26
maj
Seneste opdatering: 26/5-08 kl. 1623
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

en fortrængt video, det kunne være Gøteborg, Malmø eller Stockholm – tys, tys……

Pariser Migranten-”Gerechtigkeit”

Svenske borgerlige er en gåde – måske  også for sig selv

Jeg kendte en del svenske, der egentlig ville have stemt på Sverigedemokraterne i 2006, men prioriterede højere at slippe af med Göran Perssons rød-grønne alliance. De stemte borgerligt til Riksdagen, og SD lokalt. Det har vist sig at være en taktisk brøler.  Reinfeldt er også socialdemokrat´. Nationen er intet, markedet er alt.  Det minder om svenske  socialdemokraters historiske  alliance med storkapitalen, der  bare ikke er så stor længere.   Man kan nok forvente, at valget i Sverige 2010 bliver anderledes. De rigtige socialister vil komme i regering igen, men Sverigedemokraterne vil komme i Riksdagen. Der kan de sikkert få lov at sidde og underholde sig selv, men resten holder sig for næsen. En svensk blog skriver om europas mærkeligste borgerlige:

Svensk borgerlighet och utländsk politik : man fortsätter hålla på Fogh Rasmussen, Sarkozy och Berlusconi trots att man i realiteten ligger närmare deras politiska motståndare.

Det eneste håb – og det er nok urealistisk – er at SD bliver så store, at de er nødvendige for at kunne danne regering. Som i Danmark, hvor – uha- “Pia Kjærsgaard bestemmer alt” (David Rehling, Georg Metz et. al. )  DA jeg stemte DF i 2001, var det med en vis bæven. Ville vi blive regeret af landsbytosser ? Næh, DF har navigeret fantastisk pålideligt i Folketinget, været garant for den mest stabile periode i dansk politik jeg mindes, og jeg fortryder ikke min stemme et sekund. Poul Schlüter havde et langt vanskeligere job end Fogh Rasmussen. De Radikale blev irrelevante, det må være Guds  gave til Danmark, hvis han altså findes deroppe, hvad  partiet jo ikke mener.    Fogh burde blive her , af ren taknemmelighed. Han får aldrig en mere stabil ven end Pia Kjærsgaard. Det skulle da være den dag, hvor hun ikke behøver ham længere.

Når man har kendt Sverige  i så mange  årtier som jeg har, – siden 1962 –  så ved man at der er  meget vi har fået foræret tilfælles. Vi er søskende. Men  der  er  også noget der er uudgrundeligt og uigennemtrængeligt anderledes, som man aldrig lærer som dansker. Det bøjer  jeg mig for, det ville  ikke  fascinere hvis det ikke  var sådan. Ingen kærlighed uden hemmeligheder.   En dansker  i Sverige er nok  gæst hos virkeligheden, men det er en delvis anden virkelighed.  Hvis jeg skal skære det helt ud i pap:  Jeg har boet i Japan, min mor var født i Nagasaki, og selvom jeg tiltog mig  alle deres  skikke, bildte  jeg mig aldrig ind , at jeg bare tilnærmelsesvis  forstod dem. Der var en åndelig mur imellem os, der kun var delvis gennemtrængelig.   At blive  japaner, tager  mere end et enkelt liv, hvis det er muligt.  At blive svensker…….det kræver i al fald langt mere end deres enestående enfoldige, provinsielle og selvgode  politikere  tror. De vil bøje naturlovene,  det går ad  Helvede til og det koster blod  hver dag.  Hvis ikke der  var så mange svenskere, der intet har tilfælles  med etablissementet, gad  jeg overhovedet ikke  beskæftige mig med  landet længere. “Die Machtübernahme” i 1932 er længe siden.  Men nu må de altså til at vågne op ved  stemmeseddelen. Riksdagen er  længe  over  sidste salgsdato.

HuT eller ikke HuT. Hvor lidt skal vi være tilfredse med?

Det er stadig ikke godt nok. Alene dette:

Han mener dog godt, at tallene kan læses som en langsom fremadskriden mod større assimilation, hvor færre tager direkte afstand fra organisationen, men hvor færre også støtter den – flere er altså ligeglade med Hizb ut-Tahrir. Og selv det, at man måske ikke vil vedkende sig sin støtte til organisationen i en rundspørge, kan tolkes positivt.

– Hvis folk er mindre tilbøjelige til at vedkende sig sin støtte, er det immervæk en anerkendelse af, hvordan samfundet fungerer, siger Peter Nannestad. Uvidenhed om Hizb ut-Tahrir blandt indvandrere

Bemærk, hvordan dette “immervæk” signalerer en accept af stærkt forringede betingelser for vores fredelige og gode samfund. Memo til Peter Nannestad: Det danske samfund i efterkrigstiden er et af de bedste samfund verden har oplevet. Et bevis på dette, hvis levestandard, menneskerettigheder og fravær af vold ikke er tilstrækkeligt, ser man ved at kigge på befolkningsbevægelser: Folk vover livet og gældsætter sig til kriminelle for at komme her op. Ingen bevæger sig i modsat retning. Skal jeg nu være taknemmelig for en “langsom fremadskriden” som “immervæk” tyder på en vis anerkendelse af det vi er? Dette spin siger mere end meget andet hvordan ‘vi’ – altså fraregnet os uanstændige – tager forringelsen af livsvilkårene som noget givet.

Og sædvanen tro lægges der alt, alt for meget i spørgsmålet om opbakning til en enkelt organisation som “fundamentalistiske” Hizb ut-Tahrir. Massemedierne opererer med en ureflekteret antagelse om at modsætningerne står mellem åbenlyse slyngler som HuT og voldelige jihadister/terrorister på den ene side, og så de ‘moderate’, ‘kulturmuslimerne’ osv. på den anden. Hvis bare de sidstnævnte kunne vinde, så skal det nok gå alt sammen, menes der åbenbart. Herved ignoreres igen spørgsmålet om livsvilkårene i ikke-fundamentalistiske muslimske lande, hvor HuT endda er forbudt; om den skræmmende konsistens i erfaringerne fra 1300 år i samfund hvor islam har slået rod; og ikke mindst om fraværet af en moderat version af islam – som altså eksplicit har fraskrevet sig sharia som mål for hele verden, osv. – hvilket vil gøre vores fremtid afhængig af ‘kulturmuslimers’ evne til at modstå dogmatikken, uden selv at have en i ryggen. Lyder det betryggende? Medierne fortsætter med at gå rundt om den varme grød (LFPC).

Hizb ut-Tahrir: »Bedre integration er ingen garanti mod radikalisering«

Indvandrere skeptiske over for Søvndals demokrati-svada
SF-formand Villy Søvndal havde langt de fleste danskere med sig, da han skærpede retorikken over for den fundamentalistiske, muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir. Flygtninge og indvandrere i Danmark er langt mere splittede i forhold til Søvndals udtalelser, selv om de ikke støtter organisationen, viser ny A4-undersøgelse.

RØRE Da SF-formand Villy Søvndal for nogle måneder siden skabte voldsomt røre i andedammen med stærkt afstandtagende udsagn om den yderliggående, muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir, som han kaldte mørkemænd og bad om at gå ad helvede til, skete det med opbakning fra fire ud af fem danskere. Til gengæld er uenigheden med Villy Søvndal større end enigheden, hvis man ser isoleret på reaktionen hos gruppen af flygtninge og indvandrere, viser ny måling.
I flygtninge/indvandrer-gruppen er 33 procent enige i SF-formandens udtalelser, 40 procent uenige, mens resten hverken er enige eller uenige ifølge undersøgelsen, som Catinét Research har foretaget for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af flygtninge og indvandrere i Danmark – langt de fleste med muslimsk baggrund.

HUT holder Bürgerbräu Keller møde på Rådhuspladsen sommeren 2007 for måbende turister, foto ©Snaphanen, klik f. helbillede. Hvad tænkte de oppe på rådhuset og ovre på Politiken i baggrunden ? Eller var de på deres Martini-måtter i Hornbæk, Provence og Nord-Skåne lige den dag ?

Til sammenligning er 83 procent af den samlede, danske befolkning enig med Villy Søvndal, 10 procent uenig og syv procent hverken enig eller uenig ifølge en måling, som analyseinstituttet Zapera tidligere har foretaget for A4.

Det er imidlertid ikke opbakning til Hizb-ut-Tahrir, der får en stor del af indvandrerne til at tage afstand fra SF-formandens udtalelser. Det er nemlig kun en enkelt procent af indvandrerne, der erklærer sig som tilhængere af organisationen. Dermed befinder opbakningen til den yderliggående forening sig på samme, forsvindende lave niveau som for to år siden, da to procent af indvandrerne erklærede sig som tilhængere.

Trods stort mishag med organisationens virke og formål ser Manu Sareen, selvstændig integrationskonsulent og radikalt medlem af Borgerrepræsentationen i København, A4’s tal som klar dokumentation af, at både Villy Søvndals udtalelser og Hizb-ut-Tahrirs rolle i medierne er helt ude af proportioner.

»Opbakning fra én procent af indvandrerne! Helt ærligt: Tænk på, hvor meget de får lov til at fylde i medierne. Organisationen rummer 1.500 medlemmer med stemmeret. De står over for vi andre to en halv million med stemmeret. Så hvor meget i fare er vi egentlig,« spørger Manu Sareen.

Han mener, at Villy Søvndal har overtaget modstandernes retorik, og at det blandt andet er den, indvandrerne reagerer mod:

»De ser hans retorik som del af den afstandtagen, der er til muslimer i al almindelighed. Og selv om de betragter sig som en del af samfundet og er glade for at være her, som A4’s undersøgelse viste i sidste uge, så er deres opfordring: Tal lige pænt!«

Søvndal står fast
Den forsvindende lille opbakning til Hizb-ut-Tahrir får ikke Villy Søvndal til at fortryde:

»Jeg har aldrig troet på nogen risiko for massiv tilslutning til Hizb-ut-Tahrir og aldrig anset de tåber for at være en trussel mod Danmark. Men de er en trussel mod integrationen, for så længe vi har Dansk Folkeparti som erklæret anti-muslimsk på den ene side og en anti-demokratisk gruppering som Hizb-ut-Tahrir på den anden side, og de i den grad får lov til at dominere den offentlige dagsorden, så får vi ikke integrationen til at lykkes godt nok,« siger Villy Søvndal.

Han er ikke blind for, at når 40 procent af indvandrerne erklærer sig uenige i hans udtalelser, kan det hænge sammen med, at langt flere end dem, hans kritik var møntet på, kan føle deres muslimske baggrund anfægtet.

»Omvendt tror jeg, at vi bliver nødt til at tage nogle af de her grundlæggende slagsmål for at få folk – både dem, der er født her i landet og dem, der ikke er – til at tage stilling ud fra en demokratisk akse. Det kan nogle gange være svært, men så længe 83 procent af dem, der bor i dette land, forstår, hvad jeg siger, er jeg sådan set ikke så bekymret,« siger han.

Villy Søvndal ser det samtidig som et positivt tegn, at indvandrerne ifølge undersøgelsen deler sig i tre næsten lige store grupper i holdningen til hans udtalelser:

»Den der tro på, at vi var enige med alle, bare fordi de var indvandrere, har jeg aldrig haft. Og jeg har ikke noget ønske om at være venner med alle. Den afgørende pointe i de her tal er, at indvandrerne ikke er nogen homogen gruppe, men deler sig efter anskuelse. Og jeg vil tro, at nogle af dem, der er mest enige med mig, er dem, der har prøvet at leve under religiøst diktatur og præstestyre i Iran,« siger han.

Truslen skal tages alvorligt
Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Peter Nannestad, der har forsket i islamiske grupperinger, hæfter sig ved, at andelen, der ­siger, at de ikke kender noget til Hizb-ut-Tahrir eller ikke ved, hvad organisationen står for, sammenlagt er vokset fra 34 til 56 procent mellem 2006 og 2008.

»Det virker yderst mærkværdigt. Man kan vel ikke beskylde organisationen for ikke at have markeret sig i tiden op til undersøgelsen. Og deres budskaber er ikke sådan til at misforstå,« siger Peter Nannestad.

En mulig udlægning er, at Hizb-ut-Tahrir faktisk vinder sympatisører, som endnu ikke vil stå frem, mener Peter Nannestad:

»En anden mulighed er, at respondenterne bare i stigende grad er blevet trætte af at skulle forholde sig til Hizb-ut-Tahrir i tide og utide og derfor vælger at glide af på spørgsmål om dem.«

Professor i islamiske studier på Aarhus Universitet Mehdi Mozaffari hæfter sig tilsvarende ved, at hvor det i 2006 var 13 procent af indvandrerne, der svarede »ved ikke« til spørgsmålet om, hvorvidt de personligt var tilhængere eller modstandere af Hizb-ut-Tahrir, gælder det i dag 31 procent:

»Det kan betyde, at flere er blevet mere positive over for organisationen, men ikke vil indrømme det. Men også, at der vokser en ny gene­ration frem med andre interesser end politik og religiøsitet. Begge forklaringer er lige holdbare.«

Under alle omstændigheder advarer Mehdi Mozaffari om, at tallene kunne tyde på, at nogle muslimske indvandrere befinder sig i en gråzone, hvor de kan bevæges i både en demokratisk og ikke-demokratisk retning. Det er værdier, der er på spil, og udviklingen er i høj grad op til landets politikere, mener han.

»Bedre integration er ingen garanti mod radikalisering. Vi så i den seneste terror-sag i England, at det var læger, der var involveret. Men højrisikogruppen er unge mænd fra ghettoer. De skal have alternativer til en identitet og et fællesskab i en fundamentalistisk gruppering. Den fundamentalistiske trussel skal tages alvorligt, og det var på tide, at venstrefløjen brød passiviteten og nu prøver at generobre traditionelle venstreorienterede mærkesager som ytringsfrihed og lighed mellem kønnene,« siger Mehdi Mozaffari.

Ugebrevet A 4 Kristeligt Dagblad Om Søvndal skal jeg bare tilføje: Det er fuldstændigt ligegyldigt hvordan kan udtrykker sig. Hvad der tæller, er SF´s partiprogram, og det råber på mere indvandring fra mislykkede staters eksploderende befolkninger. SF er en frisørforretning – gå ind som en bums, og kom soigneret ud. Alle vil beundre dig og dit smukke sind.

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • PB

    Ang. videoen, så er det vel et “velkommen til fremtiden” ,den er ankommet.
    Lugtesalts segmentet kan jo så gemme sig for virkeligheden endnu nogen år, mens de konfronterede klasser nedkæmpes og ødelægges.
    Her hvor jeg bor er der 430 lejemål i et ældre roligt ,grønt og velholdt boligområde med en meget rimelig husleje.
    Gennemsnits alderen for lejerne er ret høj, dvs. at der vil ske en hurtig udskiftning af lejere de næste 10 år.
    De første tørklæder er rykket ind ,det bliver sikkert “spændende” at følge dette kerne danske boligområdes forvandling de næste år, for mig bekendt har hverken boligselskab eller kommunen en ide om at man vil/skal håndtere det anderledes her.

  • Det samme her i København – byen er segregeret fra gade til gade – afhængigt af hvor mange sociale boliger der er.

    Folk vil ikke bo sammen. Hvad vil de Radikale gøre ved det ? I Sverige flytter de på landet – det har de aldrig gjort før, men der er jo masser af plads og deres indvandrere er bange for den store natur.

  • “DA jeg stemte DF i 2001, var det med en vis bæven. Ville vi blive regeret af landsbytosser ? Næh, DF har navigeret fantastisk pålideligt i Folketinget, været garant for den mest stabile periode i dansk politik jeg mindes, og jeg fortryder ikke min stemme et sekund. Poul Schlüter havde et langt vanskeligere job end Fogh Rasmussen. Fogh burde blive i Danmark, af ren taknemmelighed.”

    Mycket intressant. Jag brukar alltid dra upp paralleller med Danmark med folk som är osäkra om dom ska rösta på sd. Detta är ytterligare en parallell man kan använda.

  • Nils

    Så vidt jeg kan se, er der ikke 1, men 40 procent, der bakker HUT op, for det er de 40 procent, der er uenige i Villy Søvndals kritik. Hvis man spørger folk, om de er “tilhængere” af HUT, så får man svar på dét, altså om de har en form for tilknytning til foreningen og ikke på, om de bakker organisationen op – altså i bredere forstand har en positiv indstilling til den. Et andet intellektuelt uhæderligt greb her er at implicere, at al islamisme findes i HUT og uden for den organisation findes kun personer, som er muslimske i ikke-skadeligt omfang, og hopla, så er det problem løst. Utroligt hvad man – tror man – kan slippe afsted med.

  • Jonny

    Apropå “Paris-videon”:
    “Det finns ett socialt kontrakt som de här huvudpersonerna med invandrarbakgrund ska…förväntas respektera fast de aldrig upplevt någon form av positiva aspekter av välfärden, liksom…
    Så kriminalitet blir…det är ett lättare karriärval.”
    Filmvetaren Daniel Brodén (Göteborgs universitet), om den svenska 90-talsfilmen “Sökarna”.

    Vetenskapsradion Forum – Måndag 26 maj 13.20
    (serien om svenska deckare på film och TV [fortsätter], och idag berättar filmvetaren Daniel Brodén om hur synen på brottslingarna har förändrats genom historien)