6
maj
Seneste opdatering: 12/5-08 kl. 0428
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Fitna – på dansk er produceret og udgivet af Islam-kritisk Selskab. Filmen er inspireret af Geert Wilders’ film “Fitna”. Fitna – på dansk viser med danske billeder og danske tal nogle fakta om islam og muslimer i Danmark.

Bettina Meisner: Mere af det alt for velkendte

‘Kitman’ hedder den muslimske praksis med udeladelse af den fulde sandhed, når dette kan gavne islams sag i forhold til de vantro. Det kan allerede nu konstateres, at Islamisk Trossamfunds nye talskvinde, den indpakkede Bettina Meisner, mestrer islams undvigemanøvrer til fulde. Hvad er det for noget, hvorfor falder det så pokkers svært at komme med klare udmeldinger angående demokrati og sharia hvis man har reelle hensigter?

Jeg gentager min formodning fra i går, at valget af en etnisk dansk konvertit i denne rolle kan komme til at skade sagen mere end den gavner, fordi medierne måske ikke vil afholde sig fra en kritisk tilgang, når de nu ikke kan blive beskyldt for ‘racisme’. På den anden side får eks-narkodømte imam Abdul Wahid Pedersen let spil som ‘moderat’ til trods for at han faktisk på skrift har forsvaret stening, og ønsket denne indført i Danmark ad åre. Her i Politikens ellers ikke helt ukritiske artikel ser man et åbenlyst eksempel på en kitman-udtalelse som en vaks journalist burde have fulgt op på:

Tidligere har Bettina Meisner også over for Politiken undladt at svare klart på, hvad hun mener om sharialovgivningens paragraf om stening af utro kvinder. »Man er nødt til at kende islam i sin helhed for at forstå, hvordan sharialovgivningen er. Man kan ikke forklare sådan en enkelt paragraf uden at kende hele billedet«, svarede hun dengang.
Også i går afviste hun at svare på sin holdning til stening med henvisning til, at spørgsmålet »ikke var relevant«.
Portræt: Dansk kvinde skal tegne muslimsk organisation (Politiken 6.5.2008, ikke online)

“Ikke relevant”? Betyder dette at det kunne blive relevant, f. eks. ved opnåelse af muslimsk flertal, lokalt eller på landsplan? Hvorfor ikke sige klart hvad hun mener? Alarmklokkerne burde ringe.

Mine penge er foreløbig på Nyhedsavisens Leny Malacinski som den journalist der kan løfte byrden og skære igennem Meisners taqiyya og kitman:

Dermed opstod der flere spørgsmål end svar, da den 42-årige talskvinde Bettina Meisner afviste at uddybe en tidligere udtalelse om stening. »Det er lidt kedeligt, at det altid er de samme spørgsmål, man bliver stillet som konverteret muslim. Hvis I er bange for, at vi begynder at gå og stene folk i forbindelse med vores talsmandsposter, så kan vi godt berolige jer,« sukkede Bettina Meisner dybt uden dog at fortælle, hvad hun mener om stening som straf for blandt andet utroskab. Hun afviste dermed at uddybe sine udtalelser i en undervisningsavis om islam i 2005 lavet af Dagbladet Politiken. Her ville hun ikke tage afstand fra stening:

»Man er nødt til at kende islam i sin helhed for at forstå, hvordan sharialovgivningen er. Man kan ikke forklare sådan en enkelt paragraf uden at kende hele billedet. (…) Derfor fokuserer jeg ikke på straffen. Og reglen om stening er jo et forsøg på at værne om familielivet. For hvad medfører seksuelle relationer her og der og alle vegne? De medfører sygdomme som AIDS og en masse ulykkelige situationer i familien,« sagde hun i 2005.

Hun ville dog ikke svare på, om hun fortsat har den sammen holdning.

»Jeg kan overhovedet ikke erindre, at jeg nogen sinde er blevet interviewet omkring det,« sagde hun.Den nye talsmand, Imran Shah, tilføjede:

»Det er slet ikke relevant at forholde sig til i det danske samfund.« Ny talskvinde vil ikke forholde sig til stening

Uklare svar, manglende afstandstagen fra middelalderligt barbari, og svigtende hukommelse: Meisner og Shah, Islamisk Trossamfunds nye dynamiske duo, kommer rigtig skidt fra starten. Jeg tror alle danskere uden selvpåført blindhed kan gennemskue rænkerne og mummespillet. Islam er en utiltalende totalløsning som vil frastøde langt de fleste som stifter bekendtskab med hvad den står for. Opgaven at sælge pakken er derfor håbløs, fordi virkeligheden altid kommer i vejen, og efter denne debut er der intet der tyder på at Meisner og Shah magter at løfte den umulige opgave. Af denne grund skulle vi måske påskønne valget af de to (LFPC).

Objection, your honour

JPs forsvar i landsretten sover videre, og forpasser en enestående historisk chance til at sætte selveste Muhammed på anklagebænken. At benægte at Muhammed var en “voldelig terrorist” ville altså ikke holde i landsretten, hvis ellers forsvaret havde dykket ned i de righoldige autoritative muslimske kilder der netop skildrer middelalderlig terrorvirksomhed: Beordring af stening, traktatbrud, karavaneplyndringer, etnisk udrensning og voldtægt af slavekvinder, halshugninger af bagbundne fanger, snigmord på kritikere (som den kvindelige digter som blev sværddræbt mens hun sov med et spædbarn ved brystet), legitimering af løgn og bedrag, og megalomane fantasier om at erobre den ganske verden.

Men denne problemstilling er slet ikke juridisk, fordi præmisserne ikke lader sig indpasse i en juridisk forståelsesramme: For muslimer er beskyldningen om terrorvirksomhed hos Muhammed uhyrlig, ikke fordi disse fakta er ukorrekte – det er de ikke, al den stund at de netop kommer fra autoritative muslimske tekster – men fordi de fremsættes af vantro i et kritisk øjemed. For muslimer er usandheden netop denne kritiske vurdering, hvor retten ville se på handlingerne selv. Muslimernes harmfulde benægtelse får gennemslagskraft i kraft af en oplevelse af krænkethed, men dette er altså manipulation, fordi denne duale opfattelse af de samme gerninger naturligvis ikke hører hjemme i dansk lovgivning.

Og bemærk så også, at de af en fjendtlig magt finansierede muslimer spiller på to forskellige heste: På den ene side en fremhævelse af at Muhammed er “er rollemodel for alle rettroende muslimer”, og på den anden side indkalder man Jørgen “islam er intet” Bæk Simonsen til at vidne for sig. Hvordan hænger det nu sammen? Svaret er, at det gør det ikke i vores logik, men da to heste er bedre end en, og da ingen tør anholde inkonsistensen, endsige bore i islamisk dogmatik, slipper man afsted med det. Går den, så går den, og det gør den endnu over hele den vestlige verden (LFPC).

De syv muslimske foreninger, anført af Det Islamiske Trossamfund i Danmark, tabte sagen i Retten i Århus, men ankede til landsretten, hvortil de altså havde indkaldt islamforskeren som sagkyndigt vidne. Han vidnede ikke, da sagen blev behandlet i byretten.

I sin procedure koncentrerede advokat Michael Havemann sig især om Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen. Den kunne opfattes som om, Muhammed var voldelig terrorist, og da han er rollemodel for alle rettroende muslimer, er det det samme som at rette en sigtelse mod dem for at være terrorister. Islam-ekspert udeblev fra retssag

Shroud of Turin: Italy and European destiny.

By Michael Ledeen

In private, the local police say that it’s just a matter of numbers. They expect a certain number of anti-Israeli demonstrators, and are prepared for them. But they worry that if people come to demonstrate support for Israel, the number of potentially violent people could double — which would require an influx of police from outside Turin, which would set the stage for a very unpleasant situation. In short, they’ve been intimidated and they’ve succumbed to the intimidation. It is now perfectly fine to burn the Israeli flag in Italy, but the authorities may crack down on anyone who carries it to celebrate the Jewish State.

That sort of behavior in Turin, a leftist political center with a longstanding Jewish community (think Primo Levi, for example), helps us understand why Italian Jews quite surprisingly supported the Center-Right in the recent elections, even in Rome, where the local community had been reliably Center-Left for more than a generation. Back when we lived there (my wife, Barbara, and I were married in Rome in 1973), the Jews were totally in the bag for the Communist party, and later for its successors. But not this time. Fully half the residents of the old ghetto area on the banks of the Tiber voted Center-Right, prompting the Financial Times to issue an unusually disgusting headline on May 4: “Fascists and Jews united for Rome mayor.” The paper’s Rome correspondent, Guy Dinmore (who once decided, on the basis of the taste of his own thumb, that I was a monarchist with regard to Iran), drove the point home in the first two paragraphs:

Rome’s election last week of its first rightwing mayor since the time of Benito Mussolini has been celebrated by fascists as a historic victory over the left.
Packs of young, thuggish supporters of Gianni Alemanno greeted the new mayor’s appearance at the Campidoglio city hall with straight-armed “Roman” salutes, shouting abuse at communists and immigrants.

(foto © Snaphanen)

You have to read a bit further to discover that the Jews finally got tired of an Italian Left that blindly supports anything called “Palestinian,” and burns Israeli flags. This sort of backhanded contempt for a religious community that dares to assert its self-interest against the darlings of the “progressive media” is of a piece with Christopher Dickey’s sneering remarks about the very public baptism (in the Vatican, by the pope, on Easter Eve) of one of the country’s best-known intellectuals, Magdi Allam. In Newsweek, Dickey declared Allam a “famously self-hating Muslim” and suggested that the whole thing was a deliberate provocation by Benedict XVI aimed at the Muslim world. I don’t think anyone is entitled to be surprised when the leader of the Catholic Church performs public baptisms, and I can’t imagine a more misleading description of Magdi Allam than the one Dickey used. Magdi Allam is an Egyptian who was raised in a very liberal Sunni community, and moved to Italy, where he rarely practiced his religion. Over the past few years, he has undergone two parallel conversions, one to Christianity, and the other to a more conservative political understanding. Rather like the Roman Jews’ political evolution.
Allam used to write for the country’s leading leftist newspaper, La Repubblica, but is now the deputy editor of Corriere della Sera, where he has become quite influential and is widely admired. He is exactly the sort of person that the flag burners and the self-styled progressive media dread: smart, brave, and coherent.

At the same time all this was going on, Libya’s Muammar Qaddafi decided to stick his nose into Italian politics, dispatching one of his sons to warn prime minister-designate Silvio Berlusconi against giving a ministry to Roberto Calderoli, a leading member of the Northern League. Calderoli was a minister in an earlier Berlusconi government, and had greatly irritated the Muslim world and the politically correct Italian intelligentsia by showing off a T-shirt with one of the famous Danish cartoons of the Prophet. Qaddafi Jr. warned of grave consequences (undoubtedly guaranteeing Calderoli his post), and the Arab League, called to pronounce on this brazen meddling in the internal affairs of a sovereign country — indeed so brazen that Foreign Minister Massimo D’Alema, who never met a radical Muslim he didn’t like, publicly denounced it — punted. Since the Italians hadn’t yet decided anything, the League intoned, there was no need for the League to do anything either.

It seems to me, more than ever, that the destiny of this continent is very much up for grabs, and that Italy, as it has been for many centuries, is the political laboratory of much of the Western world. These Italian minicrises will probably turn out to have been very important. I hope that at least some of our leading publications will send serious reporters to Turin for the big event this weekend.

National Review

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Pingback: Iran » Premiere: Dansk FITNA()

  • queer jihad

    Nobelpristager V.S. Naipaul om islam og konvertitter:

    “Islam er ikke blot et spørgsmål om den enkeltes tro og samvittighed. Den stiller imperiale krav. En konvertits verdenssyn ændrer sig. Hans hellige steder ligger i arabiske lande; arabisk er hans hellige sprog. Hans forestillinger om historien ændrer sig. Han forkaster sin egen; han bliver, om han så bryder sig om det eller ej, en del af den arabiske historie. Konvertitten er nødt til at afvise alt det som er hans.”

    Nobelpristager i litteratur V. S. Naipaul i sin bog ”Ikke til at tro”, Gyldendal 1999.

  • Janne

    Hvis alt skal forkastes af konvertitten så må det være mest konsekvent også at forlade det gamle land.

    Hvorfor smutter Islamisk Trossamfund og konvertitter ikke bare til lande hvor de kan leve efter reaktionære, fundamentalistiske dogmer og lader os andre og vores kultur og modernitet være i fred.

  • queer jihad

    Hvilket forhold har talskvinden til homoseksuelle?

  • Hvilket forhold har talskvinden til homoseksuelle?

    Sikkert at de ikke eksisterer 🙂