13
jun
Seneste opdatering: 13/6-08 kl. 1729
5 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Et “stort nej” ifølge Radioavisen kl 14. “Intet mirakel kan ændre det” (Mette Fugl) Pt. 45 % ja , 54 % nej.

Irerne vil ikke vide af den ny EU-forfatningstraktat, Lissabontraktaten. Det siger Irlands justitsminister, Dermot Ahern fredag. Der er tale om et uofficielt resultat, men det ventes at blive bekræftet af valgtilforordnede senere.

– Det ser ud til at blive et nej, sagde Dermot Ahern fredag i en direkte tv-transmission og kaldte resultatet “skuffende.”

Nej i 43 valgkredse
Ahern baserede sine konklusioner på foreløbige stemmeoptællinger, som det statslige irske tv RTE samlede sammen på baggrund af meldinger fra valgobservatører og foreløbige resultater. De viser, at nej-siden fører i hovedparten af Irlands 43 valgkredse, mens traktatens tilhængere kun førte klart i nogle få valgkredse. Resultatet bliver et hårdt slag for EU. Alle medlemslande skal nemlig godkende traktaten, før den kan træde i kraft. DR Online

“Han åkte hem genast när han fick PUT”    ( permanent uppehållstillstånd )

En f.d. asylsökande, som jag var ombud för, ringde mig häromdagen. Han och hans familj ville gärna att jag skulle komma och hälsa på dem i den lilla mellansvenska stad där de nu bor sedan några år efter nära sex års väntan på att få uppehållstillstånd (PUT). Mannen, vi kan kalla honom K, är statslös palestinier från Saudiarabien och hör till den ganska lilla skara asylsökande som helt enkelt inte kan avvisas även om de inte skulle ha asyl- eller skyddsskäl, eftersom landet inte tar emot en icke-medborgare som varit borta längre än sex månader. […]
Jag frågade K hur det gått för M, en irakisk man som vi också kom att hjälpa och som fick PUT för några år sedan. Då skrattade K gott och sa att M bor nu i Malmö och att han har gift sig med en kvinna från Irak. Och så sa han det, som så många andra också har sagt och säger:

“Så fort han fick PUT så åkte M tillbaka till Bagdad. Han har ju släkt där och han längtade hem och han ville hitta en kvinna att gifta sig med och hämta hit. Så är det många som gör. Så fort de får PUT så reser de tillbaka till Irak. De skrattar åt svenskarna som tror på alla historier, de vill bara ha PUT och ett bra liv i Sverige och få pengar för ingenting och de reser tillbaka utan problem.”    Merit Wager  (der har arbejdet i PUT branchen)

Mental klaustrofobi: »Ethvert menneske på jorden fik ret til asyl i Danmark«

Af HENRIK GADE JENSEN

En ny bog gennemgår den danske udlændingepolitik fra 1983-2008. Den viser, at folketingsflertallet og mediedanmark indtil 2001 levede i et konstrueret univers, hvor intet kunne ændres på den førte politik. Bogen gennemgår ud fra aviserne og Folketingets forhandlinger de seneste 25 års debat om udlændingelovgivningen i Danmark. Det er næsten som en 600 siders citatsamling, fordi forfatteren bringer lange og fyldige referater, men der er tale om grundig dokumentation, og Morten Uhrskov Jensen gengiver debatten fair, sobert og upolemisk.

Morten Uhrskov er historiker og adjunkt på Ordrup gymnasium og dertil national- eller værdikonservativ, hvorfor hans sympati må ligge blandt indvandrerkritikerne, men forfatteren moraliserer ikke.

Dårlige argumenter
Bogen begynder i 1983, hvor en markant ny udlændingelov vedtages, der giver hvert menneske på jordkloden ret til asyl i Danmark. Forfatteren antyder, at Socialdemokratiet gik med til den ny udlændingelovgivning, der var i klar modstrid med tidligere S-politik, for at genere Schlüter-regeringen ligesom i NATO-politikken.

Bogen er en guldgrube for dårlige argumenter, fejlslutninger og insinueringer fra 25 års udlændingepolitik. Indtil 2001 består den dominerende diskurs i at gentage moralsk banale antagelser og derfra slutte uden mellemregninger til specifikke og kontroversielle konklusioner om dansk udlændingelovgivning.

Der optræder en lang række mantraer i diskursen: Det humanitære, bekæmpelse af racisme, menneskesynet, tonen, der tilsammen fungerer som jokere i debatten og stikker alle andre hensyn.

Associationer
Der opbygges associationskæder, som når det mindste pip mod for mange flygtninge/indvandrere i 1980’erne knyttes til xenofobi, racisme og nazisme. Kritik af ukontrolleret indvandring gøres til ét med jødeforfølgelser. Der tales fast om “raceuroligheder”, når der ytres protester.

Da flertallet af politikere og journalister lever inden for samme associationsramme, bliver indlæg oftest til selvbekræftelser og gentagelser. Det meste er ren jargon. Og da jargonen langsomt går af mode efter 2001, fremstår den i dag oppustet og selvbedragerisk.

Et par borgerlige ordførere argumenterer sobert ved at påpege, at hensyn og humanisme er to-sidet og retter sig mod flygtninge, men også mod hensynet til landet og befolkningen. Men den røst overdøves fuldkomment. Det er kun Fremskridtspartiet/Dansk Folkeparti, der ukueligt modsiger diskursen og forsøger at opbygge en anden jargon.

Journalisters moraliseren
Der er også mange eksempler på, hvordan journalister svigter deres neutrale position og overgiver sig til moraliseringer. »Hvorfor skulle jeg tro på, at dine pæne holdninger ikke bare er noget, du påstår,« spørger journalist Lene Frøslev i 1987 socialdemokraten Vibeke Storm Rasmussen, der havde ytret sig kritisk over udviklingen i en rapport.

Underforstået: Du er nok racist og fremmedhader uden at sige det. Niels Ufer skrev åbenlyst journalistik direkte for at ændre på politikken, og det blev hædret. En ordstyrer i DR kaldte alle danskere for hængerøvsracister.

Når man i dag i 2008 med bogen her kan genoplive debatten, giver det mental klaustrofobi. Var debatten virkelig så indelukket, snæver og perfid? Bogen kan læses som en lidelsesfuld Moskva-proces mod danskerne, der permanent beskyldes for racisme og fremmedhad.

Konstrueret univers
Folketingsflertallet og mediedanmark levede ind til 2001 i et konstrueret univers, hvor intet kunne ændres, retligt eller moralsk, på den førte politik. Set med 2008-øjne en mærkelig fatalisme på linje med mennesker, der venter på ragnarok uden at ville ændre retningen.

På mange måder er bogen et tilføjet kapitel til Barbara Tuchmanns bog ”The March of Folly”, tåbelighedernes march, hvor Tuchmann skildrer kulturer, der med åbne øjne går undergangen i møde.

Bogen mangler især den akademiske debat, som den blev præsenteret af eksperter og forskere. Det kunne der let skrives 600 sider mere om.

Forfatteren har ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten fået betalt et halvt års orlov fra gymnasielærerjobbet af Dansk Folkeparti til at skrive bogen, og det burde være anført i forordet, men det ændrer ikke på sandhedsværdien af det sagte. Samtidig er det vist første gang, at der er kommet noget fornuftigt ud af de millioner, som partierne suger ud af statskassen til eget brug.

Morten Uhrskov Jensen: Et delt folk , Dansk udlændingepolitik 1983-2008 612 sider, 248 kr.Forlaget Lysia Er udkommet

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

5 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
Vivian Clayborn
Vivian Clayborn
15 years ago

Godt gået Irland.

Hvad gør EU nu? Respekterer de Irlands nej?

PB
PB
15 years ago

Den er der sikkert mange Talking Heads der vil lægge sig i sporet af den kommende tid , hvilket understreger hvor vigtig modstand mod “monsteret” er, hele tiden.
Nu er det festdag, Irsk øl er indkøbt og når det er slut går turen mod den Irske pub.

Gert
Gert
15 years ago

Sådan, Irland!

Matti från Finland
Matti från Finland
15 years ago

OK , mina fårhagor blev inte realiserade. Men Dublin-effekten finns dock , den bara räckte inte den här gången.

5
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x