5
maj
Seneste opdatering: 5/5-08 kl. 0531
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Helt usædvanligt mange i Ryvangen, antagelig plus 1000. Mange børn og unge. Levende  lys i  de  fleste af kvarterets  vinduer, en tradition der   synes at have  fået en renaissance. De veteraner, der stadig er tilbage, er gået ind i aktiv modstand som 17-20 årige. De jeg selv har kendt, var midaldrende og er døde for op til 30 år siden. De ville næppe  have  troet det, hvis de havde set hvor mange af “die Nachgeborenen”,  der kunne  samles i år  2008.

fotos© Snaphanen. fuld størrelse 1   fuld stør. 2    fuld  str.  3    Mobilvideos:

“Altid frejdig når du går”

“Det var en sommermorgen”

Riisager : “Frihedssangen”

Officiel hjemmeside for højtideligholdelsen af befrielsen den 4. maj i Mindelunden i Ryvangen (“Flammen” og “Citronens” gravpladser, se under “aktuelt”.)

flere fotos  nedenfor


Søren Pind :  4 maj – mindernes og nutidens aften

jeg besøgte i dag min gamle mormors bror – hvad det er i familietermer tør jeg ikke sige, men for os har han altid været en slags (olde)onkel. Han er næsten 90. Og i dag fortalte han om 9. april, folkestrejken, dagene omkring den 4. og 5. maj.De dage glemmer han aldrig. Hans blufærdighed forbød ham direkte at sige det – men realiteten var, at befrielsesbudskabet, og den glæde der fyldte ham – og alle andre på nær landsforræderne – er den største glæde der er overgået ham i hans liv. [..]

Nu stiller vi så atter lys i vinduet i aften. Med mindet om de mennesker, der ofrede liv, førlighed og sind – en kamp mange har måttet kæmpe resten af livet, hvis ikke det blev lagt i de mørke år – for Danmark. Et land, det i højere og højere grad går op for mange ikke blot er et teknokratisk stykke land, eller en politisk størrelse, men et sted, der er de danskes, og hvis måde at indrette sig på og leve på i fred og fordragelighed på mange måder er enestående.

Danmark er værd at forsvare. Når man har set så mange andre steder, så ved man – på trods af den offentlige sektors eksorbitante størrelse, på trods af skattetrykket der trodser selv den offentlige sektors størrelse, på trods af man med enkelte pennestrøg kunne gøre landet endnu bedre at leve i ved at komme denne skamløst ineffektive tilstand til livs, på trods af janteloven, på trods af alt det der og mere til – ja så ved man, at det, når det kommer dertil, ikke er det afgørende forhold i tilværelsen.

Det er derimod den frihed, vi nyder, og som netop fik den enorme glæde frem, hvis lige vi ikke har set i Danmark siden.

I dag står vi i midten af diskussionen om, hvordan vi skal forsvare disse ting. Og nogen hævder, at vi i dette forsvar tilsidesætter selve indholdet af den kamp, der blev udkæmpet i Danmark de år. De siger frihedsrettighederne bliver krænket. Og de siger, at vi skylder udenlandske statsborgere, skønt de kommer til vort land og forøver terror og skræk, ikke mindst sidst overfor Kurt Westergaards familie, at de i et og alt behandles på linje med danske statsborgere.

Til det er kun et svar: Det er vrøvl. Det var netop ikke det, der blev kæmpet for i de år. Det var Danmarks frihed – Danmarks frihed for fremmed indflydelse. Mennesker, der kommer hertil med ondt for øje, skal vide, at de vil møde den samme beslutsomhed i dag, som tyske soldater og deres håndlangere blev mødt med dengang. Den der kommer med fred skal være velkommen og få lov til på dette lands præmisser at være med. Men den der kommer hertil med onde hensigter – mod ham skal ethvert af statens lovlige magtmidler tages i brug. Ethvert. Derfor er 4. maj også nutidens aften. Fordi den midt i alt det andet minder os om en virkelighed og fortæller, hvad der er den første og sidste pligt.

Guds fred med vore døde, som det hedder i den gamle sang. Eller med Mads Nielsen, der skrev så berørende, og som stadig vil blive sunget mange steder i Danmark i aften: “Vi mindes stille de tapre døde, hvis navne lever i Danmarks navn. Og takken søger til dem der segned og dem der sidder med tunge savn. Gud trøste dem der har lidt og stridt, til det blev forår og Danmark frit. JA, Danmark frit…”

Søren Pind dk

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Pingback: 4th May « Danish Affairs()

  • Kim

    “Mennesker, der kommer hertil med ondt for øje, skal vide, at de vil møde den samme beslutsomhed i dag, som tyske soldater og deres håndlangere blev mødt med dengang.”

    Det er nu lidt af en påstand. Jeg synes ikke den slags mennesker bliver mødt med samme beslutsomhed, eller nogen beslutsomhed overhovedet. Tag bare eksemplet med de to tunesere der skulle udvises efter at de højst sandsynlig ikke havde tegninger af Kurt Vestergaards hus, fordi de interesserede sig for hans boligindretning.
    Var det speciel beslutsomhed som venstrefløjspartier som sædvanligt udviste over den slags ting?
    Og sådan er der masser af eksempler fra vores samfund, hvor ubeslutsomhed gør sig mest gældende, når det drejer sig om de uheldige elementer blandt indvandrere.

  • næh – desværre er Pind endnu ikke blevet stastminister…………….

  • Pingback: Snaphanen » Fjerde maj()

  • Dette smukke men også eftertænksomhedens sted,
    hylder jeg,samt de som ofrede sig for Danmark.Jeg har den
    glæde at være sammen med nogle af kæmperne hver dag,
    mennesker der har min store respekt -!!
    Erik Pedersen
    bernadotte36
    04-05-2009