Geert Wilders visits Copenhagen

Geert Wilders holding a speech in the Danish Parliament building (Landstingssalen) about his recent film “Fitna”, Sunday, June 1st. Mr. Wilders also gives his opinion on Islam in general, followed by some thoughts on the Islamisation of Europe (“The Eurabia project”). Wilders was invited to Denmark by the Danish Free Press Society (Trykkefrihedsselskabet). If you experience any technical problems watching it through the link given here, please watch it directly at Vimeo.com. Another  video here, from my own  camera, but also containing Lars Hedegaards  introduction,  45 minutes :

Shortened You Tube version at 9:48 also.

TRANSCRIPT:  GEERT WILDERS’ SPEECH IN THE DANISH PARLIAMENT, JUNE 1, 2008

Short mobilevideos from the debate after the speech – question from Helle Merete Brix: (earphones recommended)

Ouestion from Katrine Winkel -Holm and Mrutyuanjai Mishra

Søren Krarup skriver bla. om mødet med Wilders følgende i Kristeligt Dagblad:

“Kunne personen og politikeren Geert Wilders leve op til dette niveau, spurgte en skeptisk dansker, som kun kender til ham via mediernes mistænkeliggørelse?

Jeg skal hilse og sige, at det kunne han! Det var en oplevelse at møde ham og høre hans tale og argumentation i Landstingssalen på Christiansborg. Jeg forlod Christiansborg med en respekt for mandens indsigt, karakter og uforfærdethed, som kom bag på mig selv.

Han havde holdt en lang tale om Europas åndelige og folkelige situation, som meget få danske politikere kunne have holdt. Og han gjorde det med en humor og styrke, som ikke undlod at gøre indtryk på tilhørerne. De hyldede ham bagefter med minutlang, stående ovation, som han tog imod med en tiltalende beskedenhed. Der var ikke antydning af de billige politiker-uvaner, som vi kun kender alt for godt, og som jeg havde frygtet ved ham. Virkelig en mand af format, som derfor tør se den islamiske trussel i øjnene, som udgør nutidens dødelige fare mod Europa. Mod Holland, i hvilket land han må leve under konstant beskyttelse på grund af dødstrusler. Mod Danmark, hvor en tegner må leve under jorden på grund af dødstrusler, og hvor politikere må dækkes af bodyguards døgnet rundt på grund af samme slags trusler. Mod Frankrig og England og snart sagt ethvert europæisk land, hvor ytringsfriheden trues konstant, og fejheden og frygten derfor hersker hos dem, der fordømmer en islamkritisk film uden at have set den.

TALEN VIL BLIVE oversat og trykt på dansk, ved jeg. Men hvad der ikke kan læses, er den stemning, der herskede i Landstingssalen, og de kloge og lødige svar, han fremkom med på spørgsmål og indlæg fra tilhørerne. Jeg gik til en af hans hollandske bodyguards efter mødet og spurgte: Er dette den virkelige Geert Wilders , er denne mand af klogskab og karakter den Geert Wilders , som I kender fra dagligdagens Holland? Politimanden nikkede. Sådan er han, svarede han. Det andet skyldes journalisterne.

Jeg vil sende Geert Wilders ‘ tale til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).”

»22. juli 1985«

af Uwe Max Jensen

Journalister er udstyret med en endog ganske kort korttidshukommelse. Og hverken historisk bevidsthed eller viden står i høj kurs i journalistikkens verden. Alligevel må man med mellemrum undres over den uvidenhed, der bliver åbenbaret, når det gælder faktuel viden.

I forbindelse med terroranslaget mod Danmarks ambassade i Pakistan omtaler flere medier anslaget, så man skulle tro, at bombesprængningen er den første terrorhandling vendt mod Danmark.

Nyhedsavisens chefredaktør Simon Andersen tager imidlertid prisen, når han i avisens leder (“Terror”, 3. juni 2008, s 24) skriver følgende:

“Så skete det. Danmark blev i går ramt af terror – det første angreb mod vor nation siden 2. verdenskrig. Dette var et angreb mod Danmark, imod os. Heldigvis døde få, men det er ikke længere et spørgsmål om, hvorvidt vi også i hjemlandet rammes af et angreb; spørgsmålet er hvornår.”

Simon Andersen overser imidlertid, at Danmark allerede i 1985 var hjemsted for et islamisk relateret terroranslag.

På en varm sommerdag – 22. juli 1985 – klokken 10.27 bliver en bombe bragt til sprængning foran det amerikanske luftfartsselskab Northwest Orient Airlines’ kontor i Imperialbygningen på Vesterbro i København. Én person dør, mens 25 mennesker bliver kvæstet. 10 minutter senere sprænger en ny bombe – denne gang ved den jødiske synagoge i Krystalgade. Syv personer bliver lettere kvæstet.

Et par minutter i 11.00 er terroristerne fra den palæstinensiske organisation PFLP-GC på spil igen. En terrorist placerer en kuffert op af den bygning på Vesterbrogade, hvor det israelske luftfartsselskab El-Al har hovedkontor. Da terroristen har sat kufferten og skal til at vende sig om for at stikke af, står der en ældre dame og kigger på ham.

“Unge mand, De glemte Deres taske,” siger den ældre dame, og i panik griber terroristen kufferten og forsvinder fra stedet. Han spadserer derefter omtrent to en halv kilometer gennem Københavns indre by med en kraftig bombe i hånden. Flere vidner lægger mærke til den nervøse mand med kufferten på hans vej mod Kongens Nytorv, hvor han går i retning mod Nyhavn og smider kufferten i kanalens grumsede vand. Herefter tager han flugten med flyvebåd til Sverige. Da politiet senere fisker kufferten op af Nyhavn og sender den til undersøgelse, viser det sig, at bomben i kufferten er langt kraftigere end de to bomber, der detonerede. Terroristernes sidste bombe skulle have fuldbyrdet en nøje tilrettelagt aktion mod jødiske og amerikanske interesser i den danske hovedstad.

Forud for terroraktionen 22. juli 1985 var der ingen trusler og tilsyneladende ikke andet motiv, end at terroristerne i København kunne få ram på de to landes interesser på behørig afstand. Senere finder politiet et fingeraftryk på bomben, der fører til anholdelse af den islamiske terrorist, Mohammed Abu Talb, der nu afsoner en livstidsdom i Sverige.

Vi har brug for historisk viden, der klargør, at terroranslag mod vesten ikke er nogen ny foreteelse med rod i nogen tegninger i Viby. De fleste medier forsømmer at formidle den. Chefredaktør Andersen slutter med følgende fundering: “”At trykke dem (tegningerne, red.) igen var måske en fejl.”

Uwe Max Jensen

(foto fra Berlingske Tidende 2005. I alt blev 20 kvæstet. Manden på billedet, en turist, døde senere)

Strammere indrejseregler i USA – når virkeligheden ikke kan forties længere

Dette er faktisk en god nyhed, som giver anledning til håb om mere af samme slags. Når myndigheder verden over, også i USA, foretager umulige krumspring for ikke at nævne problemet ved navn – jihad og islamisk supremacisme – men skubber konfrontationen yderligere ud i fremtiden, så indskrænker de selvfølgelig derved vores handlerum i samme grad, at pæne løsninger umuliggøres som en yderste konsekvens. Après nous le déluge. Imidlertid kan virkeligheden blive tvunget ud i lyset, når konkrete trusler her og nu kræver handling som ikke lader sig udskyde. Dette er måske et første lille skridt hen imod en åben forholden sig til virkeligheden, uden berøringsangst og frygt for at ‘krænke’. Hvis det på et tidspunkt lykkes jihadister at sprænge transatlantiske fly på vej til og fra USA, vil sådanne krav formentlig være uomgængelige, og ligeledes den så forkætrede screening og profiling af passagerer (LFPC).

Europæiske virksomheder udtrykte sidste år bekymring over en amerikansk ide om, at passagerer, som ankommer til landet, på forhånd skal registrere sig 48 timer før indrejsen. Det vil nemlig gøre det sværere at gennemføre forretningsrejser med kort varsel. […]

Målet med det nye system er at gøre det sværere for mulige terrorister at rejse ind i landet. Ifølge Financiel Times udtaler en amerikansk embedsmænd, at der er frygt for en stigende radikalisering i Europa. Snart skal du registrere dig for at rejse ind i USA

Seidenfaden til skafottet i Jordan?

Desværre nok mere af den velkendte ‘Baghdad Bob’-overbudsretorik som den arabiske verden svælger i – en fattig kompensation for de lidet glorværdige realiteter på disse kanter – men få mediebegivenheder kunne være mere underholdende end at opleve Tøger S. på anklagebænken hos det trængte og uglesete mindretal, muslimerne (LFPC).

[…] Blandt de stævnede er tegner Kurt Westergaard, kulturredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten Flemming Rose, chefredaktør på Berlingske Tidende Lisbeth Knudsen og chefredaktør på Politiken Tøger Seidenfaden.

Tiltalen lyder på blasfemi, forhånelse af profeten og forsøg på at splitte det jordanske samfund ved på mediernes netaviser at have vist Muhammedtegningen.

Morgenavisen Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen har svært ved at tage sagen alvorligt.

“Det er vist mest til brug indadtil i den islamiske verden. Jeg vil se det, før jeg tror det, at der skulle blive taget noget som helst skridt via internationale retskanaler. Under alle omstændigheder må denne sag lige være noget for det dansk-arabiske dialogcenter i Cairo, som regeringen jo har tillagt stor betydning. Her har man virkelig en chance for at fortælle om, hvordan den fri presse fungerer i en fri verden,” siger han. Danske mediefolk stævnet i Jordan

DF Ungdom og den farlige ironi

Pointen er skarp og reel, og den ironiske form den bliver fremført i er sjov, men pas nu på. Alt hvad der udgår fra Dansk Folkeparti kan som bekendt udlægges som bevis på deres afgrundsdybe umenneskelighed og uanstændighed, og samtidig bekræfte kritikerens godhed. Hvis dette bliver ‘taget ud af konteksten’ kan de mest rabiate motiver skydes dem i skoene (LFPC).

Dansk Folkepartis Ungdom vil også have et ungdomshus og har tilbudt overborgmester Ritt Bjerregaard (S) at ødelægge dele eller hele bydele for at få adressen Rådhuset, 1599 København V.

Ungdomspartiet reagerer dermed på Folketingets afvisning af at gå ind i sagen.

“Vi er en gruppe unge mennesker, som er blevet bekendt med, at man i din kommune kan få stillet et hus til rådighed, hvis man har en alternativ adfærd. Vi er en gruppe unge, som har en stor interesse for Danmark, dansk kultur og politik. Vi er ikke som alle andre unge og mener derfor, at vi også er en alternativ gruppe unge mennesker,” skriver Dansk Folkepartis Ungdom i dag i et åbent brev til Ritt Bjerregaard. […] DF Ungdom tilbød at jævne bydel

Inger Støjberg (V): Margrethe Vestager går terroristernes ærinde

Personligt kan jeg godt finde internetskribenters brug af skældsord og lidet smigrende prædikater anstrengende eller uinteressante at læse, så jeg vil her afholde mig fra de kontante og bramfrie vurderinger af dette seneste udspil fra de Radikale, selv om det unægteligt kalder på dem. Men Støjberg siger jo det der skal siges her. At S i dette tilfælde vælger den rette side er selvfølgelig godt, men ikke værd at spilde tid på, så længe deres synspunkter er så inkonsistente og modsigelsesfyldte (LFPC).

[…] S-formand Helle Thorning-Schmidt lægger skarp afstand til den radikale leder Margrethe Vestager, som efter angreb på den danske ambassade i Islamabad har talt for en drejning af dansk udenrigspolitik i en mere blød retning.

“Det er et meget dårligt tidspunkt at diskutere ændringer af dansk udenrigspolitik på,” sagde Helle Thorning-Schmidt efter at have forladt et møde hos Udenrigspolitisk Nævn, som blandt andet drøfter gårsdagens terrorangreb. […]

Efter nævnsmødet afviste den radikale leder alle beskyldninger.

Hun erklærede sig endvidere meget skuffet over, at politisk ordfører Inger Støjberg (V) i dag i sin blog, har beskyldt hende for at gå terroristernes ærinde. […]

“Hun kommer alligevel ufrivilligt til at gå terroristernes ærinde netop på en dag, hvor vi har været ude for et terrorangreb. Det er helt galt,” siger Inger Støjberg […] Thorning langer ud efter Vestager

Den norske Muhammedtegning: Nu med alskens figenblade og forbehold

Ikke at jeg kunne drømme om at spotte og håne den norske tegner for at prøve at beskytte sig selv, for han ved selvfølgelig godt at han løber en risiko uanset hvad han siger, og han lavede altså tegningen alligevel, og lagde navn til den. Men helt ærligt, behøver han at sige så meget sludder som han ingen som helst dækning har for – den gamle traver med at misbruge eller dække sig bag religionen. Jan O. Henriksen kan ikke dokumentere eksistensen af en demokratisk, pluralistisk og ikke-supremacistisk mainstreamretning af islam, eller et land med en stor muslimsk befolkningsandel som er sammenligneligt med vores bedste-af-alle samfund. Spørgsmålet er om han godt ved dette, eller slet ikke har tænkt så langt. Det bedste man kan håbe om denne tegning er at den i det store perspektiv er med til at styrke opfattelsen af vestlig assertivitet (LFPC).

[…] – Jeg ville selv aldri vært med på å tegne Muhammed bare for å provosere. Jeg var uenig med mine kolleger som viste støtte til de danske tegnerne som har tegnet Muhammed.

– Muhammed-karikaturene var en provokasjon som ikke var nødvendig.

Han sier at dette er en helt annen situasjon.

– Det provoserende ligger i at man gjør en slik terrorhandling. Da kryper man i skjul bak religionen. Det provoserende er at man mener at hvis man bare vifter med islam-kortet kan man gi opp enhver kritikk av det som er en reell terrorhandling. Bli med i karikatur-debatten

“Er vi selv ude om det?” – spænd sikkerhedsselen og find brækposen, så kører selvhadstoget

Jeg er ked af at JP giver dette spørgsmål legitimitet ved overhovedet at stille det. Som forventet kommer dækningen heller ikke denne gang til at handle om nogle konkrete mennesker af kød og blod der ved deres egen fri vilje har planlagt og udført denne udåd. At oppositionen altid vil sætte kampagnen mod regeringen, Dansk Folkeparti og danske interesser over alt er velkendt, men der savnes et samlet modspil i mainstreammedierne. Svar til JP: Nej (LFPC).

Pakistans ambassadør i Danmark udpeger Muhammed-tegningerne som årsag til terrorangrebet. De radikale peger på den danske udenrigspolitik.[…]

Har den aktivistiske danske udenrigspolitik eller Muhammed-tegningerne udløst angrebet? Spørgsmålet splitter Folketinget i en grad, så radikale venstre, SF og Enhedslisten efterlyser et kursskifte til en mere blød og konfliktløsende udenrigspolitik.[…]

Naser Khader fra Ny Alliance er målløs over Margrethe Vestager:

»Hun har igen og igen undervurderet de islamistiske modstandere, vi står overfor. Dem kan man ikke gå i dialog med,« fastslår Khader og opfordrer danske aviser til igen at genoptrykke Muhammed-tegningerne, hvis de har været motivet bag bombesprængningen af den danske ambassade.

Den pakistanske ambassadør i Danmark, Fauzia Mufti Abbas, udpeger Morgenavisen Jyllands-Posten som ansvarlig for bombeangrebet, fordi avisen står bag Muhammed-tegningerne:

»Det er ikke kun det pakistanske folk, som har følt sig forulempet af det, som din avis har påbegyndt. Jeg vil gerne vide, om din avis føler sig tilfreds med, hvad den har gjort, og hvad den har udløst?« lyder det retorisk fra ambassadøren. […] Er vi selv ude om det?