25
jun
Seneste opdatering: 25/6-08 kl. 2012
6 kommentarer - Tryk for at kommentere!

i “landgangsuniform.” Russiske soldater i København som deltagere i Rosenborg Tatoo. Et sjældent syn. Bistre, ikke kontaktbare. (fotos© Snaphanen, klik f. helbillede )

Geert Wilders, Trykkefrihedsselskabet og menneskerettighedslektoren

Det er synd for vores klummeskriver, Jacob Mchangama (Trykkefrihedsselskab eller blot antiislamisk forening? ) , at han åbenbart ikke har været klar over, at Trykkefrihedsselskabet ikke deler Geert Wilders opfattelse af, at Koranen bør forbydes (i Holland, hvor Mein Kampf er forbudt). Dette gør, at Mchangamas kritik af Trykkefrihedsselskabet falder helt til jorden på dette punkt. Bl.a. skrev næstformand i dette selskab, Katrine Winkel Holm, i Berlingske den 7. juni:

”Der er ingen grund til at bruge tid på at argumentere imod hans (Geert Wilders) forslag om at forbyde Koranen, som man klart må afvise”.

Formanden, Lars Hedegaard, sagde ved sin præsentation af Geert Wilders den 1. juni ved mødet på Christiansborg, at selskabet havde inviteret Wilders, fordi han var/er truet på livet af personer, der efterstræber ham pga. hans kritik af visse af Koranens passager og især dette, at visse islamister vælger at fortolke disse ord fundamentalistisk/ordret og voldeligt. En kritik, han har ønsket at udtrykke, og vel burde kunne udtrykke i et frit vestligt samfund, men desværre har dette ikke været tilfældet, og for at han ikke skal nyde samme skæbne som Pim Fortuyn og Theo Van Gogh må han nu leve i ufrihed i en beskyttet bolig under det hollandske parlament og med permanente livvagter. En situation, der må være meget belastende. Han er en Hollandsk parlamentariker, der har udtrykt religionskritik, men nu må beskyttes permanent. Dette i sig selv er et udtryk for hvilken relativt alvorlig situation, vi befinder os i. dette burde vække eftertanke på Mchangama og bekymre ham.

Lars Hedegaard præciserede, at når selskabet havde inviteret Wilders, var det ikke, fordi man fra selskabets side er enig med Wilders i det, han siger, men fordi han må leve under beskyttelse pga. han har brugt sin ytringsfrihed. At selskabet inviterer og støtter personer, hvis ytringsfrihed, er truet, som det fremgår af foreningens formål.

Når Trykkefrihedsselskabet så ofte må vælge at invitere og give stemme eller priser til fortrinsvis islamkritikere, hvilket Mchangama kritiserer, så er det jo fordi, det i den tid vi lever i ofte er islamkritikere, der bliver forsøgt truet til tavshed. Det er let at se, hvis man ser sig omkring, Det er ikke Ahmed Akkari, Asmaa Abdol-Hamid og Abdul Wahid Pedersen, der bliver truet, fordi de f.eks. kritiserer vores samfund, regeringen eller den vestlige/kristne kultur, sådan som de gør. Heldigvis kan de tillade sig dette, uden at blive truet på nogen måde. Men det samme kan ikke siges om dem, der kritiserer islam eller kritiserer personer, der som terroristerne begår deres handlinger med henvisning til de voldsopfordrende og eller ”hatespeechs-agtige” vers i Koranen. Det kan være forbundet med livsfare at påpege/debattere/kritisere eller tegne satiretegninger, der fremstiller og kritiserer islam og/eller denne brug af disse vers i Koranen.

Trykkefrihedsselskabet holdt en rigtig god konference så sent som den 4.11.2007 hvor ytringsfriheden i Kina blev sat under debat. Bl.a. hørte vi en rystende beretning fra Jennifer Zeng om hendes oplevelser i kinesisk fangelejr pga. medlemskab af Falun Gong-bevægelsen (hun har skrevet bogen Witnessing History). Jeg så, at en del af tilhørerne blev fugtige i øjnene. De torturmetoder, som hun selv havde været udsat for og været øjenvidne til var frygtelige og ubeskrivelige. Ved denne konference blev islam ikke omtalt på noget tidspunkt, og i det hele taget fortjener selskabet ros for deres gode konferencer og deres støtte til personer overladt i verden, hvis ytringsfrihed er truet.

Det er ikke Trykkefrihedsselskabet skyld, at det for tiden i høj grad er islamister, der står for hovedparten af de alvorlige og konkrete trusler, der er mod ytringsfriheden. Det virker ulogisk at Mchangama synes, at han skal bebrejde Trykkefrihedsselskabet dette. Denne kritik skal han rette mod islamisterne (og mod FN og EU).

Jacob Mchangama, som ellers er en skarp iagttager, og bl.a. er gået frem og har påpeget at FN’s Menneskerettighedsråd er en eklatant fiasko (hans egne ord JP 3.4.2008), burde have så meget udsyn, at han kan indse, at ytringsfriheden skal forsvares for alle. Og det gælder også Geert Wilders ytringsfrihed.

Sidst må det pointeres, at Wilders i de interview han gav ved sit besøg i Danmark og i sit foredrag gjorde meget ud af at forklare, at det er islam som en politisk ideologi og den ortodokse/bogstavelige fortolkning, som islamisterne gør, han kritiserer. Wilders gjorde bl.a. opmærksom på, at der i hans eget land, Holland, findes mange moderate muslimer, som han naturligvis ikke ønsker at kritisere. Læs evt. selve hans tale hvor han også forklarer, hvorfor han lavede Fitna. Læs det interview, der var med ham i JP den 2.6.2008. og se Lars Hedegaards inledning til Wilders´tale på videoen fra Christiansborg – de første fire minutter.

Lone Petersen

Lars Hedegaard og Geert Wilders, foto © Snaphanen, klik f. helbillede

Ikke mere mindreårig kuffar-fjams til Mustafa

Vi afventer dog landsrettens kendelse. Med til de udgifter som hovedløs tildeling af opholdstilladelser medfører, er jo også udgifter til prøvelse af sager gennem de forskellige retslige instanser. Blogredaktøren og undertegnede har en generel redaktionel linje der hedder, at de mest loonistiske udslag af dhimmitude og xenofili ikke er interessant blogstof; der findes som bekendt i dette landskab nogle sælsomme eksistenser der evner at gøre sort til hvidt, og op til ned, tilsyneladende som led i et eller andet personligt projekt.

Jeg har valgt at medtage denne historie primært for dens inklusion af hele tre i sig selv distinkte dhimmigrupper – de islamofile præster, Hattedamer for Asyl, og ude på gaden, de allestedsnærværende pestilenser fra det autonome miljø. Hvad forener dem? Min egen teori handler om at score points på godhedsskalaen: Den der kan demonstrere lidt mere konsekvens og kompromisløshed i sin godhed end andre, ham skal intet fattes, thi han har i sandhed de fineste, rene hænder. Det er højt spil, dette her, men forude venter altså belønningen: Viser man, at ens idealer rækker selv til pædofile voldsmænd, så har man en god chance for at overgå de andre i godhed. Så mener man det virkelig. Og den tredje verden er som bekendt særdeles leveringsdygtig i voldtægtsmænd, så ‘himlen er grænsen’ i dette selvgodhedsspil (LFPC).

[…] Mustafa Ahmed er dømt til udvisning oven i en straf på to et halvt års fængsel for seksuelle overgreb på et barn under 15 år.
Mens 30-40 aktivister fra initiativ Stop Udvisningerne stod på gaden under retsbygningens åbne vinduer og råbte “asyl til alle,” læste dommeren kendelsen op for Mustafa Ahmed. […]

Mens tolken videregav dommerens ord til Mustafa Ahmed, sad han stille med lukkede øjne. På tilskuerpladserne sad både præsten Leif Bork fra Lyngby og to par fra foreningen Bedsteforældre for asyl. Alle kiggede tomt ud i luften, mens dommen blev læst op. En kvinde forsøgte at trøste Mustafa Ahmeds grædende hustru.

Mustafa Ahmed bad straks efter domsafsigelsen sin advokat om at kære kendelsen og sagde til dommeren, at han var rystet over den behandling, Danmark har givet ham.
“Det minder om, hvad Hitler gjorde mod danskerne,” sagde han stærk ophidset, mens tolken forsøgte at berolige ham. Udvist iraker nægter at rejse til Irak [Ritzau, via Information 25.6.2008]

0 0 votes
Article Rating


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

Subscribe
Notify of
guest

6 Comments
Most Voted
Newest Oldest
Inline Feedbacks
View all comments
JensH
JensH
15 years ago

Nu hvor vi er ved Ole Birk Olsen og “180-grader-på-hovedet”, så dette blålys af en ‘borgerlig’ avis idag en artikel om, at Fremskrittspartiet nu klart er Norges største parti ifølge menningesmålingerne. Artiklen er skrevet af Ole Birk Olsen, og ifølge dette neo-liberale geni skyldes partiets fremgang udelukkende at de lover massive skattelettelser, også til de ‘rigeste’ Nordmænd. At Fremskrittspartiet ligger på linje med Dansk Folkeparti i udlændingepolitiken, og har en stram indvandreingspolitik som mærkesag nummer et, er tilsyneladende gået helt hen over hovedet på vores ven på det neo-liberalistiske overdrev. Men læs selv:

http://www.180grader.dk/nyheder/Fremskrittspartiet_er_nu_klart_Norges_st_rste_parti.php

Johansen
Johansen
15 years ago

Vi har rigeligt med pædofile svin i Danmark. Vi behøver ikke samle på dem fra andre lande. De danskere der støtter op om denne pædofile voldtægtsmand er patetiske udi det groteske. Jeg havde nær sagt landsforrædere. ““Det minder om, hvad Hitler gjorde mod danskerne,”” Mustafa Ahmed skal vist søge psykiatrisk bistand, når han kommer ned til, hvor han hører hjemme. Hitler havde gasset ham. Mustafa Ahmed skal være glad for at danskerne – i modsætning til krybet Hitler – er civiliserede og blot sender ham ud af landet. Han får rent faktisk en chance for at skabe sig et liv… Read more »

LFPC
15 years ago

Han er en dem som f. eks. Rønn Hornbech som man ikke rigtig kan blive klog på hvad der er drivkraften, og hvordan tingene hænger sammen inde i hovedet. Prøv at søge hans indlæg på Uriasposten. Han kunne også minde om Ole Birk Olsen på 180-grader-på-hovedet, der den ene dag kan skrive om vold mod uindpakkede kvinder i Irak, og den næste en kvalmende, selvfed gang se-mine-rene-hænder om tørklædet og ‘valgfrihed’. Den mest positive tolkning man kan anlægge er nok at de er i bevægelse, og ikke har taget det endelige opgør med deres kønne idealer og livsløgne.

Janne
Janne
15 years ago

Påfaldende at Mchangamas ikke bruger samme energi og tid på at kritisere islamister som han kritiserer Trykkefrihedsselskabet.

Janne
Janne
15 years ago

“Mustafa Ahmed bad straks efter domsafsigelsen sin advokat om at kære kendelsen og sagde til dommeren, at han var rystet over den behandling, Danmark har givet ham.”

Jeg er rystet over den helt igennem svinske måde han har behandlet et dansk barn på. Ud med ham!

6
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x