15
maj
Seneste opdatering: 16/5-08 kl. 1246
6 kommentarer - Tryk for at kommentere!

I aftenens Deadline kunne man høre Søren Krarup forsøge at overbevise Margrethe Vestager om, at politisk islam udgør en dødelig trussel i Europa, ikke mindst på lidt længere sigt. Ærgerligt at Krarup ikke bare dykker i den seneste uges bukne af europæiske aviser -det står der altsammen, hver uge. Om et år kan engelsk politi ikke følge med terrorplanlæggerne længere. Det er kun to år siden, svenske muslimer krævede vidtgående særlovgivning inden 2006 valget, og det krav vil blive forstærket og gentaget .Krarup behøver overhovedet ikke gribe til skrifstederne, han kan øse af dagligdagen. Idag er det Tyskland:

The threat of Islamic terrorism in Germany remained high in 2007, according to an annual report by the Office for the Protection of the Constitution. The report said Islamic militants are increasingly setting their sights on Germany and view the country as an “operational area” and that Islamists regard Germany as a “crusader” and as an ally of the United States and Israel.Germany: Threat of Islamic terrorism ‘consistently high’, says report

Vestagers parti er oppe imod virkeligheden, men det har vist aldrig generet en ægte Radikal. De tilhører – sammen med Rønn Hornbech og halvdelen af de Konservative og mange andre, partiet for de upolitiske. Måske det største parti af alle i Folketinget:

“Jeg var et upolitisk menneske. Jeg burde have vidst, at det upolitiske menneske er katalysator for det 20. århundredes blodige historie. Men jeg var altså kun 18 år og havde ikke læst filosoffen Adornos præcise iagttagelse, at Hitler lavede politik for de upolitiske, ligesom Wagner skabte musik for de umusikalske! ” Claes Kastholm

Men nok er det bare spildte Guds ord på Balle-lars at forklare de upolitiske noget som helst, selvom man nok skulle mene at BRH og Vestager for 50.000 om måneden, kunne påtage sig det besvær, at leve lidt i virkeligheden. Men de vil se deres selvskabte tragedier “live” først. Det er derfor de er upolitiske, valgt af grundlæggende upolitiske vælgere, og altså potentielt livsfarlige, hvad de lapper med krisepsykologer og fakkeltog. Bagefter.

Second attack on East End clergy by “Asian teenage thugs”

A SECOND priest has been beaten up in his own churchyard in the space of just eight weeks in London’s East End — this time over an argument about a football. “There is a certain racial and religious element to this,” adds.“I have been and was taunted religiously — and that is a worrying aspect of it. ELA

More practising Muslims than Christians in Britain by 2035

Churchgoers will be out-numbered by practising Muslims in Britain within 30 years, research published today suggests. By 2035, there will be about 1.96million active Muslims in Britain, compared with 1.63million churchgoing Christians, according to calculations by a religious think-tank. Up to 4,000 churches could close by 2020 if congregations continue to shrink at current rates. Daily Mail

»Why Israel is the world’s happiest country«
By Spengler

Envy surrounds no country on Earth like the state of Israel, and with good reason: by objective measures, Israel is the happiest nation on Earth at the 60th anniversary of its founding. It is one of the wealthiest, freest and best-educated; and it enjoys a higher life expectancy than Germany or the Netherlands. But most remarkable is that Israelis appear to love life and hate death more than any other nation. If history is made not by rational design but by the demands of the human heart, as I argued last week , the light heart of the Israelis in face of continuous danger is a singularity worthy of a closer look. Asia Times

Foruden at have tro. få en masse børn og lade være med at begå selvmord, drejer det sig altså om at have nogle determinerede, kroniske fjender. Her er én: Jordanian prof: Let’s send suicide bombers with small nukes to Israel

“Islamforskrækkelse eller rettidig omhu” – Niels Ivar Larsen (Inf.) og det tynde øl

Jeg må bekende, at jeg har gået gennem livet uden at stifte bekendtskab med Informations Niels Ivar Larsen. Min umiddelbare reaktion ved læsningen af denne referatstil fra det nylige møde i Trykkefrihedsselskabet om Helle Merete Brix’ Mod mørket var, at de måtte have sendt yngste praktikant derhen – så meget desto mere måtte jeg ‘ryste på hovedet’ (dagens aviskliché) ved at erfare at han – ud over at være ølanmelder – er bl. a. “Uddannet i litteraturvidenskab. Særlige interesser: religionskritik og rationalisme, multikulturalisme og menneskerettigheder, ytringsfrihed og antiracisme, politisk filosofi og kønsdebat, etik og poesi. Medredaktør af Øverste Kirurgiske og bestyrelsesmedlem i Dansk Pen”. Især den sidste post bør man nok have sig for øje. Referatstilen kan stå til skræk og advarsel som en påmindelse om, at et fornemt CV ikke i sig selv garanterer noget som helst. For at sige det som det er, så leverer han her det tyndeste øl – ikke et eneste substantielt argument imod Brix og Hedegaard kan han strikke sammen, men forfalder i stedet til let gennemskuelige, enfoldige retoriske virkemidler som skal marginalisere de to Trykkefrihedsfolk:

[…] Som i det værket I krigens hus er budskabet, at vi ikke bare skal frygte den militante islamisme – , det er selve islam, der udgør en fare for bevarelsen af Danmark (og Europa) som et frit, demokratisk og sikkert samfund.

[…] I publikum ses en rand af markante debattører, der ikke kunne være mere enige: Her er […] koldkrigsforskeren Bent Jensen i selskab med sin velynder, politikerpræsten Jesper Langballe.

[…] “I et objektivt, sikkerhedsmæssigt perspektiv er det svært at se, at Det Muslimske Broderskab som en trussel imod Danmark,” insisterer den mangeårige sikkerhedsansvarlige,[…]

Det ville være synd at sige, at tilhørerne i Trykkefrihedsselskabet er begejstrede for Bonnichsen [sic] bagatellisering af ‘den islamiske trussel’.

[…] Bonnichsen anfører, at også Bibelen rummer grumme tekststeder – “ja, men de skal jo ikke gælde som lov,” udbryder en forarget Langballe og sidekammerat Bent Jensen tager sig til hovedet over så himmelråbende naivitet. Kølighed møder også historikeren Torben Rugbjerg Rasmussen, da han lovpriser det danske samfunds “rummelighed og generøsitet” og fremfører den opfattelse, at vi i vores forhold til “det religiøse andet” er tilbøjelige til at “stige ind i en af fire grundfortællinger”.

[…] Rasmussen [sic] pointe er nu, at den altid så polariserede debat, der føres om islam skyldes et sammenstød mellem disse grundfortællinger. Hans råd er, at vi lægger dem alle bag os: “Tag til efterretning, at islam er en selvfølgelig del af det europæiske samfund, […] Der rystes på hovedet og sukkes. “Du lever ikke i den virkelige verden,” kommer det spidst fra Plessner-Dali.

[…] Lars Hedegaard tager til orde med en beklagelse over, at Rasmussen mangler en femte fortælling, nemlig “islams fortælling om sig selv”:

[…] Der ingen vaklen i Hedegaards opfattelse: Kun en tåbe frygter ikke islam, er mantraet. […] Læg mærke til, hvad der sker i den kommende tid og lad mødes om nogle år, og se hvem det fik ret,” slutter eks-trotskisten, der synes opsat på ikke igen at gå fejl af historien endnu engang [sic]. Klapsalver bryder ud i Trykkefrihedsselskabet. Nu står trusselsbilledet rent igen. [mine fremhævelser, LFPC] Islamforskrækkelse eller rettidig omhu

“Nu står trusselsbilledet rent igen”. Nu du siger det, Niels (LFPC).

(fotos© Snaphanen. Man har lov at forvente sig en videooptagelse fra mødet, men den har ladet vente på sig på grund af travlhed og den almindeligt elendige upload-hastighed her i huset. )

“Heller ikke denne sag ønsker integrationsminister Birthe Rønn Hornbech at kommentere”

Hund bider mand. Hvornår farcen Rønn Hornbech glider over i tragedie bliver interessant at følge. Man må med stigende vantro efterhånden begynde at stille sig selv ganske uanstændige spørgsmål (LFPC).

[…] I går meddelte hun seks journalister fra henholdsvis Jyllands-Posten, Berlingske Tidende og dagbladet Politiken, at der vil gå længe, inden hun udtaler sig til nogen af dem. Samtidig forsøgte hun at tage billede af hver enkelt med sin mobiltelefon.Det er ifølge Oluf Jørgensen ulovligt for en minister at operere med sorte bøger over journalister.

»Som ombudsmanden tidligere har fastslået, er der tale om usaglig forskelsbehandling og brud på princippet om lighed i forvaltningen,« siger han. Heller ikke denne sag ønsker integrationsminister Birthe Rønn Hornbech at kommentere. Hvor længe kan hun tie?

Og politibevogtning af alle Europas kunstskatte vil koste hvor meget …?

Jeg skrev for nylig her i en post om en temmelig ubeskrevet problematik som uden for al tvivl vil komme til at spille en stor rolle i løbet af dette århundrede: Europas kunst- og kulturarv som i tusindtal befinder sig rundt om på kontinentet, i museer, kirker, slotte og parker, f. eks. Ikke-islamisk kultur betegnes jahiliya, og anses ikke for bevaringsværdig. Meget vil endda vække anstød hos de folkeslag der som følge af den demografiske udvikling og EUs planer om det der eufemistisk kaldes det Euro-Mediterrane samarbejde, vil komme til at fylde betydeligt mere i gadebilledet. Kort sagt er kulturarven ekstremt udsat, umulig at bevogte i sin helhed, og sårbar, da den af mange vil blive set som anti-islamisk. Én ting er statuer og billeder af nøgne mennesker, en endnu større anstødssten er de lidet respektfulde afbildninger af Muhammed, som vi engang frit kunne fremstille.

Brussels, we have a problem. Det belgiske politi må nu beskytte en afbildning i en kirke af denne Muhammed, da han har vakt vrede følelser og påstand om ‘krænkelse’ hos dele af Fredens Religion. Vi kommer aldrig i dialog med denne verdens Tøgere, Uffer og Birther. Vi kan ikke påvise dette problem, og komme til enighed om at store dele af denne kunstarv uundgåeligt vil gå tabt, hvis ikke den Store Alkymiske Forvandling snart indtræder hos de herboende muslimer, og de begynder at respektere os og vores kultur. Måske vil synet af ødelagte værker afstedkomme tvivl hos nogle. Men disse sager kommer (via Dhimmi Watch) (LFPC):

Belgian police is protecting a 17th century pulpit in the Flemish town of Dendermonde. The pulpit in the Catholic church of Our Lady dates from 1685, two years after the battle of Vienna when the Christian armies of the Polish King John III Sobieski defeated the Turks poised to overrun Europe. The sculpted wooden pulpit, made by Mattheus van Beveren, depicts a man subdued by angels and represents the triumph of Christianity over Islam. The man is generally thought to be Mohammed. He is holding a book which is generally assumed to be the Koran.

Two years ago, on April 16, 2006, during the height of the Danish cartoon affair, this website published a photo of the pulpit to show that there is a long tradition of depicting Mohammed in European iconography. Last Friday the Turkish newspaper Yeniçag reprinted our picture on its front page with the caption “Stop this hideous insult.” Yeniçag demands that Belgium remove the pulpit. The paper writes that “We have had the crusades and now they are still trying to humiliate us. This is as bad as the Danish cartoons and Geert Wilders’s Fitna movie in the Netherlands. Even Pope Benedict does nothing to stop these humiliations.”

Since Friday, we have received threats while the authorities in Belgium, which has a large population of Turkish immigrants, fear that the pulpit and the church may be attacked. The Belgian press reported today that the police is guarding Dendermonde’s Our Lady church to prevent vandalism to church and pulpit. […] Police Protection for “Mohammed Pulpit”

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • PB

    Er det efterhånden ikke et spørgsmål om en diagnose? Er det demens, eller hvad ?

  • I forbindelse med kunstskatte og deres ‘provokation’ overfor muslimer
    kan læses her http://synopsis-olsen.blogspot.com/search?q=new+york+appellate
    en beretning fra New York om udsmykning af retsbygninger. Der understreges faren ved den blide insisteren fra muslimer og den derpå vestlige føjelighed. Hvor ofte i historien har denne ‘konsensuspoltik’, ‘kompromispolitik’, ikke ført til ulykker senere hen.
    Skribenten Daniel Pipes kommer til følgende:
    ‘Konklusionen bekræfter mit hovedargument – og præmissen for det Islamiske Projekt – at islamister, som arbejder stille og roligt indenfor systemet opnår mere end de som går ind for sagen med vildskab og krigeriskhed. Den ‘bløde islamisme’ er repræsentant for mindst lige så stor en fare som den voldelige’.

  • queer jihad

    “Særlige interesser: religionskritik og rationalisme”

    Det er vist den helt særlige tyndbenede religionskritik, som Niels Ivar Larsen dyrker. Den gammelkendte traver, hvor man kritiserer kristendommen, men er dybt angst overfor at kritisere islam, der alt andet lige har mere behov for at blive kritiseret for nuværende.

    Niels Ivar Larsen leverede også (så vidt jeg husker) i Information en ganske pinlig omtale af den hollandske fotograf Sooreh Hera, der fremstillede Muhammed og Ali som bøsser.

    Hans artikel fra Trykkefrihedsselskabets møde er i det hele taget en gang politiserende snisk-snask.

    Og at Lars Hedegaard af Niels Ivar Larsen fremhæves som “eks-trotskisten”, gør det ikke meget bedre. Hedegaard er vel (eks)-marxist, hvis der endelig skal klistres en etikette på manden.

  • queer jihad

    Okay, Niels Ivar Larsen er ikke helt uden evner (men han klynger sig til en politisk korrekthed, der virker intellektuelt begrænsende):

    Her et interview fra Information:

    “‘Sløret er islamismens emblem’

    – og dermed sammenligneligt med nazismens hagekors, hævder Chahdorrt Djavann. Der forestår en stor pædagogisk indsats for at bevidstgøre muslimske kvinder om dette, mener forfatteren til bogen ‘Kast sløret’

    16. december 2006

    Af: Niels Ivar Larsen”

    http://www.information.dk/133731

  • queer jihad

    Se i øvrigt de hadefulde kommentarer til videreformidlingen af Sooreh Heras fotografi af Muhammed som bøsse:

    http://hodja.wordpress.com/2007/12/04/allah-pa-b%C3%B8ssebar/

  • Janne

    “Yeniçag demands that Belgium remove the pulpit. The paper writes that “We have had the crusades and now they are still trying to humiliate us. This is as bad as the Danish cartoons and Geert Wilders’s Fitna movie in the Netherlands. Even Pope Benedict does nothing to stop these humiliations.””

    Hvem er det så der opfører sig som krævende og kolde imperialister nu? Religiøse og kulturelle imperialister? Hvem er det der i Danmark og øvrige europæiske lande kræver religiøse regler gennemtrumfet i det offentlige, og ellers sekulære rum?

    Hvem er det der kræver respekt for og indførelse af rigide religiøse baderegler, religiøse tøj regler til kvinder, religiøse spiseregler, religiøse tegne og skriveregler, religiøse kønapartheid regler, religiøs forskelsbehandling af kvinder og piger, religiøse fester i verdslige institutioner, sammenblanding af politik og religion og sammenblanding af jura og religion, religiøs flerkoneri, religiøs kønslemlæstelse osv.?

    Hvem er det der massivt presser på og også vil have indført religiøse spise- og tøjregler på 1. maj møder, på Folketingets talerstol, i Forsvaret, på sygehuse, i fængsler, på universiteter (bederum, spiseregler og tøjregler til kvinder), i skoler, i børnehaver, på plejehjem, i retssale, på universiteter, i svømmehaller osv.?

    De udvendige religiøse krav er massive efterhånden. Og de fleste politikere aner ikke deres levende råd. De ved simpelthen ikke hvad de skal gøre ved krav om at udvendig religiøsitet skal have politisk og helt konkret indflydelse i et ellers sekulært, demokratisk og moderne samfund. Hvad søren skal man dog gøre med det irriterende ligestillingsperspektiv og den irriterende ytringsfrihed, den nysgerrige, vestlige, udforskende frækhed og det personlige ansvar, når man så gerne vil gøre troende borgere tilfredse med vores danske og måske alt for moderne samfund?

    Pludselig bliver både ligestilling, sekularisme, verdslighed, ytringsfrihed, fornuft, synligt kvindehår, synlige kvindearme, afslappet kropslighed, ligeværd, nysgerrighed, klassens frække dreng, barnet i ”Kejserens nye klæder”, rationalitet, viden, frihed, historisk og kulturel bevidsthed og vestlig kultur et stort problem. Hvordan skal politikere forholde sig til den nye rå virkelighed, som skyldes både en alt for stor indvandring af mennesker fra udemokratiske lande uden frihed, uden ytringsfrihed og uden ligestilling og med flerkoneripraksis, og venstrefløjens og de oprindeligt kulturradikales multikulturelle drøm? En drøm der har vist sig umulig, i og med at modernitet og ligestilling mellem mænd og kvinder og frihedsrettigheder ikke ses som noget positivt og attråværdigt i mange religiøse indvandreres øjne. Det har vist sig at de ikke gider vores samfundsmodel, menneskesyn og normer. De ønsker ikke vores frihedsrettigheder og værst af alt, de ønsker heller ikke at vi andre skal have frihedsrettigheder og ligestilling.

    Hvad skal politikerne så gøre? Slække på ligestillingen, neutralitetsprincippet i dresskode i retssale og på ansattes påklædning og indføre flere religiøse regler til skade for religionsfriheden i vores samfund?

    Som jeg ser det er Dansk Folkeparti det eneste parti uden slinger i valsen når det handler om et klart forsvar af vores sekulære, moderne og frie samfund. Men mærkeligt og ærgerligt nok er det netop Dansk Folkeparti som flere politikere (specielt socialdemokraterne) vælger at kaste sig over med hadefulde ytringer, i steder for at se på hvad øgede religiøse krav og religiøs intolerance vil gøre ved vores samfund og frihedsrettigheder fremover. Der reageres forarget (især mod Dansk Folkeparti), men det lange friheds- og modernitetsperspektiv er borte hos for mange politikere.

    Karen Ellemann (V) har nu også meldt sig på banen med tvetungede udmeldinger angående religiøse symboler i danske retssale. Venstre er desværre befolket af for mange Uffe Ellemann Jensen’er. Og socialdemokraterne bruger en masse energi på Løkke Rasmussens bilag i stedet for i det mindste med samme energi at se på de massive religiøse krav vi står overfor nu og fremover. De bliver jo ikke færre. Hvis socialdemokraterne kommer til magten igen, så forventer jeg at religion får yderligere indflydelse i vores samfund til skade for både ligestilling og vores frihedsrettigheder.