12
maj
Seneste opdatering: 13/5-08 kl. 1728
8 kommentarer - Tryk for at kommentere!

” I want millions”

Karikatur vækker vrede blandt muslimer En canadisk avis er blevet politi-anmeldt af en muslimsk gruppe for at trykke en tegning af en muslimsk kvinde med burka Det er ikke kun danske aviser, som får muslimske grupper på nakken efter at have trykket religiøse karikaturer. Politiet i Halifax, Canada, undersøger for øjeblikket en klage over en karikatur, som medlemmer af en muslimsk organisation mener er en hetz mod muslimer, skriver religionnewsblog.com.

Mistænkt for terror
Karikaturen, som blev trykt i avisen Chronicle Herald den 18. april, viser en muslimsk kvinde i burka, der holder et skilt med skriften, “jeg vil have millioner”. Hun siger “jeg kan give dem til min mands næste træningslejr”.Kvinden på tegningen forestiller Cheryfa MacAulay Jamal, hvis mand Qayyum Abdul Jamal blev arresteret i 2006 i forbindelse med en omfattende anti-terror-razzia. Han blev løsladt igen, da anklagerne den 15. april blev udsat.

Kræver million-erstatning
Ifølge Chronicle Heralds nyhedschef, Dan Leger, fortalte Jamal i et interview, inden karikaturen blev trykt, at hun ville sagsøge regeringen for alt det, hun og hendes familie måtte igennem. Hun skulle efter sigende selv have sagt ordene “jeg vil have millioner”.

(Da det er ved at være noget déjà vu, og vi er lidt trætte i maskerne, har vi kørt tegningen igennem et 100 års aldringsfilter så den nu er fra 1908 og hvis det ikke snart hører op, får alle en tur gennem den maskine, uden stands anseelse……. Den originale 2008 version er her.) KrD

Tørklædeinvasion
Af Mogens Camre, medlem af Europa-Parlamentet (DF)

Racisme
Det politisk korrekte Europa, som ikke kan eller ikke vil forstå, hvad der er målet for den muslimske masseindvandring til Europa, taler meget om racisme. Det er racisme, når en dansker eller en tysker skælder ud over, at muslimer har en meget høj kriminalitetsfrekvens overalt i Europa og forvandler boligkvarterer og skoler til steder, som almindelige europæere flygter fra.

Men de korrekte kan ikke se, at en meget væsentlig del af den muslimske adfærd er racisme rettet mod os. De kan ikke se, at flertallet af muslimer ønsker at forandre de europæiske lande til deres domæne, hvor deres regler og normer gælder.

Jamen, de er et mindretal, siger de korrekte. De kan aldrig true vore demokratier. Gid det var så vel, men det er det ikke, hvad alle, der interesserer sig for den demografiske udvikling, ved. Ifølge FN’s 2002-fremskrivning vil de 25 EU-lande i 2050 have 401 millioner indbyggere mod 451 i år 2000.

De 25 muslimske lande mellem Atlanterhavet og Indien havde i 1950 163 millioner indbyggere. I 2000 havde de 587 millioner, og i 2050 forventes de at være 1.298 millioner – altså otte gange flere end i 1950.

De, som ikke erkender den trussel om islamisering af Europa, som udgår fra denne befolkningsudvikling, vil ikke eller tør ikke se i øjnene, at de fattige, tilbagestående og diktatoriske muslimske lande ser Europa som midlet til deres voksende befolkningsmassers overlevelse. Derfor er de på vej.

Muslimerne og de korrekte, som fortier islams ekspansion, taler for multikulturalisme. Derfor vil de have multikulturelle domstole. Vi andre ved, at islam ikke tolererer vores kultur. Vores accept af islams udbredelse vil føre til, at den europæiske mindretalskultur bliver knust. Vi vil undgå, at Europas fremtid bliver lige så blodig som Mellemøstens. JP DK

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Janne

    “Så blev det endnu en uge, hvor vi må konstatere, at burka-tricket kan atomisere dansk politik og få Dansk Folkeparti til at fremstå som den eneste sande forsvarer af danske værdier. […] … globaliseringen bringer os ud af vores nationale puppe. Og vi har ikke lært at tackle den udfordring endnu.”

    Jeg har læst hele Lisbeth Knudsens artikel og jeg undrer mig over at hun vil have at TV-værter skal være neutrale og derfor ikke have tørklæde på. Men som jeg har forstået artiklen, så er det ok med Knudsen at dommere har tørklæde på; altså at de ikke behøver at være neutrale i påklædning/udseende? Det hænger ikke sammen for Knudsen, hvis jeg har forstået hende korrekt. Hvorfor skal dommere ikke være neutrale, men TV-værter skal?

    M.h.t. Dansk Folkeparti så fremstår DF faktisk engang imellem som det eneste parti der forsvarer de danske værdier der hedder ligestilling, demokrati og frihedsrettigheder. Tak til Dansk Folkeparti for ikke at have slinger i valsen hvad disse dyrebare værdier og rettigheder angår.

    Så skriver Lisbeth Knudsen at globaliseringen bringer os ud af vores nationale puppe. Jamen, det er jo ikke noget der er startet for 10 år siden. Det er engang imellem noget af et problem at journalister forsøger at lege historieskrivere. Globaliseringen startede allerede dengang mennesker begyndte at vandre rundt i verden og det er søreme mange år siden. Således er kristningen af Danmark udtryk for globalisering. Og der er fundet alverdens mønter, smykker og brugsgenstande fra mange steder i verden i dansk muld. Globaliseringen er oldgammel. Det er bare først nu der er fundet et ord for det. Lisbeth Knudsen putter gammel vin på nye flasker.

    Globalisering er et livsvilkår og måske lærer vi aldrig at tackle det eller også tackler vi det fint. Nogle journalister får det til at lyde som om Danmark er verdens navle, som om vi bare kan lukke vores døre til omverden og leve i en lille dansk urtegård; f.eks. får Lisbeth Knudsen det til at lyde sådan. Det er noget pjat. Det er ikke muligt at forpuppe sig i dag. Der sker faktisk heller ikke et forsøg på at forpuppe sig, men der søges måske et udsyn og en orientering med rødder i eget område, kultur og historie. Det er noget helt andet. Men hvad er det Knudsen har tænkt sig? Dansk lov harmonisering med sharia og andre kulørte tiltag? Den tanke kan man godt få når Knudsen åbenbart ikke mener det er noget problem med religiøse tørklæder til kvinder i arbejdstiden og i øvrigt.

    Det er forhåbentligt muligt at holde fast i at her hvor vi er, i dette lille område af verden, her vil vi forsøge at holde fast i demokrati, frihedsrettigheder, ligestilling (derfor skal kvinder ikke klædes i religiøse uniformer bare fordi de er kvinder), ytringsfrihed og sekularisme. Det gør vi f.eks. bedst ved at skille politik og religion ad. Og ved at adskille lov og religion. Derfor skal kvindelige dommere ikke have tørklæde på. Pædagoger skal heller ikke have nonnedragt på eller gå i nogen anden form for partisk og indoktrinerende uniform bare fordi de er kvinder.

    Tænk at man skal læse at en ellers begavet kvindelig journlalist forsvarer nonnedragt til kvindelige opdragere og pædagoger. Hun er langt ude efterhånden. Hvilket reaktionært og diskriminerende kvindesyn hun lægger for dagen. Ville hun selv have nonnedragt på på job og ville hun ønske sine døtre i nonnedragt? Der sker et skred i flere journalisters horisont i disse her år og det er ikke til det bedre. Det er formørkelse og det er idyllisering af forældede og formørkede rigide og snævre kvinderoller som slet ikke hører nutiden til. Er Lisbeth Knudsen ved at gå i frø?

  • Janne

    Angående karikaturen af en burka i Canada, så læg mærke til hvad det er for billeder Kristeligt Dagblad viser af burka og hijab klædte kvinder, når der skrives om tørklædeproblematikken. Det er altid meget smukke, unge kvinder der ser ud til at nyde at være næsten eller helt tildækkede. Kristeligt Dagblad idylliserer hermed religiøs uniform til kvinder. De bruger unge smukke kvinder hver gang og der er næsten noget sensuelt og pirrende ved billederne af piger hvor man kun kan se de smukke øjne. Kristeligt Dagblad får lavet sit eget idylliserende vokskabinet af tildækkede kvinder. De får faktisk kvinder gjort til religiøse objekter. Religiøse kønsobjekter. Man kan kun synes at kvinder skal klædes på som disse kvinder så de kan blive lige så smukke, nærmest moderigtige, næsten usynlige og ikke mindst sexede. Eller kan man? Hvor er billederne af de kvinder der får tæsk hvis de ikke tager sort lagen på eller sågar et lille net for øjnene også? Hvor er der billeder af kvinder, hvor man kan se at de mistrives ved at skulle holdes i tøj fængsel konstant?

    Hvorfor vælger Kristeligt Dagblad kun fotos af smukke fotomodeller i burka eller hijab? Er det fordi det ofte er mænd der skriver om problematikker vedr. burka og tørklæder i Kristeligt Dagblad? Eller er billederne et udtryk for den generelle kvindepolitiske linie i Kristeligt Dagblad; at der intet er til hinder for at kvinder skal tildækkes, for det har ingen betydning for hverken kvindernes ve og vel eller for det øvrige samfund? Piger kan se gode forbilleder og rollemodeller i kvinder i religiøse uniformer? Er det det sigte Kristeligt Dagblad har med sine ensformige og moderigtige billeder af en ”tøj”kultur, der ikke behandler kvinder ligeværdigt med mænd?

    Kristeligt Dagblad idylliserer med sine urealistiske og snæversynede fotos religiøse uniformer til kvinder som var uniformerne blot et stykke nederdel eller en ganske almindelig, verdslig og neutral jakke. For mig at se er det grumt at vise så idylliserende og smukkeserede billeder, når vi ved at millioner af kvinder (også kvinder i Danmark) lider under burkaens og tørklædets dybt reaktionære og mandsdominerende åg.

    Hvornår mon vi ser realistiske fotos i netavisen Kristeligt Dagblad? Indtil videre vises der mest glansbilleder af noget der i virkeligheden intet glansbilledagtigt har over sig. Det virker som om KD lægger låg på massive problemer (især for kvinder) med sine – lad os kalde det for – burka glansbilleder.

  • Janne

    Hverken Lisbeth Knudsen eller Kristeligt Dagblad ville idyllisere og forsvare tørklæder eller hijab til mænd, som de gør til kvinder. Hvorfor mon? Tænker Knudsen og KD, hvis man skal sætte tingene lidt på spidsen, allerede imamsk? ;o)

  • Janne

    “Ifølge Chronicle Heralds nyhedschef, Dan Leger, fortalte Jamal i et interview, inden karikaturen blev trykt, at hun ville sagsøge regeringen for alt det, hun og hendes familie måtte igennem. Hun skulle efter sigende selv have sagt ordene “jeg vil have millioner”.”

    Hvordan vil hun få millioner eller bare 1 kr af nogen? Hvordan vil hun bevise at det er hende på tegningen? Man kan jo netop ikke engang se at det er en kvinde på tegningen. Hvor komisk og underholdende den fanatiske verden kan være. :o)

  • “De bruger unge smukke kvinder hver gang og der er næsten noget sensuelt og pirrende ved billederne af piger hvor man kun kan se de smukke øjne. Kristeligt Dagblad får lavet sit eget idylliserende vokskabinet af tildækkede kvinder. De får faktisk kvinder gjort til religiøse objekter. Religiøse kønsobjekter”

    Som Latifissen drømmer de søde drømme om verdensfjerne ting.

  • Jeg er målløs over Lisbeth Knudsens parallellisering til nonnedragter. Jeg nægter simpelthen at tro at hun, med højtstående stillinger i medieverdenen bag sig, kan være uvidende om de ting vi fremfører her, om vold, om den islamiske symbolik der ligger i indpakning, og at dette ikke har paralleller i katolicismen – kvinder der bliver slået ihjel for ikke at gå med nonnedragt, hallo? Argumentet er så dumt, at det enten må være udtryk for manipulation eller fortrængning. Jeg kan i hvert fald ikke få øje på andre muligheder.

    Det samme kan siges om mange skribenter på Kristeligt Dagblad. Jeg lagde en længere kommentar derovre som svar på en idiotisk leder i samme spor som Knudsen. De kristeliges fortrængningsmekanismer handler selvfølgelig også om glansbilleder af islam som en af de ‘abrahamiske’ religioner, en slags søsterreligion til kristendommen. Dette er selvfølgelig et fast punkt i da’wa, hvor det så forties at Koranen udtrykkeligt slår kristne og jøders kætteri fast. Folk som hende lederskribenten har også naive drømme om at møde den anden tro i ‘dialog’ osv. De bliver klogere.

  • queer jihad

    Jeg tror godt, at du kan regne med, at Lisbeth Knudsen er endog meget naiv, hvad angår de her ting.

  • “så læg mærke til hvad det er for billeder Kristeligt Dagblad bruger “—– du forstår jeg gav den en tur i maskinen ?