25
maj
Seneste opdatering: 25/5-08 kl. 1824
6 kommentarer - Tryk for at kommentere!

 en tilvandret   feminist fortæller:

  I dag skäms Farman Sediq, 22, över hederstänkandet. Farman kontrollerade sin storasysters mobiltelefon, förbjöd sin lillasyster att gå på skoldisko och tyckte att Fadime fick skylla sig själv. Till slut stod han inte ut med den han blivit.

– Det är många som gått vilse. Jag var en av dem, säger han. Farman kom med familjen från Irak när han var tolv år. Som ende sonen blev det hans uppgift att övervaka systrarna. Likadant var det för hans kompisar i förorten Bergsjön.

– Vi bevakade inte bara våra egna systrar, vi höll koll på kompisarnas också. Om jag såg en kompis syster ute på stan, kanske i sällskap med andra tjejer och killar, ringde jag genast och berättade. ”Var en man, ta hand om din syster.”    ”Det var självklart att jag kontrollerade mina systrar”

Suicidal-kunstnere

nærmest det modsatte af Kafkas “Sultekunstner”.   Man kunne sige en hel del om dem. Man kan også lade være. Det sverigesbillede jeg møder hver dag, når jeg scanner svenske medier, er i al fald alt andet en romantisk. Kunstnerne har fået deres vilje forlængst. Utopia er ankommet, også i den grad.  Hvorfor ikke demolere Linné´s Råshult i samme ombæring ? En ren fornærmelse mod Ny- Sverige. Ud med det gamle lort !

Utställningen Sundborn goes ­extreme – again vill rucka på den idylliska Sverigebild som Karin och Carl Larsson representerar. ­Inbjudna konstnärsparet Peter Johansson och ­Barbro Westling svarade med det allra mest extrema och lämnade in en ansökan om rivningslov för att få jämna Carl Larsson-gården med marken.

– Vi försöker avslöja myten om den blonda svensken. Den har aldrig existerat, den folklighet som Carl och Karin Larsson står för är inte sann. Så var kan man utmana den schablonen bäst om inte på Carl Larsson-gården, säger Ted Hesselbom.

Sundborns idyll attackeras av konstnärer Tuffingarna som ger sig på en 155-åring

Engang i tiden havde kunst noget at gøre med “at kunne”. Når det gik højt, med menneskelig erkendelse. Velfærdssamfundets kunstnerbegreb synes mere at være en måde at spare invalidepensioner på. Det var vist ikke Julius Bomholts tanke oprindeligt.

“Sverige finns inte mer”

En kompis till mig flyttade precis till Irland med sin flickvän. Han har gjort lumpen och är/var nog en rätt nationalistisk svensk. Han har bott här med sin irländska flickvän, men tills sist så flyttade han.. och lustigt nog så var det hans påfund. Anledning han gav mig. “Sverige finns inte mer”. Vi drack friskt och diskuterade det hela, och han sa helt enkelt, att han inte skulle kunna tänka sig att kämpa för vad sverige har blivit. Känns väl lite fegt att fara istället för att kämpa, men här är tankarna bakom.

1. Välfärdstaten: Den har hackats långsamt i bitar, och är i princip död/döende. Den kan inte överleva den överdrivna belastningen okontrollerad massinvandring…….

  Flashback forum, hvor svenskerne  skriver,  da de nu ikke kan skrive  i aviserne som i mere normale demokratier.  

V: Sct. Jørgens udtalelser om Dansk Folkeparti “vanvittige …  [de] siger mere om afsenderen, end det siger om noget som helst andet”

Lidt har også ret, og dette er bestemt et modeksempel på den nærmest kultiske funktion som ondskabens ikon jeg gerne tillægger Dansk Folkeparti – altså at man til enhver tid kan profilere egen godhed ved at spille nazikortet og fnyse i væmmelse over de usofistikerede populister. Men træerne vokser ikke ind i himlen, og artiklen dette er taget fra har ikke dækning for påstanden om at det er et “samlet Folketing [der] tager afstand fra Jørgen Poulsens sammenligning mellem nazisternes propaganda og Dansk Folkepartis annonce-metoder”. Jeg ser ikke partierne til venstre i salen nævnt her, og det ville også være underligt, al den stund at de selv har været nogle af de værste til at bruge disse gloser om partiet.

Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, kalder udtalelserne for ‘vanvittige, der siger mere om afsenderen, end det siger om noget som helst andet’.  Khader tager afstand fra nazi-sammenligning

Men fru Støjberg dog, sådan taler man da ikke om en pæn mand som Jørgen Poulsen (LFPC).

Dagens nakkeskud

Dalrymple: Why Britain struggles to assimilate immigrants

London is now the most ethnically diverse city in the world—more so, according to United Nations reports, even than New York. And this is not just a matter of a sprinkling of a few people of every race and nation, or of the fructifying cultural effect of foreigners (a culture closed to outsiders is dead, though perhaps that is not the only way for a culture to die). Walk down certain streets in London and one encounters a Babel of languages. If a blind person had only the speech of passersby to help him get his bearings, he would be lost; though perhaps the very lack of a predominant language might give him a clue. (This promiscuity is not to say that monocultural ghettos of foreigners do not also exist in today’s Britain.)  City Journal

 

15 gripna i Kroatien – bomber avsedda för Sverige

Svensk och kroatisk polis har i samarbete gripit 15 män i Kroatiens huvudstad Zagreb. Bland annat beslagtogs två sprängladdningar som uppges ha varit avsedda för – Sverige. Falckblick

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • EH

    `Kunstneren´ har som mange mediefolk, politikere og en stribe af spytslikkere for længst strakt våben. Naivister bliver de bliver kaldt. Betegnelsen er irettesættende men egentlig venlig, faktisk let undskyldende. Den kaster et skær af uskyld over disse personer. Jeg køber den ikke mere i denne fase af den europæiske udvikling. Enhverv som er ved sine fulde fem og som ikke lider af virkelighedsangst må kunne fornemme tingenes tilstand. Dokumentationen er overvældende og tegner et særdeles dystert billede af vore børnenebørns livsbetingelser.
    Nej de er ikke naivister. Medløbere er meget mere præcist. De er angste og stinkende feje. Humanisme, tolerance, antiracisme. Ord som misbruges groft af denne dhimmiflok for at retfærdiggøre deres svigt. Det `positive´ er at vore selvoptagede og bævrende kunstnere stille og roligt er ved at underminere deres egen betydning i samfundet.
    Kunst og provokation hører sammen. Har det ikke altid været et adelsmærke i denne branche, eller hvad? Når provokationen bliver ensrettet og visse emner bliver mørkeland, hvor bliver troværdigheden så af ? Udviklingen vil bevæge sig tilbage til en tid hvor kunst stort set kunne komme i kategorierne underholdning eller ren æstetisk nydelse. Måske lidt snævert, men langt at foretrække fremfor den fiduskunst som dagligt spyes ud fra det bjerg, som nu er ved at revne.

  • Hyl

    “Engang i tiden havde kunst noget at gøre med “at kunne”.”

    Kunst har ikke nødvendigvis noget at gøre med “at kunne” i håndværksmæssig forstand. Men det har noget med en vis form for ærlighed at gøre, og problemet med mange kunstnere er, at de ikke længere har modet til at være ærlige omkring visse emner. Det manglende mod skyldes sikkert en blanding af frygt og ikke mindst uvidenhed blandet op med en foruroligende naivisme.

    For ikke så lang tid siden blev der brugt tusindvis af skattekroner på et kunstprojekt, der skulle løfte Mjølnerparken. Blandt andet deltog kunstnergruppen Superflex. Men pengene til den slags projekter er oftest spildt, da projekterne ikke tør konfrontere afgørende kulturelle forskelle, men alene anskuer forskellene ud fra en tese om, at de har rod i sociale og økonomiske forskelle.

  • Hyl

    “Kunst og provokation hører sammen. Har det ikke altid været et adelsmærke i denne branche, eller hvad? Når provokationen bliver ensrettet og visse emner bliver mørkeland, hvor bliver troværdigheden så af ?”

    Kunst og overskridelse hører sammen.

    Heldigvis arbejder nogle kunstnere stadig med denne overskridelse, når det angår islam.

    Kurt Westergaard og Lars Vilks er prominente eksempler.

    Men måske er det sigende, at begge mænd er over tres! Måske udgør de en uddøende race, og der er næppe mange unge arvtagere til deres virke, hvad angår religionskritik.

    Digteren Henrik Nordbrandt (“Muhammed er en plattenslager”, Besøgstid) er et andet eksempel.

  • © Hyl: Sprogligt set, kommer kunst af at kunne.

  • Hyl

    “`Kunstneren´ har som mange mediefolk, politikere og en stribe af spytslikkere for længst strakt våben.”

    Her er kunstneren imidlertid ikke alene. For nogle måneder siden tegnede en gruppe kunstnere, der ikke var anonyme, Muhammed og offentliggjorde tegningerne på Facebook. Men da de opfordrede “almindelige” mennesker til at bidrage med tegninger af Muhammed, var der næsten ingen, der bidrog med tegninger.

    Det viser tydeligt, at problemet ikke kun omfatter kunstnere. En del kunstnere er faktisk mere modige, end de fleste almindelige mennesker. Folk er nemlig ikke så modige, når de skal stå frem i offentligheden.

    Dette er ikke fremført som en kritik. Men som et konkret eksempel på hvor effektivt den islamiske intimidering af den samlede offentlighed virker.

  • Hyl

    “At kunne” må i en nutidig kontekst dække over mange former for kunnen.