30
Jun
Seneste opdatering: 1/7-08 kl. 0259
15 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Den Kongelige Livgardes og Danmarks største - 50.000 mænd og kvinder – prægede bybilledet i København i eftermiddags inden stormiddagen i Bella Centret i aften. Meget sønderjydsk hørtes i vrimlen. Her er det jubilarerne fra 1958 holdet (foto © Snaphanen, klik f. helbillede)

Officer: »Sveriges vej mod katastrofen«

Det sönderslitna Libanon på 1980-talet – och Sverige på 2000-talet. Kontrasterna kunde inte vara större – eller?  Före detta FN-officeren Anders Lugn listar sex oroande tecken i Libanon som kan skönjas också i vårt till synes trygga mellanmjölksland.

“I mitten av 80-talet arbetade jag som kapten i den internationella FN-styrkan i Libanon. Därefter var jag många gånger i detta underbara land, sönderslitet av så många inbördes strider. Hur är det möjligt att ett så fantastiskt land med så många goda människor kan begå detta kollektiva självmord?  Jag kunde hitta sex förhållanden som skapade förutsättningar för den libanesiska undergången:

1. Svaga gemensamma nationella värderingar.

2. Svag nationell krigsmakt.

3. Svag nationell polismakt.

4. Extremt god tillgång till vapen.

5. Stor tillgång till droger – alkohol till kristna, hasch till muslimer.

6. Känsla av vanmakt i befolkningen: ”det är ingen idé att kämpa för ett bättre liv… fogdarna tar ändå det jag skrapar ihop”.

Hemma i Sverige inser jag sakta men obehaglig säkert att just dessa faktorer i stigande utsträckning gäller även oss. En och annan i bekantskapskretsen har satt mellanmjölken i vrångstrupen när jag hävdat dessa teser, men låt oss granska dem sakligt……:”

Anders Lugn: ” Sveriges väg mot katastrof” – pletvis dukker der ædruelig erkendelse af fare op i svenske medier. Ikke  alle  sover. Men den politiske elite vil ikke vågne og  vælgerne  har ikke villet forstyrre deres søvn. Det er  en behandlingskrævende, men uerkendt  psykologisk tilstand. Man skal være varsom med at spå 15-50 år ud ifremtiden, men en Malmøbo kommenterer artiklen således: “Här i Malmö talar folk om NÄR inbördeskriget startar, inte om.” Kun en anelse  mere  diplomatisk siger Lars Berglund, docent i kunsthistorie:  “Detta är förste gången i världshistorien som en demokratisk vald regering tvingar sit eget folk at bekosta sin egen kolonisering“.  Givet er det, at den forfærdelige mulighed i disse år gives sin chance og den er ikke vedhæftet nogen fortrydelsesklausul.

Generalkonsul Ingmar Karlsson: “Gerillakrig i våra ghettoiserade storstadsförorter”

En af de største gåder for mig er hvordan nogle mennesker tilsyneladende har aflært sig tidligere viden, og nu handler på en måde der kun kan opfattes som destruktiv, for samfundet i almindelighed og for deres egne umiddelbare efterkommere i særdeleshed. Således bugner Infomedia med vidnesbyrd om hvad jeg kalder Birthe Rønn Hornbech 1.0, som absolut ingen illusioner havde om det muhamedanske trossystems fortræffeligheder. For den svenske elites vedkommende er gåden så meget desto større, fordi der her tilsyneladende er mennesker der vitterligt tror på den multikulturelle utopi, hvor transvestitten græsser ved siden af imamen; disse centralt placerede personer som f. eks. Mona Sahlin, må have adgang til langt mere indgående viden om multikulturens pris i menneskelige og økonomiske termer, end vi her har – og alligevel går hun det ene øjeblik til knulla-parade, for det næste at iføre sig tørklæde og gå hen i moskeen. Her et helt konkret eksempel fra den svenske generalkonsul i Istanbul Ingmar Karlsson 1993, fra debatten på Exilen om Lugns advarsler:

[…] När det “bara” fanns mellan 60 000 och 70 000 muslimer i landet (idag finns det närmare 500 000) så skrev Ingmar Karlsson (1) boken. “Islam och Europa – samlevnad eller konfrontation” i ett avsnitt som handlar om Islam i Sverige skrev han redan 1993…

“Om integrationen däremot misslyckas och invandrarna med muslimsk bakgrund känner sig satta under religiöst förmynderi, ghettoiserade och socialt marginaliserade med fortsatta arbetslöshetssiffror på över 50 % måste vi räkna med att underjordiska fundamentalistiska koranskolor kommer att växa fram i våra invandrarförorter med lärare som manar till kamp med alla medel mot vad de betraktar som ett svenskt förtryckarsamhälle”

“Går utvecklingen dithän måste vi räkna med att militanta muslimska organisationer kommer att sträva efter att hos oss föra sin kamp mot den västvärld som de betraktar som inkarnationen av all ondska. Ett “heligt krig” kan då fortare än vi anar bli en realitet i Västeuropa men inte i en form av en militär kraftmätning mellan väst och den islamiska världen utan som ett gerillakrig i våra ghettoiserade storstadsförorter.” […]

Blogredaktøren er langt bedre inde i de svenske forhold end undertegnede, så han kan evt. perspektivere Karlssons placering i det multikulturelle hierarki (LFPC).

Uriasposten og Hodja “yderliggående” – hvad med Snaphanen?

Da jeg først skimmede ned over kronikken fra Politiken troede jeg umiddelbart, at der var tale om et af de velkendte stykker enfoldig journalist-spam som de her excellerer i: Nedladende i sprogbrugen, de onde udpeget med pædagogisk pegepind, og shaming alene ved brug af insinuerende ordvalg – “yderliggående”, “velsagtens for at tiltrække højreorienterede sydfra” – ikke ved påpegning af hvad der rent faktisk siges eller menes, og hvori det “yderliggående” skulle bestå. Men nej, ophavet er cremen af den danske akademikerstand, og bekræfter hvad jeg før har fremhævet – høj som lav på den islamapologetiske fløj bruger de samme retoriske virkemidler mod modstanderne, os.

Jeg er helt sikker på at disse melodramatiske sikkerhedsforanstaltninger var ganske overflødige, i hvert fald hvad angår deltagerne på disse blogs (samt Snaphanen). Mon ikke godt man kan antage, at hemmelighedskræmmeriet ikke skyldtes frygt for kronragede tyske neanderthalere, men for pinlig opmærksomhed fra medierne? Mon ikke godt arrangørerne har vidst, at de fleste danskere ville føle afsky ved enhver tanke om sharia, og ved akademisk legitimering af spørgsmålet?

Jeg kunne måske have fundet på at stille mig op uden for indgangen med diverse ubehagelige farvefotos af livet (og døden) under sharia, hvilket næppe ville kalde på bevogtning fra PET … men denne angivelige paranoia som dette udstiller, kan ikke camouflere virkeligheden i Danmark og Europa anno 2008: Her er det arrangementer med folk som Wilders og Hirsi Ali som kræver topprofessionel beskyttelse med metaldetektor og forhåndsgodkendelse. Det er Naser Khader og Pia Kjærsgaard der må beskyttes i det daglige, ikke medløbere blandt akademikerstanden. Ligesom det faktum, at befolkningsbevægelserne foregår fra muslimske lande mod vores lande, og ikke den modsatte vej, så er denne iøjnefaldende forskel på hvem der har beskyttelse behov en af de sigende, men oftest oversete, kendsgerninger der bør trækkes frem igen og igen (LFPC).

Nogle yderliggående højreorienterede havde fået fat i planen på et tidligt tidspunkt. De mente, at Juridisk Institut på Aarhus Universitet konspirerede om at afskaffe dansk ret og erstatte den med sharia. Intet mindre! Her havde de højreorienterede en sag, de kunne profilere sig på. ‘Uriasposten’ på internettet havde hurtigt 68 hadefulde indlæg, og på Hodjas Blog så man en halshugning ud for navnene på seminarets oplægsholdere.

De ophidsede på nettet var slet ikke interesseret i at diskutere sharia og dansk ret. De ville forhindre, at man overhovedet talte om det emne på universitetet. Og de havde oversat programmet til tysk, velsagtens for at tiltrække højreorienterede sydfra. Seminaret kunne ikke gennemføres uden ballade. Ledelsen besluttede at lade Politiets Efterretningstjeneste foretage en sikkerhedsvurdering. Og desuden at gøre seminaret lukket for alle andre end de inviterede. Jens Jørgen Viuff, antropolog og advokat, og Helmuth Schledermann, tidl. lektor i retshistorie, Aarhus Universitet: Islamisk ret som reservat – Hodja´s blogpost kan ses her.

Beklager, så skal vi til det igen: “Dansk kvinde dræbt i Pakistan”?

Tiden for fintfølenhed er slut. Tiden hvor ubehagelige, personlige tragedier med store samfundsmæssige implikationer ikke må diskuteres kritisk er rindet ud. Vi står i et vadested, samfundet er polariseret over dette spørgsmål i en grad jeg aldrig har oplevet noget spørgsmål dele danskerne før. Vi taler om en tid hvor blot en annonce med en burkaklædt dommer afføder nazi-anklager mod Dansk Folkeparti – ergo er der ingen nedre grænse for hvad der kan bruges som påstand om uanstændighed og ikke-stuerenhed. Vi må sige tingene ligeud, og Viuff, Schledermann og meningsfæller kan ikke gøre så meget i denne forbindelse. Alt sammen for at sige -

Tragedien sætter endnu engang spørgsmålet om hvad der udgør danskhed i fokus. Her er “danskfødt kvinde med pakistansk baggrund” i teksten ubesværet blevet til slet og ret “dansk” i overskriften. Dræbt af svoger – dansk? Æresdrab – dansk? Ikke havde fulgt hans ordrer – dansk? Boet i en pakistansk landsby i de seneste tre år – dansk? Hvad er det egentlig der forener os som folk, hvad er det der udgør danskhed? (LFPC)

En 31-årig dansk mor er blevet skudt og dræbt af sin svoger i Pakistan, mens hendes mand befandt sig i Danmark. Det skriver Berlingske Tidende tirsdag.Ifølge avisens oplysninger har svogeren tilstået drabet som et såkaldt “æresdrab”, fordi hun ikke havde fulgt hans ordrer. Han og tre andre fra kvindens svigerfamilie er varetægtsfængslet i Pakistan.

I en pakistansk politirapport, som Berlingske Tidende er i besiddelse af, beskriver den dræbtes far, at hun har boet hos sin svigerfamilie i landsbyen Kharian i de seneste tre år. De behandlede hende “modbydeligt”, fordi hun ikke kunne få flere børn. […] /ritzau/ Dansk kvinde dræbt i Pakistan

Iran: Måske kun et år fra atombomben

En mere klokkeklar situation som burde få de kulturradikale og venstrefløjen til at overveje hvor deres loyalitet ligger findes næppe. Overvejelserne kommer næppe på denne side af en ufattelig katastrofe, for de gode og anstændige er, for at citere Pink Floyds The Wall, “sitting in a bunker, here behind my wall”. De kan ikke nås, for her og nu er det de rene hænder der er altafgørende.

Læs mere »



 30
Jun
Seneste opdatering: 15/5-14 kl. 2345
16 kommentarer - Tryk for at kommentere!

 

Ni “balkongflickor” på et år

Ett mycket allvarligare fenomen är balkongflickorna. Sedan 2007 har nio muslimska flickor trillat ner från balkonger och slagit ihjäl sig (5 st) eller blivit allvarligt skadade. Det skedde i Malmö i februari, då en 16 år gammal flicka under oklara omständigheter föll från en balkong i Rosengård och dog. Inga vittnen finns mer än familjemedlemmar.
Det är naturligtvis ingen tillfällighet att nio muslimska flickor ramlar från balkonger. Allt sedan fallen Pela och Fadime (mfl) mördats för att de påstås ha kränkt familjens och särskilt husfaderns heder, har vi fått upp ögonen för att muslimska familjers kulturkrockar i Sverige kan leda till hedersmord. Nu har man kommit på att balkongmetoden är mycket bättre än att skjuta eller sticka ner flickorna, när det inte finns oberoende vittnen. Polisen står handfallen och kan inte bevisa att flickan inte ramlat ner av sig själv eller möjligen begått självmord. Det senare är inte så osannolikt som det kanske låter, eftersom det kana hända att flickan tvingas att själv hoppa. Alf Ronneby, kronik  i Skånskan  ( “Altan-piger” på dansk)

Mchangama må lave sine lektier, før han udbreder sig om ytringsfriheden og Trykkefrihedsselskabet

Af Lars Hedegaard

Jacob Mchangama skal have tak for i sin seneste klumme her på 180Grader at have rejst en velkommen diskussion om ytringsfriheden og specielt om Trykkefrihedsselskabets indsats i den forbindelse.

At han så desværre går galt i byen med sine konkrete påstande om selskabets gøren og laden må skyldes, at hans indsats for menneskerettighederne i den grad har lagt beslag på hans opmærksomhed, at han ikke har haft tid til at sætte sig ind i sagerne.

Således tror han åbenbart, at selskabet havde inviteret Geert Wilders som “æresgæst” – vi nøjedes nu med at kalde ham gæst – fordi vi var enige i hans syn på islam. Allerede dagen før vores møde med Wilders i Landstingssalen havde jeg ellers i et interview med TV 2 News omhyggeligt forklaret, at vi ikke havde indbudt den hollandske politiker for at udtrykke enighed med hans synspunkter (hvilket jeg gentog i min velkomsttale til Wilders dagen efter), men for at give ham lejlighed til at fremføre dem for et dansk publikum. Og det kunne jo nok være nødvendigt i en situation, hvor han var truet på livet uden at have begået anden brøde end at give sin mening om islam til kende. Jeg gjorde også opmærksom på, at vi fandt det stærkt forkasteligt, at den danske statsminister havde fordømt Wilders’ film Fitna på et tidspunkt, hvor han ikke kunne have set den.

I Trykkefrihedsselskabet havde vi derimod nøje studeret den famøse film, inden vi inviterede Wilders til Danmark. Hvis den havde indeholdt opfordringer til overgreb på muslimer, ville vi naturligvis ikke have bedt ham komme. Men det gør den som bekendt ikke.

Det er sandt, at Geert Wilders både i Fitna og i sine øvrige offentlige budskaber har draget paralleller mellem islam og andre totalitære ideologier som f.eks. nazismen. (Det har jeg i øvrigt også selv gjort.) Men det diskvalificerer ham vel ikke som offentlig debattør. I hvert fald bør det ikke være strafbart at fremsætte et sådant synspunkt.

Læs mere »



 29
Jun
Seneste opdatering: 30/6-08 kl. 1517
Ingen kommentar - Tryk for at kommentere!

Fra Politiken. Det er forståeligt nok at Seidenfaden tygger grundigt drøv på den rejse til Amman. Hvad siger bladets kerneskribenter Braad Thomsen, Mette Winge og Jørgen Knudsen til denne tegning ? Thomsen må jo væmmes efter sin kronik om “Pøblen” d. 28, men tegningen er læsernes absolutte favorit.

Det ny ideal: “En ikke-macho HBT-soldat”

De sørgelige rester af den svenske hær er gået over til de bløde værdier. Hvad udad tabes, skal indad vindes. Må de godt skyde med skarpt ? Nej, det må de ikke, for de må slet ikke skyde, ser jeg i Hans Bergströms ironiske klumme “Landet utan hot” :

Petra Jäppinen upplever att ett av de största problemen är kulturen i försvaret.
– Det är i mångt och mycket en machokultur, eller har i alla fall varit, och det har satt sina spår. Fortfarande är majoriteten av dem i väpnad tjänst män. Vi måste förändra attityder och jargong i det dagliga livet. – Hon tror att den svenska försvarsmakten nu tar täten internationellt. Samtliga vapengrenar, värnpliktiga och yrkeskategorier finns representerade i pridefestivalen.- Sverige blir ett föregångsland i HBT-sammanhang, säger Petra Jäppinen.

Hon är första militära HBT-handläggaren Soldater i uniform på pridefestival

Social kapital ? = En by i Danmark !

Historien ( ‘Morocco Towns’ in Dutch Cities) minder mig om hvorledes alle huse i små arabiske landsbyer fra Middelhavet til Mellemøsten er omringet af høje mure med glasskår og pigtråd på toppen.
Alle porte låses dobbelt og alle indgange har kig-lemme, så man kan se hvem (af naboerne) der banker på, og hvem man kunne have lyst at give adgang.Sådan har det været siden Muhammeds tid.
I mange danske småbyer har man indtil for få år siden ikke engang låst dørene og haverne kan man jo gå lige ind i.Vinduerne har det her i landet ikke været nødvendigt at tilgitre eller tilskodde, som de ellers fremtræder i de fleste muslimske mindre byer og på de nederste etager i storbyerne Tyrkiet inklusive.Selv vore fritidshuse “står ude om natten”.
Social kapital ? = En by i Danmark !

Kirsten Damgaard, kulturpsykolog

Ekstra Bladet opdager de muslimske ‘ægteskaber’ med spædbørn

Vi var naturligvis allerede ude med denne historie forleden, men dette drejer sig ikke om kroner og ører tjent på kioskbaskere, men om den grimme virkelighed. Hver gang mainstreammedierne bringer ubesmykkede historier som denne undergraves selvbedraget om ‘dialog’ med og ‘respekt’ for kulturer der ikke fortjener det. Ikke nok så meget multikulturelt spin kan gøre denne historie appetitlig, og derfor er det godt at den kommer ud til et større publikum. Den bredere accept af de videre konklusioner har vi endnu til gode: Der er kulturelle fænomener der bare må tages afstand fra, og som ikke kan bortrelativiseres ved at henvise til mangfoldighed. Historien om børneægteskaberne har således en meget konkret implikation – hvordan undgår vi at få mennesker med den slags normer indenfor vores grænser? (LFPC).

En giftefoged fra Saudi-Arabien blåstempler nu mænds ægteskaber med piger helt ned til et-års-alderen. […]

Der er ingen minimumsalder for indgåelser af ægteskab, siger Al-Mu’bi i interviewet, og forklarer, at et ægteskab kan ses på to måder – selve ægteskabet og fuldbyrdelsen.

- Man kan have en ægteskabskontrakt med en et-årig pige, og sagtens med en syv-, otte-, ni-årig. Det er blot en kontrakt, fastslår giftefogeden, som understreger, at hendes seksuelle debut-alder kommer an på traditionerne.

- Vi følger profeten Muhammed. Han giftede sig med Aisha, da hun var seks, men havde ikke sex med hende, før hun var ni. Vi anser profeten Muhammed for at være vores forbillede, siger han. […] Et-årig gammel nok til bryllup

“When in Rome …” eller i dar al-harb i almindelighed

JP giver danskerne gode rejsetips, så turister på fremmede himmelstrøg ikke uforvarende kommer til at … krænke de lokale, med potentielt fatale følger. Blandt de utvivlsomt fremragende formaninger er:

1. Puds ikke næsen offentligt i Japan […]

2. Fornærm ikke den thailandske konge […]

3. Hold ikke i hånden i Saudi-Arabien […]

4. Undgå vilde håndbevægelser i Kina […]

Sådan gør du dig selv til grin på ferien

Man kunne ønske sig at Danmarks Turistråd ville udfærdige lignende gode råd til tilrejsende og -vandrede mennesker fra eksotiske lande, f. eks.:

5. Lad din OCD-lignende religion blive derhjemme, og kræv ikke særhensyn og eftergivenhed fra de lokale med hensyn til arkaisk kvindesyn, bizarre spisevaner, og groteske æresbegreber. I særdeleshed, lad dit hysteriske, impulsive, infantile og offerklynkende temperament tilbage i skuffen. Vi ønsker dig en behagelig hjemrejse.

Men denne kulturelle fintfølenhed går måske kun den ene vej? (LFPC)

»Om godheden«

“Half the harm that is done in this world is due to people who want to feel important. They don’t mean to do harm — but the harm does not interest them. Or they do not see it, or they justify it because they are absorbed in the endless struggle to think well of themselves.”

(T.S.Elliott)

Att läsa om böcker hör sommaren till. Johan Lundberg läser om Willy Kyrklunds Om godheten från 1988 och finner där en sällsynt klarsynt diagnos över den tid som vi befinner oss mitt i.

Få har bättre än Willy Kyrklund beskrivit en av de innersta drivkraften i den nutida mentaliteten. Jag tänker på den korta skriften “Om godheten” som kom ut för exakt 20 år sedan. När jag på den tiden läste den, så såg jag den – i likhet med de flesta dåtida kritikerna – mest som en klurig teologisk och allmänmänsklig utläggning, stilistiskt säker, charmigt otidsenlig och fyndigt ironisk. När jag nu läser den på nytt så ser jag även någonting helt annat: en klarsynt tidsdiagnos: en iskall redogörelse för en samhällelig mentalitet som bara vuxit sig starkare och starkare under de två senaste decennierna.

Læs mere »