18
maj
Seneste opdatering: 19/5-08 kl. 0827
1 kommentar - Tryk for at kommentere!

Solidarity with Gregorius Nekschot    Tegnerens  hjemmeside – uden Hollands  “Ungemalte Bilder

The Dutch public prosecution said Friday that a Dutch cartoonist going by the name Gregorius Nekschot has produced at least eight cartoons that violate Dutch anti-discrimination legislation and that incite people to commit violence. The eight cartoons have meanwhile been removed from the internet, the statement said. The public prosecutor however refrained from indicating whether or not Nekschot – Dutch for “shot in the neck” – would be charged and prosecuted.

Police arrested the cartoonist on Wednesday and released him a day later. During his time in custody, the police searched his home and confiscated his work. Imam Abdul Jabbar van de Ven, a well-known Dutch convert to Islam, filed a complaint about Nekschot’s cartoons in 2005. Nekchot publishes primarily on the internet. On his website he claimed he took refuge in the internet as his main platform because Dutch print media refused to publish his work.  Earthtimes

Som der siges  i det danske TV indslag fra feb 2008, er det  en magtkamp, der foregår, og i Hollands  synes den at være   helt tabt  til islam med myndighedernes villige  samarbejde.  Kulsorte  udsigter for fremtiden. Én ting er at tabe en kulturkamp, en anden  at begå kulturelt  selvmord – frivilligt. Det  officielle  Holland  har hejst det hvide  flag. Den fulde  konsekvens er helt  uoverskuelig. I Danmark ville enhver sommerrevy  eller komiker, lige så godt  kunne  pakke  sammen, men det ville  ikke  stoppe derved. Forlæggere, biografer, teatre ville i længden ligge bastet og bundet af  angst og censur. Men også ikke halal stemplet  videnskab og undervisning. Frække tegnere er kun islamisternes  forret, hvis nogen skulle  håbe andet.   Nazismen ville være tilbage, langt effektivere og mere  mangehovedet. Et  pøbelvælde ville have terroriseret enhver fri tanke til tavshed og endestationen er den islamiske verdens kroniske tilbageståenhed. En ond cirkel vil være sluttet, startet af selvindbildt frisind og inderlig uvidenhed.  Jeg ynker Holland og  jeg forstår de titusinder der  flygter fra  landet og deres  tabte frihed. I England er situationen den samme, hvis ikke  værre.

Politiken har ondt i udstødningen – igen

Det er en alvorlig sag. De har pudset en tidligere kriminalreporter Søren Astrup på sagen om Wilders besøg hos Trykkefrihedsselskabet. Besøget tangerer også en kriminel handling , der bør straffes hårdt. Er der da slet ingen grænser for, hvem Søren Espersen vil låne Landstingssalen ud til ?

Islamkritikers besøg i København et højrisikomål: Wilders holdninger har ført til dødstrusler, der har medført, at han i dag må arbejde under stærke beskyttelsesforanstaltninger. De kommer også til at gælde, når han om et par uger står i Landstingssalen på Christiansborg, hvor han er inviteret til at tale af Trykkefrihedsselskabet.

Derfor er det en højrisikobegivenhed, når han i begyndelsen af juni besøger Danmark, der i forvejen er upopulær i den muslimske verden på grund af den ytringsfrihed, som førte til offentliggørelse af tegninger af Muhammed i aviserne.

»Han er et potentielt mål. Jeg vil vurdere, at Geert Wilders er en person, der skal omgive sig med sikkerhedsfolk. Så der vil være en særlig sikkerhed omkring hans person«, siger terrorforskeren Lars Erslev Andersen fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

»Det, efterretningstjenesten vil gøre, er at se, om der er bevægelse i miljøerne, der peger i den retning«, tilføjer han om risikoen for et terrorangreb under Wilders besøg. […]
En anden af DIIS’ forskere, Martin Harrow, tilføjer, at en terroraktion under den hollandske parlamentarikers besøg sandsynligvis forudsætter, at der findes en terrorgruppe, der allerede er ved at være klar til et angreb.

»Det kan være en gruppe, der er langt med forberedelsesprocessen og så tager det mål, der byder sig. Det er næppe et spørgsmål om, at nogle på en gang bliver radikaliserede og så kaster sig over ham, eller at terrorister kommer rejsende fra Irak eller Afghanistan«, siger han.

Wilders vil være målet. Han tvivler på, at Wilders’ tale på Christiansborg vil få terrorister til at slå til andre steder i byen for at markere deres afstandtagen mod kritikken af islam.

»Jeg tror ikke, at der er fortilfælde. Man vælger de mål, man gerne vil have og kan komme til. Og det vil være vanskeligt at komme til Wilders«, forudser Harrow.

Har Politiken aldrig haft “kontroversielle højrisikogæster” ? Jeg kunne komme i tanke om et par i 2006. Kan de ikke bare sende chefredaktøren over med en lille bordbombe og en sjov hat på – hvorfor bruge mellemmænd ? Hvordan skal iøvrigt ellers kunne udvandre fra mødet ?

Undskyld, undskyld, undskyld at der findes ryggesløse danskere iblandt os

Historien der ingen ende vil tage. Diskussionen om det rimelige i at skulle acceptere kollektiv skyld som dansker, over for et trossystem med en grundlæggende aggression vendt imod os for det vi er – dvs. ikke medlemmer af trossystemet – er et overstået kapitel for mig. Jeg undskylder hvis jeg falder i engang imellem, men her vil jeg blot udtrykke undren over at disse selvhadere og etnofetichister ikke får øjnene op for det håbløse i deres projekt: Deres evindelige klagen er jo netop et bevis på, at den kollektive besindelse de nu på tredje år appellerer til, ikke vil indfinde sig. Der vedbliver med at findes uanstændige som bl. a. undertegnede, der til det sidste vil blæse deres etno-venner og forbindelser en hatfuld, fordi jeg afskyr deres trossystem. Spørgsmålet er derfor ikke om hvornår vi kommer til ‘fornuft’, for det gør vi ikke; spørgsmålet er, om Borgmanns og Ørbechs multikulturelle våde drømme kan realiseres med selv nok så meget drakonisk lovgivning, eller om nødvendigheden af sådanne tiltag ikke i sig selv er et bevis på drømmens fallit? Se, denne vinkel kommer aldrig frem i debatten, og multikultierne kommer aldrig videre.

Den korrekte problemstilling de skulle forholde sig til ville være: Hvad gør vi, når ‘krænkelsernes’ antal er uendeligt – senest en prædikestol i en belgisk kirke – og ikke kan undgås, samtidig med at de ‘krænkede’ udgør en voksende gruppe iblandt os? (LFPC).

Det er tid til en undskyldning!

Vi er netop vendt hjem fra tre uger i Egypten, hvor vi har været nede og arbejde, ligesom vi igennem mere end 20 år har rejst og arbejdet i udlandet, blandt andet som konsulenter for Danida, EU, Verdensbanken og diverse nødhjælpsorganisationer.

Den rejse, vi lige er kommet hjem fra, har været en rystende oplevelse for os som danskere. For første gang i vores liv har vi bøjet hovedet undskyldende, når folk har spurgt, hvor vi kommer fra, for første gang har vi for vores egen sikkerheds skyld løjet om vores nationalitet.

For første gang har vi oplevet at være genstand for spørgsmål om Danmark og danskere, som var svære at svare troværdigt på. Næsten alle vores gamle trofaste kolleger og samarbejdspartnere i Egypten, vel at mærke lovlydige, sympatiske og velreflekterede mennesker med bred kontakt til den vestlige verden, har reageret uventet stærkt på os som danskere og på Danmarks rolle i forbindelse med den genopblussede Muhammed-bølge.

Det værste tilfælde var at opleve en gammel ven og forretningsforbindelse, som slet og ret ikke ønskede at se os mere, han var vred! […]

Gadehandlere ønskede ikke at handle med os. Den menige mand på gaden i Cairo og mange af hans venner er holdt op med at handle danske varer. Det er nok også årsagen til, at danske mejeriprodukter nu i Egypten er renset for ordet Danmark og i stedet sælges under »A Greenland Group Product«! […]

Vi kan med fordel søge en mere opfindsom løsning; en respektfuld fremadrettet løsningsorienteret dialog. Fraværet af dialog øger begge parters fortolkninger og forvrængninger af virkeligheden. Det oplevede vi blandt andet i Cairo, når flere folk sagde til os: »Hvorfor kan I danskere ikke lide Muhammed?« og »Hvorfor vil I i krig med os?« og »Hvorfor ønsker I at såre millioner af mennesker?« Grove fortolkninger, som kun er mulige, fordi der mangler en respektfuld dialog lige nu mellem Danmark og den muslimske verden. […] [Tid til en undskyldning Af Lars Borgmann og Michael Ørbech – Kommunikations- og organisationskonsulenter, Weekendavisen 16.-22.5.2008, ikke online]

“Politiken, der enten luger redaktionelt godt og grundigt ud i deres læserbidrag på nettet – eller bare har nogle af nettets mere belevne og besindige bidragydere” – ingen præmier for det korrekte svar

Søren Staal Balslev kommer med nogle i og for sig rigtige betragtninger over dele af debatkulturen på nettet, men problemet her er jo som sædvanlig, at de eksempler han kommer med er, om man så må sige, ‘taget ud af kontekst’. Vi så således for nogen tid siden en ef nettets mest ubehagelige og rabiate personligheder – en tidligere bruger af euforiserende svampe – svine Uriasposten til med nogle få udvalgte eksempler fra kommentarerne – et af dem var endda et citat som en kommentarskriver havde bragt, hvilket vedkommende meget bekvemt ikke oplyste. Det vil altid være et individuelt spørgsmål om at trække grænser, og mine egne går især ved personer som uophørligt troller med personlig tilsvining og manglende argumentation. Balslev kunne vælge at gøre som undertegnede, nemlig stemme med fødderne og i det store hele holde sig væk fra især fora som på Avisen.dk. Er man uenig med redaktørernes kriterier for hvad de kan acceptere, kan man så let som ingenting holde sig væk, og overlade eventuelle grovheder til politi og domstole. Længere er den ikke (LFPC).

At Ekstra Bladet nu giver læserne mulighed for at få afløb for aggressioner på skrift, må velsagtens, avisens stolte tradition for at agere profitabelt alfonsmellemled i ulovlige menneskehandler taget i betragtning, karakteriseres som en mindre forseelse. Omvendt finder vi som prisværdigt eksempel dagbladet Politiken, der enten luger redaktionelt godt og grundigt ud i deres læserbidrag på nettet – eller bare har nogle af nettets mere belevne og besindige bidragydere. Søren Staal Balslev: Hånekulturen, Weekendavisen 16.-22.5.2008, ikke online.

 

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?