne fra You Tube
»Det nyinfantila Sverige«
Allt fler vuxna vantrivs med sin ålder. Likt pantfångar i ett utvecklingsmässigt limbo framhärdar gråsprängda flerbarnsföräldrar närmare 40 inte bara i sin forna ungdoms oborstade yttre, utan även i dess grova och trubbiga språk. Kommer dagens vuxna vilja bli myndiga till slut, eller är pensionärerna framtidens slackers?
Axess TV sender programmet én af dagene, det skal jeg se. Ikke fordi svenskerne er mere “ny-infantile” end vi. Og da slet ikke deres TV, der bare er pædagogisk, hvor den parodi på voksen TV, der introduceredes som Kanal Klog, DR 2, sætter nye bundrekorder hver aften. Lørdag aften var ingen undtagelse. Er dette public service for en voksen intelligentsia i et samfund der skal forestille at være veluddannet og have smidt sin åndelige sut ? Uformåenhedens indtogsmarch startede:
19.55 De skrigende halse
En grotesk komedie om firsernes musikalske undergrund. Søren Fauli
21.00 Angora by night, satire (7)
21.25 Star Stories: Britney Spears ,Engelsk satireserie fra 2007.
21.45 Kængurukøbing (36) Australsk satireserie fra 2007.
22.10 Deroute (1) Kultinstruktøren Søren Fauli står foran at lave sin første rigtige spillefilm.
23.25 Tillsammans Svensk, socialistisk komediedrama om at vokse op i et 70-er kollektiv fra 2000.
Kult for de 40 årige, min bare ! Det var ikke internettet der slog TV ihjel. Det gjorde TV folkene selv. Og public service røg med i købet. Men det koster 2000 tvunge kroner om året alligevel. Privatisér elendigheden og betal folk et risikotillæg for at overvære det ! Åh, at ha en laptop og en mobil med al den musik i man kan ønske sig. Axess – se programmet inom kort
med flere perler, bla “om det nu også var muslimer, der stod bag 9/11” ? Ellers er filmen det lavere, muslimske Koranskole-ridt, der ikke interesserer mig specielt:
Man kan sammenligne den med dagens Pat Condell “The curse of Faith” – underholdende som altid hader han tilsyneladende alle relgioner lige intenst, hvad der er en anelse firkantet og uretfærdigt. Man kan ikke lade være med at forestille sig, at han har en slags indremissionsk Søvndal-Clausen baggrund at reagere imod. Når man som jeg, kommer fra en baggrund kemisk renset for religion, har man ikke det behov. Jeg er ikke engang konfirmeret, hvad der var usædvanligt i 1964, og ikke nok så megen morgensang og bibelshistorie i skolen, kunne give mig én eneste religiøs raptus. Hvoraf jeg udleder, at forældre i værste fald kan “være forkyndende” , skoler ikke.
»Nu blir Universitetet radikalt igen!«
Svenske “antifascister”, der har en lang historie af politisk vold, sabotage og intimidering, fejrer 10 års dag på Stockholms Universitet. Så meget desto mere ironisk som at Sverigedemokrater, et lovligt , uvoldeligt parti, ikke må sætte deres ben på mange skoler på lige fod med andre partier. ” Yttrandefriheten är väldigt stark i vårt land ” siger justitiekanslern. Tjah, ytringer på dydens og konformitetens smalle spor., med et delvist teaterdemokrati til følge. Fri debat er krig uden vold. Ufri debat er tilsyneladende fred…..der inviterer til vold.
Vänsterveckan
Nu blir Universitetet radikalt igen! Från söndagen den 29 april till fredagen 4 maj fylls Rotundan, Allhuset, på Stockholms Universitet med vänsterdebatter, fest, föredrag, filmvisningar och möten. Kom och möt Frescatis vänsterorganisationer och diskutera hur vi kan bemöta den borgerliga Alliansens klasskamp från ovan!
Plats: Rotundan, Allhuset, T-Universitetet. http://blogg.motkraft.net/vveckan
Stockholm: Vänstervecka på Universitetet 29 april – 4 maj
The top-15 countries swedes migrate to:
Country 2007 2000
Norway 6006 5606
Unknown 5743 5741
Denmark 4307 2084
UK 4049 3329
Finland 3076 3113
USA 3060 4076
Germany 1729 1564
Spain 1336 1283
France 992 900
China 858 352
Australia 836 633
Switzerland 673 586
Poland 660 199
Netherlands 584 571
Canada 555 423
Thailand 537 199
Iceland 533 460
Muslimske kvinder vælger selv tørklædet ifølge en Catinet-undersøgelse. Må jeg erindre om Socialforskningsinstituttets rapport ’Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark’, som konkluderede: »Tvangsægteskaber udgør kun 4 procent. Rapporten blev skudt ned i en Kronik i Politiken af antropologen Britta Mogensen og undertegnede. Såvel dataindsamling som fortolkninger var en katastrofe, fordi resultaterne afslørede en rystende uvidenhed om indvandrermiljøernes kulturer, som også bogen ’Mødom på mode’ har fat i: »En mors tårer og muskelsmerter står eksempelvis ikke på listen over strafbare tvangsmetoder (…) tvangen er kamufleret og kun synlig for det trænede øje«. En lignende uvidenhed udstiller Catinet-forskerne, fordi kvinderne kun kan give ét svar. Lone Nørgaard i Politiken, 25.4.2008
Hvis de ikke havde Søren Krarup måtte de opfinde ham
Nu skal jeg ikke være apologet for hverken Krarup eller Dansk Folkeparti, det klarer de fint uden mig, men man må trække på smilebåndet ved læsningen af denne lille ubehjælpsomme tekst, hvor en pastor Christensen gennemfører det velkendte ritual gående ud på at definere sig selv i almindelighed ved brug af kønne plusord, og i særdeleshed ved kontrastering med, ikke Søren Krarup, men mediekonstruktet ‘Søren Krarup’ – to forskellige ting. ‘Søren Krarup’, gåseøjne-konstruktet, mener således “at den danske kultur er alle andre kulturer overlegen i enhver henseende”. Dette vil der nok være bred enighed om blandt mange danskere. Lad så være, at Søren Krarup – i kød og blod – næppe ville kunne genkende sig selv i dette udsagn. Det er ligesom ikke det der er pointen. ‘Søren Krarup’ er en primitiv bigot og nationalchauvinist, mens ‘hans’ kødelige navnebror mener at ethvert folk er knyttet sammen af en fælles identitet, der hvor de nu er. Noget ganske andet end nationalchauvinisme.
Snaphanens chefredaktør Steen værdsætter korte, koncise tekster, så alt dette kunne også være udtrykt på den måde, at pastor Christensen skamløst benytter sig af stråmænd for at promovere egen godhed, og snyder på vægten ved brug af luftig plusordsretorik om “retten til at bevare sit eget sprog og sin egen kultur”, uden at forholde sig til de problemer dette giver anledning til i et traditionelt, homogent samfund som det danske, og uden at sandsynliggøre at alle kulturer er ikke-supremacistiske og pluralistiske. Håndklædet kastes slutteligt i ringen, hvor pastoren puster sig op med den gamle kending “vi er mange” (LFPC).
[…] Assimilation er den eneste vej frem, hvis der skal være fremmede i dette land, er Søren Krarups pointe. Assimilation er ikke det samme som integration, hvor man lever, uddanner sig og arbejder fredeligt side om side med gensidig respekt for hinandens kultur og religion og den danske demokratiske tradition.
Nej, Søren Krarup kan kun acceptere mennesker af fremmed herkomst i Danmark, hvis de er villige til fuldstændig at opgive deres skikke, religion, traditioner og lignende. […]
At forlange assimilation på den besnærende måde, som Søren Krarup gør med alle de rationelle argumenter, som han stiller op, afslører hans egentlige ideologiske projekt: at den danske kultur er alle andre kulturer overlegen i enhver henseende. Endda så meget overlegen, at der intet bevaringsværdigt er i nogen kultur, så en assimilation er den eneste fornuftige løsning på indvandringen i Danmark.
ASSIMILATION ER som forlangende en hævdelse af dansk fortrinsret over for al anden kultur og andet sprog og er at fratage det enkelte menneske, af hvad herkomst det måtte være, retten til at bevare sit eget sprog og sin egen kultur. Det er et meget udansk og usympatisk forlangende.
Vi er mange, der med selvfølgelighed og af nødvendighed giver danske kulturelle og kristne traditioner videre til vore børn gennem fortællinger (historiske og bibelske) og gennem salmebogens og højskolesangbogens sangskat.
Vi er mange, der er stolte af at være danske, og som har holdt fanen højt over Danmark i udlandet og værner om det danske sprog og nødigt vil beskyldes for at undergrave danskheden. […]
– ” I don’t believe that Blair and Bush will be arrested right away, but this issue may haunt them, because after all, they will not die very soon, since they are not old. Just like Pinochet was tried – who knows? There are brave lawyers who are waiting for this opportunity, which will come one day.”
A Coptic association in the city of Luxor filed a lawsuit against the Danish ambassador in Egypt over the publication of cartoons mocking the Prophet Muhammad in Danish newspapers. Head of the Coptic association, Ayoub Fouad Mansour is asking for 100 million euro in compensation from the Danish ambassador after the republication of the cartoons. The lawsuit filed last February will be looked into by south Cairo court on May 13. The publication of such offensive caricatures is aimed at inciting sedition between Muslims and Christians.EGYPT,COPTS ASK FOR 100MLN EURO OVER DANISH CARTOONS
“Gå inte ut ensamma”
siger den svenske ambassadør i Paris efter det psykopatiske mord på den 19- årige Sorbonne studerende Susanna Zetterberg. Det samme kunne den franske ambassadør i Stockholm i grunden sige til unge franske dér, når man tænker på hvad “svart-taxier” har været indblandet i. Unge, hvide kvinder, er i tiltagende grad jaget vildt i Europa.
Det mærkelige er at hendes identitet tilsyneladende er en hemmelighed i Sverige, hvad den ikke er i f.eks Danmark eller Frankrig, hverken med navn eller foto. Her, her eller her. Familien er underrettet forlængst, hvem skal skærmes for sandheden og hvorfor ? Og skal chaufføren af den sorte taxi også skånes, når han findes ? – Havde den alt for tillidsfulde unge svensker fået lov at leve lidt længere, villle hun være stødt på disse ord af Camus : “Den eneste nitte vi kan trække i tilværelsen, er en for tidlig død”. 19 år !
Halveringtid: Et år !
I halvfemserne var omkvædet i media, hvor mange Ericsson nu havde fyret. De senere år har det været den svenske hær. Man har stirret sig blind på manglen på ydre fjender. Men de potentielle indre, da ? England og Frankrig har været marginaler fra at måtte sætte hæren ind mod deres, jvf. “A Magistrate´s Warning” fra dec. 2007:
Försvaret står inför en ny halvering med nedläggningar på en rad orter. Sydligaste Sverige kan tömmas helt på arméförband. Hela riket norr om Vänern lämnas utan något flygförband alls, enligt Försvarsmaktens hemliga lista över besparingar. “Vi har en Försvarsmakt i fullständigt fritt fall. Det här är förslag som läggs fram i ren desperation.”
Antiamerikanisme, jo tak, der har jeg også været. Modsætningen til den patologi af had til USA der rider Vesten som en mare er ikke ukritisk omfavnelse af alt amerikansk. USA er en supermagt der forfølger mål som ikke nødvendigvis er sammenfaldende med vores interesser. Ikke alt i amerikansk kultur er lige tiltalende herovre i Old Europe, måske mindst af alt den puritanske strømning der farver så meget af tilværelsen derovre, og som vi umiddelbart sanser i tilsyneladende forskellige fænomener som politisk korrekthed eller ‘evangelical’ kristendom. Alt dette er dog for mig i dag gledet i baggrunden, fordi det i hadet helt og aldeles glemmes, at alternativerne til USA er fuldstændigt rædselsvækkende for os: En verden hvor USAs magt bliver stækket, er en verden hvor andre magter får mere indflydelse. Disse magter er bl. a. kinesiske ambitioner, russiske ditto, islam, og almindeligt banditvæsen på søvejene. Mon Rusland eller Kina kunne tænkes at opbygge et missilskjold der beskytter Europa mod iranske atommissiler? Mon? Selv den mest forhærdede virkelighedsfornægter i Enhedslisten ville betakke sig for at leve i en sådan verden.
Jonsson får også 13 med pil opad af mig for at prøve at indkredse årsagerne til det vestlige selvhad. Bemærk endnu engang, at disse synteser fremsættes af en læserbrevsskribent, ikke en journalist (LFPC)
[…] Disse to fænomener, selvhadet og anti-amerikanismen, er følgesvende. At de er knyttet sammen, kan skyldes, at USA af i dag ses som Danmark af i morgen. Vi ser USA i os selv – og ængstes; ja nogle væmmes. Det er ikke alene iranske politikere og præster, som betragter USA som »Den Store Satan«.
Måske begyndte det allerede med Marshallplanen 1948-51, hvor USA donerede 2 pct. af sit bruttonationalprodukt til genopbygningen af Europa. […]
Men godgørenhed bliver ikke altid værdsat, som også H.C. Andersen er inde på i romanen »Improvisatoren«: »Den riges gave, rakt med let hånd, ligger tungt på den fattiges hjerte.« Der var i Europa ikke den store taknemlighed mod USA. Gjorde man det ikke bare for at fremme egen eksport? Motivforskning fandtes allerede dengang.
Senere kom de europæiske koloniers frigørelse og Vietnam-krigen. Der var nok at hade os selv for. Som den franske forfatter Pascal Bruckner skriver i sin bog »La tyrannie de la pénitence« (Angerens tyranni), så stammer denne selvbebrejdelse fra et ensidigt syn på Europas historie som én lang række af religiøse forfølgelser og imperialistisk motiverede krige, der fører frem til to verdenskrige og den europæiske fascismes forbrydelser. Og, kunne man tilføje, den europæiske kommunismes lige så store ditto.
Men selvhadet kan også skyldes »Guds død«. Det er sagt, at Gud døde i skyttegravene under Første Verdenskrig, hvor tabstallene var forfærdelige. Kun få familier i de krigsførende europæiske lande var uberørte af de enorme tab. Troen på en Gud forsvandt for mange. Men kun halvt. Den kristne synds- og skyldbevidsthed overlevede. Men ikke syndernes forladelse.
Så stod vi europæere dér med al vor skyldfølelse over verdens elendighed, senere forstærket af mareridtsagtige scenarier fra Afrika på TV, og kunne ikke blive af med al den skyld. For nåden manglede. Dette selvhad fik mange europæere til at sværme for totalitære ideologier. Ateisten med den store skyldbevidsthed blev en tikkende bombe. Nogle få endte i en Blekingegadebande.
Jagten gik ind for at finde »ofre« for Vestens ondskab. Med den store indvandring af muslimer faldt det lige for at pege på korstogene. Hvor vi kristne dog glemmer, at da korstogsridderne i år 1099 indtog Jerusalem, var der tale om en generobring. På Muhammeds tid var middelhavsområdet jo overvejende kristent. Samtidig er det blevet mondænt at tale om et »Fort Europa«.[…]
Englænderen John Locke advarede i slutningen af 1600-tallet mod at lade vore subjektive holdninger spærre for en objektiv virkelighed. Med vor tids manglende interesse for de eksakte videnskaber kan der være grund til at minde om John Locke. For måske ligger en del af skylden for vort selvhad i det faktum, at så mange mennesker fravælger naturvidenskab – hvor man jo har en »objektiv virkelighed« at støtte sig til. Herved skabes nemt en angst for det »fremmede«, naturvidenskaberne, som har muliggjort så megen ødelæggelse: Atombomben, »de kemiske stoffer«, osv. Og således et selvhad.[…]
Det, vi mangler, er nu at kaste selvhadet af os; være lidt stolte af os selv. Men vi bliver ikke af med dette selvhad, før vi besinder os på, at vi aldrig kan udføre alt det gode, vi gerne vil. Utopien findes ikke her på Jorden; vi må vælge, hvilke ufuldkommenheder, vi vil acceptere. Vi behøver ikke at give George W. Bush’ tidligere rådgiver Richard Perle ret, når han siger: »Europa er fortabt. Det har ingen rygrad, og der er ingen vilje til at konfrontere ubehagelige kendsgerninger…« […]
Måske den vigtigste blogpost der er set siden samme forfatters tilsvarende lange “The Danish Civil War“. Begge burde læses med største interesse af alle europæere, for det paradoksale er jo, at diskussion af Europas fremtid helt ned i de mest skræmmende detaljer er nærmest ikke-eksisterende uden for blogverdenen. Lad så være, at det tidligere essays indledende fremtidsmareridt om borgerkrig her i Danmark på flere måder virkede utroværdigt; imidlertid skulle det ikke læses som en profeti, ligesom Orwells 1984 heller ikke var en profeti, men essayet bød på en uhørt konkret opstilling og diskussion af de forhold som kommer til at afgøre Europas skæbne. For dette var det guld værd – når nu medierne slumrer i deres Tornerosesøvn, og tilsyneladende ikke har opdaget – eller er ligeglade med, eller ikke ønsker at skræmme læserne med – at store forandringer til det meget værre er uundgåelige. Så meget kan der argumenteres for, fordi forudsætningerne for dette udkomme opbygges i disse år, eller er allerede blevet opbygget, og al historisk erfaring siger at det kun kan gå grueligt galt. Men igen, forfatteren giver sig ikke ud for at være profet, og præcise forudsigelser vil altid blive gjort til skamme.
Om noget er virkeligheden endnu mere håbløs end den bliver fremstillet her, idet forfatteren ser isoleret på Europas situation og mulighederne for at standse en udvikling der måske allerede på nuværende tidspunkt ikke kan afvendes. For hvordan kan man tale om ‘sejr’ over den totalitære ideologi islam, så vi ruller udviklingen tilbage til dengang politikere og tegnere ikke behøvede politibeskyttelse, brandbiler kunne rykke ud uden politieskort, og terrortruslen ikke betød afsættelse af betydelige ressourcer til at dæmme op for den? Selv i El Inglés’ lidet sandsynlige best case-udfald, taler vi jo stadig om et Europa under affolkning på grund af for få børnefødsler. ‘Sejr’ er mere end at vinde kampen om vore lande her og nu. For at ordet kan give mening, må denne også sikres ved langsigtede løsninger på det demografiske problem, og den måske umulige opgave det vil være under disse vilkår at bevogte Europas ydre grænser, især mod syd. Men lad os bare starte med situationen her-og-nu, så kigger vi på det andet når vi igen er herrer i eget hus.
Hvis nogen kan falsificere El Inglés’ scenarier og opstille et lige så plausibelt positivt scenarie der medfører, at vores fred og frihed vil fortsætte dette århundrede ud, vil det være særdeles velkomment. Men er der nogen der kan dette? Se, det vil jeg påstå at der ikke er. Reaktionen vil, siger min erfaring, være et rent ad-hominem-angreb på forfatteren for frådende voldsfantasier og lignende. Ikke faktuel gendrivelse. Men mener nogen at kunne opstille et positivt, fredeligt scenarie der tager udgangspunkt i virkeligheden, så er jeg lutter øren.
[El Inglés’ essay er for langt til at bringe i sin fulde længde her, men bør absolut læses i sin helhed. Her kun nogle uddrag:]
[Her tror jeg forfatteren har fat i noget vigtigt, nemlig forklaringen på den besynderlige, suicidale holdning man møder hos myndighederne i vore lande, hvor beskyttelse af landets fjender åbenlyst prioriteres højere end de oprindelige beboeres frihed og sikkerhed. Fremhævelserne er mine:]
Having accused the British police of not having a strategy to deal with the increasingly corrosive effects of large and growing numbers of Muslims in British society, I will now suggest that there is one strategy consistent with their behaviour, whether they have ever consciously formulated it or not. Simply put, it is the strategy of managing decline. The police have recognized that brute demographic realities render it impossible to ensure that the rule of British law continues to obtain in Muslim-dominated areas or with respect to Muslims in general, and that there is nothing they can do about it. They therefore take action against the most egregious examples of Muslim criminality, whilst simultaneously recommending that clergymen in London not wear their collars in public for fear of being assaulted by adherents of the Religion of Peace. They are, in essence, fighting a rearguard action against an inexorable demographic process, which can be slowed, but no longer stopped through mainstream political processes.
More examples of Islamic “science” here, including a startling claim that US Astronaut Neil Armstrong was the first to notice that Mecca was the centre of the cosmos… Mecca Time, not GMT
»En veldokumenteret advarsel«
Af Sørine Godtfredsen
Med sin bog om den muslimske fremmarch i Europa leverer Helle Merete Brix en vigtig kilde til viden midt i en debat, hvor for mange ved for lidt [..]
Helle Merete Brix har en stor og omfattende dokumentation at læne sig op ad. Hun er eksemplet på, at en forudsætning for at forstå den muslimske kommunikation til Vesten er, at man minutiøst gransker, hvem der siger hvad, hvornår og på hvilket sprog. Det kræver, at man forsker i islam på noget nær nørd-nivau, og det gør Helle Merete Brix.
Derfor er “Mod mørket” en vigtig bog. Mediernes fremstilling af forholdet mellem Europa og islam stikker sjældent dybt, og Helle Merete Brix kritiserer da også ivrigt de journalister, der i hendes øjne forsømmer deres opgave. Hun skriver: “Muslimbrødrene i Vesten profiterer af, at næsten ingen journalister interesserer sig for, hvem der er tilknyttet deres institutioner, hvad der undervises i, hvad der udgives, og hvem der har forbindelse til hvem.” Kristeligt Dagblad
Domprovst Anders Gadegaard: »Jeg ringede derned og det passede heldigvis ikke«
For sådan et sætning her, er ikke jo rar at høre fra fra en muslimsk dialogpartner til Folkekirken:
“Al- Tamini, 1994: the Jews are destined to be persecuted, humiliated, and tortured forever, and it is a Muslim duty to see to it that they reap their due. No petty arguments must be allowed to divide us. Where Hitler failed, we must succeed.” Stanford Review og talrige andre kilder
Stærkt beroliget skriver Anders Gadegaard d. 17 april efter at have talt med kontakter i Jerusalem:
“Nu viser det sig, at for i hvert fald to af de tre, er der ingen hold i beskyldningerne. ……Dommer Sheikh Al-Tamimi og Sheikh Sabri anses begge for at høre til de moderate muslimske ledere. De støtter begge seriøs inter-religiøs dialog og deltager ofte heri. Hvad særligt angår påstanden om, at Al-Tamimi skulle have sagt, at “muslimer må tage over i jødeforfølgelsen, hvor Hitler fejlede”, afviser han på det bestemteste overhovedet at have sagt noget i den retning. Tværtimod erklærer han over for Yusef Daher, at han gerne udtaler sig positivt om jøderne som religiøst folk”
Domprovsten i Helsingør og Katrine Winkel Holm er efter at have undersøgt “de moderate lærde” mindre beroligede:
Muslimske lærde taler med to tunger 23. apr Når man sammenholder brevet fra de 138 muslimske ledere med, hvad de ellers har sagt og skrevet, lader der til at være tale om to verdener
Steffen Ravn Jørgensen
DANSKE KIRKERS RÅD har fået nogle pennevenner i den store verden. 138 muslimske ledere har i et brev til en række kirker henledt opmærksomheden på ”et fælles ord mellem os og jer”, ”kærlighed til Gud” og ”kærlighed til næsten”. Det er helt uimodståeligt. Og brevet slutter da også med: ”Lad os kun kappes med hinanden, når det handler om retfærdighed og gode gerninger”.
” Personer med en annen landbakgrunn enn norsk blir stadig mer
overrepresentert blant gjerningspersonene i de anmeldte voldtektene, sett i
forhold til befolkningssammensetningen i Oslo. I 2007 hadde 72,8 % av
gjerningsmenneneen annen landbakgrunn enn norsk.”
Udlændingeandelen svarer nogenlunde til den danske, sidst vi fik den oplyst (67-75 %) . I Sverige er den en velbevaret hemmelighed. BRÅ.SE har forsøgt sig med ca. 40 %, men enhver ved det er løgn. Tidligere ansatte har sagt de lyver og fabrikerer spiselige procenter: “Det är katastrof överallt på BRÅ”
In the run-up to May 1968, I spent weeks in Paris (pictured, below right, in 1968), in a flat borrowed from a friend who was hanging out with Armand Gatti and his street theatre. The community in which I found myself was one that was actively repudiating all rites of passage—in particular the rites involved in coming of age, which, for me, recently returned to Cambridge in order to begin my research, involved the acceptance of authority in all those spheres where I had hitherto been no more than an apprentice. The students of the quartier latin had not merely cast themselves free of the old rites of the Catholic religion and turned their backs on marriage. They were in the grip of an uncontrollable rage against authority in all its forms. They turned to Foucault as their intellectual leader, esteeming him not as an authority but as the voice against all authorities, the demon priest of transgression, a role that he had carved out for himself with his Histoire de la folie à l’âge classique. Prospect Magazine
Censur af de Vinci: Et tegn på hvad der venter Europa
Jeg kan næsten ikke forestille mig nogen mere symbolladet handling end denne feje eftergivenhed fra svenske embedsmænd til (kan man nok godt antage) en de-facto-alliance af formørkede kræfter med henholdsvis politisk korrekt/puritansk og muslimsk baggrund. Her er to forhold som man i denne sammenhæng bør betænke: Over hele Europa forefindes uvurderlige kunstskatte som afbilder nøgne menneskekroppe. Billeder på museer, statuer i parker osv. Dernæst, i 2050 vil 30-40% af Europas befolkning have muslimsk baggrund. Hvad er sandsynligheden for at denne kulturarv vil overleve dette århundrede? (LFPC).
Den Vitruvianske Mand, Leonardo da Vincis berømte tegning fra det 15. århundrede af menneskets geometri, må ikke længere bruges som udsmykning af en opgang i Ekenäs lærecenter i den svenske by Motala. Det blev for nøgent, og derfor er tegningen blevet overmalet, skriver den regionale avis Östgöta-Correspondenten.
[…] Ifølge Rune Krig, det indvandrerskeptiske parti Sverigedemokraternes repræsentant i byrådet, handler det om en indrømmelse over for indvandrere, men det benægtes af lærecentrets fungerende chef, Eva Gustafsson. Hun siger, at både personer med svensk og med udenlandsk baggrund har reageret over nøgenheden.
”Tanken er, at de, der kommer, skal føle sig trygge og trives. Derfor var vi enige om, at billedet skulle males over,” siger Eva Gustafsson til Östgöta-Correspondenten. da Vinci censureret i Sverige
Portrait Christopher Hitchens
From ’68 agitator to staunch supporter of George W Bush’s Iraq war—what explains Hitchens’s political journey? I spent three days with him in Washington trying to find out
Mailadresse:snappost(snabel a)yahoo.dk Regarding use of my copyrighted photos on the blog, please contact the mail above.
Mobile Pay ved køb af fotografier.
-Bogen ”Det frie ord” er udgivet af Ole Hasselbalch 2019 på Den Danske Forenings forlag.
-Bogen er på 312 sider og koster 295 kr + porto. (Porto Danmark 44 kr og Udland 79 kr)
-Bestil på danskeren@danskeren.dk og husk navn, adresse og telefonnr. og modtag bogen bilagt faktura.
"Axel Artke har skrevet en fin og helstøbt bog om dansk kultur. Vidste man det ikke i forvejen, så ved man ikke så lidt mere om, hvad der er danskhed og dansk kultur efter endt læsning."
-Morten Uhrskov
”Dansk kultur i korte træk” kan købes på
bogsalg@danskkultur.dk Pris: 132 kr inkl. forsendelse.
Annonce
Malerfirmaet Mester Jakob
-22 års erfaring
-Centralt i København
Tlf. 26 71 91 70
Disse og mange andre spørgsmål – herunder om forskellene i intelligens, seksualitet, kriminalitet og opdragelse – giver denne letlæste bog af den verdenskendte psykolog, professor Philippe Rushton svarene på.
Den er letlæst, men ikke desto mindre videnskabeligt veldokumenteret.
