Al start er vel svær – også for anmeldere og borgere der oplever kritik af noget, som normalt ingen kritik får. Områder som normalt er fredet i kunstnerkredse og det må man sige at islam er i Danmark måske bl.a. pga. trusler?

En gang mente man også at det var unuanceret og umodent, ja barnligt, at kritisere katolicismen/kristendommen. De umodne blev brændt på bål eller lagt på hjul og stejle. Hvis samme kunstværk med gaffeltruck var blevet vist i Iran, hvad ville der så være sket med kunstneren? Ovennævnte kunstner er stort set den eneste her i Danmark, der i dag tør at tage en kritisk svingom med teokratiers og islamismens barbariske og menneskeforagtende værdier og det sker af nødvendighed kun her i Vesten, hvor vi ikke har teokrati. Og Kasper Lie mener at kunstneren er umoden. Altså umoden på en ufed og negativ måde, må man forstå.

Kunstneren Jens Galschiødt kritiserer stadigvæk katolicismen/kristendommen (senest har han hængt en sort gravid kvinde op på et kors), men der er ingen der (mere) kalder ham for unuanceret og umoden eller barnlig. Måske netop fordi han er gået i stå. Han er sat. Han er blevet gammel inden i. Han er aldrig nået videre end til at kritisere kristendommen, den tamme, gamle øg. Han har endnu ikke vovet (eller ønsket?) at kritisere religiøse urimeligheder inden for islam eller i Iran. Han er meget moden og veletableret samt velanset. Og verdensberømt.

Vi er nu ved at blive præsenteret for en ny form for religionskritik, fra en ny gruppe af mennesker i vores land, og det skal både avisanmeldere (Kasper Lie m.fl.) og vi andre lige vænne os til. Men at gøre sådanne kunstnere barnlige på den ufede måde, kan vise sig at være en fejl og udtryk for simpel mangel på kundskab og indsigt. Måske er det anmelderens syn på barnlighed der er noget galt med? Er det anmelderen der mangler at kunne se det befriende rebelske i det barnlige og umodne? Er det anmelderen og ikke kunstneren der er forkert på den? Er det anmelderen der er for moden, magelig og konform?

Der var også engang nogen der mente at Picasso var barnlig og at kvinder, der kæmpede for kvinders stemmeret, var barnlige. Sågar nogen der mente at demokratiforkæmpere i Danmark var barnlige og at bønderne der gjorde oprør mod de gejstlige var barnlige. I dag kan vi vist godt være enige om, at vi kan takke bønderne for en del. Demokratiforkæmperne ligeså og Picasso ditto. Ikke at forglemme at kvinder nu har stemmeret og det er ikke så ringe, hvis man spørger mig. Måske der netop skal noget barnligt og umodent til for at ændre på væsentlige og helt urimelige ting i vores samfund. Det var også et barn der råbte at kejseren intet tøj havde på i H. C. Andersens eventyr.

Men komfortable Kasper Lie mener vist ikke noget positivt med sit ”værket er unuanceret og umodent.”

Synd for Århus Stiftstidende at de skal hænge på sådan en åndelig pygmæ.

Her er seks vidt forskellige historier, som drukner i hinanden.

Blot min ydmyge mening.

Den nuværende formattering forudsætter, at man læser det hele, men det gør folk ikke. Endvidere kræver det, at man læser alle kommentarerne igennem for at finde ud af, hvilken af de seks historier folk kommenterer – men man havde måske kun interesse i at læse kommentarer til et af indlægene og ikke de andre.