18
maj
Seneste opdatering: 19/5-08 kl. 2134
13 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Pittelkow & Jespersen gør et stort arbejde for at flytte debattens grænser og bringe tidligere ubekvemme og ikke-stuerene sandheder ud til den brede befolkning. Når jeg ikke er udelt begejstret, er det fordi de desværre har det med at fastholde det sidste figenblad, nemlig det uklare og omstridte skel mellem ‘islam’ og ‘islamisme’ og ‘muslimer’/’islamister’. Hvis de så præcist udpegede forskellen, og dertil en operationel procedure for hvordan vi skelner bukkene fra de formodede får, ville der ikke være noget at kritisere. Men når de, som Ralf Pittelkow gør her, blot implicerer en forskel, så fortæller det mig at de enten har bevaret en rest af troskyldighed, ikke tør formidle den trøstesløse virkelighed, eller ikke mener det er politisk forsvarligt at gøre det på nuværende tidspunkt. I en kommentar til bl. a. Dansk Folkepartis udmelding om at være “antimuslimske” skriver Pittelkow:

Partiets formand Pia Kjærsgaard anstrenger sig for sikre en klarere skelnen i partiet mellem islam, islamisme og almindelige muslimer. Dette viser, at hun har et godt stykke vej igen. Pittelkow på nettet: Tørklædet blev tabersag

Bemærk, at kommentatoren ikke giver den mindste antydning af hvordan han selv skelner. Det er underforstået, en etableret kendsgerning – eller hvad? At han – korrekt – implicerer skellet mellem islam/muslimer, dvs. trossystem og troende, hæver ham naturligvis over den evindelige debatkløft som de færreste apologeter har fattet, eller måske netop bruger manipulatorisk (for at angribe debatmodstandere for uanstændighed, kritik af islam er lig et angreb på muslimer). Men at implicere et skel mellem “islam” og “islamisme”, uden at oplyse hvilken ikke-islamistisk mainstreamretning af islam der er demokratisk, pluralistisk (incl. for polyteister), og ikke har islams verdensherredømme som endemål, er ikke tilfredsstillende. Ej heller fortæller han hvordan vi skelner good guys fra bad guys, og at alle toneangivende muslimske lærde siger og har sagt ting der for os er direkte horrible. Mit gæt, Pittelkow ved godt at en sådan mainstreamretning ikke eksisterer, men den politiske situation (med fruen indenfor i regeringen) umuliggør at udsige dette på nuværende tidspunkt (LFPC).

Har vi de medier vi fortjener? Ingen fortjener DR

Jeg nævner tit den følelse af noget uvirkeligt jeg dagligt oplever i mainstreammedierne – først og fremmest de oplagte spørgsmål der ikke bliver stillet, de overfladiske og ureflekterede antagelser (f. eks. om tørklædet som et stykke stof, om valgfrihed osv.), og manglen på nysgerrighed hos journalister. Uvirkelighedsfølelsen kommer af det bizarre forhold, at medierne slipper afsted med det, igen, igen, igen … Intet ændrer sig rigtigt, intet massivt folkekrav om ophør for den gangsteragtige opkrævning af ‘licens’ (license to rob?) hos DR, hårdnakket hævdelse af upartiskhed hos Lisbeth Knudsen og andre tidligere og nuværende topledere i dette humbugfirma. Anders Raahauge gengiver et særligt slemt eksempel (LFPC):

Tag sidste uges overfald på Jesper Langballe , en umådeligt venlig og vidende mand, men med et parti-tilhørsforhold, der gør ham til en art jøde blandt de korrekte. Han deltager som indbudt i en reception for Bent Jensen i København. Få timer efter er han røget i fortovet, ned i flisen i sit pæne tøj under en byge af knytnæveslag. […]

BØJER MAN SÅ hovedet i skam hos for eksempel DR over at se sådanne frugter af årelang medie-diffamering af Langballe ? Næh, for han er jo deres jøde. Lidt bank er en risiko, jøden må leve med.I TV Avisen dagen efter overfaldet spørger studieværten logisk nok Pia Kjærsgaard, hvorfor i alverden hun overtaler Langballe til at politianmelde overfaldet. »Hvorfor er det så vigtigt?« lyder det undrende.

Kjærsgaard forklarer, at ethvert overfald bør anmeldes og især de, der rammer en folkevalgt. Det udsagn mødes med en dosis psykoanalyse: »Nu kan jeg godt mærke følelserne i din stemme,« psykologiserer journalisten.

KJÆRSGAARD ER jo selv blevet overfaldet et par gange, så hendes private traumer forhindrer hende tydeligvis i at vurdere denne bagatel nøgternt.

»I opfatter jo jer selv som sådan nogle vogtere for danskheden. Sådan et par knubs, hjælper det på det billede?« lyder det derpå fra værten Line Gertsen.

Kjærsgaard må naturligt nok melde pas på den gådefulde formulering, og Gertsen må udlægge sit eget spørgsmål, der skal insinuere, at partilederen vil presse citronen og udnytte enhver uskyldig gang prygl, tildelt medlemmer af hendes folketingsgruppe, til image-pleje.

Man bør forestille sig, om den art spørgsmål var blevet stillet til Margrethe Vestager, om Simon Emil Ammitzbøll var blevet udsat for et politisk motiveret overfald.

Anders Raahauge: Tag jøde-testen – Den er ganske vist et af debattens mest ubegavede indslag, men den er også ufrivilligt afslørende TV -Avisen 9 maj via Uriasposten  (Update:  Videoen er fjernet fra You Tube – man forstår hvis DR har været mindre stolt af den.)

Sweden Democrats under constant threat

Leaders of the far-right Sweden Democrats live under constant threat of violence, according to new report from the Swedish security service Säpo. Säpo reports that it receives an average of 4.5 reports per month of cases of threats made to Sweden’s district and county councillors.The threats are systematic, often involve violence, and come from autonomous groups across Sweden. The Local

“FN´s såkaldte menneskerettighedsråd”

The United States is about to be tried. At stake are the very freedoms that we all hold so dear. On March 27, the United Nations Human Rights Council voted to adopt resolution 7/19 on “Combating defamation of religions.” In one of the most Orwellian resolutions ever passed, this so-called “Human Rights Council” condemns “Islamophobia,” which includes any, “attempts to identify Islam with terrorism, violence and human rights violations.” Words of warning to the West (resolution 7/19 ordlyd, nederst)

“Det problematiske Kronborg” : Dagens svenske jeg-hader-Danmark-artikler

“Denmark is getting so Danish these days so it is unbearable”

“Det är mycket möjligt att jag är ute och cyklar. Enda trösten när känslan blir alltför påtaglig är att jag åtminstone befinner mig i Danmark där den stora majoriteten verkar göra detsamma. För det är uppenbart att hela landet har fastnat i en massiv nationalneuros där de med med näbbar och klor försöker försvara det som plötsligt har blivit så typiskt danskt.” Krönika: Danskarna är aldrig så euforiska som när de håller på att mista något (foto)

Det mærkelige er, at konen, Malin Waak, har udholdt at bo her i 14 år, men da hun nu er aspirerende kunstner, kan hun måske ikke rigtig drages til ansvar for sine handlinger. Måske ved hun slet ikke, hvor hun befinder sig. Her er en anden svensker, der er kommet til Danmark. Hun er flygtet fra det, der er blevet en svensk epedemi: umotiverede, voldelige overfald, et ødelagt liv på to sekunder. (over 80.000 anmeldte tilfælde om året). Hun er ikke kunstner – så er der bedre råd til at slå hovedet lidt:

“Susanne Tran blev brutalt misshandlad. Hennes karriär som fotomodell fick ett snabbt slut. – Mitt ansikte såg förfärligt ut. Jag grät mig till sömns varje kväll. – Jag kände att allt var förstört, säger hon.Nu har hon fått jobb i Danmark och hoppas att den kommande rättegången ska ge henne möjlighet att operera bort ärret i pannan med laserbehandling.” KvP.se

I byen i Malmø ? Man har lov at gætte på, hvem der mon har møbleret om på hendes ansigt, i landet uden “national-neuroser”. I det mindste bagtaler hun ikke sit nye asyl. Hvad angår kunstnerinden med de fine fornemmelser, er hun selvfølgelig mest et symptom på, hvad nordens værste aviser elsker at trykke, ikke hvad folk mener. ´En af de værste er Helsingborgs Dagblad, der her er helt ude i parodien i Samtidskunst på Slottet:

“Det är ett bra initiativ men jag skulle ha velat se ännu mer problematisering av Kronborg som kulturarv. Är Kronborg verkligen ett kulturarv och för vem? Varför ska en borg som byggts av slavkraft för de rikaste rika och som symboliserar ett feodalt samhälle där man torterade sina fiender i fuktkalla fängelsehålor, fortfarande ses som ett kulturarv?”

Jeg tror jeg er nær gådens løsning. Svenske journalisters selvhad er blevet så ubærligt, at det må have et navn og projiceres ud på noget, hvad som helst. Sådan er deres selvhad kommet til at hedde “Danmark”. Jeg kan berolige dem med, at vi andre heller ikke kan holde dem ud. Da begge hadeartikler er skrevet af yngre kvinder, må de antages at have det særligt psykisk forfærdeligt, og det er jo synd. Der er den supplerende mulighed, at de hader fordi der i Danmark skrives det, de næppe selv tør tænke i enrum. Som bekendt er det ikke ualmindeligt, at mennesker fra lukkede, indskrænkede og autoritære kulturer, hader frisind, simpelthen fordi de er misundelige. F.eks har en del af dagens importerede bøssehad den ganske enkle forklaring.

Pind : “Nej, Danmark er ikke flerkulturelt”

Bertel Bims har lavet en Rønn Hornbech, og nu nærmer det tidspunkt hvor ægte borgerlige ønsker sig en Pind som statsminister i en V-DF regering. Lene Espersen må gerne skifte parti og fortsætte som minister. Lars Løkke er allerede ved at falde for den ikke særlig originale DR og oppositions-taktik: ” Kan du ikke ramme førerhunden, så tøm magasinet på nr .2″ Selv løst krudt larmer på TV skærmen.

DF har ret – regering må trække vejledning tilbage
Nej! Danmark er ikke et flerkulturelt land. Danmark er til nød et multietnisk land. Men hvad angår kultur, der er vi – og politisk skal vi ikke understøtte en anden udvikling – et monokulturelt land. Ingen har nogensinde ønsket sig et multi- eller flerkulturelt Danmark – vi ser kun alt for tydeligt resultatet af denne indsats i de engelske storbyer, hvor parallelsamfund lever side om side i stadig stigende modsætning til hinanden.

Det er dybt, dybt bekymrende, at regeringens ministre kan sige noget andet, (Strid mellem V og DF om flerkulturelt Danmark). Den udvikling har vi allerede set i København. Da bystyret bevidst anerkendte og efterstræbte en stipuleret multikulturel udvikling i byen indtraf det største kulturtab i nyere tid i hovedstaden. […]

Det er en katastrofe, hvis regeringen nu påbegynder den samme udvikling som i København. Jeg kan sige, at dette ikke har været drøftet i Venstres folketingsgruppe. Og at tålmodigheden snart løber ud. Først ser vi integrationsministeren rende forvirret rundt i manegen i kulturkampen – og nu bidrager undervisningsministeren også.

Nej, jeg har sagt det før. Danmark er danskernes land, ( Kronik: »Danmark er danskernes land«) Det er her, den danske kultur er. Der er ikke et multi- eller et flerkulturelt samfund hverken nu eller senere, der skal erstatte det. Søren Pind.dk (MF V) og DF: Er Pind den eneste borgerlige i Venstre

Så skal vi altså til det igen, disse kedelige dommedagsscenarier

De fleste vil slet ikke høre om dette emne. De mest udbredte opfattelser, så vidt jeg kan udlede af avisdebatterne, er enten nogle ukonkrete fornemmelser af at der er store problemer undervejs med islam i vore lande engang ude i fremtiden, eller at eventuelle problemer kun har at gøre med hvordan vi behandler herboende muslimer. Hvis vi holder op med at mistænkeliggøre og dæmonisere dem, så skal det nok gå. Egentlige fremskrivninger af forskellige scenarier og deres forudsætninger er absolut ikke almindelige i mainstreammedierne. Her må man gå til nettet eller til litteraturen. Få har vel som den lejlighedsvise essayist ‘El Inglés’ forsøgt at opstille helt specifikke scenarier for udviklingen her i Europa i dette århundrede. Reaktionen på hans nylige essay “Surrender, Genocide… or What?” på Gates of Vienna var, ikke overraskende, en fordømmelse af ham selv som ‘fascist’ eller fortaler for folkemord. En perspektivering der, såfremt den anlægges konsekvent, vil udelukke alle former for fremtidsprognoser – ‘bliver’ læses af nogle som ‘bør blive’, hvilket altså i anstændighedens navn bør afholde én fra negative prognoser. El Inglés har nu på GoV en opfølgning på denne kontrovers. Som altid meget langt, men forfatteren har en formidabel evne til at opstille sine emner systematisk, så det bør læses i sin helhed – hvis man som jeg hellere vil se virkeligheden i øjnene end stikke hovedet i busken (LFPC).

[…] Many websites and media sources spend a lot of time and energy charting the trajectory of Islamization in Europe, whether through original reporting or collating and analyzing incidents and trends brought to light by others. But implicit in all this activity is the notion that, if events continue along their current course, something unpleasant awaits us. Were this not the case, and were an increasingly Islamized future not likely to be worse in any way than our non-Islamized past, why pay any attention to the issue? Why give it a moment’s thought?

I think I can legitimately say that I did in my essay what every single person who has ever expressed any concern about Islamization has done: I made some predictions. But instead of making them unconsciously, vaguely, ambiguously, implicitly, or internally, I made them consciously, in detail, clearly, explicitly, and in written form in a public forum. I also made them as rigorously as possible, and explained at length the reasons I considered them valid. Having done this, I explained briefly what I would do to deal with the situation in my own country. The prescriptions here were intentionally lacking in detail, as formulating an actionable policy response would require far more information and expertise than I possess. Nonetheless, they do constitute a rough outline of what I believe would constitute an appropriate and measured defence against the ongoing Islamization of my country. […] Sliding into Irrelevance

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Janne

    Herligt at Anders Raahauge giver en tiltrængt ny vinkel på det der f.eks. sker på Politiken og i DR når det handler om Dansk Folkeparti. Vi så et udtryk for kollektiv indforstået medie hetz også for nyligt, hvor en kvindelig journalist på DR2, som noget helt naturligt, lagde i munden på en filmmager (Jon Bang Carlsen) at hans film skulle tolkes som en kritik af Dansk Folkeparti specifikt. Som kom han udelukkende i TV studiet på DR2 for at blive brugt til at dæmonisere Dansk Folkeparti. Atter blev DF koblet sammen med nazisme og nazisternes renhedsdyrkelse, selvom det ikke er Dansk Folkeparti der deler mennesker op i rene og urene, rettroende og vantro. Det er fanatiske religiøse grupper der i dag gør det i både Danmark og mange andre lande i Europa.

    Det er rigtigt, det Anders Raahauge skriver. Dansk Folkeparti får ofte et helt urimeligt drag over nakken verbalt, som var de selv ude om det, for de beder jo selv om dæmonisering og overfald, siges der nærmest. Udemokratisk og intolerant adfærd tolereres når kun det går ud over Dansk Folkeparti.

    Ingen tvivl om at Dansk Folkeparti bruges som skraldespand for de politisk korrekte (mediefolk, kunstnere og politikere), der mener at de er pæne og stadigvæk har en god tone, hvis de bare nøjes med at hælde verbal lort ud over Dansk Folkeparti. Politiken og DR mener stadigvæk at de opfører sig anstændigt, selvom de opfører sig ekstremt og systematisk dårligt over for Dansk Folkeparti. Det er jo bare Dansk Folkeparti, det går ud over. De ser ikke at de selv gør det de beskylder andre for. De hykler. Vi har set det i de tegninger der er lavet af Pia Kjærsgaard gennem årene. Flere medier elsker det. Flere medier og journalister mobber det barn i klassen der siger tingene lige ud, stiller upopulære spørgsmål eller stiller spørgsmål på en klodset og knap så opdragen måde. Det er klassens beregnende dukse (mener de selv) der i fællesskab og systematisk mobber klassens knap så pæne dreng. Over for ham tillades al form for karikaturtegning og alle insinuationer og ubehagelige kneb. Her er der ingen smalle steder og her skal der ikke siges undskyld bagefter. Hvorfor?

    Bl.a. fordi der er så mange der har kulturelt selvhad eller er historieløse og kulturelt rodløse. De elsker at hade DF ganske enkelt fordi DF har et standpunkt, har en holdning, har et særpræg og har et billede af hvordan de godt kunne tænke sig at her skal være i vores moderne samfund og at nutid godt må have forbindelse til og kontakt med vores fortid og fundamentet for vores nutid og fremtid.

    Hvorfor mon DF som hadeobjekt? Måske fordi DF ikke er begejstrede for multikultur. Fordi DF ikke kritiserer Danmark og danske traditioner og skikke, ikke har noget kulturelt selvhad og synes at det er okay at spise gris og drikke øl og fejre jul, pinse og påske helt på traditionel dansk facon. Dansk Folkeparti har intet imod at danske børn lærer om dansk kultur og historie i folkeskolen og heller ikke noget imod at finde ud af hvad der er helt specielt for vores lille område af jordkloden. Dansk Folkeparti ønsker ikke flerkoneri, heller ikke kønslemlæstelse af hverken drenge eller piger. DF ønsker ikke tvangsægteskaber og heller ikke religiøs diskrimination af kvinder. DF ønsker ikke at kvindelige dommere, læger, sygeplejersker, politimænd, pædagoger, hjemmehjælpere, brandmænd etc. skal skilte med sharia symboler. DF ønsker at ansatte kvinder klæder sig noget så naturligt som vestligt, sekulært og nutidigt, ligeværdigt med mænd og efter arbejdspladsens dresskode og ikke kvindediskriminerende som religiøse reaktionære og rigide dogmer kræver det. DF ønsker ikke religiøst forarbejdet (moske-godkendt) mad i vores sekulære og verdslige offentlige institutioner. DF ønsker ikke religiøse fester hvor grise kød og øl er forbudt i vores sekulære rådhuse. DF ønsker at religion og politik skilles ad. At religion og jura skilles ad. At dresskode på offentlige arbejdspladser og religion skilles ad.

    Dansk Folkeparti står ærlig talt for en sikring af fortsat ligestilling mellem mænd og kvinder, sekularisme, ytringsfrihed og modernitet samt fremdrift og frihed i Danmark. Det er også DF der er nutidens Poul Henningsen i opgøret med formørkede, bornerte og kvindediskriminerende religiøse dogmer og forbud i det offentlige rum. Med DF’s gode vilje skal vi ikke tilbage til for hundrede år siden hvor kvinder kun kunne komme til stranden hvis de havde telt på, lod være med at bevæge sig og der var kønsapartheid i svømmehaller, på skoler, på uddannelsessteder og på job.

    Det er Dansk Folkeparti der står fast på moderne, vestlig kultur og åbenhed. Det gør de partier der vil importere religiøs diskrimination af kvinder (flerkoneri, tvangsægteskaber og kønsuniform til kvinder – da kronprinsesse Mary i går besøgte Vollsmose på Fyn var der fyldt med små umyndige piger i religiøse og diskriminerende kønsuniformer) ikke og det gør de partier der vil lave parallelsamfund og kønsapartheid i Danmark heller ikke. Kongehuset kommer med besøgene i ghettoen til at fremstå som aktive politiske støtter af religiøs kønsuniform til kvinder og piger og forskelsbehandling af drenge og piger i det hele taget. Kongehuset er ikke befordrende for modernitet, ligestilling og kvinders frihedsrettigheder, tværtimod. Det er også en af grundene til at jeg mener at Kongehuset skal klare sig selv økonomisk. Kongehuset kommer til at fremstå som politiske aktører i samfundsdebatten bl.a. når det handler om kønsuniformen, det religiøse symbol tørklædet. Det bør derfor ikke mere være en opgave for samfundet at betale til Kongehuset.

    Jo mere Dansk Folkeparti bliver verbalt angrebet på så usaglig en måde af f.eks. Politiken, dele af 180grader, DR, og diverse andre journalister, politikere og kulturpersonligheder etc., jo mere vil jeg forsvare Dansk Folkepartis ret til at have de meninger de har uden at skulle dæmoniseres, trues og overfaldes. Godt at se at der efterhånden er begavede skribenter på de større aviser der kan se at hetzen mod Dansk Folkeparti er helt ude af proportioner og faktisk gør afsenderen mere og mere til grin og meget utroværdige. Vi kommer jo til at foragte f.eks. Politiken og DR for deres manglende professionalisme og objektivitet og ikke mindst uklædelige mobning. Hver gang f.eks. Politiken og DR peger finger af Dansk Folkeparti, så peger 3 fingre tilbage på Politiken og DR selv. Gad vide hvornår det faktum går om får dem? Det er umådelig længe siden jeg har brugt penge på at købe en Politiken avis og hvis der ikke var licenstvang til DR i dag, så var jeg længe holdt op med at betale til DR også.

    Af politiske partier, er det især socialdemokraterne der er efter Dansk Folkeparti og det er især socialdemokrater med anden etnisk baggrund end dansk. Men også danske socialdemokrater er særligt ude med riven. F.eks. Mogens Jensen og Lars Weiss. Senest så vi dog også at en venstreminister var uden med hetz mod Dansk Folkeparti og kaldte partiet for “antimuslimske fanatikere”. Men Dansk Folkeparti er også flere gange blevet verbalt angrebet af politikere for ting, Dansk Folkeparti slet ikke har sagt eller ment. Det viser Uriasposten flere eksempler på. Også en mandlig politiker fra Ny Alliance var på et tidspunkt ude med riven efter Dansk Folkeparti med uhyrlige beskyldninger om udsagn og holdninger som DF slet ikke er kommet med eller repræsenterer.

    http://www.uriasposten.net/?p=5798#comments

    Der forekommer alt for mange verbale angreb rettet mod budbringeren Dansk Folkeparti, i stedet for mod de voksende problemer (hvor de verbale angreb rettelig hører hjemme), der er med kønsdiskriminerende adfærd i indvandrer- og andre religiøse kredse og i det hele taget de mange religiøse angreb på vores sekulære samfund, der nu forekommer. Senest kravet om at kvindelige dommere (mænd er fritaget) skal have religiøs kønsuniform på, når de befinder sig i danske retssale. De skal ikke bare have det på i det private hjem, nej, de kvindelige dommere skal også have kønsuniform på, på arbejde. Basta! De skal skilte med religiøs kønsdiskrimination selv i danske sekulære retssale. De skal ikke bare repræsentere dansk lovgivning. De skal også repræsentere religiøse love og religiøs forskelsbehandling af mænd og kvinder. Med SF’s velsignelse.

  • Med til billedet hører også at Dansk Folkeparti i kraft af at være “ondskabens ikon” også fungerer som en nem genvej til at demonstrere sin egen godhed – jeg kender det faktisk fra mig selv, for bare få år siden gik jeg også og kom med de der billige, underforståede bemærkninger om deres mangel på sofistikation og deres latterlige populisme. Dette gør mig lidt nysgerrig for om tilsvarende partier i andre lande tjener samme rituelle funktion, og hvad de gør i lande uden tilsvarende islamkritiske partier. I Storbritannien, f. eks., har de vel ikke noget tilsvarende? BNP er jo et marginalt og decideret loony/nazilignende parti uden en lignende rolle i det politiske liv, så dem kan man vel ikke sammenholde med.

  • jan

    “Når jeg ikke er udelt begejstret, er det fordi de desværre har det med at fastholde det sidste figenblad, nemlig det uklare og omstridte skel mellem ‘islam’ og ‘islamisme’ og ‘muslimer’/’islamister’. Hvis de så præcist udpegede forskellen, og dertil en operationel procedure for hvordan vi skelner bukkene fra de formodede får, ville der ikke være noget at kritisere.”

    Hvis der ikke skelnes mellem muslimer og islamister, er der kun konflikten/konfrontationen tilbage.

    Måske er det muligt at skelne mellem islamister og muslimer, hvis muslimerne godtager, at islams dogmer kun gælder for troende muslimer og ikke søger at påtvinge den ikke-islamiske verden islams dogmer. At trosforholdet og sharia gøres til et personligt anliggende og ikke en norm i samfundet. For eksempel findes der ekstremt radikale religiøse mennesker i Indien, men de påtvinger (i nogle tilfælde) ikke omverdenen deres religiøse overbevisninger.

    Måske er denne vej farbar. Men gang på gang bliver man negativt overrasket, når det viser sig, at muslimer har samme mål som islamisterne: De ønsker at påtvinge Vesten deres private religiøse dogmer. Den eneste forskel til islamisterne er anderledes midler, men målet er i sidste ende det selv samme.

    De kommende år vil give os svarene på disse spørgsmål.

  • “Måske er det muligt at skelne mellem islamister og muslimer, hvis muslimerne godtager, at islams dogmer kun gælder for troende muslimer og ikke søger at påtvinge den ikke-islamiske verden islams dogmer”.

    Jeg taler som absolut lægmand her, men dette optimistiske scenarie hænger på et meget stort “hvis”. Vi ender med at skulle sætte vores lid til de personlige og menneskelige kvaliteter hos en ubestemt gruppe individer, uden opbakning fra dogmatikken (hvem er “muslimerNE”, hvem repræsenterer dem, hvem kan afgive bindende udsagn på deres vegne, hvordan kan vi stole på disse tilsagn?). Disse personer ville handle i lodret modstrid med årtusindgammel, uforanderlig dogmatik som fastholdes bl. a. i de fire sunni-lovskoler, der alle fastholder den grundlæggende supremacisme. At denne i perioder har ligget i dvale skyldes ikke noget opgør med den, kun at islam har været svækket. I en tid med demografisk fremgang – livmødre som våben, når krudt og kugler ikke står mål med vores – får traditionel dogmatik vind i sejlene.

    Der er ikke en central islamisk ‘pave’/autoritet der kan afblæse jihad og målet om Vestens undertvingelse. Lovskolerne kunne vel i teorien gøre det, men de er oppe mod det fænomen der hedder at “ijtihads porte er lukkede”, hvilket vil sige at der ikke kan brydes med den dogmatik – menneskeligt ræsonnement er udelukket – der blev fastlagt af de tidlige toneangivende lærde. Så selv om viljen var der, skulle man blive enige om at ‘åbne ijtihads porte’, og det er der så vidt jeg har forstået udbredt konsensus om at de ikke er. Så selv i det bedste scenarie ville der formentlig være brede kredse der ville være uenige, og fortsætte kampen imod os.

    Hertil kommer alle de praktiske forhindringer – hvordan screener vi de virkeligt moderate fra de farlige? Taqiyya og kitman er virkelige fænomener.

  • Mette

    Naser Khader har endnu en gang fundet de vises sten. Han meddelte i sidste uge på skærmen, at islam er en religion, og at islamisme er en ideologi.

    LOL. Dum, dummere og dummest.

  • jan

    Naser Khaders model er vel brugbar, da den inderliggør trosforholdet som i kristendommen. Men problemet er vel snarere, at Naser Khader næppe har mange fæller blandt muslimer, hvor man hos mange ser et større lys i de personer, der har vendt sig mod Vesten end i Naser Khader.

    Måske er Danmark nødt til at oprette en dansk imamuddannelse, så vi ad den vej kan få en islam, der passer til danske forhold.

    Alternativt må Vesten erklæres for kristent/sekulært område, og derfor er tørklædeforbud et skridt i den rigtige retning.

    Men det mest sandsynlige scenario er muligvis, at Europa, som demografien sætter sig igennem, bliver “libaniseret” med vedvarende magtkampe mellem forskellige fraktioner, der med mellemrum bryder ud i vold. Og muligvis borgerkrig.

  • jan

    Kurt Westergaard har lavet en fin tegning af Europas måske største udfordring. Den demografiske jihad. Et våben, der allerede er anvendt med succes i Kosovo og de palæstinensiske områder.

    http://sappho.dk/Den%20loebende/kommentarwestergaard.html

  • Vincent

    Måske er kongresmand Tom Tancredos forslag om at bombe helligdommen i Mekka som svar på terrorisme en mulighed for at holde terroristerne i ave.

    http://israelmatzav.blogspot.com/2007/08/why-tancredo-is-right-on-iran .html

  • Vincent

    Sovjetunionen og øststaterne blev holdt i ave og til sidst overvundet, da det stod klart for dem, at angreb på Vestens interessesfære ville blive mødt med total gengældelse.

    Den strategi har man endnu ikke overført til islamisterne.

  • Vincent

    Tom Tancredos strategi synes at være brutal og urimelig. Men måske er den brugbar, og den vil under alle omstændigheder vinde udbredelse som en metode til selvforsvar, hvis presset på Vesten fastholdes og udbygges.

  • Khader som politiker er der ikke nogen grund til at beskæftige sig med længere. Men mht det trossystem/ideologi han vistnok stadig formelt tilhører, har han ind imellem kommet med noget befriende klar tale, som nok er parallelt til det der kommer fra ‘vores’ side, men som der bliver lyttet til fordi han er en af de ædle vilde. Men denne håbløse skelnen mellem religion og ideologi får alarmklokkerne til at ringe. Enten er han vokset op i en meget sekulær familie uden egentlig kontakt til religionen/ideologien islam, eller også prøver han mod bedre vidende at ‘italesætte’ et skel, i diametral modsætning til al dogmatik, historie og tekstuelt grundlag. At han skulle bedrive kitman her vil jeg nok udelukke – han betaler en høj pris for det han står for, så den vil jeg lade ligge.

    Abdul ‘176-761’ Wahid Pedersen er langt mere inde på islams essens, når han siger at det er en komplet pakke. Men jeg vil gøre som jeg altid gør, bede om dokumentation. Jeg konstaterer, at Khader (mig bekendt) ikke henviser til nogen mainstreamretning, lovskole, eller moderate islamiske teologer som repræsenterer den sondring han postulerer. Bemærk også, at hans forening hedder Moderate Muslimer, ikke Moderat Islam. Det er noget meget, meget luftig snak han leverer, sikkert til glæde for hattedamerne, men absolut ikke noget jeg kan bruge til noget.

  • jan

    Khaders forening hedder Demokratiske Muslimer.
    Foreningen Moderate Muslimer er vist slet ikke moderat.

    Men sekularismen var fremherskende i 70’erne i nogle dele af Mellemøsten, så måske er der håb om en besindelse på en eller anden form for kultur-islam. Men det ser ikke godt ud i øjeblikket. Da islamisterne og muligvis også en del menige muslimer inderst inde øjensynligt nærer et ønske om at knægte Vesten og Vestens oprindelige indbyggere.

    En del af problemet er helt afgjort den massive tilstrømning til Vesten, der har umuliggjort en assimilation til Vestens normer.

  • “Khaders forening hedder Demokratiske Muslimer.
    Foreningen Moderate Muslimer er vist slet ikke moderat”.

    My bad. Moderate Muslimer er ikke moderate, og muslimsk ‘dialog’ må ikke stille spørgsmålstegn ved islamisk dogmatik 🙂 .