Helt usædvanligt mange i Ryvangen, antagelig plus 1000. Mange børn og unge. Levende lys i de fleste af kvarterets vinduer, en tradition der  synes at have fĂĄet en renaissance. De veteraner, der stadig er tilbage, er gĂĄet ind i aktiv modstand som 17-20 ĂĄrige. De jeg selv har kendt, var midaldrende og er døde for op til 30 ĂĄr siden. De ville næppe have troet det, hvis de havde set hvor mange af “die Nachgeborenen”, der kunne samles i ĂĄr  2008.
fotos© Snaphanen. fuld størrelse 1  fuld stør. 2   fuld str. 3   Mobilvideos:
“Altid frejdig nĂĄr du gĂĄr”
“Det var en sommermorgen”
Riisager : “Frihedssangen”
Officiel hjemmeside for højtideligholdelsen af befrielsen den 4. maj i Mindelunden i Ryvangen (“Flammen” og “Citronens” gravpladser, se under “aktuelt”.)
flere fotos nedenfor
Søren Pind : 4 maj – mindernes og nutidens aften
jeg besøgte i dag min gamle mormors bror – hvad det er i familietermer tør jeg ikke sige, men for os har han altid været en slags (olde)onkel. Han er næsten 90. Og i dag fortalte han om 9. april, folkestrejken, dagene omkring den 4. og 5. maj.De dage glemmer han aldrig. Hans blufærdighed forbød ham direkte at sige det – men realiteten var, at befrielsesbudskabet, og den glæde der fyldte ham – og alle andre pĂĄ nær landsforræderne – er den største glæde der er overgĂĄet ham i hans liv. [..]
Nu stiller vi sĂĄ atter lys i vinduet i aften. Med mindet om de mennesker, der ofrede liv, førlighed og sind – en kamp mange har mĂĄttet kæmpe resten af livet, hvis ikke det blev lagt i de mørke ĂĄr – for Danmark. Et land, det i højere og højere grad gĂĄr op for mange ikke blot er et teknokratisk stykke land, eller en politisk størrelse, men et sted, der er de danskes, og hvis mĂĄde at indrette sig pĂĄ og leve pĂĄ i fred og fordragelighed pĂĄ mange mĂĄder er enestĂĄende.
Danmark er værd at forsvare. NĂĄr man har set sĂĄ mange andre steder, sĂĄ ved man – pĂĄ trods af den offentlige sektors eksorbitante størrelse, pĂĄ trods af skattetrykket der trodser selv den offentlige sektors størrelse, pĂĄ trods af man med enkelte pennestrøg kunne gøre landet endnu bedre at leve i ved at komme denne skamløst ineffektive tilstand til livs, pĂĄ trods af janteloven, pĂĄ trods af alt det der og mere til – ja sĂĄ ved man, at det, nĂĄr det kommer dertil, ikke er det afgørende forhold i tilværelsen.
Det er derimod den frihed, vi nyder, og som netop fik den enorme glæde frem, hvis lige vi ikke har set i Danmark siden.
I dag står vi i midten af diskussionen om, hvordan vi skal forsvare disse ting. Og nogen hævder, at vi i dette forsvar tilsidesætter selve indholdet af den kamp, der blev udkæmpet i Danmark de år. De siger frihedsrettighederne bliver krænket. Og de siger, at vi skylder udenlandske statsborgere, skønt de kommer til vort land og forøver terror og skræk, ikke mindst sidst overfor Kurt Westergaards familie, at de i et og alt behandles på linje med danske statsborgere.
Til det er kun et svar: Det er vrøvl. Det var netop ikke det, der blev kæmpet for i de ĂĄr. Det var Danmarks frihed – Danmarks frihed for fremmed indflydelse. Mennesker, der kommer hertil med ondt for øje, skal vide, at de vil møde den samme beslutsomhed i dag, som tyske soldater og deres hĂĄndlangere blev mødt med dengang. Den der kommer med fred skal være velkommen og fĂĄ lov til pĂĄ dette lands præmisser at være med. Men den der kommer hertil med onde hensigter – mod ham skal ethvert af statens lovlige magtmidler tages i brug. Ethvert. Derfor er 4. maj ogsĂĄ nutidens aften. Fordi den midt i alt det andet minder os om en virkelighed og fortæller, hvad der er den første og sidste pligt.
Guds fred med vore døde, som det hedder i den gamle sang. Eller med Mads Nielsen, der skrev sĂĄ berørende, og som stadig vil blive sunget mange steder i Danmark i aften: “Vi mindes stille de tapre døde, hvis navne lever i Danmarks navn. Og takken søger til dem der segned og dem der sidder med tunge savn. Gud trøste dem der har lidt og stridt, til det blev forĂĄr og Danmark frit. JA, Danmark frit…”
Dette smukke men også eftertænksomhedens sted,
hylder jeg,samt de som ofrede sig for Danmark.Jeg har den
glæde at være sammen med nogle af kæmperne hver dag,
mennesker der har min store respekt -!!
Erik Pedersen
bernadotte36
04-05-2009
[…] mĂĄ desværre svigte højtideligheden i Ryvangen i ĂĄr, men man kan genopfriske tekst og billede fra sidste ĂĄr,hvor der var fuldt med besøgende, heraf forbløffende mange helt […]
næh – desværre er Pind endnu ikke blevet stastminister…………….
“Mennesker, der kommer hertil med ondt for øje, skal vide, at de vil møde den samme beslutsomhed i dag, som tyske soldater og deres hĂĄndlangere blev mødt med dengang.” Det er nu lidt af en pĂĄstand. Jeg synes ikke den slags mennesker bliver mødt med samme beslutsomhed, eller nogen beslutsomhed overhovedet. Tag bare eksemplet med de to tunesere der skulle udvises efter at de højst sandsynlig ikke havde tegninger af Kurt Vestergaards hus, fordi de interesserede sig for hans boligindretning. Var det speciel beslutsomhed som venstrefløjspartier som sædvanligt udviste over den slags ting? Og sĂĄdan er der masser af eksempler… Read more »
[…] Snaphanen Posted by Danish Affairs Filed in Denmark Tags: Denmark, politics, […]