19
jul
Seneste opdatering: 10/5-14 kl. 0940
27 kommentarer - Tryk for at kommentere!

Expressens lederredaktion i gavehumør. Eller er det Bjørn Elmguist, der er  gæsteskribent på hovedlederen idag?   Jeg kunne komme i tanker om andet end fatasien, der sætter grænser for Sveriges befolkningsstørrelse.

I morgon presenterar SCB en sammanställning av hur många vi är som bor i Sverige. Vi skulle kunna vara många fler.
Ingenting får den “nationella” rörelsen att gå igång så mycket som när man hävdar just detta. Att vi är alldeles för få på den glesbefolkade yta vi kallar Sverige. Att vi har plats för så många fler människor från världens alla hörn.Det är en sorglustig ironi att just de som säger sig älska Sverige så mycket är samma personer som vill föra en politik som lägger lock på utvecklingen. Ingenting skulle förstöra Sverige mer än att sätta stopp för invandringen.  […]

En handfull politiker och debattörer har riktigt stuckit ut hakan i denna laddade fråga. Miljöpartisten Lena Klevenås tyckte att vi skulle bli 30 miljoner. Anders Ferm (s) och Mauricio Rojas (fp) höjde budet till 50 miljoner. Journalisten Jenny Morelli drog till med 80 miljoner i Kommunalarbetaren medan hennes kollega Torbjörn Björkman på Proletären toppade med 160 miljoner.
Det är egentligen bara fantasin – och modet – som sätter gränser.   Välkomna!

Sverige er tolv gange så stort som Holland. Med samme befolkningstæthed som Holland – og  uden at skulle  bygge diger –  skulle der altså med lethed  kunne bo 195 millioner nysvenskere. Det ville  svare til hele 4-5  år af den 3. verdens befolkningsoverproduktion.  Problemet er, at det er den sydligste tredjedel af landet, der er befolket. Alene i Skåne den første million. Nord for Uppsala, bliver det virkeligt tyndt med  selskabslivet . Vil 150 millioner irakere, egyptere og  somaliere befolke de vidtstrakte ødemarker op mod polarcirklen ? Fælde træer, skovle sne, bryde malm,  hive klippesten op fra markerne  og dyrke dem i et områder, der i forvejen er på national bistandshjælp og iøvrigt mest hernligger i mørke og kulde.  ? Expressen – eller er det  Elmquist ? –skojar. Det gør vi også: Sweden: From Haram to Halal in seconds!.

Kan hun dog ikke sætte én fod forkert ?

når nu så mange ønsker det………..

Pia Kjærsgaard giver sin version af årsagerne til Dansk Folkepartis politiske succes. Med kun 13 år på bagen har partiet overtaget Det Radikale Venstres rolle som partiet, der leverer de afgørende stemmer og samtidig sætter partiet dagsordener med overordentlig stor gennemslagskraft.

DR, P 1 Audio 50 minutter. (foto © Snaphanen, klik) – og nej,  jeg  er stadig ikke medlem nogen steder. Pia Kjærsgaard er et naturtalent, ikke  raketforsker. Meir Carlsen skrev i sin leder efter 2001 valget “En sejr for demokratiet” – at enhver stemme  vejer  lige meget. Kjærsgaard stemme er  blevet tungere og fyldigere  med  årene. En cand.scient. pol. vejer ikke mere  end en fhv. hjemmehjælper, selvom ønsket findes og  dyrkes på parketgulvene på det ydre Frederiksberg.  Det kaldes folkestyre. I centraladminstrationen findes  også denne : Thulesen Dahl kunne have drevet  det til hvad som helst – hvis han havde  været  medlem af et andet parti. Småborgerlighedens konformisme stikker dybt. Alle de pæne drenge og piger, der leger voksne, modne og  anstændige uden helt at vide  hvorfor.- Naturtalenter kan man til gengæld ikke kalde de Radikale – her seneste mordforsøg på et regeringsskfite:  R opfordrer S til ny udlændingepolitik. Man kan jo ikke  være nok taknemmelig.

»Eftersom man ikke har helt frie og demokratiske valg i Sverige«

JEG HAR netop været på en tur til Malmø. En ganske hyggelig by. Og den har noget, som mange gerne vil have i Danmark: stor åbenhed over for fremmede, muslimer især.

Den er præget af mangfoldighed og tolerance. Ganske vist ser man ikke så mange muslimer i gadebilledet, men tro mig – de er tjenende ånder overalt i køkkenerne osv. Malmø virker ikke særlig svensk. Jo, skiltene er blå og gule, men alligevel. Malmø er vel en multikulturel mønsterby, og jeg har hørt, at Muhammed er det navn, der er mest populært.

Eftersom man ikke har helt frie og demokratiske valg i Sverige, er det lykkedes at udelukke Sverigesdemokraterne, den svenske pendant til Dansk Folkeparti. Det må da være noget nær paradis at bo i et land, der er fri for racister. Ikke nok med det. I Sverige er stat og kirke adskilt – det samfund, som enhver Politiken-læser drømmer om, er realiseret i København M, som Malmø også hedder. Jeg ved ikke, om det er et problem, men det er jo noget specielt, at der i Danmark er så mange svenske gæstearbejdere, og der kommer nok flere, fordi vi tjener meget mere, end de gør. Det er dog mit indtryk, at de svenske fremmedarbejdere er hurtige til at tilpasse sig.    […]

Vi går ud fra, at disse forelskede er meget ”dansksindede”. For dem må det være noget nær som en forvisning til Sibirien at bo i Malmø. Jeg kan levende forestille mig dem sidde ved en café og se længselsfuldt over mod Københavns tårne nynnende ”Dig elsker jeg, Danmark, mit fædreland”, mens kæresten ser lidt jaloux ud. Her bor de i et åbent multikulturelt paradis, og så vil de hjem til et lukket, racistisk land. Det fatter jeg ikke. Nyd dog tilværelsen som dansk mindretal og sig tak for udlændingeservicen.

Hans Hauge i næsvis-mode

En drink hos Taliban – shaken, not stirred

James Bond-serien afspejler som bekendt det politiske såvel som det kulturelle tidsbillede på de enkelte films tilblivelsespunkt. Jeg har netop genset den første af de to med Timothy Dalton, The Living Daylights fra 1987, og jeg må tilstå at afgrunden mellem verden anno 1987 og i dag har efterladt mig ’shaken’ and ’stirred’. Der er ikke blot et jerntæppe mindre til forskel fra dengang, men uskyldstabet som impliceres af en sammenligning af vor tid med filmens karikerede univers – det kan selvfølgelig ikke være mere karikeret end at det har kunnet ramme en klangbund hos datidens publikum – var faktisk ret chokerende. 1987 var en tid hvor jerntæppets paradigme, med fatale konsekvenser for vor tid, medførte, at man gled alt, alt for let hen over ondskaben hos nogle af modstanderne af Sovjetregimet. I filmen her Talibanerne, eller som Bond forklarer den blonde, utilslørede heltinde midt i Afghanistans bjerge, er “the mujahedin” “the Afghan resistance”. De to modtages hos et spraglet kompagni af disse brave frihedskæmpere, hvor den blonde kuffarkvindes tilstedeværelse samt manglende indpakning ikke vækker det mindste anstød. I det folkloristiske tæppe-og-pude-miljø står der endog en flaske vodka parat til udskænkning til Bond.

Uskyldstabet som vi alle har oplevet i den mellemliggende tid afspejles i øvrigt også i filmens afslappede brug af referencer til Allah, og i lokalkolorit i form af muezzinens kald til fredagsbønnen. I dag ville man formentlig undgå enhver reference til islam, med mindre det var afgørende for plottet. Dette var år 2 F.R. – Før Rushdie. Vi er alle blevet meget mere kyniske og illusionsløse i den mellemliggende tid, også de der ikke vil indrømme det (LFPC).

Annoncer fra Danske Partner-Ads:


Donér engangsbeløb?Kan du forpligte dig til fast betaling?

  • Antifascisten

    Til LFPC

    Vær opmærksom på at Taliban ikke var ved magten i Afghanistan i 1987. Jeg har ikke meget forstand på emnet, så det her skal tages med forbehold. Men så vidt jeg ved, drev en koalition af mange forskellige stammer og fraktioner russerne ud af Afghanistan. Herefter udbrød der borgerkrig, og i forlængelse af borgerkrigen opstod Taliban, som udsprang af religiøse skoler finansieret af Saudi Arabien. Talibanerne er altså rundet af wahabismen, fordi Saudi Arabien var sponsor for skolerne, mens den oprindelige islam i Afghanistan angiveligt er sufi-inspireret.

    Talibans motto er i øvrigt:

    “Smid fornuften for hundene”

  • Antifascisten

    Karakteristisk er det muligvis også, at de afghanske Buddha-statuer blev sprængt i luften under Talibans terrorregime, mens de stod uberørte, mens den sufi-inspirerede islam var hovedstrømningen i Afghanistan?

  • Antifascisten

    http://da.wikipedia.org/wiki/Taliban

    Det var åbenbart Talibans leder mullah Omar, der stod bag beslutningen om at sprænge Buddha-statuerne i luften, da han opfattede dem som afgudsbilleder. En sådan opfattelse svarer vel nogenlunde til, hvis vesten destruerede moskeer. Det gør vesten ikke. I stedet taler man flere steder i vesten om at betale for opførelse af moskeer.

    Tal lige om asymmetrisk krigsførelse.

  • Antifascisten

    Set i sammenhængen er det også interessant, at det kan vække så meget postyr at placere en bombe i Muhammeds turban i tegnet form, mens en reel bombe/sprængladning fastgjort til en reel Buddha-statue ikke vækker den store fordømmelse.

  • JensH

    @LFPC

    “1987 var en tid hvor jerntæppets paradigme, med fatale konsekvenser for vor tid, medførte, at man gled alt, alt for let hen over ondskaben hos nogle af modstanderne af Sovjetregimet.”

    Jeg ved godt vi er meget uenige i synet på den kolde krig, og eksempelvis stod på hver sin fløj under fodnote-perioden, men jeg vil alligevel tillade mig at opponere på dit synspunkt.

    Jeg mener, at under den kolde krig var Sovjet-imperiet -uden sammenligning- den absolut største fare for den frie vestlige verden. Jeg mener også, at det var helt i orden at støtte de Afghanske ‘Mujahidiner’ i deres kamp mod den Sovjetiske invasion af landet. Også selv om de absolut ikke stod for nogen demokratiske værdier. Vesten har altså før allieret sig med en skurk i kampen mod en endnu større skurk. Det var således aldeles fornuftig politik af UK og USA at allierere sig med Stalins Sovjet i kampen mod Nazi-Tyskland, også selvom vi så måtte trække med 40 års kold krig efter WWII.

    Den fejl vesten gjorde var, at vi efter Sovjet-imperiets fald (1989-91) ikke tog den nye trussel mod vores frie samfund alvorligt. Det var vel først med angrebet 11.09.2001 at det brede flertal af vesterlændinge (incl. jeg selv) fik øjnene for den trussel den islamistiske trussel udgjorde mod vores samfund og livsstil.

    Jeg tror, at mange af os vesterlændinge efter Sovjets fald levede i en atmosfære af naiv og lalleglad ubekymrethed, og var overbeviste om, at der nu ville komme en ny ‘verdensorden’, hvor demokrati og markedsøkonomi ville gå sin sejrsgang over hele verden. Ganske vist kan man sige, at den ‘moderne’ islamiske offensiv startede med den Iranske revolution, men Iran var altså involveret i en udmarvende krig med Irak i årenene 1980-88, og efter den forekom landet så udpint rent økonomisk at det ikke udgjorde en decideret trussel, selv ikke med Rushdie-sagen.

    De militante islamister som havde kæmpet i Afghanistan under Sovjet-invasion udgjorde efter krigen i første omgang en trussel mod de arabiske regimer i deres hjemlande, og her viste Europa virkelig sin naivitet ved at give disse jihadister asyl, (hvorfra de så fortsatte deres jihad), istedet for at lade de arabiske regimer nedkæmpe denne trussel. Det kan man læse alt om i bogen “Al Qaeda i Europa” af Lorenzo Vidino. Iøvrigt, det Taliban-regime som gav Al Al Qaeda ‘husly’ kom først til magten i 1996, hvilket vil sige lang tid efter Sovjet-krigen var afsluttet. Så man kan kalde det en vestlig fejl, at man efter Sovjets exit i 1989 fuldstændig mistede interessen for Afghanistan, men ikke at man hjalp til med at få Sovjet til at forbløde i landet, (og tilsidst blive smidt helt ud).

    Så efter min mening var vestens store fejl, at vi efter Sovjets fald i 1991 ikke tog den nye trussel alvorligt. Efter den kolde krigs ophør havde vi ellers fået ‘frigivet’ masser af ressourcer til at bekæmpe den. Selvfølgelig skulle dette ske i samarbejde med nogle arabiske regimer, som absolut ikke lever op til de demokratsike idealer, men som før nævnt, så har vesten altså tidligere allieret sig med en skurk for at bekæmpe en større.

    Men det ovennævnte gælder naturligvis først og fremmest den mere militante islamisme. Det er jo altså ikke kun dem ‘der smider bomber’ som er et problem i Europa. Også det at vi har tilladt en masse-indvandring fra den muslimske verden er et stort problem for vores demokratiske samfund. Mange af disse tilvandrede muslimer kan ikke kaldes “militante”, men de ønsker et samfund som bygger på nogle helt andre værdier og principper end de demokratiske ditto vi hylder, og grundet den demografiske udvikling udgør dette et stort problem for vores vestlige demokratier i Europa. Så at de Europæiske politikere har tilladt en så stor indvandring gennem de sidste 40 år kan du kalde “at man ikke havde øjne for ondskaben hos Sovjets modstandere”, men det har bare ikke noget med krigen i Afghanistan i 1980’erne at gøre.

  • Antifascisten

    “Mange af disse tilvandrede muslimer kan ikke kaldes “militante”, men de ønsker et samfund som bygger på nogle helt andre værdier og principper end de demokratiske ditto vi hylder, og grundet den demografiske udvikling udgør dette et stort problem for vores vestlige demokratier i Europa.”

    Masseindvandringen (af personer med muslimsk baggrund) er vel den største trussel mod vesten, da de muslimske regimer næppe kan true os militært. Men qua demografien kan muslimer ad åre øve en væsentlig indflydelse på europæisk politik, og det er man allerede i gang med, da man for eksempel kræver det islamiske billedforbud overholdt også i vesten.

  • Antifascisten

    Tragisk nok fik islamiske fundamentalister i en årrække asyl i vesten. Personer, der kun venter på at bide den hånd, der føder dem. Om vesten har lært lektien er stærkt tvivlsomt, da Danmark end ikke formår at smide de to tunesere ud, der angiveligt planlagde at myrde tegner Kurt Westergaard.

  • Antifascisten

    Hvis vesten skal vinde over de islamiske fascister, må vesten til at føre en langt mere aktiv politik, hvor udvisninger af kriminelle bruges som et langt mere aktivt redskab. Der er ingen grund til, at vesten og Danmark huser kriminelle udenlandske statsborgere. De bør udvises efter endt straf uanset forseelsens art.

  • Jens –

    “Jeg ved godt vi er meget uenige i synet på den kolde krig, og eksempelvis stod på hver sin fløj under fodnote-perioden”

    Jeg tror ikke vi er så uenige. Som jeg har fortalt gik jeg fra at være rimeligt optaget af spørgsmålet om opstilling af missiler i Vesteuropa, til at blive mere og mere uinteresseret, og til sidst ligeglad – truslen om krig gled i baggrunden, og kampagnen gled ud i det absurde med slagsmål om hvorvidt legepladser skulle erklæres “atomvåbenfrie zoner”. Jeg var aldrig lige så engageret på ‘min’ side som du var på din. Det handlede mest om frygt for atomkrigen for mig.

    “Jeg mener også, at det var helt i orden at støtte de Afghanske ‘Mujahidiner’ i deres kamp mod den Sovjetiske invasion af landet”

    Dette vil jeg så stille mig stærkt skeptisk overfor. Jeg ved slet ikke nok til at forholde mig til hvad den bedste tilgang ville have været, men hvis man i bekæmpelsen af ét problem skaber et andet som så herefter løber ud af kontrol, så er der tale om kortsigtet tænkning. Prøv at følge med hos Spencer og Fitzgerald på Jihad Watch – skarpere kritikere af amerikansk udenrigspolitik finder du næppe, og det er ikke fra venstre de kritiserer. Kritikken tager udgangspunkt i de skiftende administrationers modvilje mod at forholde sig til islam, til dogmatik og historie, nu senest med den interne bandlysning af ord som ‘jihad’. Man har nogle fatalt naive ideer om at kunne forme virkeligheden ved at – som vantro! – fratage jihadister legitimitet, og erklære dem for dårlige muslimer. Det er en rent suicidal tankegang, når man ikke engang kan sætte de ord på problemet som jihadisterne selv bruger til at legitimere sig med. Man binder sig selv på mund og hånd.

    Udenrigspolitikken under den sovjetiske besættelse af Afghanistan afspejlede den samme naivitet mht. at bruge ‘mine fjenders fjende’-logik. Heller ikke dengang var der nogen åben erkendelse af hvad det var for kræfter man allierede sig med. Når vi taler om film, så er det lidt som i Alien-serien, hvor den skurkagtige Weyland-Yutani Corporation tror at de kan tæmme disse væsener til brug i krigsførelse.

    Antifascist, ordet Taliban var her mest brugt som samlende rubrik for modsætningerne.

  • “Selvfølgelig skulle dette ske i samarbejde med nogle arabiske regimer, som absolut ikke lever op til de demokratsike idealer, men som før nævnt, så har vesten altså tidligere allieret sig med en skurk for at bekæmpe en større”.

    Inkluderer du her også Saudi Arabien? Findes der større skurke end dem? Nu er jeg bange for at du ser alt for isoleret på bevægelser som Al Qaeda, som om man kan opstille vandtætte skodder mellem dem og regimerne i de pågældende lande, og herefter vælge det mindste onde. F. eks. Pakistan er bundet på hænder og fødder i forhold til reaktionen hos dets befolkning, hvis de bliver set som for samarbejdsvillige i forhold til USA, og der er langt ind i statsapparatet kræfter der samarbejder med de Taliban-lignende bevægelser i bjergområderne.

    Der er jo også langt videre perspektiver end ‘bare’ terrorisme, og de muslimske kleptokratier kan næppe betragtes som havende interesser der gavner demokratierne i vore egne lande.

  • Og for at vende tilbage til mit eksempel med Bond i Afghanistan, så illustrerer fremstillingen af mujahedinerne jo netop hvad jeg siger om naiviteten ift. hvem man allierede sig med. Ja ja, Bond-universet er karikeret, men i dag ville man aldrig fremstille “the Afghan resistance” på denne måde, med en Oxforduddannet leder, med vodka parat på bordet, og ingen problemer med uindpakkede kvinder som ledsager en mand hun ikke er gift med osv. Derfor synes jeg at filmen er en god illustration af naiviteten dengang, og vores alle sammens uskyldstab i den efterfølgende tid.

  • JensH

    @LFPC

    “Inkluderer du her også Saudi Arabien?”

    Nu samarbejder Vesten allerede meget med Saudi Arabien om terrorbekæmpelse, men vi kan hurtigt blive enige om, at vesten ikke gør nok for at stoppe den udbredelse af wahhabismen, som Saudi Arabien bruger milliarder af olie-dollars på hvert år. Og det ikke bare til vesten, men også til den øvrige del af den muslimske verden. Det er således bund-naivt af de vestlige regeringer, at de tillader store moskeer og islamiske ‘kulturcentre’ i at blive opført for Saudiske penge i vestlige lande. Den slags religiøs kapitalindsprøjtning fra udenlandske ‘donorer’ burde forbydes. Og selv om vi satte det Saudiske regime ’stolen for døren’ ved den slags angik ville de alligevel være tvunget til at samarbejde med vesten. Regimets overlevelse afhænger af det.

    Men nu var det egentlig ikke Saudi Arabien og Parkistan jeg tænkte så meget på. De lande som ifølge Vidino’s bog var godt rasende på vest-Europa over, at vi gav ‘husly’ til islamiske terrorister var lande som Egypten, Jordan samt de Nordafrikanske lande. Jeg er på det rene med, at den muslimske verden generelt ikke ligefrem elsker vesten, men når jeg taler om et samarbejde mod den radikale islamisme, så er det ikke fordi vesten som ‘modbetaling’ skal give køb på hvordan indretter vores egne samfund, eller i det hele taget give køb på hvad vi skulle anse for vores egne vitale interesser. Hvorfor skulle vi dog det?? Vesten er den muslimske verden totalt overlegen militært, kulturelt, videnskabligt, teknologisk samt ikke mindst økonomisk, så hvorfor i alverden skulle vi så give dem nogen som helst ‘modydelser’???

    Disse regimer jeg taler om frygter selv islamisterne, som ønsker at udrydde dem. De har en åbenlys interesse i hjælp fra vesten til at bekæmpe denne trussel, og der er ingen grund til at give dem nogensomhelst indrømmelser. At de vestlige politiske ledere så har valgt at føre en eftergivenhedspolitik, og tror fjenden kun er dem der direkte ’smider med bomber’, er så en helt anden sag. Det er en helt unødvendig politik eftersom ‘magt-forholdet’ klart er i vestens favør. Når de vestlige politikere så alligevel tillader islam at trænge ind i på alle nivauer i samfundslivet i vores del af verden kan det måske snarre skyldes elitens velkendte post-koloniale skyldfølelse, kulturelt selvhad og begejstring for multikulturalismen, men det er igen en helt anden sag. Det har noget at gøre med en intern ‘tidsånd’ i vesten, og har intet at gøre med det samarbejde jeg slog til lyd for at vi skulle have ført med de arabiske regimer efter murens fald.

  • JensH

    LFPC

    “men i dag ville man aldrig fremstille “the Afghan resistance” på denne måde”

    Det var i 1987 under den kolde krig. Under WWII kaldte Britiske og Amerikanske aviser ofte Stalin for Onkel Joe. Stalin var absolut ikke nogen hyggeonkel skulle jeg hilse at sige, men det var i høj grad takket være Sovjet at den fælles fjende -Nazi-Tyskland- blev nedkæmpet. Og i 1980’erne blev Sovjet takket være mujahedinerne trukket ind i en lang og blodig krig i Afghanistan, som man kan i høj grad kan sige betød, at både den Røde Hær og den Sovjetiske økonomi forblødte i Afghanistans bjerge.

  • Antifascisten

    Afghanistan var angiveligt et rimeligt velfungerende land i en periode. Det tragiske er, at lande med muslimske befolkninger synes at trives bedst under diktatorer, der kan bevare en eller anden form for sekularisme og fungerende statsapparat.

  • Jeg kommer til at tænke på en anden kontrast man kan opstille mellem The Living Daylights’ karikerede koldkrigsunivers og i dag, nemlig den helt oplagte sammenligning med Casino Royale. Denne seneste Bond-inkarnation er tydeligvis stærkt inspireret af Bourne-serien, og man har næsten fuldstændigt droppet alt det campede og pjattede der ellers i variende grad var en del af Bond-universet. Dette er formentlig både gjort ud fra markedsmæssige overvejelser for at gøre serien attraktiv for et moderne, ungt publikum, men den mere påtrængende alvor der gennemsyrer Casino Royale skyldes vel også netop at vores tid har konflikterne i verden tættere på som følge af de allestedsnærværende tv-medier, og internettet.

    Men prøv også at bemærke hvordan Casino Royale undgår at referere for direkte til islam, og at kunne give anledning til ‘krænkelse’ hos de let krænkelige – den afrikanske war lord i starten (scenen med Mads Mikkelsen og Jesper Christensen) har ‘tilfældigvis’ et meget, meget tydeligt krucifiks om halsen. Og den glatbarberede, orientalsk udseende terrorist i Miami lufthavn bliver ikke identificeret som muslim, selv om det er vanskeligt at se denne terrorhandling mod det nye passagerfly som andet end en selvmordsaktion. At forestille sig en flok Talibaner dukke op i til koncert i New York med patronbælter om halsen, som i The Living Daylights, er umuligt. Casino Royale er tættere på virkelighedens verden, men der er også tabubelagte emner der glimrer ved deres fravær her.

  • JensH

    @LFPC

    Okay, jeg giver mig. Du er langt bedre inde i James Bond universet end jeg er 🙂

  • Antifascisten

    Angående Bond:

    Har der været muslimske skurke i nogen Bond-film overhovedet?

  • Antifascisten

    Off topic

    Når vi er ved film og tv, får jeg lyst til at nævne følgende:

    Jeg så et program om de egyptiske pyramider. I programmet blev følgende egyptiske ordsprog refereret:

    “Hele verden frygter tiden, men tiden frygter pyramiderne.”

    En pointe kunne være:

    Pyramiderne var der før islam. Måske vil de også overleve islam?

  • Vivi Andersen

    Antifascisten

    At pyramiderne skulle overleve islam er ikke en helt urimelig tanke.

    Med mindre altså de Rettroende finder på at sprænge disse i luften.

    For gad nok vide om islams destruktion ikke er indeholdt i islam selv ?

    En sådan ideologi kan måske ikke på sigt overleve bekendtskabet med det 21. årh.s globaliserede verden ?

  • “Har der været muslimske skurke i nogen Bond-film overhovedet?”

    Ikke jeg umiddelbart kan huske. I 1960’erne og 1970’erne var det selvfølgelig gerne fantaster der drømte om at erobre verdensherredømmet – de havde gerne kraveløse habitjakker eller ‘Mao’/’Nehru’-jakker – eller det var plots der havde med russerne at gøre. F.R. (før Rushdie) var der vel ingen der havde løftet et bryn hvis überskurken havde været muslim, men dengang var det vel også mindre oplagt at kæde disse ting sammen.

    Der er nok adskillige scener der ville være utænkelige i dag, for ikke at ‘krænke’ nogen, men dette kan være etniske stereotyper af alle slags. I den første, Dr. No, siger Bond noget i retning af “your contempt for human life tells me you must be Asian”; der er de to karikerede bøsser i Diamonds Are Forever, og alskens herlig sexisme 🙂 i de fleste. Også mange Hollywood-arabere med hovedbeklædning. Jeg ærgrede mig helt vildt da de droppede det campede i Casino Royale, fordi jeg opfattede det som uadskilleligt fra hele Bond-universet, men måske ville det bare ikke virke i vor tid. Måske var det et rigtigt valg, og Casino Royale har stadig meget humor, bare anderledes (“how was your lamb?” “Skewered. One sympathises”). Den kommende Bondfilm Quantum of Solace skulle for øvrigt slet ikke have nogen Bond babe med. Nu strammer de den vist 🙂 .

  • “Pyramiderne var der før islam. Måske vil de også overleve islam?”

    Det ville jeg ikke tage for givet, jfr. Buddhastatuerne i Afghanistan. Hvis kommende regimer får adgang til bare små atomvåben … Men det afhænger vel af om de bliver opfattet som jahiliyya, værdiløs præ-islamisk kultur. Jeg læste vist engang at egyptiske skolebørn lærer at pyramiderne blev bygget af muslimer. Tænk, hvis det er sådan en løgn der skal garantere deres overlevelse.

  • “30, 50, 80 eller 160 millioner svenskere?”

    Man hører så tit den slags sniksnak. Jeg så et rejseprogram på fjernsynet i forgårs, hvor en mand i Syrien, sågar en intellektuel med slips, sagde: “Canada er så stort, syv millioner kvadratkilometer, kunne de ikke huse palæstinenserne hvis de ville?”

    Hvis det er udtryk for en generel holdning i mellemøsten, så kan jeg konstatere at araberne er rørende enige med svenskerne om at der er plads til MANGE flere mennesker i Sverige! Det er altså bare at åbne sluserne, så er der en menneskeflod som i Ångermanälven på en forårsdag.

    Det er trist at intelligente mennesker kan tro at areal bare er areal. Landets beskaffenhed spiller jo en stor rolle. Der er for eksempel ikke “plads” (eller rettere sagt ressourcer) til én eneste indbygger på den grønlandske indlandsis (1,7 mio. km2).

    Samme i Nordsverige, hvor der er naturlige grunde til at befolkningstætheden er lav. Tænk at man nu skal skamme sig over sit lands karrige natur – der medfører lav befolkningstæthed – som om det var et komplot for at holde folk ude.

    Der kan for så vidt bo to mennesker i en telefonboks, hvilket er en befolkningstæthed på 2 millioner mennesker pr. kvadratkilometer. Hele verden (6 mia.) kunne altså bo på Fyn (3000 km2). Hvem der så skal brødføde dem og sørge for infrastruktur, det er en anden sag.

    Eksemplet er søgt, men lige så relevant som de svenske luftkasteller.

    Selvfølgelig kan der bo nogle millioner i Nordsverige, ikke mindst hvis de vender tilbage til et manuelt agrarsamfund, dog naturligvis med anvendelse af ny viden inden for landbrug osv. Ingen højteknologi, men hestene kan dog få seletøj af plastic, og motorsave kan vel anvendes i skoven, hvis man har valuta til at købe olie. Det er meget rigtigt, som Snap skriver, at det ville indebære at de skulle pille sten op fra markerne og i gang med svedjebrug og hyttebyggeri, hvis det skulle kunne lade sig gøre.

    Problematikken viser også at det ikke kun er fri indvandring som forårsager miseren, men i lige så høj grad den gavmilde socialstat som venter i slaraffenlandet. Man kunne jo godt lade døren til Sverige stå åben, hvis der ikke var nogen penge at hente.

  • Antifascisten

    @LFPC

    I Rambo 3(?) samarbejder Rambo, så vidt jeg husker, også med afghanske krigere, og russerne (kommunisterne) indtager skurkerollen i en lang række af Stallones andre film.

    Arnold Schwarzenegger var en af de første, der var opmærksom på paradigmeskiftet i fjendebilledet (og måske endda bidrog aktivt til skiftet), da han lod en russer (sammen med en amerikaner) være helten i “En russer rydder op i Chicago”.

  • Casper – tror du ikke de kunne nøjes med at sætte sig ned bygge moskeer med EU tilskud ?

    Hvor mange moskeer skal 150 mio mon bruge ? Hvis de nu er rigtig store ?

  • Vivi Andersen

    ” Man kunne godt lade døren til Sverige stå åben, hvis der ikke var nogen penge at hente.”

    Det er den ene side af den islamiske indvandrersag.

    Den anden er Jihad på vegne af Allah.

    De er alle bundet op på at skulle medvirke på hver deres måde til at sørge for, at den hele verden kommer under Allahs banner.

    Og det er de fordi Allah, ifølge ham selv, fra tidernes morgen har ejet den hele Klode.

    Det er en fornærmelse i sig selv, mod Islam og Rettroende, at der stadig eksisterer ikke-islamiske lande og områder.

    Selvom de ikke kan bo på indlandsisen, i Canadas mest menneske fjendske områder osv., kan de jo altid plante Allahs banner der og erklære dette for islamisk område.

  • Pingback: Snaphanen » Hovedproblemet: Befolkningseksplosionen()

  • Pingback: Snaphanen » Hovedproblemet: Befolkningseksplosionen()