Det gentagne dobbeltbudsskab slør og høje hæle, der medfører en æggende gang giver anledning til at overveje om sløret i disse sammenhænge egentlig fungerer som andet end et religiøst signal ?
Koranen indeholder ikke pĂĄbud om at bære slør. Og under alle omstændigheder er det jo op til det enkelte individs fortolkning ,hvor megen vægt hun vil lægge pĂĄ sin relgions “krav” udledt af en sĂĄkaldt profets sædvane og udtalelser eller nulevende eller afdøde muslimske lærdes dogmer om at gøre ditten eller datten.
Hvis en kvinde ser bort fra religiøse krav om ikke at ægge mænd med et pirrende udseende, hvad er så tørklædet et signal om ?
Der er historisk belæg for at muslimske kvinder under oprør anmodedes om at bære tørklæde, således at oprørerne ( altså muslimerne selv ) i det pluralistisk blandede daværende samfund, kunne se forskel og dermed diskriminere mellem muslimer og ikke muslimer. Hvorfor sætter 2. og 3. generation i øvrigt halvmåne i deres studenterhuer ?
Kirsten Damgaard, kulturpsykolog   (foto Snaphanen)  Vi trækker en tråd fra Amagertorv til Ankara: Tørklædet trækker Tyrkiet mod ny nedsmeltning
“Føler de sig som nobelpristagere?”
“Æresdrab” er et udmærket ord
der siger, hvad det skal.  Jeg har ikke tal pĂĄ de avisindlæg, der vil erstatte begrebet med alle mulige fantasifulde konstruktioner som “kvindelikvidering, skammord, familiemord, skammeligt familiemord, søstermord, niecemord, svigerdattermord ” osv. Nu kan de fleste mennesker godt rumme, at at skam og ære opfattes væsensforskelligt i f.eks. Japan, det protestantiske Nordeuropa og Mellemøsten. Det behøver man ikke proppe i halsen pĂĄ dem med sproglig babymos. Og skulle nogle ikke være klar over, hvad et muslimsk klansamfund mener med “ære”, er litteraturen overvældende. Bla. forklarer Rushy Rashid det idag i “I den forbandede æres navn” i Berlingske Tidende. SĂĄ lad os bare kalde det, hvad de selv kalder det. Vi kan godt læse indenad.  Ellers skal vi i gang med at omdøbe alle mulige ting, – f.eks. omskæring af smĂĄpiger –  bare fordi vi tager afstand fra dem, og sĂĄ fĂĄr vi travlt. Engang syntes jeg livet var langt nok til at læse “Mein Kampf”. Jeg brød mig ikke om den. Meget dĂĄrlige bøger, kan dog godt være vigtige at læse…..i tide.  Skal jeg til at kalde den “Min modbydelige, dĂĄrligt fortalte kamp” nu, eller hvor langt skal man gĂĄÂ rent sprogpædagogisk ?
“Vi hĂĄber befolkningen stabiliserer sig pĂĄ 100 millioner”
Forleden glædede svenskerne sig over et temporært fald i asylansøgninger, “kun” 12.771 i første halvĂĄr 2008. Men de næste bølger er pĂĄ vej og hver bølge vil formentlig blive større. I Norge ventes ansøgningerne fordoblet i 2008. Hvor længe endnu tror EU de kan undgĂĄ at gribe om nældens rod og opsige eller genforhandle den urealistiske, selvmorderiske 1951 konvention, et “retskrav” pĂĄ Europas opløsning ?
Red and white banners along Nile bridges and Cairo streets this month were Egypt’s latest effort to curb an increasingly pressing problem: a population growing faster than the economy can support. Since President Hosni Mubarak took office in 1981, the population has nearly doubled. But most of the country’s 76 million people are squashed in urban areas near the Nile, in an area roughly the size of Switzerland, which is home to just 7.5 million. […]
According to the United Nations, the poor are set to be more and more numerous by 2050 and many will be living in towns as the world population climbs to a total of 9.2 billion. Essentially all the growth will be in less developed countries.
Around 38 percent of Egyptians are younger than 15, and according to the World Bank, women make up only around 22 percent of the labour force, so the incentive for birth control is weak.
“The population explosion is a crisis the government doesn’t know how to handle,” said Milad Hanna, a former member of parliament and a columnist at the state-owned newspaper al-Ahram.If levels of growth don’t slow, Mubarak says Egypt’s population could double to 160 million by 2050. But Egypt’s government hopes it can be stabilised at 100 million, Osman said: “More than that will be difficult.”    Egypt fights to stem population growth
How to get stabbed: you, too, can be knifed in a public place
It helps to be aged between 14 and 30, white and male. Being drunk and argumentative speeds things along. And no public policy seems to dissuade those who do the stabbing [..]
In the last year for which figures are available there were 64,000 knife crimes committed in Britain — the figures have been rising with great vigour over the last eight or nine years. Some 17 teenagers have been stabbed to death in London or its environs this year alone, and we are in high summer. Stabbing is muscling out shooting as the violent crime du jour, despite a Scotland Yard knife amnesty in 2006 and a possible four-year sentence just for being found with a knife. Spectator & Knife Crime; Britain’s Shame
Om “unikke” mennesker : “Det er følsomt og man kan træde nogen over tæerne”
(skal antagelig udtales “junik” )
En psykolog i et københavnsk ungdomsfængsel fik pĂĄtale for at kæde religion og kultur sammen med kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund. Gavner det integrationen at tie? […]
Jan Plovsing korrigerede også tallene for sociale forskelle. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er generelt dårligere uddannet og har større arbejdsløshed, og det har væsentlig betydning for kriminalitetsmønstret. Efter at have taget højde for de faktorer var straffelovskriminaliteten for indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund dog stadig større, nemlig 24 procent højere end for befolkningen under ét.
